Samling
Qasigiannguit, 30. juli 2002 EM 2002/96
I henhold til § 36 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg hermed følgende spørgsmål til Landsstyret:
Spørgsmål til Landsstyret om miljøundersøgelser af det forurenede område omkring Thule Air Base.
(Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet)
Når man ser på Grønlands placering i Forsvarsanliggender gennemføres kompetencen i det store hele af Danmark, selvom Grønland i medfør af Hjemmestyreloven i øvrigt i alt overvejende grad har den politiske kompetence i Grønland.
Grønland har end ikke har nogen større kompetence vedrørende brugen af nævnte område, eksempelvis har Grønlands Landstings Frednings- og Miljøudvalg ingen kompetence vedrørende forurening i området, hvilket tilsvarende er gældende for Landsstyreområdet for Miljø.
Derfor skal jeg spørge om, hvorvidt Landsstyret agter at stille krav overfor Staten, således at Danmark i samarbejde med Grønlands Landsstyre gennemfører grundige miljøundersøgelser af foreningen omkring nævnte område?
Baggrunden for dette spørgsmål er, at der i de senere år er sket en øgelse af foreningen ved Thule Air Base området.
Den øgede forurening kan få negative konsekvenser for borgere og det daglige liv i Qaanaaq Kommune, idet fangstdyrene og naturen kan blive skadet, såfremt de grønlandske politikere ikke snarest reagerer.
Hovederhvervet i Qaanaaq kommune er fangst, derfor er det vigtigt at man politisk sikrer sig at fangstdyrene og naturen i nævnte område ikke bliver forurenet, således at befolkningen ikke lider skade eller overlast. Jeg mener, at selv den blotte mistanke om, at miljøet i området kunne have lidt overlast, i sig selv er tilstrækkeligt til, at der skal gøres noget. I sidste ende kan der være tale om, at vores medborgere kan have lidt skade eller overlast af forureningen. Er Landsstyret enig i denne betragtning ?
Det siges, at amerikanerne har bygget en by inde i indlandsisen ved Thule Air Base under Korea-krigen, samt at man ikke har fjernet udstyr da denne blev forladt. Kan Landsstyret bekræfte dette?
Det siges, at forureningen i nævnte område i de senere år er øget, ligesom dette også kan dokumenteres.
Derfor mener jeg, at man snarest bør undersøge omfanget af forureningen i nævnte område.
Qasigiannguit, 30. juli 2002UKA 2002/96
Inatsisartut Suleriaasianni § 36 naapertorlugu Naalakkersuisunut apeqqut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:
Pituffimmi mittarfiup eqqaani mingutsitsineq pillugu avatangiisit misissuiffigineqarnissaat pillugu Naalakkersuisunut apeqqut.
(Inatsisartuni ilaasortaq Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit)
Nunatsinni Sakkutooqarfeqarnikkut inissisimaneq qiviaraanni annerusumik oqartussaaffik Qallu-naat Nunaannit ingerlanneqarpoq, naak Nunarput Namminersornerulluni Oqartussaaneq pillugu inatsit naapertorlugu allanut tunngasutigut Naalakkersuinikkut nammineq annertunerpaamik oqartussaaffeqaraluartoq.
Tassami annerusumilluunniit Nunarput oqartussaatinneqanngilaq pineqartup qanoq atorneqarnissaanut, assersuutigalugu pineqartumi mingutsitsineq pillugu Nunatsinni Inatsisartut Avatangiisit pillugit Ataatsimiittitaliaalluunniit oqartussaatinneqanngilaq, soorlumi aamma Avatangiisit pillu-git Naalakkersuisoqarfimmut tamanna atuuttoq.
Taamaattumik apeqqutigissavara pineqartumi mingutsitsineq pillugu Qallunaat Nunaat Nunatsinni Naalakkersuisunik suleqateqarluni avatangiisit sukumiisumik mississorneqarnerannik ingerlatsisoqarsinnaaqqullugu Naalakkersuisut Naalagaaffimmut piumasaqaateqalersaarnersut?
Taamatut apeqquteqarninnut tunngavigaara ukiuni kingullerni Pituffiup eqqaani mingutsissine- rup annertusiartuinnarnera.
Mingutsitsinerup annertusiartuinnarnerata Qaanaap Kommuniani innuttaasunut ulluinnarnilu inuuniarnermut pitsaanngitsumik kinguneqarsinnaavoq, tassa Nunatsinni Naalakkersuinikkut suliaqartut piaarnerpaamik qanoq iliuuseqanngippata pineqartumi piniakkat pinngortitarlu innar-lerneqalertussaammata.
Qaanaap Kommuniani inuussutissarsiorneq annerpaaq tassaavoq piniarneq, taamaattumik pi-ngaartuuvoq pineqartumi piniakkat pinngortitallu mingutsinneqannginnissaasa Naalakkersuinikkut qulakkeerneqarnissaa pingaartuuvoq, taamaaliornikkut innuttaasut ajoqusernissaat ajoqutissarsinissaalluunniit pinngitsoorniarlugu. Isumaga malillugu pineqartumi avatangiisit ajoquserneqarsimanissaannik minnerpaannguamilluunniit pasitsassimagaanni, tamanna iliuuseqartariaqarnermik kinguneqartariaqartoq. Mingutsitsinerummi kingunerisinnaammagu innuttaaqatigisatta ajoquserneqarnerat ajoqutissarsineqarneralluunniit. Taama isummersuuteqarnermut Naalakkersuisut isumaqataappat?
Oqaatigineqartarpoq Pituffiup eqqaani sermersuup iluani Amerikkarmiut Illoqarfiliorsimasut Korea-mut sorsunnerup nalaani, pineqartorlu qimanneqarmat atortut piiarneqarsimanngitsut. Tamanna Naalakkersuisunit uppernarsarneqarsinnaava?
Ukiuni kingullerni pineqartumi mingutsitsineq annertusiartuinnartoq oqaatigineqartarpoq, soor-lumi tamanna uppernarsarneqarsinnaasoq.
Taamaattumik isumaqarpunga pineqartumi mingutsitsinerup qanoq annertussuseqarnera piaartu-mik misissorneqartariaqartoq.