Samling
23. september 2002 EM 2002/155
Spørgsmål til Landsstyret: Hvilke initiativer agter Landsstyret at igangsætte til udnyttelse af uudnyttede erhvervsmuligheder i bygder?
(Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold)
Svarnotat.
(Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygder).
Landsstyret har med interesse modtaget landstingsmedlem Mads Peter Grønvolds forespørgsel om hvilke initiativer Landsstyret agter at igangsætte til udnyttelse af uudnyttede erhvervsmuligheder i bygder.
Spørgsmålstilleren begrunder sin forespørgsel med, at der findes flere bygder i Grønland, som aldeles har mange gunstige muligheder for erhverv, som ikke bakkes op fra politisk side. Landstingsmedlemmet påpeger ligeledes, at der findes politikere, som ytrer sig om, når debatten om selvstyre falder, at der findes alt for mange bygder i Grønland og at Grønland ikke har råd til at opretholde så mange bygder. I stedet for den drejning i debatten burde man begynde at udnytte erhvervsmulighederne i bygder fuldt ud, mener spørgsmålstilleren.
Som eksempel nævner spørgsmålstilleren, at fåreholdererhvervet i Sydgrønland er i god vækst netop fordi erhvervet har gode økonomiske vilkår. Derfor mener hr. Mads Peter Grønvold, at erhverv i de bygder og andre steder, hvor mulighederne er tilstede, kan fremmes ved politisk opbakning.
Desuden indeholder forespørgslen en række politiske mål, dels om udnyttelsen af egne produkter i byggebranchen og handel og dels om landets økonomi generelt.
Indledningsvis vil jeg slå fast, at Landsstyrets politik ikke indeholder lukning af nogen bygder, men at Landsstyrets bygdepolitik fortsat er og fortsat vil være, at man indenfor realistiske økonomiske rammer skal søge at forbedre forholdene på skoleområdet, sundhedsområdet, erhvervsområdet og beskæftigelsesområdet i bygderne.
Under Landstingets debat i efterårsamlingen 2001, hvor hr. Mads Peter Grønvold fremsatte et beslutningsforslag om fastsættelse af bygdepolitik i Grønland, udtalte Landsstyret sin opfattelse med udgangspunkt i de enkelte regioners styrker, at man bør søge at udbygge de pågældende bygders og byers erhverv og ikke gøre det ved en isoleret indsats fra sted til sted og at man bør regionalt og lokalt søge at etablere samarbejde for at udnytte hinandens styrkepositioner og skabe den mest hensigtsmæssige arbejdsdeling i regionen.
Nogle bygder har særlige forudsætninger på forskellige områder, eksempelvis kan det dreje sig om rige naturmæssige ressourcer, som kan anvendes som udgangspunkt for forskellige produkter inden for fiskeri, fangst og landbrug. Tilsvarende er der mange steder fornemme håndværksmæssige traditioner, som udgør et naturligt udgangspunkt for kunsthåndværk. Herudover er der bygder, hvor man har et særligt udgangspunkt for at tiltrække og servicere turisme med udgangspunkt i områdets særlige kultur eller naturen i området.
Når vi taler om særlige forudsætninger på forskellige områder, kan vi – for at tage spørgsmålstillerens eget eksempel – eksempelvis sige om fåreholdererhvervet, at det netop er et erhverv, som har særlige forudsætninger for at kunne overleve i Sydgrønland af klimamæssige årsager. Et erhverv som skal støttes ligesom alle andre erhverv, inklu. fiskeri. Det ene udelukker naturligvis ikke det andet. Det offentliges tilbud til at udvikle erhverv skal så vidt muligt søges målrettet de særlige forudsætninger, der gør sig gældende det pågældende sted.
Udfra spørgsmålets formulering vil Landsstyret undlade at beskæftige sig med fangst og fiskeri ved nærværende, men vil udtale om bygdeturisme at situationen i dag er, at kun meget få bygder i Grønland har opnået at få en positiv værditilvækst som følge af turismen. Tillige er bygdeturisme udviklet på forskellige niveauer afhængig af regionens beliggenhed, og ikke mindst tilgængeligheden til bygderne. Der er mange forudsætninger for udvikling af denne turismeform og den væsentligste er, at der blandt lokalbefolkningen skal være en stor interesse for at tilbyde turistprodukter.
Af andre udfordringer bygderne står over for, kan nævnes, at erfaringerne med at forhandle konditioner med turoperatører er lille og at der ofte er meget få produkter. Tilmed er overnatningskapaciteten for lille til større grupper, kvaliteten er varierende og mange steder mangles de nødvendige sprogkundskaber.
I Sydgrønland, hvor vandreturismen i høj grad kombineres med besøg i fåreholdersteder og i regionens bygder, har der i de sidste tre årtier været en løbende udvikling af bygde/fåreholderturisme. Dette har ikke mindst været muligt, fordi man samtidig har kunnet koble det sammen med den norrøne historie, som er særlig synlig i dette område. I Østgrønland er der igangsat et pilotprojekt med bygdeturisme, hvor turisterne i flere dage bor i en bygd og deltager i fangernes arbejde. På den måde kan bygdeturismen blive en god supplerende indtægtskilde for bygdebeboerne.
Landsstyrets opgave er primært at skabe rammer for turistudviklingen. Dette sker eksempelvis via GT, som bl.a. har udvilket en manual for udvikling af bygdeturisme samt erhvervsfremmeloven, hvorfra der kan søges tilskud til produktudvikling. Det er dog vigtigt ikke at glemme, at ikke alle bygder har et turistmæssigt potentiale. Fremme af bygdeturisme er således en opgave, som primært skal varetages lokalt, hvor den største viden om udviklingsmulighederne er. Lokal forankring kan tillige sikre et fortsat engagement i udviklingen af oplevelses- og overnatningsproduktet hos lokalbefolkningen.
Med henblik på opbygning og koordinering af kunsthåndværk og husflidsarbejder i bygderne blev samtlige kommuner i november 2001 opfordret til at fremsende projekter på området til Hjemmestyret. Kurser indenfor området kan tilrettelægges af Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Bygders projektafdeling. Spørgsmålet på det område er blot, hvorvidt enkelte kommuner har viljen til at deltage i disse kurser.
Landsstyret er bekendt med, at instruktører i Grønland omkring grønlandsk husflid og kunsthåndværk er i gang med at afholde kurser for bygdebefolkningen.
Fra projektafdelingen i Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Bygder tilbydes: 1) Kurser med instruktører på området, 2) Udbygning af kursusstedet/kunsthåndværkstedet og 3) tilskud.
Forespørgslen lægger generelt op til igangsætning af initiativer til udnyttelse af uudnyttede erhvervsmuligheder i bygderne, hvilket Landsstyret kun kan støtte og som anført også har taget initiativer omkring bl.a. turisme og grønlandsk husflid og kunsthåndværk. Landsstyret vil påny pointere, at det er af stor betydning, at bygdebestyrelserne via deres kommunalbestyrelser selv udmelder om deres visioner og planer.
23. september 2002 UKA 2002/155
Naalakkersuisunut apeqqut: Nunaqarfinni inuussutissarsiornikut periarfissat atorluarneqanngitsut atorluarumallugit iliuutsinik qanoq ittunik Naalakkersuisut aallartitsilersaarpat:
(Inatsisartunut ilaasortaq Mads Peter Grønvold).
Akissuteqaat.
(Aalisarnermut, Piniarnermut Nunaqarfinnullu Naalakkersuisoq).
Inatsisartunut ilaasortap Mads Peter Grønvold-ip Nunaqarfinni inuussutissarsiornikkut periarfissat atorluarneqanngitsut atorluarumallugit Naalakkersuisut iliuutsinik qanoq ittunik aallartitsilersaarnerinik apeqquteqaataa Naalakkersuisut soqutigalugu tiguaat.
Apeqquteqaateqartup apeqquteqaamminut tunngavilersuutigaa Kalaallit Nunaanni arlalinnik Nunaqarfeqartoq inuussutissarsiornikkut periarfissarissaarluinnartunik, naalakkersuinikkulli ingerlatsinermi ikorfartorneqanngitsunik. Inatsisartunut ilaasortap aamma uparuarpaa naalakkersuinermik suliaqartut ilaqartut namminersulivinnissamik oqallinneq tikinneqaraangat oqartartunik Kalaallit Nunaanni nunaqarfiit amerlavallaartut aammalu Nunaqarfiit taama amerlatigisut napatinnissaat Kalaallit Nunaata akissaqartinngikkaa. Oqallinneq tamatumunnga sangutinnagu aallartisarneqartariaqaraluarpoq Nunaqarfinni inuussutissarsiornikkut periarfissat tamakkiisumik atorluarneqalernissaat, apeqquteqaateqartoq taamatut isumaqarpoq.
Apeqquteqaateqartup assersuutitut oqaatigaa Kalaallit Nunaata kujataani savaateqarnerup pitsaasumik ineriartornerata tunngavigigaa inuussutissarsiummi aningaasatigut atugassarissaartinneqarneq. Taamaattumik hr. Mads Peter Grønvold isumaqarpoq nunaqarfinni sumiiffinnilu allani inuussutissarsiornissamut periarfissaqartuni naalakkersuinikkut tapersersuinikkut inuussutissarsiorneq siuarsarneqarsinnaasoq.
Tamakkua saniatigut apeqquteqaat imaqarpoq naalakkersuinikkut anguniakkanik assigiinngitsunik, ilaatigut sanaartornermi niuernermilu nammineerluni tunisassiarineqarsinnaasut atorluarneqarnissaannik ilaatigullu imaqarluni nunap nammineerluni aningaasaqarniarnerata ataatsimut isigalugu nukittorsarneqarnissaanik.
Aallarniutigalugu erseqqissassavara, Naalakkersuisut naalakkersuinermik ingerlatsinerat nunaqarfinnik matooraanissamik imaqanngimmat, Naalakkersuisulli nunaqarfinnut naalakkersuinikkut ingerlatsinerminni siunnerfiat tassaajuarmat aningaasaqarnerup iluani atugassarititaasut piviusut aallavigalugit anguniarneqartuassasoq nunaqarfinni atuarfeqarnerup iluani, peqqinnissaqarnerup iluani, inuussutissarsiornermi suliffissaqarniarnermilu pitsanngorsaajuarnissaq.
Inatsisartut 2001-imi ukiakkut ataatsimiinneranni, hr. Mads Peter Grønvold-ip Kalaallit Nunaanni Nunaqarfiit pillugit naalakkersuinikkut suliniutissanik aalajangersimasunik Inatsisartut aalajangiinissaannik siunnersuuteqarneranut atatillugu Naalakkersuisut oqaatigaat isumaqarlutik nunatta aggornerini assigiinngitsuni nunaqarfiit illoqarfiillu inuussutissarsiornikkut piginnaassuseqarnerat aallaavigalugu piorsaasoqassasoq, aammalu sumiiffiit ataasiakkaat salliutillugit immikkuullarissumik sullissiniarneq piorsaanermi anguniarneqassanngitsoq kiisalu pisariaqartoq nunap immikkoortuini kommuninilu namminerni nakooqutit imminnut kattullugit atorluarniarnissaat, taamaaliornikkutt suliniarnermi suliassanik nukinnillu agguataaraluni atuilluaanerunissaq anguneqarluarnerusinnaammat.
Nunaqarfiit ilaat ilaminniit allaanerusumik tunngavissarissaarnerupput, soorlu avatangiisit pissarititaannik pisuussuteqarnerunermikkut aammalu aalisarnerup, piniarnerup nunalerinerullu iluani assigiinngitsunik tunisassiorsinnaanermikkut. Aamma taamaaqataanik sanalunnikkut kusanartuliornermut piginnaassuseqarluartoqarpoq inooriaatsimikkut pigiliussimasamittut ingerlassaqartunik, taamaattumillu eqqumiitsuliornissaminnut tunngavissaqartunik. Aamma nunaqarfeqarpoq inissisimanermikkut avatangiisimikkullu takornariaqartitsinermik suliaqarnissaminnut piukkunnareersunik.
Immikkut assigiinngitsutigut tunngavissarissaarneruneq eqqartorutsigu, savaateqarnermik inuussutissarsiorneq – apeqquteqartup nammineerluni assersuutigeriigaa – assersuutigisinnaavarput, tassami inuussutissarsiut taannami nunap pissusaanik tunngaveqartumik Kalaallit Nunaata kujataani ataavartumik ingerlanneqarnissaminut tunngavissarissaarneruvoq. Inuussutissarsiut inuussutissarsiut allat, aamma aalisarneq, assigalugit tapersersorneqartariaqartoq. Suliniutip ataatsip suliniutit allat mattutissanngilai. Inuussutissarsiutit ineriartortinnissaannut pisortat neqeroorutaat sapinngisamik sumiiffinni ataasiakkaani pissusiviusut naapertorlugit neqeroorutigineqartariaqarput.
Apeqquteqaatip oqaasiliornera aallaavigalugu Naalakkersuisut matumani piniarneq aalisarnerlu samminianngilaat, nunaqarfinnili takornariartitsineq pillugu oqaatigiumallugu pissutsit ullumikkut imaammata Kalaallit Nunaanni nunaqarfiit ilaat arlaqanngitsut kisimik takornariartitsinermik aallaavilimmik ilorraap tungaanut ineriartortitsimasut. Aamma nunaqarfinni takornariartitsinermi sumi takornariartitsisoqarnera apeqqutaatillugu assigiinngitsunik suleriaaseqarnikkut ineriartortitsisoqarpoq, minnerunngitsumik nunaqarfinnut attuumassuteqarnera tunngavigalugu. Takornariartitseriaatsip taamaattup ineriartortinneqarnissaanut piumasaqaatit amerlapput, takornariartitsivissamili innuttaasut akornanni takornarissanut neqerooruteqarnissamut annertuumik soqutiginnittoqartariaqarnera pingaarnersaavoq.
Nunaqarfinni aporfiusinnaasut allat eqqarsaatigalugit taaneqarsinnaavoq, takornarissanik angallassisinnaasunik isumaqatiginninniartarneq annikimmat, taamaattumillu aamma tunisassiarineqartartut amerlanertigut ikittuinnaasarlutik. Tassunga aamma ilaavoq unnuiffigisinnaasat angalaqatigiinnut amerlanerusunik peqataaffigineqartunut ikippallaarmata, pitsaassusaat assiginngiiaarput aammalu sumiiffinni amerlasuuni oqaatsitigut piginnaasat pisariaqartut amigaataapput.
Kalaallit Nunaata kujataani, pisulluni takornariartitsinermut ilaalluinnarpoq takornarissanik savaateqarfinnut tikeraartitsisarneq aammalu taqqavani nunaqarfinni savaateqarfinnilu takornariaqartarneq qulikkaani pingasuni kingullerni ineriartortinneqartuarsimavoq. Tamanna minnerunngitsumik periarfissaasimavoq nunat avannarliit oqaluttuassartaannik taqqavani aamma takussaasoqarmat. Tunumi nunaqarfinni takornariartitsineq misileraanertut ingerlanneqarpoq takornarissat ullut arlerlugit nunaqarfinni najugaqartinneqartarlutik, piniartullu suliaannut peqataatinneqartarlutik. Taamaaliornikkut nunaqarfinni takornariartitsisarneq nunaqarfimmiut aningaasarsiornerannut ilapittuutaasinnaavoq pitsaasoq.
Naalakkersuisut tunngaviusumik suliassaraat takornariartitsinerup ineriartortinneqarneranut sinaakkusersuinissaq. Tamanna ingerlanneqarpoq soorlu GT aqqutigalugu, taanna ilaatigut nunaqarfinni takornariartitsinerup ingerlaasissaanik ineriartortitsisimavoq aamma inuussutissarsiornikkut siuarsaaneq pillugu inatsit tunngavigalugu tunisassiap ineriartortinneqarnissaanut tapiiffigineqarnissaq qinnuteqaatigineqarsinnaavoq. Puiorneqassanngilarli imaanngimmat nunaqarfiit tamarmik takornariartitsinermik suliaqarfiussallutik piukkunnartut. Taamaattumik nunaqarfinni takornariartitsinermik siuarsaanermi tunngaviusumik suliassaavoq sumiiffinni ataasiakkaani innuttaasut suleqatigineqarnissaat, taakkunaniimmammi ineriartortitsinermut periarfissanik ilisimaarinninneq. Aamma sumiiffinni aalajangersimasuni ineriartortitsinermut atatillugu tamatuma qulakkiissavaa misigisassatigut- aamma unnuisarfitsigut nunaqarfimmi innuttaaqataasut peqataajuarnissaat.
Nunaqarfinni sanalukkat kusanartuliallu siuarsarneqarnissaat ataqatigiissaarnissaallu siunertaralugu November 2001-imi kommunit tamarmik kajumissaarneqarput pilersaarutit tamatumunnga tunngasut pillugit Namminersornerullutik Oqartussanut nalunaaruteqaqqullugit. Taakkua iluanni pikkorissartitsisarnerit Aalisarnermut, Piniarnermut Nunaqarfinnullu Pisortaqarfimmi pilersaarusiorfimmiit ingerlanneqarsinnaapput. Kommunit ataasiakkaat pikkorissarnernut taakkununnga peqataanermut piumassuseqarnersut tamatumani apeqqutaaginnarpoq.
Naalakkersuisut ilisimavaat Kalaallit Nunaanni pinnersaasiornermut sanalunnermullu pikkorissaasartut arlallit nunaqarfinni pikkorissaanermik ingerlataqalereersimasut. Aalisarnermut, Piniarnermut Nunaqarfinnullu Pisortaqarfiup pilersaarusiortarfianiit makku neqeroorutigineqarput: 1) Pikkorissaasartussanik ilinniartitsineq, 2) Pikkorissaaviup aammalu sanaluttarfiup piorsaavigineqarnissaa kiisalu 3) Tapiissuteqartarneq.
Ataatsimut isigalugu apeqquteqaatip aallaavigaa nunaqarfinni periarfissat atorluarneqanngitsut atorluarumallugit suliniutinik aallartitsisoqartariaqarneranik kaammattuineq, tamannalu Naalakkersuisut tapersersorluarumavaat aammalumi oqaatigineqareersutut suliniutissanik aallartitsisoqareernikuuvoq ilaatigut takornariartitsineq aammalu kalaallit kusanartuliaat sanalugaallu eqqarsaatigalugit. Naalakkersuisut erseqqissaqqissavaat matumani pingaaruteqarluinnartuummat nunaqarfinni aqutsisut kommunalbestyrelsetik aqqutigalugit namminneq siunertaminnik pilersaarutiminnillu saqqummiussisarnissaat.