Samling
30. september 2002 EM 2002/96
Spørgsmål til landsstyret om miljøundersøgelser af det forurenede område omkring Thule Air Base.
(Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold)
Svarnotat
(Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø Edward Geisler)
Du har til Landstingets Efterårssamling 2002 fremsat spørgsmål til landsstyret om miljøundersøgelser af det forurenede område omkring Thule Air Base. Spørgsmålet er henvist til besvarelse i henhold til §36 i Landstingets forretningsorden.
Jeg takker dig for dit spørgsmål, idet landsstyret er enig i, at disse problemstillinger er væsentlige.
Forsvarsaftalen er et rigsanliggende. Landsstyret - det nuværende og tidligere - har fremsat krav om, at forsvarsaftalen genforhandles, bl.a. med henblik på at landstyret kan blive direkte part og med henblik på at miljøspørgsmål kan forhandles med USA. Regeringen har ikke ønsket at fremsætte forslag om genforhandling over for USA, men har erklæret sig villig til at forhandle om tillægsaftaler på de konkrete områder, hvor der måtte være behov for justeringer.
Landstinget havde en debat om dette emne under forårssamlingen 2002 (FM 2002/35),14. maj 2002. Et flertal i Landstinget tilsluttede sig, at der nedsættes en arbejdsgruppe mellem rigsmyndighederne og landstyret, der skal gennemgå forsvarsaftalen, identificere konkrete problemer og fremkomme med løsningsforslag, herunder forslag til tillægsaftaler.
Denne arbejdsgruppe er den 22. maj 2002 nedsat som en arbejdsgruppe under det udenrigs- og sikkerhedspolitiske embedsmandsudvalg Grønland-Danmark.
Et af de områder, der behandles i arbejdsgruppen er netop miljøområdet. Det er landsstyrets opfattelse, at selv om forsvarsanliggender er et rigsanliggende, har Grønland en åbenbar interesse i at få indsigt med miljøforhold på Pituffik, og herunder at få indledt en dialog med USA om miljøforholdene. Direktoratet for Miljø og Natur deltager i dette arbejde.
På det lovgivningsmæssige område gælder, at landstingsforordning nr.12 af 22. december 1988 om beskyttelse af miljøet ikke er sat i kraft for Pituffik. I henhold til lov nr. 850 af 21. december 1988 (bemyndigelsesloven på miljøområdet) kan landstingsforordningen ganske vist sættes i kraft for Pituffik efter aftale med regeringen. Landsstyret har hidtil ikke anmodet regeringen om, at denne procedure startes. Hvis landstingsloven sættes i kraft, vil den således ifølge forsvarsaftalen ikke umiddelbart kunne håndhæves i forhold til de amerikanske myndigheder, og det har derfor hidtil været vurderingen, at der ikke er særlige fordele ved en sådan ikraftsættelse. Hertil kommer, at hvis grønlandsk lovgivning sættes i kraft for basen, vil det kræve øgede ressourcer i administrationen, ikke blot i Grønlands Hjemmestyre, men også i kommunen, hvis denne skal varetage
myndighedsopgaverne i henhold til miljøforordningen. Spørgsmålet om lovreguleringen på dette område indgår på denne baggrund i arbejdsgruppens arbejde.
Ligesom Danmark og Grønland er USA også opmærksom på de miljøproblemer, som driften af basen gennem 50 år kan afføde. Aktivitetsniveauet på basen toppede på et tidspunkt, hvor man ikke var opmærksom på miljøet, som man nu er. De standarder, man dengang fulgte, honorerer ikke nutidens krav.
I tråd med den stigende opmærksomhed omkring miljøet har USA i de senere år gennemført miljøundersøgelser på Pituffik. USA har således i årene 1995-2000 gennemført en satellitbaseret kortlægning af miljøforholdene inden for det nuværende forsvarsområde. Resultatet af denne kortlægning er drøftet i Permanent Committee. Det er aftalt, at der også fremover skal gennemføres en dialog på dette område. Landsstyret ser således også gerne, at der gennemføres lignende miljøundersøgelser. Forsvarsaftalen indebærer imidlertid, at det som hovedregel bør være USA, der gennemfører sådanne undersøgelser.
Den amerikanske miljøkortlægning fra 1995-2000 er også blevet anvendt i forhandlingerne om Dundas-aftalen, idet den dannede udgangspunkt for identificeringen af affaldsdeponierne på Dundas. På baggrund heraf har Folketingets Finansudvalg i august 2001 bevilget 4,9 mio. kr. til en uddybende undersøgelse med henblik på at få fastlagt, hvilke afhjælpende foranstaltninger, der er brug for i forbindelse med tilbageleveringen af området. Undersøgelsen forventes afsluttet i 2002. Direktoratet for Miljø og Natur deltager i evalueringen af undersøgelsen.
Som en opfølgning af Thule-høringen i 1995 genoptog Risø og Danmarks Miljøundersøgelser i 1997 en undersøgelse af radioaktivitet i det havområde, der var berørt af B52-styrtet i 1968. Undersøgelsen viste, at der er sket et fald i strålingen, men at faldet ikke er sket så hurtigt som man tidligere havde forventet.
Det ligger naturligvis landsstyret meget på sinde, at miljøpåvirkning fra basens drift ikke får negative konsekvenser for borgerne i Qaanaaq. Landsstyret har ikke konkrete oplysninger om forureningen fra de nuværende aktiviteter på Pituffik, herunder om den er stigende eller faldende. Også dette er baggrunden for de nævnte forslag om, at der etableres en løbende dialog med USA om miljøforholdene. Det må imidlertid formodes, at forureningsniveauet fra de nuværende aktiviteter er faldende, idet:
C Aktivitetsniveauet var væsentligt højere i 1960erne og 1970erne, på et tidspunkt da miljøstandarderne var ikke-eksisterende eller dårligere end nutidens,
C USA foretager investeringer i at renovere bygninger og anlæg efter nutidens standarder, samt
C basen koncentreres på et mindre område.
Forureningen fra den løbende drift er i øvrigt et område, hvor landsstyret har en vis indsigt, nemlig med hensyn til tilsyn med deponering af dagrenovation. Ifølge en aftale fra 1979 og 1987 skal miljøfarligt affald sendes til USA eller Danmark (Kommunekemi), øvrigt affald kan i henhold til aftalen deponeres. Ifølge aftalen fører Direktoratet for Miljø og Natur tilsyn med lossepladsen for dagrenovation samt på særligt aftalte deponier for bygningsaffald samt asbest. Det er Direktoratets og Qaanaaq kommunes indtryk, at deponierne drives i overensstemmelse med det aftalte.
Landsstyret er naturligvis opmærksom på, at forurening fra den løbende drift af basen bør begrænses mest muligt. Dette sikres ved, at amerikanerne anvender gældende amerikanske miljøstandarder. Landsstyret finder imidlertid, at det især er fortidens
synder, der kan bekymre. Dette er bl.a. baggrunden for ovennævnte arbejdsgruppes arbejde.
Det er korrekt, at amerikanerne i 1950´erne etablerede to lejre på og under indlandsisen, Camp Tuto (i randzonen ved indlandsisen, ca. 500 meters højde) og Camp Century (ca. 250 km fra Pituffik i ca. 2000 meters højde) med henblik på forsøgsvirksomhed. De blev nedlagt omkring 1966. Ifølge de oplysninger, som Grønlands Hjemmestyre er i besiddelse af, blev der ikke foretaget systematisk oprydning, da de blev rømmet. En atomreaktor brugt til varme- og energiproduktion blev fjernet. Det er statens myndigheder, der dengang og nu har ansvaret for tilsynet med de strålehygiejniske vilkår i forbindelse med lukningen af Camp Century.
På grund af Camp Centurys placering på Indlandsisen vurderer Direktoratet for Miljø og Natur, at det ikke er fysisk muligt at fjerne efterladenskaberne, idet de sandsynligvis ligger begravet under store mængder sne og is.
Med hensyn til Camp Tuto vil efterladenskaberne efterhånden smelte frem på overfladen i området ved Rampen. Camp Tuto vil være omfattet af den miljøregistrering, som USA har foretaget.
30. september 2002 UKA 2000/96
Pituffimmi mittarfiup eqqaani mingutsitsineq pillugu avatangiisit misissuiffigineqarnissaat pillugu Naalakkersuisunut apeqqut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Mads Peter Grønvold)
Akissuteqaat
(Peqqinnissamut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq).
Inatsisartut 2002-mi ukiakkut ataatsimiinnissaannut Pituffiup eqqaani nunami mingutsitaasumi avatangiisinik misissuinissaq pillugu Naalakkersuisunut apeqquteqarputit. Apeqqut Inatsisartut suleriaasianni § 36 naapertorlugu akisassanngortinneqarpoq.
Apeqqutit qujassutigaara, tassami Naalakkersuisut isumaqatigimmassuk ajornartorsiutit tamakkua oqaluuserissallugit pingaruteqartuusut.
Illersornissamik isumaqatigiissut naalagaaffiup susassaqarfigaa. Naalakkersuisut - maanna Naalakkersuisuusut siuliisalu - piumasarisimavaat illersornissamik isumaqatigiissut isumaqatigiinniutigeqqinneqassasoq, ilaatigut anguniarlugu Naalakkersuisut toqqaannartumik peqataalernissaat aammalu anguniarlugu apeqqutit avatangiisinut tunngasut USA-mut isumaqatigiinniutigineqarsinnaanissaat. Danskit naalakkersuisui USA-mut isumaqatigiinniaqqinnissaq pillugu siunnersuummik saqqummiussaqarumasimanngillat, iluarsiissutissalli pisariaqartinneqarpata ilassutaasumik isumaqatigiissuteqarnissaq anguniarlugu isumaqatigiinniarnissamut piareersimanerarlutik.
Tamanna Inatsisartut 2002-mi upernaakkut ataatsimiinnerminni maajip ulluisa 14-ianni oqallisigaat (UPA 2002/35). Inatsisartuni amerlanerussuteqartut taperserpaat naalagaaffimmi oqartussat Naalakkersuisullu akornanni suleqatigiissitaliortoqassasoq, taassuma suliarissallugu illersornissamik isumaqatigiissutip misissuataarnissaa, ajornartorsiutit aalajangersimasut sunaassusersinissaat iluarsiissutissanillu siunnersuuteqarluni, tamatumani ilanngullugit ilassutaasumik isumaqatigiissutissatut siunnersuutit.
Suleqatigiissitat taakku pilersinneqarput ukiormanna maajip ulluisa 22-ianni nunatta Danmarkillu akornanni nunanut allanut sillimaniarmullu tunngasutigut naalakkersuinikkut ingerlatsineq pillugu ataatsimiititaliami atorfilinnit inuttalimmi suleqatigiissitatut.
Avatangiisinut tunngasut suleqatigiissitap suliassarpiaasa ilagaat. Illersornissamut tunngasut naalagaaffiup oqartussaaffigigaluarai Naalakkersuisut isumaqarput Pituffimmi avatangiisinut tunngasut paasinissaat nunatsinnut toqqaannartumik pingaaruteqartoq, tamatumunngalu ilanngullugu avatangiisit pillugit USA oqaloqatigineqalersariaqartoq. Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfik suliami tamatumani peqataavoq.
Inatsisitigut tunngavissaasut eqqarsaatigalugit avatangiisit innarlitsaaliorneqarnissaannik inatsisartut peqqussutaat nr. 12, ulloq 22. december 1988-imeersoq Pituffimmut atulersinneqarsimanngilaq. Inatsit nr. 850 21. december 1988-imeersoq (avatangiisinut tunngasuni inatsit piginnaatitsissutaasoq) naapertorlugu inatsisartut peqqussutaat danskit naalakkersuisui isumaqatigalugit Pituffimmut atulersinneqarsinnaagaluarpoq. Taamatut suliniuteqarneq aallartinneqaqqullugu nunatsinni Naalakkersuisut danskit naalakkersuisui maannamut qinnuvigisimanngilaat. Inatsisartut inatsisaat atortuulersinneqaraluarpat illersornissamik isumaqatigiissut malillugu amerikamiut oqartussaasuinut imaaliinnarlugu atuutsinneqarsinnaanngilaq, taamaattumillu maannamut nalilerneqarsimavoq atulersitsinissaq ajunngequtissartaqarpianngitsoq. Tamatuma saniatigut nunatsinni inatsisit sakkutooqarfimmi atuutilissappata allaffissornikkut suliassat amerlanerulersussaapput, Namminersornerullutik Oqartussaniinnaanngitsoq aammali kommunimi kommunip avatangiisit pillugit peqqussut naapertorlugu oqartussaasutut suliassat suliarissappagit. Tamanna tunngavigalugu tamatumani inatsiseqarnikkut pissutsinik apeqqut suleqatigiissitani suliarineqarpoq.
Danmark nunarpullu assigalugit avatangiisitigut ajornartorsiutit ukiuni 50-ini sakkutooqarfimmik ingerlatsisimanerup kingunerisinnaasai USA-attaaq eqqumaffigai. Sakkutooqarfiup atugaanera sakkortuseruttorpoq avatangiisit ullumikkutut eqqumaffigineqartiginngikkallarmata. Taamanikkut piumasaasut atorneqarsimasut ullumikkut piumasaasunut naapertuutinngillat.
Avatangiisit soqutigineqaleriartuinnarnerat ilutigalugu USA ukiuni kingullerni avatangiisinik misissuisimavoq. Taamaalilluni USA-p ukiuni 1995-imiit 2000-imut qaammataasat atorlugit maannakkut sakkutooqarfiusup iluani avatangiisinut tunngasut nalunaarsorsimavai. Taamatut nalunaarsuinerup inerneri Ataatsimiititaliami ataavartumi, Permanent Committeemi, oqallisigineqarsimapput. Isumaqatigiissutigineqarpoq tamanna pillugu siunissamissaaq oqaloqatigiittoqartassasoq. Naalakkersuisuttaaq kissaatiginartikkaluarpaat tamatuma pissuseqataanik avatangiisiinik misissuisoqassasoq. Kisiannili illersornissamik isumaqatigiissut naapertorlugu taamaaliortoqassappat USA misissuisuusariaqarpoq.
Amerikamiut 1995-imiit 2000-imut avatangiisinik nalunaarsuisimanerat Dundas pillugu isumaqatigiinniarnerni atorneqarportaaq, tassa Dundasimi eqqaaveqarfiit sunaassusersiniarneranni aallaaviugamik. Tamanna tunngavigalugu Folketingip
Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliaa 4,9 mio. kr.-inik aningaasaliisimavoq itisiliilluni misissuinissanut atugassanik, tamatumuuna nalunaarsoqqissaarumallugu sumiiffiup utertinneqarnissaanut tunngatillugu iliuusissat ikiuutaasussat suut atorfissaqartinneqarnersut. Naatsorsuutigineqarpoq misissuineq 2002-mi naammassissasoq. Misissuinerup nalilersorneqarnerani Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfik peqataavoq.
1995-imi Thule pillugu tusarniaanerup malitsigisaanik 1968-imi B-52-ip nakkarfigisimasaani radiup qinngualaneqassusianik imaata misissornera Risøp Danmarkimilu avatangiisinik misissuisoqarfiup 1997-imi nangippaat. Misissuinikkut paasineqarpoq qinngualaneq annikillisimasoq, kisiannili annikilliartornera siusinnerusukkut ilimagineqartutut sukkatigisimanngitsoq.
Soorunami Naalakkersuisut pingaartilluinnarpaat sakkutooqarfiup ingerlanneqarsimanerata pinngortitamut sunniisimanera Qaanaami innuttaasunut kinguneqarnerlussanngitsoq. Maannakkut Pituffimmi ingerlatsinerup mingutsitsinera pillugu Naalakkersuisut ersarissunik paasissutissaateqanngillat, tamatumani ilanngullugu mingutsitsineq annertusiartornersoq annikilliartornersorluunniit. Tamanna tunngaviuvortaaq siusinnerusukkut taaneqartutut siunnersuutigineqarmat avatangiisinut tunngasut pillugit USA ataavartumik oqaloqatigineqalersariaqartoq. Kisiannili ilimagisariaqarpoq maanna ingerlatsinerit mingutsitsinerat appariartortoq, tassami:
1960-kkunni 1970-ikkunnilu ingerlatat annertunerujussuusimapput, taamanikkut avatangiisinut iliuusissaat atuutinngikkallarmata, imaluunniit ullumikkornit ajornerugallarmata,
USA aningaasalersuivoq illuutit atortorissaarutillu nutartertinniarlugit pitsaassusissatut ullumik kut atuuttutut pitsaatigilersillugit, kiisalu
nuna sakkutooqarfimmut atorneqartoq minnerulersinneqarsimavoq.
Ataavartumik ingerlatsinermit mingutsitsinerup ilaa Naalakkersuisut ilisimasaqarfigitsiarpaat, tassa eqqagassaanik nalinginnaasunik eqqaaviit nakutigineqarneranut tunngatillugu. 1979-imi 1987-imilu isumaqatigiissut malillugu igitassat avatangiisinut navianarsinnaasut USA-mut Danmarkimulluunniit (Kommunekemi) nassiunneqartassapput, isumaqatigiissullu malillugu igitassat sinneri eqqaavinnut nalingiinnaasunut toqqorneqarsinnaallutik. Isumaqatigiissut malillugu igitassanut nalinginnaasunut eqqaavik Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfiup nakkutigisaraa, aammalu eqqaavissatut immikkut isumaqatigiissutigineqartuni sanaartornermiit igitassat asbestilu nakkutigisaralugit. Pisortaqarfik Qaanaallu kommunia isumaqarput eqqaaveqarfiit isumaqatigiissutit naapertorlugit aqunneqartut.
Soorunami Naalakkersuisut eqqumaffigaat sakkutooqarfimmi ataavartumik ingerlatsinermit mingutsitsineq sapinngisamik annikillisartariaqartoq. Tamanna qulakkeerneqarsinnaavoq Amerikami avatangiisit pitsaassusissaannut piumasaqaataat atuuttut amerikamiut malippatigit. Naalakkersuisulli isumaqarput qanga ajortuliaasimasut taakkuusut aarlerisitsinerpaasut. Suleqatiit siuliini taaneqartut suliaannut tamannarpiaq tunngaviusut ilagaat.
Ilumoorpoq amerikamiut 1950-ikkunni sermersuup qaavani iluanilu sanaartormata marluusunik, Camp Tuto (sermersuup killingani, 500 meter missiliorlugu qutsissusilimmi) aamma Camp Century (Pituffimmiit 250 km missiliorlugu ungasitsigisumi 2000 meterit missaannik qaffasitsisigisumi) tamatumani siunertaalluni misileraanissaq. Taakkua 1966-ip missaani matuneqarput. Namminersornerullutik Oqartussat ilisimasaat malillugit qimanneqarmata aaqqissuulluakkamik saliisoqarsimanngilaq. Atom-ip nukinganit innaallagissiuut ataaseq kiassarnermut nukissiornermullu atorneqarsimasoq peerneqarpoq. Taamanikkut Camp Centuryp matuneqarneranut atatillugu maannalu qinngualanerit eqqarsaatigalugit pissutsit nakkutigineqarnerat danskit oqartussaasuisa akisussaaffigaat.
Camp Century sermersuup qaavani inissinneqarsimammat Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfik isumaqarpoq qimanneqarsimasut piiarnissaat ajornassasoq, ilimagisariaqarmat apummit sermimillu qallerneqarsimanissaat.
Camp Tutomut tunngatillugu qimaannakkat sumiiffimmi aputip sermillu aanneratigut saqqummerassapput. Pinngortitap nalunaarsorneqarnerani USA-p suliarisimasaasa Camp Tuto ilaagissavaat.