Samling
Johan Lund Olsen
EM 2002/13.1
30.09.2002
Forslag til Landstingslov om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.v.
Vore børns skolegang i den grønlandske skole er et vigtigt anliggende for os alle.
Vi færdiggjorde som bekendt under forårssamlingen lovgrundlaget for ”Atuarfitsia-lak/Den gode skole”, med henblik på i folkeskolen - uanset bosted, at skabe så optimale og gode rammer i Grønland som overhovedet muligt for samtlige - skolesøgende børn og for lærerne og for at styrke forældreindflydelsen. Herudover fordi vi ville sikre en offentlig drevet folkeskole, hvor det enkelte barns læring sættes i fokus.
Dette er en modig nyskabelse og noget af en revolution i lovgivningsarbejdet i Grønland, fordi lovinitiativet i modsætning til andre lovgivningstiltag primært tager udgangspunkt i Grønlands egne behov, værdisæt og de grønlandske realiteter og derudover er inspireret af de seneste nye og for Grønland relevante forskningsresultater indenfor skoleområdet. Vi bakkede op om initiativet og et samlet Landsting stod bag reformtiltaget, fordi Atuarfitsialak til forskel fra andre store reformer ikke blot viste sig at være en kopi af noget vi alt for ofte har hentet fra Danmark.
Forordningen blev besluttet at skulle skulle gælde for hele Grønland fra 1. august 2003, men der blev indbygget en mulighed for tidligere opstart allerede fra i år for de kommuner som følte sig parate til at gå i gang.
På daværende tidspunkt udtalte Landsstyret sig således om reformtiltagene (citat):
”I den folkeskole, der er på tegnebrættet, er den enkelte elevs læring i fokus. Men det er også vigtigt at holde fast i fællesskabet samtidig. Skolen skal give den enkelte optimale udviklingsmuligheder og samtidig udvikle forståelse, hensyntagen, ansvarsfølelse og respekt for andre mennesker. Grundlaget for samfundet er fortsat værdierne i en fælles folkeskole: Forståelse for andre kulturer, samspillet med naturen, menneskerettigheder og demokrati. Det er udgangspunktet for Atuarfitsialak, der rummer udfordringer og personlig udvikling for alle elever.”
Med det fremlagte lovforslag ser vi nu for første gang i Grønlands historie, at vi nu skal til at etablere de lovgivningsmæssige rammer for oprettelse af privatskoler som ligeledes skal have offentlig driftsstøtte og som viser sig at være en overført kopi af en privatskoleform som i forvejen kendes i Danmark. Dette ligges der ikke skjul på i forslaget.
Når landsstyret fremsætter dette lovforslag - er det da så udtryk for, at man ikke helhjertet tror på intentionerne med ”Atuarfitsialak/Den gode skole” ? Tanken er nærliggende, al den stund at lovforslaget om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.v. jo fremsættes, til trods for at vi jo allerede har igangsat reformerne med ”Atuarfitsialak”.
Når man nærlæser det fremlagte forslag og sætter det op imod det der oprindeligt blev fremlagt sidste efterår, så springer det i øjnene at der kun er ganske små ændringer og justeringer. Dette angår de bestemmelser som omhandler størrelsen på de offentlige driftstilskud (§ 16) og størrelsen på de offentlige bygge- og anlægstilskud ( § 18 og § 19) som en privatskole vil kunne påregne. Derfor må vi sige at det nu fremsatte forslag indholdsmæssigt fortsat bygger på det tidligere fremsatte forslag. Dette er derfor også den vigtigste anledning til Inuit Ataqatigiit’s nuværende standpunkt.
Med lovforslagets evt. vedtagelse ligges der fortsat op til en egenbetaling som en forudsætning for et barns skolegang. Det grønlandske samfund vil herefter kunne tilbyde to skoleformer i Grønland.
Det ene bliver en folkeskole ”Atuarfitsialak” med gratis adgang for alle. Det andet bliver en skole hvortil forældre eller de værger der sørger for børnene, skal til at betale månedlige skolepenge.
Man kan så spørge sig om udtrykket: ”at det er vigtigt at holde fast i fællesskabet” er et passende udtryk at bruge ved denne lejlighed ?
Udtryk som, at barnet skal ”udvikle forståelse, hensyntagen, ansvarsfølelse og respekt for andre mennesker” – er det da kun floskler og ordgas ?
Med forslaget ligges der op til, at der til disse privatskoler skal ydes et offentligt driftstilskud svarende til Grønlands Hjemmestyres fulde bloktilskud til kommunerne pr. elev i byskolerne (§ 16). I dagens Grønland svarer dette til et tilskud pr. byskoleelev på kr. 22.215,00 hvilket er dette beløb som de enkelte elever vil skulle medtage fra folkeskolen til en oprettet privatskole i det øjeblik et barns forældre har fravalgt den offentlige folkeskole.
Udover dette driftstilskud vil enkelte kommunalbestyrelser blive bemyndiget til, at kunne yde tilskud eller lån til de nødvendige skolebygninger til privatskolerne. ( § 18, stk. 2)
Inuit Ataqatigiit har særligt hæftet sig ved og sat spørgsmålstegn ved disse bestemmelser allerede ved forslagets første fremlæggelse sidste efterår, da vi er af den principielle opfattelse at det offentlige bør afholde sig fra ordninger som bevirker en forældrebetaling som en forudsætning for et barns skolegang.
Det er dog en kendsgerning at privatskoleundervisning og undervisning i hjemmet er en grundlovssikret rettighed. Det er derfor også Inuit Ataqatigiit’s opfattelse at der ikke er noget til hinder for at skabe en lovhjemmel hertil i Grønland, vel at mærke når dette sker uden offentlige tilskud. (D.v.s. hverken fra Grønlands Hjemmestyres eller kommunernes side).
Da det i forslaget særligt betones, at der er tale om en privatskoleform som bygger på det private initiativ undrer det Inuit Ataqatigiit, hvorfor man i det hele taget kan tale om en privatskoleinitiativ, når dette initiativ kommer til at hvile på offentlige tilskud. Privat foretagsomhed og private initiativer er jo særlig kendetegnet ved at de konsekvent helst frabeder sig offentlig indblanding – for slet ikke at tale om offentlige tilskud.
I forbindelse med privatskoleplanerne i Nuuk skal forældrene hver især betale en anpart ved indmeldelsen af barnet. Herudover foreligger det ligeledes oplyst via de beregninger som Direktoratet har foretaget, at forældrenes egenbetaling pr. barn cirka kommer til at ligge på mindst 3.666,00 kr pr. måned. Beregninger foretaget af initiativgruppen bag friskolen viser imidlertid en månedlig egenbetaling på kr. 5.533,00
Det er ingen hemmelighed at der er problemer i den grønlandske folkeskole. Vi bør imidlertid erindre os, at det netop er de problemer man nu er gået i gang med at ville eliminere eller allerede er godt i gang med at løse.
De centrale kodeord er hér: ”vigtigheden af at holde fast i fællessskabet, at det enkelte elev samtidig udvikler forståelse, hensyntagen, ansvarsfølelse og respekt for andre mennesker”:
Har det grønlandske samfund med det lille befolkningsunderlag overhovedet råd til også at etablere andre skoleformer som det foreslåede - udover den eksisterende folkeskole?
Er det med de meget begrænsede økonomiske midler og menneskelige ressource vi råder over idag ønskeligt, at der skabes hjemmel til noget som i værste fald kan skabe grobund for splid blandt samfundets borgere ?
Er tiden moden til sådanne skridt, når vi samtidig har igangsat et stort reforminitiativ som ”Atuarfitsialak/Den gode skole” ?
Det finder Inuit Ataqatigiit ingen som helst grund til, da det er vores bestemte opfattelse at resten af befolkningen og flertallet ikke er moden til sådanne skridt på nuværende tidspunkt.
Det betyder med andre ord, at Inuit Ataqatigiit ikke kan være en del af det parla-mentariske grundlag bag hele dette lovforslag.
Til aller sidst - skal vi henvendt til vore kollegaer hér i Tinget appellere til, at man fremfor partidisciplinen – i denne sag, sætter en ære i at danne sig et standpunkt ud fra Grundlovens forudsætning om, at man ene og alene er bundet af egen overbevisning.
Mener I ikke også at det er nu, at vi for alvor bør stå bag Atuarfitsialak ? Bør vi ikke for børnenes skyld slutte helhjertet op om Atuarfitsialak?
Hvis det er tilfældet bør vi forene vore samlede kræfter og samarbejde om at opprioritere Atuarfitsialak. Vi har jo i forvejen sagt at dette initiativ er det vigstigste, da den netop sætter fokus på at udvikle forståelse, hensyntagen og respekt for andre mennesker.
Johan Lund Olsen
UKA 2002/13.1
30.09.2002
Tunngaviusumik atuarfiit namminersortut angerlarsimaffimmilu atuartitaaneq il.il. pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.
Meerartatta meeqqat atuarfianni atuartinneqarnerat tamatta pingaartipparput.
“Atuarfitsialak” pilersinniassallugu upernaaq inatsisitigut tunngavissai naammassivagut: atuarfik pitsaasoq - atuartut ilinniartitsisullu Nunatsinni sumiikkaluarunilluunniit pitsaasunik nuannersunillu atuarfimmi avatangiiseqartitaallutik, angajoqqaat annertuumik akisussaaqataallutik, atuarfik atuartuutiminnik qitiutitsilluni pisortanit ingerlanneqartoq - atuartitsiviusussaq pilersikkumagatsigu.
Nunatsinni peqqussutiliortarnitsinni/inatsisiliortarnitsinni taama iliornerput nutaaliorneruvoq sapiisernertalik. Nunatsinni pisariaqartitat, pingaartitat Nunatsinnilu pissutsit aallaavigalugit nunanilu allani ilisimatusarnikkut paasisat nutaanerpaat kingulliillu atorlugit suliaasimammat peqqussut akuersissutigivarput. Peqqussut tamakkiisumik tunuliaqusersorneqarpoq Danmark-imi pissusiusunik issuaanerinnaanani suliaasimammat.
Peqqussut aappaagu augustip aallaqqaataa Nunatsinnut tamakkiisumik atuutilertussanngortipparput, kommunit ataasiakkaat piareersimareersut ukioq mannamit “Atuarfitsialammik” tunngaveqarlutik ingerlatsilersinnaanissaannik aamma ammaasilluta.
“Atuarfitsialak” taamani Naalakkersuisunit imaattunik oqaaseqarfigineqarpoq (issuaaneq):
“Meeqqat atuarfiat pillugu pilersaarummi atuartut ataasiakkaat ilikkagaqarsinnaanerat qitiutinneqarpoq. Pingaaruteqarportaarli tamatumunnga ilutigitillugu peqatigiinnermik paasinnissinnaanerup atatiinnarnissaa. Atuarfiup ataasiakkaat ineriartornissaannut tamakkiisumik periarfississavai, taamallu inoqatinut allanut paasinnissinnaaneq, soqutiginninneq, akisussaassuseqarnermik misigineq kiisalu ataqqinninneq inerisar-neqassallutik. Inuiaqatigiit suli tunngavigaat ataatsimoorussamik meeqqat atuarfianni iluatinnaatit uku: Kulturinik allanik paasinnissinnaaneq, pinngortitamik ilisimaarinninneq, inuit pisinnaatitaaffii kiisalu oqartussaaqatigiinneq. Atuarfitsialaap tassa aallaavii, atuartunut tamanut misilitassanik inuttullu ineriartornermik imaqartut.”
Maannali inatsisissatut siunnersuummi siullerpaamik tunngavissiisoqartussanngulerpoq - pisortat ingerlatsinikkut aamma tapiissuteqarnerisigut atuarfiit namminersortut piler-sinneqarsinnaanerinut - aasinaasiit Danmark-imi pissutsit aallaavigiinnarlugit is-suaaneruinnartoq, tamannami siunnersuummi erseqqissumik nassuerutigineqarpoq.
Naalakkersuisut “Atuarfitsialak” upperisimannginneramikku taamak siunnersuuteqar-nerput ? “Atuarfitsialammik” aallartitsereerluta tunngaviusumik atuarfiit namminersortut angerlarsimaffimmilu atuartitaaneq il.il pillugit inatsisiliorniarluni siunnersuute-qartoqarsinnaammat taamak eqqarsalernarpoq .
Siorna ukiakkut saqqummiunneqaraluartumut siunnersuut manna sanilliukkaanni maluginiagassaavoq ingerlatsinermut tapiissutissat annertussusissaasa ('16) kiisalu atuarfiup namminersortup illutaasa sanaartornissaanut tapiissutigineqarsinnaasut annertussusissaannut ('18 & '19) tunngasunik allannguutitamineqartoq. Taamaattumik siorna ukiakkut saqqummiunneqartutulli ilusimigut suli tunngaveqartutut siunnersuut oqaatigisariaqarparput, tamannaavorlumi Inuit Ataqatigiit isummerniarnerannut maanna aalajangiisuusoq.
Siunnersuut akuersissutigineqassappat atuarfiit namminersortitat taamanisulli akiliute-qartitseqqaarnikkut aatsaat pilersinneqarsinnaanngussapput. Siunnersuut manna akue-rineqarpat taamaammat Nunatsinni atuarfiit eqqarsaatigalugit marlunnik neqeroortoqarsinnaalissaaq.
Aappaa “Atuarfitsialak” akeqanngitsoq, aappaalu atuarfik namminersortoq angajoqqaanit angajoqqaalluunniit sinnerlugit meeqqanik nakkutiginnittuusunit aatsaat qaammammut akiliuteqartitseqqaarnikkut atuartuuffigineqarsinnaasussaq.
Oqaatsit peqatigiinnermik paasinnissinnaanerup atatiinnarnissaanik imaqartut taava sumiippat ?
Oqaatsit makku aamma: inoqatinut allanut paasinnissinnaaneq, soqutiginninneq, akisussaassuseqarnermik misigineq kiisalu ataqqinninneq, taava sumiissimalerpat ???
Inatsisissatut siunnersuummi maanna suli aqqutissiuussiniartoqarpoq atuarfinnut taamaattunut pisortanit ingerlatsinermut tapiissuteqartoqartalissasoq (' 16) Namminersornerullutik Oqartussat kommunenut meeqqat atuarfianni atuartumut ataatsimut tapiissutigisartagaannut naapertuuttumik. Nunatsinni illoqarfinni atuartumut ataatsimut tapiissutaasartoq maannakkut kr. 22.215-inik annertussuseqarpoq, tassalu taannaavoq meeqqat ataasiakkaat (isaasalerlugu) siunissami “Atuarfitsialammit” atuarfimmut namminersortumut “nassartalerumaagassaat” meeqqat angajoqqaavisa meerartik atuarfimmi namminersortumi atuartussanngortinniarpassuk.
Ingerlatsinermut tapiissutaasartussap saniatigut kommunalbestyrelsit ataasiakkaat suli piginnaatinneqartussaapput atuarfiit namminersortut illutassaasa sananeqarnerinut tapiissuteqarsinnaassallutik imaluunniit taarsigassarsisitsisinnaassallutik.(18, imm. 2)
Inuit Ataqatigiit aalajangersakkat taakkorpiaat siorna saqqummiunneqaqqaarmatali apeqquserpavut, aalajangersagassanummi taamaattunut - tassalu angajoqqaat aki-leeqqaarlutik meeqqamik atuarsinnaanerannik aqqutissiuussisussanut - pisortat akule-rusimasariaqanngitsut Inuit Ataqatigiit isumaqarpugut.
Tunngaviusumik atuarfiit namminersortitani angerlarsimaffimmilu atuartitaasinnaaneq inatsimmi tunngaviusumi pisinnaatitaaffiuvoq.
Inuit Ataqatigiit taamaattumik inatsisiliuunnissaa akornutissaqarsorinngilarput, pisortanit (tassalu Namminersornerullutik Oqartussanit kiisalu kommunenit) atuarfiit taamaattut aningaasalersorneqaratik aamma ingerlanneqarsinnaappata.
Atuarfissap namminersortuunera namminersortuusariaqarneralu pingaartinneqarluni siunnersuummi maani pineqarmat, Inuit Ataqatigiinnut eqqumiilluinnaqqissaartuuvoq pisortanit suli taamak annertutigisumik siunnersuutigineqartutut akuliuffigineqar-tussaagallartillugit atuarfittut namminersortutut ilumut taaneqarsinnaanersut. Namminersortummi tassaagajuttarput pisortanit tapiiffigiumaneqaratik namminiivillutik ingerlatserusuttartut.
Nuummi atuarfimmik namminersortumik pilersitsiniaqatigiit naatsorsuutigivaat pisortat ingerlatsinermut kiisalu atuarfiup illutassaanut il.il. tapiissuteqarlutillu taarsigassarsisitsinnaassasut.
Nuummi pilersaarutigineqartumi meeqqat allatsinnerinnaannut angajoqqaat aamma akiliuteqaqqaartartussaapput, inatsisissatullu siunnersuummi aamma atuarneqarsinnaavoq Pisortaqarfiup naatsorsuisimanerat malillugu nammineerluni akiliutaasartussat, tassalu angajoqqaat atuartumut ataatsimut akiliutigisartagassaat qaammammut minnerpaamik 3.666,00 kr-it missaannik amerlassuseqartartussaassasut. Pilersitsiniaqatigiilli naatsorsuisimaneri najoqqutarineqassappata qaammammut akiliutaasartussaq 5.533,00 kr-iusussaavoq.
Meeqqat atuarfianni ajornartorsiuteqarpugut. Aap, ajornartorsiutilli taakkuupput Atuarfitsialak aqqutigalugu aaqqiiviginiakkavut aaqqinneqaraluttuartullu. “Peqatigiinnermik paasinnissinnaanerup atatiinnarnissaanik, inoqatinut allanut paasinnissinnaaneq, soqutiginninneq, akisussaassuseqarnermik misigineq kiisalu ataqqinninneq” aaqqiiniarnermi tamatumani qitiupput.
Apeqqutigisariaqarparput inuiaqatigiit kalaallit taamak ikitsigitilluta maannakkut taamatut siunnersuutigineqartutut meeqqat atuarfiata pioreersup saniatigut piviusunngor-titsinissamut akissaqarnersugut ?
Inuiaqatigiinni nukiit aningaasallu taamak aamma killeqareertigitillugit inatsisitigut inuiaqatigiinni avissaartuunnermik annertuneruinnartumik sorlaliiginnarsinnaasumut maanna tunngaviliissalluta pissutissaqarpugut ?
Piffissanngorsimava taama iliornissamut massa “Atuarfitsialak” aamma maanna aallartereeripput?
Inuit Ataqatigiit taamak isumaqanngilavut isumaqarluinnarpugummi inuiaqatigiit amerlanerit taamarsuaq alloriarnissamut ullumikkut aamma piareersimanngitsut.
Allatut oqaatigalugu, Inuit Ataqatigiit inatsisissatut siunnersuut pillugu tamakkiisumik tunuliaqusersornissaanut maanna peqataasinnaanngilagut.
Inatsisartuni ilaasortaaqativut ataasiakkaarlugit saaffigalugit taamaattumik naggataatigut kaammattorusuppagut - parteertik apeqqutaatippallaarunnaarlugu kisiannili Inatsimmi tunngaviusumi inuttut nalunngeqatiginnissutertik naapertorlugu isummersinnaatitaanertik atorlugu apeqqummi matumani isummerniaqqullugit.
Atuarfitsialak pimoorutivissallugu piffissanngorsorinngilisiuk ? Meerartavut pillugit “Atuarfitsialak” tamakkiisumik tunuliaqusersussanngilarput ?
Taamaappat nukivut kattunniartigit Atuarfitsialallu salliutillugu suleqatigiissutiginiartigu, suliniutigisamimi tassani, tamattalu pingaartitatsinni inoqatinut allanut paasinnissinnaaneq, soqutiginninneq kiisalu ataqqinninneq aallaaviupput qitiutinneqarlutillu.