02EM/01.25.01-94 Naalakkersuisunut apeqqut: Qaleralinnik, assagiarsunnik allanillu aningaasarsiutigineqarsinnaasunik peqassutsip qulaajaavigineqarnissaa... Godmand Rasmussen

02EM/01.25.01-94 Spørgsmål til Landsstyret: Vil Landsstyret overveje at igangsætte biologiske undersøgelser af havområderne ved Tasiilaq med det formål, at få afdækket... Fra Godmand Rasmussen

Sisimiut, 26. juli 2002          EM 2002/94

 

I medfør af Landstingets forretningsordens § 36, stk.2. fremsætter jeg hermed følgende spørgsmål til Landsstyret.

Spørgsmål til Landsstyret: Vil Landsstyret overveje at igangsætte biologiske undersøgelser af havområderne ved Tasiilaq med det formål, at få afdækket størrelsen af bestandene af hellefisk, krabber og andre kommercielt interessante arter.

(Landstingsmedlem Godmand Rasmussen, Atassut)

Det er bekendt at fiskerierhvervet bestemmer Grønlands fremtidige udvikling. Men grundet vort lands langstrakthed er der uden tvivl stadig farvande samt mange fjorde, hvor man stadig ikke har sikret sig om der findes fiskeressourcer.

Ser man tilbage på de sidste års fiskeri, er det nok ikke en fejl at påstå, at krabbe- og kammuslingefiskeri er nyt. Men det er bekendt, at inden man har fået dokumenteret om der findes en stabil fiskeressource, så gennemføres der et omfattende krabbefiskeri i Vestgrønland. I dag siger man blandt andet, at Royal Greenland´s fiskeri med skibe er til skade for ressourcen.

Såfremt vi i fremtiden skal gennemføre en stabil eksport af nævnte fiskearter kan man ikke komme uden om en stabil samhandel med de lande vi eksporterer til. Derfor vil jeg foreslå at man i Tasiilaq kommune gennemfører en seriøs undersøgelse for at finde ud af hvilke fiskeressourcer der findes der. For som bekendt findes der fjorde ved Tasiilaq hvor man endnu ikke har gennemført seriøse undersøgelser. Forventningerne bliver ikke mindre af, at kysten vender ud mod det åbne hav. Og jeg mener at det ikke vil være en fejltagelse, såfremt man udbygger/udvikler fiskeriet i vort lands østkyst. Der er tale om stort kystområde og forventelig findes der masser af ressourcer. Som vi allerede er vidende om nu, er hellefiskefiskeriet allerede blevet en del af indtægtskilderne i vort lands østkyst.

Men det er beklageligt at der er skævheder hvad angår udviklingen af indhandlingsområdet , som et eksempel har man allerede oprettet en lille fabrik i Sermiligaaq, som indtil nu blot står stille uden at være til gavn. Ja, denne skulle end ikke have nogen vægte! Denne form drift er uacceptabel.

Som bekendt ligger Sermiligaaq tæt på Kulusuk, der er luftrafikknudepunkt til Island, derfor bør man også undersøge, om man snarest ikke kan bane vej for at man kan gennemføre flytransport at fersk hellefisk til Island, idet såfremt dette kan blive tilfældet vil dette utvivlsomt blive gavnlig til både fiskernes og landets økonomi.

02EM/01.25.01-94 Naalakkersuisunut apeqqut: Qaleralinnik, assagiarsunnik allanillu aningaasarsiutigineqarsinnaasunik peqassutsip qulaajaavigineqarnissaa... Godmand Rasmussen

Sisimiut, 26. juli 2002          UKA 2002/94

Kalaallit Nunaanni Inatsisartut Suleriaasianni § 36, imm. 2 naapertorlugu Naalakkersuisunut apeqqut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

Naalakkersuisunut apeqqut: Qaleralinnik, assagiarsunnik allanillu aningaasarsiutigineqarsinnaasunik peqassutsip qulaajaavigineqarnissaa siunertaralugu Tasiilap eqqaani imartani misissuinermik aallartitsinissaq Naalakkersuisunit isumaliutersuutigineqarpa?

(Inatsisartuni ilaasortaq Godmand Rasmussen, Atassut)

Naluneqanngilaq nunatsinni siunissami ineriartornerup aalisarnikkut inuutissarsiuteqarneq aal-laavigigaa. Nunattali isorartussusaa eqqarsaatigissagaanni imartatsinni kangerluppassuatsinnilu arlaanni suli aalisakkanik qulakkeeriffiunngitsunik peqarsinnaanera qularutigineqarsinnaagunanngilaq.

Ukiut qanittut eqqarsaatigissagaanni aalisarnermi saattussanik uiluinnillumi aalisarneq nutaa-jusutut oqaatigissagaanni kukkunerunngilaq. Naluneqanngilarli peqassutsip aalaakkaanera suli erseqqissumik uppernarsinneqanngitsoq, kitaani annertuumik saattussanik aalittanneqartoq. Allaat maannakkut Royal Greenland‑ip umiarsuarnik aalisarnera ajoqutaasutut oqaatigineqartalereerluni.

Siunissami pineqartunik avatitsinni niuerfigisagut aalaakkaasumik niuerfigissagutsigit ataavartumik niuernissaq avaqqunneqarsinnaanani. Taamaattumik siunnersuutiginiarpara Tasiilap kom-muneani aalisakkanik sunik isumalluuteqarnersugut pimoorullugu misissuisoqassasoq. Naluneqanngilarmi Tasiilap eqqaa kangerloqarpoq sukumiisumik suli misissuiffigineqarsimanngitsumik. Kiisalu avataata imaannarmut ammanerata ilimanaat minnerulersinngilaa. Isumaqarpungalu aalisarneq nunatta kangiani ineriartortissallugu kukkunerussanngitsoq. Sineriak annertoqaaq isu-malluutinillu peqarnissaa ilimanaqaluni. Soorlu maannakkut ilisimalereerparput qaleralinniarneq nunatta kangiani aningaasarsiornermut ilanngutereersimasoq.

Kisiannili ajuusaarnarpoq tunitsivinnik ineriartortitsiniarnermi equngasoqartarnera, soorlu Ser-miligaami suliffissuannguamik pilersitsisoqareeraluarluni, maannamut suli iluaqutaanani taanna napaannarpoq. Ilamigooq maannamut allaat oqimaalutaaveqartitaanani! Taamatut ingerlaaseq akuerineqarsinnaanngilaq.

Naluneqanngilaq Sermiligaamut qanittoq Kulusuk, tassaasoq Islandimut silaannakkut attaveqaat, taamaattumik ilanngullugu misissorneqarniarli piaartumik aqqutissiuunneqarsinnaanersoq qale-rallit nutaajutillugit Islandimut assartorneqarsinnaaneri, taamami pisoqarsinnaappat aalisartut nunattalumi aningaasarsiorneranut sunniuteqarluarsinnaammat.