Samling

Almindelige bemærkninger

Almindelige bemærkninger

I forbindelse med Landstingets vedtagelse på forårssamlingen 2002 om at nedsætte rejeafgiften pr. 1. juli 2002 fra 3 til 1 procent af salgsprisen for rejer, der ikke landes med henblik på forar­bejdning ved et grønlandsk produktionsanlæg, gav Landsstyret udtryk for, at særbeskatningen af det havgående og producerende rejefiskeri kun bør finde sted, når overskuddet før skat har en vis størrelse, samt at Landsstyret forventede at fremlægge et sådant forslag på Landstingets efterårs­samling 2002.

På baggrund af de økonomiske analyser, som Skattedirektoratet har foretaget i samarbejde med APK er det Landsstyrets opfattelse, at særbeskatningen af det havgående og producerende rejefis­keri bør finde sted, når erhvervet opnår en gennemsnitspris på de afgiftspligtige rejer på 19,01 kr. pr. kilo eller mere. Analysen viser for 3 sammenlignelige rederier med hver et skib, at overskud­det efter skat ved en gennemsnitspris på 19,00 kr. pr. kg. eksportrejer for årene 1999 ‑ 2001 ligger i niveauet 2,3 mio. kr. til 14,3 mio. kr., med et gennemsnit på 8,6 mio. kr., hvilket under oven­nævnte betragtninger anses som et rimeligt grundniveau for en særskat, oveni den almindelige indkomstskat.

Ved den økonomiske analyse er de p.t. gældende brændstofpriser og hyreafregningsaftaler lagt til grund. Analysen har vist, at selv væsentlige ændringer i såvel brændstofpriser som hyreafreg­ningsaftaler ikke bør ændre udgangspunktet for, hvornår særbeskatningen bør finde sted. Det er derfor Landsstyrets opfattelse, at der skal ske markante og vedvarende ændringer i erhvervets ud­gifter til brændstof og hyreafregninger over en lang periode, før det kan komme på tale at ændre udgangspunktet for særbeskatningen. 

Det foreslås derfor, at rejeafgiften omlægges fra at være en fast procent af omsætningen for de afgiftspligtige rejer, til at være en variabel glidende proportional procent af salgsprisen, der først ud­løser rejeafgiftsbetaling, når den gennemsnitlige salgspris overstiger 19,00 kr. pr. kilo.

Teknisk foreslås den glidende afgift udformet således, at indekset sættes lig med 100,00 ved en gennemsnitlig salgspris pr. kg. afgiftspligtige rejer på 19,00 kr. Indekset reguleres for hver øre salgsprisen overstiger 19,00 kr. pr. kg. Afgiften fastsættes til 0,01 procent, når indekset udgør 100,05 stigende proportionalt med 0,01 procent, hver gang indekset stiger med 0,05 procentpoint, således at en gennemsnitlig salgspris på 22 kr. pr. kg. udløser en afgift på 3 procent.

En gennemsnitspris pr. kg. på kr. 19,00 eller derunder medfører, at der ikke skal betales rejeafgift.

 

Den glidende afgift vil ved en gennemsnitspris på 45,50 kr. pr. kg. udløse en afgift på 26,5  pro­cent, hvilket vurderes til at være rejeafgiftens øverste grænse, idet det foreslåede afgiftssystem herefter vil inddrage mere end 100 pct. af prisstigninger over 45,50 kr. pr. kg.  

Økonomiske konsekvenser.

Landskassens indtægter fra rejeafgiften vil fremover være afhængig af udviklingen i de rejepriser, som erhvervet kan opnå på de afgiftspligtige rejer. Som bekendt har priserne svinget særdeles me­get de seneste 3 år, og er for tiden på det laveste kendte niveau, nemlig 15,97 kr. pr. kg. Gennem­snitsprisen for 2001 var 19,01 kr. pr. kg., for 2000 22,88 kr. pr. kg. Der er forhåbninger om at pri­serne ultimo 2002 vil stabilisere sig i niveauet 20,00 kr. pr. kg., hvilket vil udløse en årlig afgift på ca. 7,5  mio. kr. fra 2003 under de nuværende kvotestørrelser og ‑forhold. 

Administrative konsekvenser.

Lovforslaget forventes ikke at få væsentlige administrative konsekvenser.

Høring.

Lovforslaget har været til høring i Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Bygder, Sekretariatets Erhvervsafdeling og Økonomidirektoratet samt KNAPK og APK. APK har tilsluttet sig princip­perne i den nye rejeafgiftsmodel.

Oqaaseqaatit nalinginnaasut

Oqaaseqaatit nalinginnaasut

Raajat kalaallit tunisassiorfiini suliarineqartussanngorlugit tulaanneqanngitsut tunineqarneranni akiannit raajanut akitsuutip 1. juli 2002-miit 3 procentiniit 1 procentimut appartinneqarnissaanik Inatsisartut 2002-mi upernaakkut ataatsimiinnerminni aalajangiussinerannut atatillugu Naalakker­sui­sut oqaatigaat, avataasiorlutik raajarniarlutillu kilisaatini nioqqutissiortut aatsaat immikkut aki­leraarusiiffigineqartariaqartut akileraarutit ilanngaatigitinnagit sinneqartoorutit aalajangersimasu­mik anner­tussuseqartillugit, kiisalu Inatsisartut 2002-mi ukiakkut ataatsimiinnissaannut taamatut siunner­suummik saqqummiussinissaq Naalakkersuisut naatsorsuutigigaat.

Akileraartarnermi Pisortaqarfiup APK-mik suleqateqarluni aningaasanut tunngasunik misissueq­qissaarnera tunngavigalugu Naalakkersuisut isumaqarput, avataasiorlutik raajarniarlutillu kilisaa­tini nioqqutissiortut raajat akitsuusigassat agguaqatigiissillugu kiilumut 19,01 kr.-inik taassuman­ngaluunniit annertunerusumik akeqartillugit tunisimappatigit immikkut  akileraarusiiffigineqarta­riaqartut. Misissueqqissaarnerup takutippaa umiarsuaatileqatigiiffiit tamarmik ataatsimik umiar­suaatillit imminnullu sanilliunneqarsinnaasut pingasuusut, ukiuni 1999-imiit 2001-imut raajanik nunanut alla­nut tunisaminnik agguaqatigiissillugu kiilumut 19,00 kr.-inik akeqartitsinerisigut akileraarutit ilanngaatigereerlugit sinne­qartoorutaat 2,3 mio. kr.-nit 14,3 mio. kr.-nillu akornannik annertussuseqarsimasut, tassa aggua­qatigiissillugu 8,6 mio. kr.-inik, tamannalu qulaani eqqartor­neqartut eqqarsaatigalugit, aningaasarsianit akileraarutit nalinginnaasut qaavisigut immikkut aki­leraarusiinissami tunngavigissallugu naleqquttuusorineqarpoq.

Aningaasanut tunngasunik misissueqqissaarnermi orsussamut akit inuttallu akissarsiassaattut isu­maqatigiissutit maanna atuuttut tunngaviusimapput. Misissueqqissaarnerup takutippaa orsussamut akit aammalu inuttat akissarsiassaattut isumaqatigiissutit annertuumilluunniit allanngoraluarpata qanoq ilinikkut immikkut akileraarusiinissamut aallaaviusussaq allanngortariaqanngitsoq. Taa­maammat Naalakkersuisut isumaqarput, taama inuussutissarsiutillit orsussamut aningaasartuutaat inuttanullu akissarsiarititaat piffissami sivisuumi malunnartumik ataavartumillu allannguuteqar­pata aatsaat immikkut akileraarusiinissamut aallaaviusussamik allannguinissaq pisi­nnaassasoq. 

Taamaattumik siunnersuutigineqarpoq raajanut akitsuut, raajat akitsuusigassat tunineqarneranni isertitat procentiannik aalajangersimasumik angissuseqarunnaarluni allanngortinneqassasoq imaa­lillu­gu, raajat tunineqarneranni agguaqatigiissillugu kiilumut akiata 19,00 kr.-nit sinnerpagit aat­saat raajanut akitsuut allanngorartoq qaffagiartuaartorlu akilerneqartussanngorlugu.

Akitsuutip qaffagiartuaartup ilusissaatut siunnersuutaavoq, raajat akitsuusigassat tunineqarneranni agguaqatigiissillugu kiilumut akiata 19,00 kr.-inik annertussusillip aallaavittut 100,00-imut anner­tussusilerneqarnissaa. Tunisinermi akiusup kiilumut 19,00 kr.-nit sinner­lugit ørimik ataatsimik nikinneri tamaasa aallaavik nikisinneqartassaaq. Aallaavik 100,05-iuppat akitsuut 0,01 procenti­mik angissusilerneqassaaq, aallaaviullu 0,05 procentpointinik qaffattarnera ilutigalugu 0,01 pro­centimik qaffakkiartortassalluni, tassalu tunisinermi akiusoq agguaqatigiissil­lugu kiilumut 22 kr.-niuppat tamanna 3 procentimik akitsuuteqarnissamik kinguneqartassalluni.

Agguaqatigiissillugu aki kiilumut 19,00 kr.-niuppat taassumanngaluunniit mikineruppat raajanut akitsuummik akiliisoqassanngilaq.

 

Agguaqatigiissillugu aki kiilumut 45,50 kr.-niuppat akitsuut qaffagiartuaartoq 26,5 procentius­saaq, taannalu raajanut akitsuutip qaffasinnerpaaffissaatut nalilerneqarpoq, akitsuuseeriaatsimmi siunnersuutigineqartup kingunerissammagu kiilumut aki 45,50 kr.-i qaangerlugu qaffariaatit 100 pct.-ii qaangerlugit annertussuseqartumik akitsuusiisoqartarnissaa.  

Aningaasatigut kingunissai

Taama inuussutissarsiutillit raajanik akitsuusigassanik tunisinermikkut siunissami akigititas­saa­sa ineriartornerat landskarsip raajanut akitsuutitigut isertitassaanut aalajangiisuussaaq. Uki­uni kinguller­ni pingasuni akit annertuumik nikerartarsimanerat naluneqanngilaq, maannakkul­lu aatsaat taa­ma appasitsigaluni kiilumut 15,97 kr.-niuvoq. 2001-imi agguaqatigiissillugu aki kiilumut 19,01 kr.-niuvoq­­­­, 2000-imi kiilumut 22,88 kr.-niusimalluni. 2002-p naalernerani akit kiilumut 20,00 kr.-nit missaannik annertussuseqalerlutik allanngorarpallaarunnaarnissaat neri­unaate­qarpoq, maannakkullu pisassat annertussusaat agguataarnerilu eqqarsaa­tigalugit taman­na akitsuutip 2003-miit ukiumut 7,5 mio. kr.-nit missaanniittarnissaanik ki­nguneqassaaq. 

­

Allaffissornermut kingunissai

Inatsisissatut siunnersuutip allaffissornermut annertuunik kinguneqarnissaa naatsorsuutigine­qanngilaq.

Tusarniaaneq

Aalisarnermut, Piniarnermut Nunaqarfinnullu Pisortaqarfik, Allattoqarfiup inuussutissarsior­nermut Immikkoortortaqarfia aamma Aningaasaqarnermut Pisortaqarfik kiisalu KNAPK aam­ma APK inatsisissatut siunnersuut pillugu tusarniaaffigineqarsimapput. Raajanut akitsuuseeri­aasissamut nutaamut tunngavissat APK-mit isumaqataaffigineqarput.