Svarnotat

25. september 2002                                                                                        EM 2002/94

Spørgsmål til Landsstyret: Vil Landsstyret overveje at igangsætte biologiske undersøgelser af havområderne ved Tasiilaq med det formål, at få afdækket størrelsen af bestandene af hellefisk, krabber og andre kommercielt interessante arter.

(Landstingsmedlem Godmand Rasmussen, Atassut)

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø)

Det stillede spørgsmål, er forståeligt nok, for viden om vores levende ressourcer er hele baggrunden for store dele af Grønlands primære erhverv. Det er dog ikke nok at vide, at ressourcerne er til stede, der skal også være et egnet erhvervsapparat som kan udnytte ressourcerne. Det vil bl.a. sige mennesker, fartøjer, udstyr, fabriksanlæg og salgsapparat.

Landsstyret har taget som udgangspunkt, at de biologiske undersøgelser, der spørges om, svarer til det, der ofte omtales som forsøgsfiskeri.

 

Til brug for besvarelsen er der indhentet viden fra Grønlands Naturinstitut, hvis besvarelse er vedhæftet dette svar.

Med henvisning til de informationer som er modtaget fra Naturinstituttet kan det oplyses, at der har været gennemført en lang række forsøgsfiskerier på Grønlands østkyst, både udenskærs og indenskærs omkring Tasiilaq. Disse forsøgsfiskerier har givet et godt indblik i hvilke ressourcer som findes, og som kan udnyttes. Dette har medført, at der er investeret i forbedringer i fabriksanlægget i Kuummiut, og i de to indhandlingsanlæg.

Undersøgelserne har dog også vist, at de fangstrater der kan opnås på hellefisk i de østgrønlandske fjorde, kun er en fjerdedel af, hvad de er i de vestgrønlandske fjorde. Dette vil selvfølgelig være en begrænsning for, hvor store investeringer ressourceudnyttelsen kan bære. Det skal dog understreges, at der er nok ressourcer til lokal udnyttelse og forsyning af de lokale landanlæg.

Undersøgelserne har også skabt et godt kendskab til andre ressourcer. F.eks. forekommer den vestgrønlandske opilio-krabbe ikke i Østgrønland, men der kan eventuelt fiskes efter troldkrabber. Ammassatter er også til stede, og der har været lavet en forsøgsproduktion.

_______________________

EM 2002/94DMN

  j.nr. 01.26/2002+II/02

Så umiddelbart er det landsstyrets vurdering, at der ikke her og nu er brug for yderligere forsøgsfiskerier. Bliver der i fremtiden brug for flere, skal de planlægges i god tid, og der skal skaffes finansiering. En alternativ mulighed er, at det indpasses i Naturinstituttets arbejdsplaner via beslutninger i bestyrelsen.

Afslutningsvis kan jeg kun sige, at er der konkrete problemer med indhandlingen på fabriksanlæggene omkring Tasiilaq, så må fiskerne opfordres til at henvende sig til Nuka A/S.

Akissuteqaat

25. september 2002                                                                                                                                UKA 2002/94

Naalakkersuisunut apeqqut: Qaleralinnik, assagiarsunnik allanillu aningaasarsiutigineqarsinnaasunik peqassutsip qulaajaavigineqarnissaa siunertaralugu Tasiilap eqqaani imartani misissuinermik aallartitsinissaq Naalakkersuisunit isumaliutersuutigineqarnerpa?

(Inatsiartunut ilaasortaq Godmand Rasmussen)

Akissuteqaat

(Peqqinnissamut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq)

Apeqqutigineqartoq paasinarluarpoq, tassami pisuussutinik uumassusilinnik ilisimasaqarneq nunatta ilarujussuani inuussutissarsiutit pingaarnersaannut tunngaviulluinnarmat. Pisuussutilli pigineqarnersut ilisimassallugu naammanngilaq, aammali pisuussutit iluaqutigineqarnissaannut inuussutissarsiornikkut aqqutissat atorsinnaasut pigisariaqarput. Ilaatigut tamatumani pisariaqartinneqarput inuit, angallatit, atortut, tunisassiorfiit avammullu tuniniaaviit.

Naalakkersuisut matumani akissuteqarnerminni aallaavigaat uumassusilinnik misissuinerit apeqqutigineqartut tassaasut misileraalluni aalisarnerit.

Akissuteqarnissamut atugassatut Pinngortitaleriffiup ilisimasai pissarsiarineqarsimapput taassumalu akissutaa matumani akissummut ilanngunneqarpoq.

Pinngortitaleriffimmiit paasissutissiissutigineqartut innersuussutigalugit ilisimatitsissutigineqarsinnaavoq Tunumi Tasiilap eqqaani avataani sinerissallu qanittuani misileraalluni aalisartitsisoqartarsimammat. Misileraalluni aalisarnertigut tamakkunuuna takuneqarsinnaavoq pisuussutit suut tamaaniinnersut iluaqutigineqarsinnaanersullu. Tamatuma kingunerisaanik Kuummiuni tunisassiorfimmi tunitsivinnilu marlunni pitsanngorsaanissanut aningaasaliisoqarsimavoq.

Misissuinerilli aamma takutippaat Tunumi kangerlunni qaleralittarineqarsinnaasut kitaani kangerlunni pisarineqarsinnaasut sisamarterutaannarigaat. Soorunami tamatumuuna pisuussutit iluaqutigineqarnissaannut aningaasaliissutit qanoq annertutiginissaannik killiliisussaassaaq. Erseqqissarneqassaarli pisuussutit taakku sumiiffimmi iluaqutigineqarnissaannut nunamilu tunisassiorfiit pilersornissaannut naammammata.

Misissuinertigut pisuussutit allat aamma ilisimaneqarlualersimapput. Assersuutigalugu Kitaata saattuaa Tunumi takussaanngilaq, kisiannili immaqa assagiarsuit ilaat troldkrabbimik danskisut taaneqartartoq aalisarneqarsinnaalluni. Ammassaqarportaaq misiligutitullu tunisassiortoqartarsimalluni.

Tassalu Naalakkersuisut isumaqarput misileraalluni aalisartitsinissaq maannakkorpiaq pisariaqartinneqanngitsoq. Siunissami annertunerumik misileraanissaq pisariaqartinneqassappat taakku piffissaalluarallartillugu pilersaarusiorneqartariaqarput, aningaasartassaallu qularnaaqqaartariaqarlutik. Periarfissaq alla tassaasinnaavoq Pinngortitaleriffimmi siulersuisut aalajangiinerisigut Pinngortitaleriffiup suliassamisut pilersaarutaanut suliassap tamatuma ilanngunneqarsinnaanera.

Naggasiullugu oqaatigiinnarsinnaavara Tasiilap eqqaani tunisassiorfinnut tunisisarnermi aalajangersimasunik ajornartorsiuteqarpat aalisartut NuKa A/S-imut saaffiginnittariaqarmata.