TUNULIAQUTTATUT ALLAGAQ

                      BAGGRUNDSNOTITS

vedrørende oprettelse af en eksklusiv økonomisk zone omkring Grønland

samt revision af basisliniesystemet ved Grønland

1.   Indledning.

                     

Ved skrivelse af 22. august 1997 anmodede Grønlands Hjemmestyre Udenrigsministeriet om, at der tilvejebragtes beslutningsgrundlag for, at lov nr. 411 af 22. maj 1996 om eksklusive økonomiske zoner i overensstemmelse med den deri indeholdte bestemmelse (§ 5) ved kongelig anordning blev sat i kraft for Grønland.

Foranlediget heraf nedsattes under Udenrigsministeriets ledelse en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for Grønlands Hjemmestyre samt Statsministeriet, Forsvarsministeriet, Miljøstyrelsen, Søfartsstyrelsen, Energistyrelsen, Råstofforvaltningen for Grønland (indtil 1. juli 1998), Kort- og Matrikelstyrelsen, Justitsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Trafikministeriet.

Under arbejdsgruppen har tillige været nedsat to specialgrupper:

en teknisk-juridisk gruppe under forsæde af Kort- og Matrikelstyrelsen med deltagelse af Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet og Grønlands Hjemmestyre til udarbejdelse af forslag til reviderede basislinier;

en miljøgruppe under forsæde af Miljøstyrelsen og med deltagelse af Grønlands Hjemmestyre, Statsministeriet, Forsvarsministeriet og Justitsministeriet samt Søfartsstyrelsen til at tilvejebringe oplæg til ikraftsættelse for Grønland af den fornødne følgelovgivning samt til at vurdere ansvarsfordeling, overvågning, beredskab og håndhævelse.

Undergruppernes forslag er indarbejdet under punkterne 2, 4 og 6.

Ved den kongelige anordnings ikrafttræden oprettes en eksklusiv økonomisk zone (EEZ) omkring Grønland. Zonens ydre grænser fastlægges i en afstand af indtil 200 sømil fra basislinierne. Oprettelsen af en EEZ indebærer, at der inden for zonen, ud over de allerede eksisterende eksklusive sokkel- og fiskerirettigheder, opnås udvidede miljøjurisdiktionsbeføjelser tillige med retten til udnyttelse af energi fra vandet, strømme og vind samt udnyttelsen af is som en ressource. Endelig kan særlige reguleringer komme på tale mht. sejlads i isdækkede farvande.

I forbindelse med oprettelsen af en EEZ ved Grønland foreslås gennemført en revision af det grønlandske basisliniesystem. Arbejdsgruppens forslag til basislinierevision indebærer, at der fremover kun vil være ét sæt basislinier gældende for beregningen af såvel søterritoriet som sokkel- og fiskeriterritoriet/EEZ’en.

2. Revision af basisliniesystemet.

a. Beregning af nye fælles basispunkter og -linier for søterritoriet og EEZ.

Der har hidtil eksisteret to sæt basislinier, ét for søterritoriet og ét for fiskeriterritoriet, defineret henholdsvis i anordning om afgrænsningen af søterritoriet ved Grønland og bekendtgørelse om fiskeriterritoriet ved Grønland, jf. nedenfor under 6. Gældende folkeret som afspejlet i FN’s Havretskonvention af 1982 (artikel 57) forudsætter imidlertid, at bredden af EEZ beregnes ud fra basislinierne for søterritoriet. Arbejdsgruppen indstiller, at der fastlægges ét fælles sæt basislinier.

Basispunkterne, ud fra hvilke EEZ’en og søterritoriet fremover foreslås beregnet, er hovedsagelig identiske med de eksisterende basispunkter for fiskeriterritoriet, men med nyberegnede koordinater. Ved anvendelse af den mest nøjagtige og effektive moderne metode (fotogrammetrisk opmåling) har det været muligt at nybestemme koordinaterne til samtlige basispunkter med en høj grad af præcision, der i visse tilfælde har medført ikke ubetydelige afvigelser fra tidligere koordinatsætninger. Nyberegningen har derimod ikke tilsigtet en flytning af punkternes geografiske placering.

Når man har valgt at tage udgangspunkt i de for fiskeriterritoriet definerede basislinier, skyldes det, at der her i modsætning til de for søterritoriet gældende linier dels foreligger et komplet system af rette basislinier for hele Grønland, dels er tale om længere linier. Herved opnåedes i  1976/80 i princippet et større fiskeriterritorium (fremover eksklusiv økonomisk zone) med de begrænsninger, der fulgte af allerede indgåede maritime afgrænsningsaftaler. Anvendelsen af de længere rette fiskeribasislinier var baseret på artikel 4, stk. 4  i Genève-konventionen af 1958 om det ydre territorialfarvand og den tilstødende zone, der er gentaget i FN’s Havretskonvention af 1982,  artikel 7, stk. 5, hvorefter der ved fastsættelsen af de enkelte rette basislinier kan tages hensyn til økonomiske interesser, der er særegne for det pågældende område, og hvis tilstedeværelse og betydning fremgår af lang tids sædvane. De lange fiskeribasislinier har siden offentliggørelsen i Lovtidende af de pågældende bekendtgørelser i 1976/80 ikke været genstand for indsigelser fra nogen stat, bortset fra at Canada har rettet indsigelse mod den konkrete linieføring ved Beaumont Ø, der kunne påvirke en fremtidig grænsedragning i det nordligste område, jf. nedenfor.

Anvendelsen af de længere rette basislinier også som grundlag for beregningen af søterritoriets ydre grænse indebærer, at søterritoriets samlede areal disse steder forøges, og at der sker en fremrykning af søterritoriets ydre grænser. Bredden af det ydre territorialfarvand forbliver imidlertid uændret 3 sømil.

Hvor rette basislinier ikke er anvendt, udgøres basislinien såvel for hovedlandets som øers vedkommende af kystlinien i overensstemmelse med den generelle bestemmelse i anordning om afgrænsning af søterritoriet ved Grønland (§ 2), der opretholdes i den reviderede anordning.

 

Arbejdsgruppen har gennemgået den teknisk-juridiske undergruppes indstillinger vedrørende basislinierevisionen, formuleret på grundlag af de af Kort- og Matrikelstyrelsen udarbejdede forslag. De foreslåede punkter er indeholdt i vedlagte udkast til anordning om ændring af anordning om afgrænsning af søterritoriet ved Grønland (Bilag 2). Koordinaterne er anført som geografiske koordinater i grader og minutter i World Geodetic System 1984 (WGS84). Der henvises i øvrigt til vedlagte Kortskitse 1.

I Bilagsdelens Tabel I gennemgås hvert punkt ledsaget af en kommentar, der i de fleste tilfælde indskrænker sig til en konstatering af, at det nyberegnede basispunkt svarer til det hidtidige basispunkt for fiskeriterritoriet med en teknisk justering, men i visse tilfælde afviger fra gældende basispunkt(er) for søterritoriet.

For så vidt angår de største ændringer i forhold til de nuværende basislinier for søterritoriet, er der nærmere redegjort herfor i  Bilagsdelens Tabel II. Ændringerne indebærer en de facto forøgelse af det eksisterende søterritorieareal (345.000 km² ) med i alt ca. 25.000 km². Ændringer i søterritoriet er gengivet på Kortskitse 2. Arealudvidelser som er større end 300 km² er gengivet med blå farve. Arealudvidelser, som er mindre end 300 km², er gengivet med rød farve.

b. Arbejdsgruppens bemærkninger til de enkelte basislinier.

Arbejdsgruppen har særligt rettet opmærksomheden mod basislinier, der har været genstand for indsigelse, eller sådanne, der kunne tænkes at give anledning hertil. Man har herunder været opmærksom på, at folkeretlig teori og statspraksis ikke er entydig, når det gælder beregningen af rette basislinier, navnlig disses længde. Arbejdsgruppen har i denne forbindelse som ovenfor anført konstateret, at visse grønlandske basislinier (fiskeribasislinier) allerede siden 1976 har været af en anselig længde, uden at dette har givet anledning til indsigelse fra andre stater. Den længste basislinie i det nye system andrager ligesom den hidtidige fiskeribasislinie 151 km (82 sømil). Det bemærkes, at revisionen af basislinierne ikke vil få nogen indflydelse på allerede eksisterende afgrænsningsaftaler. Da der ikke har været rejst principielle indsigelser fra andre stater mod fiskeribasislinierne, bør de nye fælles basislinier ej heller kunne give anledning til indsigelser, men udelukkes kan det naturligvis ikke. 

Herudover giver følgende anledning til særlige bemærkninger:

Carey Øer:

Arbejdsgruppen indstiller, at øerne  forbindes med et system af rette basislinier, hvilket vil medføre en mindre justering (forøgelse) af søterritoriet omkring øerne, der hidtil som i  den nordlige del af Grønland i øvrigt har været defineret ud fra kystlinien. Ændringen vil ikke få nogen betydning for den kommende EEZ, da dennes ydergrænse er defineret ved afgrænsningsoverenskomst med Canada fra 1973.

Se Kortskitse 4: Carey Øerne.

Beaumont Ø:

De i 1980 trukne rette (fiskeri)basislinier ved Beaumont Ø (12 km²) til henholdsvis Kap Bryant på 80 km (43 sømil) og Distant Cape på 26 km (14 sømil) er blevet mødt med indsigelse fra canadisk side under henvisning til, at Beaumont Ø ikke indgår i en bræmme af øer, at basisliniernes længde overskrider det folkeretligt tilladelige, samt at de kendeligt afviger fra kystens almindelige retning (ifølge de havretlige regler må rette basislinier ikke kendeligt afvige fra kystens almindelige retning). Danmark har fastholdt, at basislinierne ikke er længere end hvad Den Internationale Domstol har anerkendt i Fisheries Case (1951), at der ikke er tale om en nævneværdig afvigelse fra kystliniens almindelige forløb, og at Beaumont Ø er et naturligt led i en bræmme af øer.

Den af basislinierne styrede midtlinie befinder sig nord for den af 1973-overenskomsten omfattede skillelinie (Canada og Danmark er enige om, at skilleliniens forlængelse sker efter midtlinieprincippet). Hvis basislinierne blev omlagt, således at Beaumont Ø blev holdt uden for basisliniesystemet og tillagdes vægten 0, ville der ske en forrykkelse af midtlinien i canadisk favør i to områder på henholdsvis 106 km² og 117 km² (31 og 34 kvadratsømil).

Arbejdsgruppen ser ingen anledning til at indstille en fravigelse af de hidtil af Danmark hævdede basislinier ved Beaumont Ø (punkterne/linierne nr. 85-86-87).

Se Kortskitse 5: Beaumont Ø.

”Tobias Ø”:

Den nyopdagede  ø i Grønlandshavet øst for ’79-fjorden, indtil videre uofficielt betegnet ”Tobias Ø”,  måler ca. 1x2 km og når op til en højde af 35 m. Øen er dækket af en iskappe, bortset fra et lille forland med grus og strandvolde, der om sommeren fremstår som småøer i smeltevandssøer. Øen blev første gang observeret i 1993 og foreløbigt kortlagt i 1999. I 2001 foretoges undersøgelser og præcise opmålinger på stedet, men området er ikke endeligt opmålt og kortlagt. Øens beliggenhed er derfor foreløbig identificeret ved et enkelt koordinatpunkt, jf. kortskitse 6.

Se Kortskitse 6: Tobias Ø.

Hans Ø:

Øen er genstand for suverænitetskrav fra såvel dansk som canadisk side. Den med Canada i 1973 aftalte skillelinie i Nares Strædet stopper derfor ca. 100 m på hver side af øen. Hans Ø er ikke nævnt i hverken dansk eller canadisk lovgivning. I den gældende anordning fra 1963 om afgrænsningen af søterritoriet ved Grønland kan Hans Ø fortolkes som værende omfattet af bestemmelsen i § 2, der som ovenfor anført generelt lægger kystlinien til grund, hvor der ikke i anordningen er defineret rette basislinier. Arbejdsgruppen finder, at det vil være mest hensigtsmæssigt at bevare status quo således, at de nye retsforskrifter fortsat ikke eksplicit nævner Hans Ø og dermed ikke provokerer en fornyet debat med Canada om suveræniteten. Øen vil dog blive angivet på den til den reviderede søterritorieanordning hørende kortskitse.

Se Kortskitse 7: Hans Ø.

Ny ø ved Kangaatsiaq:

Ved Kangaatsiaq befinder sig en ø, der ikke oprindelig er integreret i hverken søterritorie- eller fiskeribasisliniesystemet, idet den først blev kortlagt i 1988. I betragtning af øens forholdsvis korte afstand (ca. 9 km) fra den nuværende fiskeribasislinie, forekommer det naturligt at lade øen indgå som nyt basispunkt. Den således ændrede basislinie afviger ikke kendeligt fra kystens almindelige retning og har i øvrigt ingen betydning i henseende til grænsedragning. Arbejdsgruppen indstiller derfor, at øen inddrages i systemet af rette basislinier.

Se Kortskitse 8: Ny ø ved Kangaatsiaq.

* * *

Arbejdsgruppen indstiller herefter, at de i Bilag 2 angivne punkter lægges til grund ved fastlæggelsen af de basislinier, hvorfra søterritoriet og den eksklusive økonomiske zone ved Grønland skal beregnes, jf. nedenstående indstilling under 7. (Det bemærkes, at enkelte punkter i den endelige version af anordningen af tekniske årsager vil kunne optræde med let justerede talværdier). 

3. Den eksklusive økonomiske zones ydre grænser.

Ved udformningen af udkastet til bekendtgørelse om Grønlands eksklusive økonomiske zone har arbejdsgruppen lagt til grund, at zonens ydre grænser i overensstemmelse med lov om eksklusive økonomiske zoner fastlægges efter følgende kriterier, svarende til hvad der har været gældende for afgrænsningen af fiskeriterritoriet og kontinentalsoklen og svarende til gældende folkeret som afspejlet i FNs Havretskonvention af 1982, kapitel V:

- 200 sømil fra basislinierne, hvor der er ”plads” til fulde 200 sømils udstrækning, hvilket kun er tilfældet i det sydlige område, et lille stykke nord for Jan Mayen, og i det nordligste område.

- midtlinien, hvor afstanden til en modstående kyst er mindre end 2x200 sømil, og der ikke er indgået en afgrænsningsaftale. Anvendes over for Svalbard samt over for Canada i de områder, der ikke er omfattet af afgrænsningsoverenskomsten af 1973.

- aftalte grænser, hvor sådanne aftaler er indgået. Det drejer sig om følgende aftaler:

Overenskomst af 17. december 1973 med Canada om afgrænsningen af den kontinentale sokkel mellem Grønland og Canada;

Overenskomst af 18. december 1995 med tillægsprotokol af 11. november 1997mellem Danmark og Norge om afgrænsning af kontinentalsoklen i området mellem Grønland og Jan Mayen og om grænsen mellem fiskerizonerne i området;

Overenskomst af 11. november 1997 med Island om afgrænsning af kontinentalsoklen og fiskerizonerne i området mellem Grønland og Island.

Den eksklusive økonomiske zones ydre grænser er beskrevet i vedlagte udkast til bekendtgørelse om Grønlands eksklusive økonomiske zone (Bilag 3), jf. tillige Kortskitse 3.

4. Overvågning og håndhævelse af miljøforskrifter

Ved oprettelsen af en eksklusiv økonomisk zone (herefter EEZ) tilkommer der – foruden de traditionelle rettigheder til levende og ikke levende ressourcer, dvs. fiskeri- og kontinentalsokkelrettigheder (olie og gas) samt den dertil knyttede jurisdiktion – kyststaten en adgang til at fastsætte og håndhæve miljøbeskyttelsesforskrifter i overensstemmelse med folkeretten.

Dette indebærer, at lov om beskyttelse af havmiljøet herefter også vil kunne håndhæves over for udenlandske skibe i den eksklusive økonomiske zone i det omfang, det er foreneligt med international ret.

Med nye fælles basislinier for søterritoriet og EEZ vil der ske en de facto udvidelse af søterritoriet på ca. 25.000 km² (nuværende areal ca. 345.000  km²   ) og dermed af området for suverænitetshævdelsen, herunder miljøjurisdiktionen.

Inden for søterritoriet (3 sømil fra de til enhver tid gældende basislinier) er det Grønlands Hjemmestyre, der har ansvaret for bekæmpelse af kystnære olie- og kemikalieforureninger, jf. forordning nr. 4 af 3. november 1994 om beskyttelse af havmiljøet.

Der er udarbejdet beredskabsplan for bekæmpelse af sådanne forureningsulykker. Der er i den forbindelse etableret olieberedskab i en række byer. Udstyret består af en 200 meter flydespærring samt materiel til opsamling og opbevaring af olie. I enkelte byer findes en længere flydespærring.

Grønlands Hjemmestyre finder, at de facto udvidelsen af søterritoriet nødvendiggør en øget ressourceindsats for at varetage opgaven med overvågning samt beredskab i relation til olieudslip. Indsatsen fastholdes på nuværende niveau, medmindre det politisk besluttes at tilføre området yderligere ressourcer.

Uden for søterritoriet har staten (Forsvarsministeriet) pligt til at observere og rapportere konstaterede forureninger. Endvidere har Forsvarsministeriet det overordnede ansvar for bekæmpelse af olie- og kemikalieforurening i farvandene uden for 3 sømil fra  basislinierne. Opgaverne varetages i det daglige af Grønlands Kommando. Forsvarsministeriet forestår i samarbejde med Grønlands Hjemmestyre samt andre myndigheder bekæmpelse af olie- og kemikalieforurening af havet uden for søterritoriet ved Grønland.

Forsvarsministeriet udøver suverænitetshævdelse, overvågning og fiskeriinspektion i farvandene omkring Grønland med skib, fly og helikopter.

Forsvarets enheder udfører ikke dedikeret havmiljøovervågning i de grønlandske farvande, men såfremt der i forbindelse med forsvarets andre opgaver i området (suverænitetshævdelse og fiskeriinspektion m.v.) opdages en olieforurening, vil dette blive indrapporteret til Grønlands Kommando, der så vil foretage det videre fornødne i henhold til beredskabsplanen.

For så vidt angår oliespild er der endvidere indgået en overenskomst af 26. august 1983 med Canada om samarbejdet vedrørende havmiljøet (omfatter blandt andet Vestgrønland) og en aftale af 29. marts 1993 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om samarbejde vedrørende bekæmpelse af forurening af havet med olie m.m., som blandt andet omfatter Østgrønland.

Det fremgår af tekstanmærkning nr. 52 til § 12 i finansloven for finansåret 2002, at forsvarsministeren er bemyndiget til i tilfælde af eller ved truende fare for omfattende forurening af farvande ved Grønland med olie og kemikalier at afholde alle fornødne udgifter, ud over de på bevillingslovene fastsatte bevillingsmæssige rammer, til bekæmpelse heraf på havet og de tilgrænsende strande og kyster.

Forsvarsministeriet har ikke forureningsbekæmpelsesmateriel i Grønland, men Forsvarsministeriets eventuelle assistance vil blive søgt udført ved anvendelse af det materiel, der befinder sig i Danmark.

Forsvarsministeriet har med hensyn til ressourcer oplyst, at der ikke i forbindelse med etableringen af en eksklusiv økonomisk zone ved Grønland vil ske en opgradering af miljøberedskabet. Forsvaret skal holde indsatsen på havmiljøområdet på nuværende niveau, medmindre det politisk besluttes at tilføre forsvaret yderligere  ressourcer til varetagelse af yderligere aktiviteter. Det følger således af aftale af 25. maj 1999 om forsvarets ordning 2000-2004, at driftsudvidelser udover det nuværende niveau samt nyanskaffelser finansieres ved tilsvarende forøgelse af forsvarsrammen.

De danske  myndigheder har pr. dags dato kun modtaget enkelte indberetninger om mulig olieforurening. Senest 17. februar 2001, hvor Royal Greenlands trawler Imerigsoq grundstødte ud for Kangaatsiaq. Grundstødningen skete lige uden for 3 sømil grænsen. Skibet blev lænset for ca. 19.000 liter dieselolie, hvorefter det sank efter flere forgæves bjærgningsforsøg. Det skønnes, at der var ca. 1.400 liter olie af forskellig slags tilbage i skibet, da det sank. Forureningsbekæmpelsen og bjærgningsaktionen foregik i øvrigt efter ovennævnte retningslinier. 

Den umiddelbare forureningsbekæmpelse i forbindelse med olieudslip fra boreplatforme påhviler koncessionshaverne selv.

5. Særlige forhold.

Arbejdsgruppen ønsker i forbindelse med oprettelsen af en grønlandsk EEZ at henlede opmærksomheden på de særlige EEZ-rettigheder, der vedrører isdækkede områder og derfor i praksis alene tilkommer arktiske kyststater i medfør af FNs Havretskonvention af 1982, artikel 234. Som de øvrige komponenter i det ved Konventionen definerede EEZ-regime kan bestemmelserne formentlig anses for at være gældende folkeretlig sædvane. Artiklen lyder som følger:

Kyststaterne har ret til at udstede og håndhæve ikke-forskelsbehandlende love og forskrifter til forebyggelse, begrænsning og kontrol af havforurening fra fartøjer i isdækkede områder inden for grænserne af den eksklusive økonomiske zone, hvor særligt strenge klimatiske forhold og tilstedeværelsen af is, som dækker sådanne områder det meste af året, skaber forhindringer eller usædvanlige farer for sejladsen, og hvor forurening af havmiljøet vil kunne forårsage betydelig skade på eller uoprettelig forstyrrelse af den økologiske balance. Sådanne love og forskrifter skal tage rimelige hensyn til sejladsen samt til beskyttelse og bevarelse af havmiljøet, baseret på de bedste foreliggende videnskabelige data.

Sådanne love og forskrifter vil kunne udstedes for Grønlands vedkommende, efter at lov om økonomiske zoner er sat i kraft for Grønland.

6. Formen for ikraftsættelse af loven samt øvrige lovgivningsmæssige konsekvenser.

Arbejdsgruppen indstiller, at lov om eksklusive økonomiske zoner sættes i kraft for Grønland ved kongelig anordning i overensstemmelse med lovens § 5. Herefter udarbejdes med hjemmel i lovens § 2, stk. 2 en udenrigsministeriel bekendtgørelse om afgrænsningen for Grønlands eksklusive økonomiske zone.

I overensstemmelse med tidligere praksis foreslås basislinierevisionen gennemført administrativt ved kgl. anordning (i det konkrete tilfælde ved en ændring af den eksisterende anordning om søterritoriet ved Grønland). Basislinierevisionen medfører som tidligere nævnt en de facto forøgelse af søterritoriearealet, men der er ikke tale om en udvidelse af søterritoriets bredde (uændret 3 sømil), hvilket ville kræve folketingets samtykke i henhold til Grundlovens § 19 (”…handling, der forøger… rigets område…”). Fastsættelsen af rette basislinier indebærer alene en ajourføring af grundlaget for søterritoriets beregning, der i de konkrete tilfælde vurderes at være i overensstemmelse med de folkeretlige regler på området.

Der er således med ændringen af søterritorieanordningen ikke taget stilling til en eventuel ændring af søterritoriets bredde. Folketinget har imidlertid allerede givet sit samtykke til en udvidelse af søterritoriet indtil 12 sømil ved lov nr. 200 af 7. april 1999 om afgrænsning af søterritoriet, hvorved Danmarks søterritorium udvidedes til 12 sømil. Loven er (endnu) ikke sat i kraft for Grønland. Når dette til sin tid måtte ske, skal anordningen ophæves, og dens tekniske del (basispunkterne) overføres til en i medfør af loven udstedt bekendtgørelse.

De nugældende retsforskrifter vedrørende de grønlandske basislinier er indeholdt i:

Anordning nr. 191 af 27. maj 1963 om afgrænsningen af søterritoriet ved Grønland som ændret ved anordning nr. 636 af 6. september 1991;

Bekendtgørelse nr. 629 af 22. december 1976 om fiskeriterritoriet ved Grønland som ændret ved bekendtgørelser nr. 679 af 14. maj 1980, nr. 437 af 31. august 1981, nr. 637 af 6. september 1991, nr. 1011 af 29. november 1996 og nr. 554 af 27. juli 1998.

 

Arbejdsgruppen indstiller, at anordning om søterritoriet ved Grønland ændres således, at de (nyberegnede) basispunkter for fiskeriterritoriet/EEZ lægges til grund ved beregningen af søterritoriet. I udkastet til bekendtgørelse om Grønlands eksklusive økonomiske zone (bilag 3) henvises følgelig til de i den foreslåede revision af anordning om søterritoriet (bilag 2)  fastsatte basislinier. Ved bekendtgørelsen ophæves bekendtgørelse nr. 629 af 22. december 1976 om Grønlands fiskeriterritorium med senere ændringer, idet de heri anførte data samles i den nye bekendtgørelse.

Etableringen af en EEZ ved Grønland indebærer endvidere samtidig ikraftsættelse for Grønlands vedkommende af lov nr. 476 af 30. juni 1993 om beskyttelse af havmiljøet, som senest ændret ved lov nr. 261 af 8. maj 2002. Loven sættes i kraft ved kongelig anordning samtidig med, at den gældende anordning nr. 1012 af 15. december 1994 om ikrafttræden for Grønland af lov om beskyttelse af havmiljøet ophæves. Udkast til anordning vedlægges som Bilag 4.

Gældende fiskerilovgivning, herunder særlig lov om Danmarks Riges fiskeriterritorium (lov nr. 597 af 17. december 1976)  blev ikke ændret ved lov om eksklusive økonomiske zoner, og oprettelsen af en EEZ ved Grønland skaber ikke  behov for ændringer heri. Det samme gælder anordning vedrørende udøvelsen af højhedsretten over den kontinentale sokkel (anordning nr. 259 af 7. juni 1963) samt lovgivning om udnyttelse af forekomster på  kontinentalsoklen.

7. Indstilling:

Det indstilles i overensstemmelse med arbejdsgruppens ovenfor anførte forslag og indstillinger:

- at lov nr. 411 af  22. maj 1996 om eksklusive økonomiske zoner sættes i kraft for Grønland ved kongelig anordning, jf. bilag 1;

- at anordning om søterritoriet ved Grønland ændres således, at de nyberegnede basispunkter for fiskeriterritoriet/EEZ lægges til grund for beregning af søterritoriet i overensstemmelse med arbejdsgruppens forslag og indstillinger, jf. bilag 2;

- at udenrigsministeren udsteder bekendtgørelse om afgrænsning af Grønlands eksklusive økonomiske zone, således at de ydre grænser fastlægges i en afstand af 200 sømil fra de ved den ændrede anordning om søterritoriet fastlagte basislinier, henholdsvis defineres i overensstemmelse med de derom indgåede overenskomster med andre stater eller i mangel heraf som midtlinien, jf. bilag 3; 

- at lov nr. 476 af 30. juni 1993 om beskyttelse af havmiljøet, som senest ændret ved lov nr. 261 af 8. maj 2002 sættes i kraft for Grønland ved kongelig anordning, hvorved samtidig ophæves anordning nr. 1012 af 15. december 1994 om ikrafttræden for Grønland af lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. bilag 4.

BILAG:

Bilag 1: Udkast til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om eksklusive økonomiske zoner;

Bilag 2: Udkast til anordning om ændring af anordning om afgrænsning af søterritoriet ved Grønland;

Bilag 3: Udkast til bekendtgørelse om Grønlands eksklusive økonomiske zone;

Bilag 4: Udkast til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om beskyttelse af havmiljøet.

Tabel I: Ændringer i forslag til nyt basisliniesystem i forhold til de eksisterende basislinier;

-    Tabel II: Oversigt over ændringer i forhold til basislinie for søterritoriet større end 300 km².

-    Kortskitse 1 udvisende foreslåede basislinier;

Kortskitse 2 udvisende eksisterende og foreslåede basislinier;

Kortskitse 3 udvisende den eksklusive økonomiske zones ydre grænser i henhold til eksisterende aftaler med andre stater;

Kortskitse 4: Carey Øerne,

Kortskitse 5: Beaumont Ø,

Kortskitse 6: Tobias Ø,

Kortskitse 7: Hans Ø,

Kortskitse 8: Ny ø ved Kangaatsiaq.                               

TUNULIAQUTTATUT ALLAGAQ

Kalaallit Nunaata eqqaani aningaasarsiornikkut killeqarfeqalernissaq pillugu aamma Kalaallit Nunaata eqaani titarnerit tunngaviusut iluarsaateqqinnissaannut tunngasut.

1.   Aallaqqaasiut.

Allakkatigut 22. august 1997-meersutigut Kalaallit Nunaanni Namminersor-

nerullutik Oqartussat, Nunanut allanut ministereqarfik qinnuigaat, aalajangi-

ussassatut tunngavissamik suliaqartoqassasoq, inatsit nr. 411, 22. maj 1996-

meersoq aningaasarsiornikkut imartat, aalajangersakkanik §5-mi taaneqarsi-

masunik imaqartoq, kunngip peqqussuteqarneratigut Kalaallit Nunaannut a-

tortussanngortinneqassasoq.

Tamanna tunngavigalugu Udenrigsministerieqarfiup siulersugaanik suleqati-

giisitaliortoqarpoq sinniisoqartinneqartumik Namminersornerullutik Oqartus-

sanit, Statsministerieqafimmit, Forsvarsministerieqarfimmit, Miljøstyrelsn-mit

Søfartsstyrelsen-mit, Energistyrelsen-mit, Råstofforvaltningen for Grønland

(1.  juli 1998 tikillugu), Kort- og Matrikelstyrelsen, Justitsministeriet, Ministe-

riet for fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Trafikministeriet-mit.

Taamatuttaaq suleqatigiisitap ataanni immikkut suleqatigiisitat marluk piler-

sinneqarsimapput:

-     teknisk-juridisk-mut tunngasuni suleqatigiisitaq siulersorneqartoq Kort-og

Matrikelstyrelsen-mit, peqataaffigineqartorlu Udenrigsministeriemit, For-

svarsministeriemit aamma Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik O-

qartussanit, suliassaralugulu titarnerit tunngaviusut nutarterneqarnis-

saannut siunnersuusiornissaq;

     

-     avatangiisit pillugit suleqatigiisitaq siulersorneqartoq Miljøstyrelsimit peqa-

taaffigineqartorlu Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussat-

nit, Statsministeriet-mit, Forsvarsministeriet-mit aammaJustitsministeriet-

mit taamatullu Søfartsstyrelse, taassuma piviusunngortinniassavaai pisa-

riaqartinneqartut inatsisit malittigisassaasa siunnersuusiornissaat Kalaal-

lit Nunaanut atortussanngortinneqarnissaanni siunnersuusiornissaat, aa-

mmalu nalilersussallugu akisussanerit agguataarneqarnissaat, alapernaar-

suineq, upalungaarsimaneq aammaatortitsinerit.

Immikkut suleqatigiisitaliat siunnersuutaat ilanngunneqarsimapput immikkoor-

tuni 2,4 aamma 6-mi.

Kunngip peqqussutaata atortussanngortinneratigut pilersinneqassaaq Kalaallit

Nunaata eqqaani aningaassarsiornikkut imartaq (EEZ). Imartap avammut killingi

aalajangerneqassapput sinerissami titarnernit tunngaviusuninngaanniit 200 sø-

milinik avasissusilik angullugu. EEZ-p pilersinneqarnerata malittigaa, imartap

iluani, maannamut immat naqqinut- aamma aalisarnermut piginnaatitaaffiit

pigineqareersut avataasigut, anguneqassammata avatangiisit pillugit inatsisiti-

gut oqartussaaffeqarnerup anguneqarnissa peqatigalugulu piginnaatitaaffiit im-

mamit nikiit, sarfat aamma anorit annerusut pineqassammata peqatigalugulu

sikup pisuussutitut iluaqutigineqarsinnaanera. Taamatuttaaq iluarsiinerit im-

mikkut ittut eqqartorneqarsinnaapput soorlu immani sikuusuni immakkut a-

ngallannermut tunngasut.

Kalaallit Nunaata eqqaani EEZ-p  pilersinneqarneranut atatillugu siunnersuutigi-

neqassaaq kalaallit nunaata killeqarfiini titarnerit pingaarnerit nutarterneqassa-

sut. Suleqatigiissitap titarnerit tunngaviusut allanngortiterneqarnissaanik siun-

nersuutaata kingunerissavaa, siunissami taamaallaat ataatsimoortumik ataatsi-

mik titarnerit tunngaviusut naatsorsorneqarnerini nunap imartaani aamma im-

map naqqani – aamma aalisarnernikkut killeqarfinnut /EEZ,atuuttussamik.

2.Titarnerit tunngaviusut atorneqarnerisa iluarsaanneqarneri.

a. Titarnerit tunngaviusut sumiiffiinik nutaanik naatsorsuineq aamma nunap

killeqarfiisa titarneri aamma EEZ.

Maannamut marlunnik immikkoortunik titarnernik tunngaviusunik peqartoqar-

poq, ataaseq nunap imartaata killeqarfia aamma ataaseq aalisarnikkut killeqar-

fik, taakku nassuiarneqarput peqqussummi Kalaallit Nunaata eqqaata killeqar-

fiisa killilersornerinut tunngasumi amma nalunaarummi Kalaallit nunata aalisar-

nikkut killeqarfiinut tunngasumi, ataane taaneqartoq immikkoortoq 6 naapertor-

lugu. Inuiaat piginnaatitaaffeqarnerat atuuttoq, FN-p Immatigut piginnaatitaaffiit

pillugit Isumaqatigiissutaanni 1982-meersumi (artikel 57) taaneqarsimasup, piu-

masaqaatigaa, EEZ-p silissusia naatsorsorneqassasoq nunap killeqarfiini titarne-

rit tunngaviusut aallaavigalugit. Suleqatigiissitap inassutigaa aalajangersarne-

qassasoq ataatsimik ataatsimoorussamik titarnernik tunngaviusunik peqassa-

soq.

Titarnerit tunngaviusut sumiiffii, taakkunanngaanniillu EEZ-p aamma nunap

killeqarfiata siunissami naatsorneqartalernissannik siunnersuutiginiarneqartoq,

annertunersaasigut assigaa maannakkut atorneqartoq aalisarnermi killeqarfittut

atorneqarnerini titarnerit tunngaviusut,kisiannili sumiissutsit nutaamik naatsor-

neqarsimallutik. Atortut sumiiffinnik eqqorluinnartumik uuttuisinnaasut aamma

pitsaasut nutaaliaasullu (fotogrammetriks opmåling) atornerisigut, ajornarun-

naarsimavoq titarnerit tunngaviusut sumiiffii nutaamik eqqorlunnartumillu na-

lunaarneqarsinnaanngorsimallutik, arlaqartutigullu kinguneqarsimalluni siusin-

nerusukkut sumiiffinnik uuttuinikkut aalajangiisimanerit allanngungaatsiartar-

nerannik. Nutaamilli uuttuinikkut siunertarineqanngilaq sumiiffiit nunap ilaani

sumiinnerinik nuussinissaq.

Aalisarnikkut killeqarfigineqartut titarnerisa tunngaviusut erseqissarneqarnissa-

annik aallaaveqarnissamik toqqaasimaneq patsiseqarpoq, matumani nunap imar-

tanut atuuttunut titarnernut tunngaviusunut sanilliullugu titarnerit atuuttut i-

laatigut atorneqarmata ileqqut ataatsimoortut titarnerit tunngaviusut Kalaallit

Nunaanut tamarmut atuuttut, ilaatigullu titarnerit takinerusimallutik. Taamaali-

ornikkut 1976/80-kkunni anguneqarsimalluni aalisarnikkut killeqarfik angine-

rusoq (siunissami aningaasarsiornikkut imartanngortussaq) aammalu killilee-

reersoq, siusinnerusukkut imarsiornikkut killeqarfeqartitsinissamik isumaqati-

siissutaareersimasunik. Aalisarnikkut killigititani titarnerit tunngaviusut takine-

rusut atorneqanerat tunngaveqarpoq artikel 4, stk.4-mik Genéve-mi Isumaqati-

giissummi 1958-meersumi, imartani killeqarfinnut avasinnerusunut, imartanul-

lu taakkunnga attumasunut tunngasuni, taakku FN-p aamma qalleqqissarsima-

vaai.

Immatigut piginnaatitaaffiit pillugit isumaqatigiissut 1982-meersoq, artikel 7, stk.

5, taamaaliornikkut taava titarnernik tunngaviusunik narlusuunik aalajangiini-

arnermi aningaasarsiornikkut soqutigisat eqqarsaatigineqarsinnaammata, sumi-

iffinni pineqartuni immikkut ilisarnaataasut aammalu tamakku tamaaniinneri

pingaaruteqarnerilu piffissami sivisuumi pissusiusimappata. Aalisarnikkut kille-

qarfinni titarnerit tunngaviusut takisuut Lovtidende-mi tamanut tusarliunneqar-

matali, nalunaarutini pineqartuni 1976/80-mi, naalaaffinnit arlanilluunniit maa-

laaruteqartoqarsimanngilaq, taamaallaat Canada uparuaateqarluni akerliufffugi-

simavaa toqqaannartumik killiliisimaneq Beaumont Ø-p eqqaani, tamanna siu-

nissami avannarpasinnerusumi killeqarfiliisinnaanermut sunniuteqarsinnaaso-

rineqarmat, ataani taaneqartut naapertorlugit.

Titarnernik tunngaviusunik narlusuunik takinerusunillu atuineq aammalu nu-

nap killeqafiata isorartussusissaata naatsorneqarnerni atugassaatut naatsorsuu-

tiginerisa kingunerissavaa, nunap killeqarfiata piffinni taakkunani allineqarneri,

aammalu nunap killeqarfiisa avammut tasitinneqarneri. Killeqarfiup imartaata si-

lissusiq allanngorani 3 sømiliussaaq.

Titarnernik tunngaviusunik narlusuunik atuiffiunngitsuni, titarnerit tunngaviu-

sut nunavittamut aamma qeqertanut tunngatillugu sinerissami atorneqassapput

maleruagassat atuuttut peqqusssummi Kallallit Nunaata imartaata killilerneqar-

neranut tunngasut (§2), taannalu peqqussummi nutartikkami atuutinnarpoq.

Suleqatigiisitap misissuataarsimaavaa, suleqatigiisitaaqqap teknikkikkit-inatsisi-

tigut suliaqartup  titarnerit tunngaviusut nutarternissaannut siunnersuutaa, o-

qaasertalersorneqarsimasorlu Kort-og Matrikelstyrelsen-p siunnersuutigisima-

saatut. Sumiiffiit siunnersuummi taaneqarsimasut missiliuummi ilanngunne-

qartumi taaneqarsimapput, peqqussutissatut siunnersuummi, peqqussutip Ka-

laallit nunaata eqqaani immap killeqarfiisa allanngortinneqarnissaanut peqqus-

summut tunngasumi(Ilanngussaq 2). Sumiiffiit taaneqarsimapput nunap assiga-

ni sumiiffittut gradinngorlugit minuttinngorlugillu World Geodetic System 1984

(WGS84) atorlugu. Innersuussutigineqassaaq Kortskitse 1 ilanngunneqartoq.

Ilangussap ilaani Tabel I-mi sumiiffiit ataasiakkaarlugit misissorneqarput  oqaa-

sertalersorneqarlutillu, amerlanerpaatigullu paasinarsisarluni titarnernik tun-

ngaviusunik nutaanik naatsorsuinerit, assigigaat aalisarnermik killeqafinni titar-

nerit tunngaviusut sumiiffii teknikkikkut iluarsineqarsimasut, kisiannili arlaqar-

tutigut nunap killeqarfiisa titarnerini tunngaviusuni allaanerusarlutik.

Allanngortinneqartunili annertunerusutigut immat killeqarfiinut maannakkut

atuuttunut sanilliullugit titarnerit tunngaviusut allangortinneqarneri nassuiarne-

qarput Ilanngussat ilaanni Tabel II-mi. Allannguinerit imaqarput immakkut kille-

qarfiup (345.000 km2) allineranik katillugit 25.000 km2 missaani. Immakkut kil-

leqarfiup allangortinnera ersersinneqarsimavoq Kortskitse 2-mi. Nunaminertat al-

lisinneqartut 300 km2-nit anginerusut tungujortumik qalipaaserneqarsimapput.

Nunaminertat 300 km2-nit minnerusumik allineqarsimasut aappalaartumik qali-

paaserneqarsimapput.

b. Suleqatiigiisitap titarnernut tunngavisunut ataasiakkaanut oqaaseqaataai.

Suleqatigiisitap immikkut eqqumaffiginiarsimavaai titarnernut tunngaviusunut

tunngasut, uparuaateqarfigineqarsimasullu imaluunniit taamaattoqarnissaanut

ilimanaateqarsinnaasut. Immikkut maluginiarneqarsimavoq inuiaat piginnaati-

taanerinut tunngasut aamma naalagaaffiit iliuuserisartagaat assigiingitsuusut,

titarnerit tunngaviusut narlusuut pingaartumik taakku takissusii pineqartillugit.

Tamatumunnga tunngatillugu suleqatigiisitap malugisimavaa, kallallit nunaanni

titarnerit tunngaviusut ilaat (aalisarnikkut titarnerit tunngaviusut) 1976-lli ki-

ngorna takisuujusimammata, tamannali naalagaaffinit allanit nammagittaalli-

uutigineqarsimanngitsoq. Titarneq tunngaviusoq takineq, periutsini nutaani,

soorlu maanamut atuuttoq aaslsisarnikkut titarneq tunngaviusoq 151 km-voq

(82 sømil). Malugeqquneqassaaq titarnerit tunngaviusut nutarternerini, allan-

nguuteqartoqarnavianngimmat killeqarfiliinikkut isumaqatigiissutaasimasunut

pioreersunut. Aalisarnikkut titarnernut tunngaviusunut tunngasunik naala-

gaaffinnit allaniit naammagittaalliortoqarnikuunngimmat, titarnerit tungaviusut

nutaat ataatsimoortut naammagittaalliuutigineqarnissaat ilismagisariaqanngilaq

taamaattorli taamaattoqannginnissaa soorunami naatsorsuutigiuarneqarsinnan-

ngilaq.

Taakkua saniatigut makku immikkut oqaaseqarfigineqassapput:

Carry Øer:

Suileqatigiisitap inassutigaa, qeqertat atassuserneqassasut titarnernik tunngavi-

usunik narlusuunik, tamannalu kinguneqassaaq iluarsiinermik (alliliinermik) qe-

qertat eqqaani imartani, maannatut soorlu Kalaallit Nunaata avannaani sineris-

samit titarnerit nassuiarneqarsimasut. Allannguineq siunissami EEZ-qalernissa-

mut sunniuteqarnavianngilaq, taasumat avammut isorartussusaa, killeqarfiliini-

nissamik Canada-mut 1973-mi isumaqatigiissummi nassuiarneqareersimammat.

Takuuk Kortskite 4: Carry Øerne.

Beaumont Ø:

1980-mit (aalisarnikkut) titarnerit tunngaviusut inissinneqarsimasut Beaumont

Ø (12 km2) Kap Bryant-mut 80 km-t (43 sømil) aamma Distant Cap 26 km-sut

(14 sømil) Canadaminngaanniit maalaarutigineqarsimapput, innersuussutigine-

qarsimalluni, Beaumount Ø, qeqertatut sinaakkutaasutut ilaatinneqarsinnaan-

ngitsoq taamaammat titarnerit tunngaviusut, inuiaat piginnaatitaanerisa naligin-

naasumik pasineqartarnerinut tunngatillugu killigititaasunik qaangiisuusut, taa-

maammat sinerissap naliginnaasumik sammivianik allannguisoq (immatigut pi-

ginnatitaaffiit pillugit maleruagassani titarnerit tunngaviusut, sinerissap naligin-

naasumik sammivianik allaanerusinnaanngillat). Danmarkip aalajangiusimasi-

mavaa, titarnerit tunngaviusut, Den Internationale Domstol-p, Fisheries Case-

mut (1951) tunngasumi  akuerisimasaanut sanilliullugit takinerunngitsut, aam-

malu immikkut taasariaqartumik sinerissami titarnerit ingerlanerinik aallaane-

rungaanngitsoq aammalu Beaumont Ø ilaasoq qeqertatut sinaakkutaasunut

atorneqarsinnaasunut.

Titarnerni tunngaviusuni aqutsisoq titarneq qeqqatigoortoq 1973 isumaqatigiis-

summi titarnertut killigitinneqartut ilaasoq avannarpasinnerusumiippoq (Canada

Damarkilu isumaqatigiissimapput titarnerit killigitinneqartut tallineri pisassasut

titarnerit qeqqatigoortitat atornerisigut). Titarnerit tunngaviusut allanngortinne-

qarpata Beaumont Ø taamaalilluni titarneri tunngaviusut atorneqartarnerinut

ilaajunnaarluni aammalu 0-mik nalilerneqarluni, taava titarneq qeqqatigoortoq

allanngussaaq, Canadap iluaqutissaanik, immikkoortuni marlunni 106 km2-tut

aamma 117 km2-tut (31 aamma 34 sømilinik siumut tukimullu)

Suleqatigiissitap patsisissaqarsorinngilaa inassutigissallugu Danmarkip Beau-

Mot Ø-p eqqaani titarnertut tunngaviusutut nalunaarutigisimasaanik allangui-

nissaq.

Takuuk Kortskitse 5: Beaumont Ø.

„Tobias Ø“:

Grønlandshave-mi 79-fjorden-p kangiani qeqertaq nassaarineqartoq nutaaq,

maannamut pisortatigoortuunngitsumik taaneqartartoq „Tobias Ø“ angissuse-

qarpoq 1x2 km-tut portussuseqarlunilu 35 m angullugu. Qeqertaq sikunik

qallersimavoq, nunatamineq ujaraaluusoq eqqaassanngikkaanni, aasamilu

qeqertaaluttut isikkoqartarpoq aannerit akornaniittutut. Qeqertaq siullerpaa-

mik 1993-mi takuneqarpoq 1999-milu nunap assiganut ilanngunneqarluni.

2001-mi misissuiffigineqarpoq tassanilu uuttortaaqqissaartoqarluni, kisiannili

qeqertaq suli tamakkiisumik uuttortarneqanngilaq nunallu assiganut ilanngun-

neqarani.Taamaattumik qeqertap sumiinnera sumiiffittut ataatsitut nalunaarsi-

mavoq, kortskitsi 6 naapertorlugu.

Takuuk kortskitse 6: Tobias Ø.

Hans Ø:

Qeqertaq saqitsaassutigineqarpoq kisermaallugu oqartussaaffginissaanut tun-

ngasumik qaallunaat canadamiullu akornanni. 1973-mi isumaqatigiissutigine-

qartoq Nares Strædet-ni kiilleqarfittut avissaarutaasussaq tamanna pissutiga-

lugu qeqertamiit 100-t tikillugit kaajallallugu killeqarpoq. Hans Ø qallunaat ca-

nadamiulluunniit inatsisaanni taaneqarsimanngilaq. Peqqussummi 1963-

meersumi Kalaallit Nunaata immakkut killeqarfiata killilerneqarsimaneranut

tunngasumi, Hans Ø paasineqartariaqassooq aalajangerkkani §2-mut ilaasutut,

soorlu qulaani taaneqartoq sinerissami titarnerit tunngavigineqartut, peqqussu-

mmi titarnernik tunngaviusunik taasaqarfiusimanngitsuni. Suleqatigiissitaq isu-

maqarpoq pissusissamisoornerussasoq maanatut innera atuutiinnarpat, aam-

malu piginnaatitaanernut iliuusissani pisariaqanngitsoq Hans Ø-p immikkut taa-

nissaa, taamaaliornikkut kisimiilluni oqaasissaqarnissamut Canada oqqassaar-

lugu nutaamik oqallittoqaleqqunagu. Qeqertaq nalunaarneqassaaq nutaamik i-

martat pillugit peqqussusiornermut atasuni nunap assigini suliarineqartussani.

Takuuk Kortskitse 7: Hans Ø.

Kangaatsiap eqqaani qeqertaq nutaaq:

Kangaatsiap eqqaaniippoq qeqertaq imartani imaluunniit aalisarnikkut titarner-

tut tunngaaviusutut ilaatinneqanngitsoq, pissutigalugu qeqertaq aatsaat 1988

nalunaarneqarmat. Qeqertap isorartussusia naatsoq (9 km miss.) eqqarsaatigalu-

gu, maannamut aalisarnikkut titarnerni tunngaviusunut sanilliullugu, pissusis-

samisuussaaq qeqertap titarnerni tunngaviusuni sumiiffittut inissisimanissaa. Titarnertut tunngaviusutut allanngortinneqarnera taamalilluni sinerissap immini

sammivianit allaanerungaanngilaq aammalu killeqarfiliinermi pingaarusteqassa-

nani.

Tamaammat suleqatigiisitat inassutigissavaat qeqertap titarnerit tunngaviusut

narlusuut atorneqarnerinut ilanngunneqassasoq.

Takuuk Kortskitsi 8: Qeqertaq nutaaq Kangaatsiap eqqaani.

¤¤¤

Suleqatigiisitat taamaalillutik inassutigissavaat Ilanngussaq 2-mi taaneqartut su-

miiffiit tunngavigineqassasut titarnerit tunngaviusut aalajangerniarnerini sumin-

ngaanniit imartat killigisa aamma aningaasarsiornikkut imartat Kalaallit Nunaa-

ta eqqaani naatsorneqarnerini, ataani inassuteqaat 7 naapertorlugu. ( Malugeq-

quneqassaaq immikkoortut qassissuit peqqussutinngortussami teknikkimut tun-

ngasortaai eqqarsaatigalugit, kisittisitaai iluarsisatut isikkoqartassammata).

3.Aningaasarsiornikkut imartat killeqarfii.

Kalaallit Nunaata aningaasarsiornikkut imartaanut nalunaarutissap ilusiler-

sornerani, suleqatigiisitat tunngavigaat, imartat avammut killigi, aningaasarsi-

ornikkut imartat pillugit inatsimmi aalajangersarneqarsimasut, aalajangersar-

neqassasut piumasaqaatigineqartut malillugit soorlu aalisarnikkut killeqarfiit

aamma nunaviup ilaata immap qallersimasaani killeqarfiit, aamma assigalugit

inuiaat pisinnaatitaanerini FN-p Immani piginnaatitaaffiit pillugit Isumaqatigiis-

sutaani 1982-meersumi taaneqarsimasut, kapitel V:

-     titarnernit tunngaviusunit 200 sømilit, “inissalinni” 200 sømilitut isorar-

tutigisinnaasuni, tamannalu kujasinnerusimi taamaallat pisinnaavoq, Jan

Mayen-p avannannguani aammalu avannarpasinnerusumi.

-     titarneq qeqqaniittoq, sinerissap akilerisap ungasissusia 2x200 sømilinit

isorakinneruppat, aammalu killeqarfiliinissamik isumaqatigiissuteqartoqarsiman-

ngippat. Atorneqassapput Svalbard-mut aamma Canada-mut sumiifinni killeqar-

filiinissamik isumaqatigiissummi 1973-mi ilaanngitsuni.

-     killeqarfiit isumaqatigiissutaasimasut, taamaattunik isumaqatigiissuteqar-

fiusimasuni. Isumaqatigiissutit makku pineqarput:

Canadamut isumaqatigiissut 17. December 1973-meersoq,nunaviup ilaata immap

qallersimasaanut Kalaallit Nunaata aamma Canadap akornaniittumut tunngasoq;

Isumaqatigiissut  18. December 1995-meersoq ilassuserneqartorlu 11. november

1997-meersumi Danmarkip aamma Norgep akornanni, nunaviup ilaata immap qal-

Lersimasaata Kalaallit Nunaata aamma Jan Mayen- p akornaniittup killilerneqar-

neranut tunngasoq, aamma sumiiffimmi pineqartumi aalisarnikkut killeqarfinnut

tunngasut.

Island-mut isumaqatigiissut 11.November 1997-meersoq, Kalaallit Nunaata aamma

Island-p akornani nunaviup ilaata immap qallersimasaata aamma aalisarnikkut

killeqarfinnut tunngasut.

Aningaasarsiornikkut imartap killigi allaaserineqarput peqqussutissamut siun-

nersuummi, Kalaallit Nunaata aningaasarsiornikkut imartaanut tunngasumut

siunnersuummi ilanngunneqartumi (Ilanngussaq 3) kortskitsi 3-mi.

4. Nakkutilliineq aamma avatangiisinut tunngasut atortinneqarneri

Aningaasarsiornikkut imartamik pilersitsinikkut(EEZ-nngortussaq) pineqassap-

put – atorneqareersut piginnaatitaaffiit pisuussutinut uumassulinnut aamma

uumassuseqanngitsunut, tassalu aalisarnikkut aamma nunaviup ilaata immap

qallersimasaanut piginnaatitaaffeqarnikkut (olie aamma gas) taamatullu taakku-

nunnga atasuni inatsisitigut oqartussaaffeqarnernut- naalagaaffik immamut si-

nerialik pisinnaatitaavoq aaljangissalugu aamma atortissallugu avatangiisit iller-

neqarnissannut piumasaqaatit, inuiaat inatsisitigut piginnaatitaaffeqarneri naa-

pertorlugit.

Tamanna imaqarpoq  inatsit immat avatangiisaasa illersoneqarnerini aamma a-

tortinneqarsinnaammata umiarsuarnut nunanit allaneersunut aningaasarsior-

nikkut imartap iluaniittunut, taakku nunarsuarmiut piginnaatitaaffeqarneranut

sanilliunneqarsinnaappata.

Immatigut killeqarfeqarnerni aamma EEZ-mi nutaanik ataatsimoortunik titarner-

Nik tunngaviusuni peqalernermi, anguneqassaaq immatigut killeqarfiit 25.000

km2 missaanik allineri (maannakkut 345.000 km2 missaaniippoq) aammalu

anguneqassalluni kikimiilluni atortitsinissamut pisinnaatitaaneq ilanngul-

lugu avatangiisit pillugit inatsisitigut oqartussaaffeqarneq.

Immatigut killeqarfiup iluani ( titarnernit tunngaviusunit tamatigut atuut-

tunit 3 sømilit) Kalaallit Nunaani Namminersornerullutik Oqartussat aki-

sussaasuupput sinerissamut qanittumi oliemik aamma akuutissanik mi

nguttitsinerit akiorniarneqarnerini, peqqussut nr. 4 3. november immatigut

avatangiisit illersorneqarnissaannut tunngasoq naapertorlugu.

Taamaattunik minguttitsisoqassagaluarpat upalungaarsimanisssamut pi-

lersaarusiortoqarsimavoq. Tassunga atasumik illoqarfinni arlaqartuni olie-

mik minguttitsisoqarsinnaaneranut upalungaarsartoqarsimavoq. Atortut

tassaapput assersuutissat puttasut 200 meritut takitigisut aammalu ator-

tut oliemik katersissutaasinnaasut aamma katersuiffiit. Illoqarfiit ilaanni

pigineqarput assersuutit takinerusut.

Kalaallit nunaanni Namminersornerullutik Oqartussat isumaqarput imar-

tatigut alliliinerit pisariaqartikkaat annertunerusumik atortuutitigut an-

nertusaanissaq alapernaarsuinermi suliaqarnissami aamma olieerluarto-

qassagaluarpat upalungaarsimanerni. Suliutit maannatut innissaat aalaja-

ngiusimaneqassaaq, naalakkersuinikkut aalajangertoqartinnagu annertu-

nerusumik nikinnik tamatumunnga atuisoqarnissaanik.

Imartat killeqarfiisa avataaniittuni naalagaaffik (Forsvarsministeriet) pisus-

saavoq minguttitsinerusinnaasunik alapernaarsuissalluni nalunaaruteqas-

sallunilu. Ilanngulluguttaaq Forsvarsministerium oqartussaaneruvoq aki-

sussaallunilu titarnernit tunngaviusunit 3 sømilinik avasinnerusumi olie-

mik akuutissanilluunniit minguttitsisoqassappat. Suliassat ulluinnarni

Grønlands Kommando-mit isumagineqartarput. Forsvarsministeriet Kalaal-

lit Nunaanni namminersornerullutik Oqartussat allallu pisortaqarfiit sule-

qatigalugit isumagissavaat immat oliemik akuutissanilluunniit minguttitsi-

soqarsimappat akiorniarnissaat, immani Kalaallit Nunaata avataaniittuni.

Forsvarsministeriep kisimiilluni oqatussaaffigaa, alapernaarsuineq aamma

aalisarnermik nakkutilliineq Kalaallit Nunaata imartaani umiarsuarnit

timmisartunik aamma helekopterinit ingerlatissallugu.

Illersornissamik suliaqartut imartat nakkutiginerini nassaarniarlutik sulia-

qartussaanngillat Kalaallit Nunaata imartaani, kisiannili illersornissamik

suliaqartut suliani allani ingerlataminnut atasuni suliaqarnminni (atuutti-

tsiniarminni aamma aalisarnermi nakkutilliinerni assigisaannilu) oliemik

minguttitsinernik nassaarsimagunik, tamanna Grønlands Kommandomut

nalunaarutigissavaat, taassumalu upalungaarsimanissamut piareersima-

nertik naapertorlugu suliareqqissavaat.

Oliemik ingittinerit pillugit taamatut isumaqatigiissuteqartoqarsimavoq

26. august 1983-meersukkut Canadamut, immani avatangiisit pillugit

suleqatigiissutissamik (ilaatigut Kalaallit Nunaata kitaanut tunngasumik)

aamma isunaqatigiissut 29. marts 1993-mersoq, Danmarkip, Finland-p,

Island-p aamma Norgip akornanni, ilaatigut immat oliemik ninguttinne-

Qarsinnaanerinut upalungaarsimanissanut tunngasuni, soorlu Tunumut tunngasuni.Takuneqarsinnaavoq oqaaseqaatini nr. 52-mi § 12-mi aninga-

asanut inatsimmi 2002-mut, forsvarsministerieqarfik pisinnaatinneqarsi-

masoq, Kalaallit Nunaata imartaani annertuumik minguttitsisoqartillugu

imaluunniit taamaalisoqarnissaa aarleqqutigineqarpat taava aningaasar-

tuutissat aamma aningaasanik inatsimmi taaneqarsimasut sipporlugit a-

torneqarsinnaasut immap aamma taakkununnga atasut sissat sinerissallu

akiorneqarnissaannut.

 

Minguttitsisoqarnerani upalungaaarsimanermi atugassanik Kalaallit Nu-

naani Forsvarsministerie pigisaqanngilaq, kisiannili Forsvarsministeriep

ikiuussinnaanera naammassiniarneqassaaq atortut Danmarkimi pigine-

qartut atorlugit.

Atortussat eqqarsaatigalugit Forsvarsministeriemit nalunaarutigineqarsi-

mavoq, aningaasarsiornikkut imartamik pilersitsinermi eqqarsaatigineqan-

ngitsoq avatangiisit pillugit atortut nutarterneqassasut.Illersornissaqarfiup

immatigut avatangiisit isumaginninnini maanatut ittuutissavaa, naalak-

kersuinikkut aalajangertoqanngippat illersornissaqarfik suliniutinut anner-

tunerusunut atugassanik tunineqassasoq. Taamaalilluni malinneqarpoq

isumaqatigiissut 25. maj 1999-meersoq illersornissaqarfiup iluarsaassinera

2000-2004, ingerlatsinermi annertusiinerit, maannakkut inissisimanermit

annertunerusut aammalu nutaanik atortunik pisinerit aningaasalerneqas-

sasut illersornissaqarnermi atugassat sinaakkutaasa annertusinerigiut.

Qaalunaat oqartussaasui ullumikkumut taamaallaat ataasiakkaanik nalu-

naarutinik olieerluernernut tunngasumik tigusaqarsimapput. Kingullermik

17. februar 2001-mi, taamani Royal Greenland-p kilisaataataa Imerissoq

Kangaatsiap avataani ikkarlimmat. Ikkarlinneq pisimavoq 3 sømilinik kille-

qarfiup avatinnguani. Umiarsuarmit olie 19.000 liiterit missaaniittoq  piiar-

neqarpoq, umiarsuarli kivivoq arlaleriarluni kaanngartinniarneqareeraluar-

luni. Ilimagineqarpoq 1.400 liiterit missaat olie allallu umiarsuarmiissima-

soq umiarsuup kivinerani.Minguttutsinermut akiuiniarneq aamma kaan-

ngartitsiniaanerugaluaq ingerlanneqarpoq ilitsersuutit qulaani taaneqartut

malillugit.

Minguttitsinermik akiuiniarnerit oliesiorfinnit pisut piiaanissamut akuersi-

ssummik pigisaqartut namminneq isumagisussaavaat.

5. Pissutsit immikkut ittut.

Suleqatigiissitap kissaatigaa kalaallit nunaanni EEZ-mik pilersitsisoqarne-

rani malugeqqullugit, EEZ-kkut piginnaatitaanerit, sumiiffiit sikumik qal-

lerneqarsimasut, taamaattumillu naliginnaasumik naalagaaffiit issittumiit-

tut immamut sinerialinnut taamaallaat tunngasuusut, FN-p Immatigut pi-

ginnaatitaaffiit pillugit Isumaqatigiissutaani 1982-meersumi, artikel 234.

Isumaqatigiissummi nassuiarneqarsimasutut EEZ-p susassarisaani katiti-

gaasuni aalajangersakkat isigineqarsinnaapput inuiaat piginnaatitaaneri-

nut naliginnaasunut atuuttunut. Artikel imatut oqaasertaqarpoq:

Naalagaaffiit immamut sineriallit pisinnatitaapput akuersissallutik aamma

atuuttissalugit inatsisit immikkoortitsinngitsut aammalu imassuteqaatit

pinaveersimatitsinissanut, killiliinernut aamma nakkutilliinerit angallatinit

immanik minguttitsinerit sumiiffinni sikunik qallersimasuniittuniit aninga-

asarsiornikkut imatap iluaniittuni, aammalu silaannaap peqqarniittumik

taamatullu sikup tamaaninnerata ukiup annersaani pisarnerata kingune-

risaanik akornusiisinnanerata taamatullu umiarsuartigut angallannerup

navianartuusinnaanerata aammalu immatigut minguttitsinerup annertuu-

mik ajoqusiisinnaanera imaluunniit iluarseqqinneqarsinnanngitsumik uu-

massusilinnik akornusiisinnanera eqqarsaatigalugit. Inatsisit taamaattut

ilitsersuutillu umiarsuartigut angallannernik naammaginartumik eqqanaa-

rissapput aamma immat avatangiisiisa illersorneqarnissaannut pigiinnar-

neqarnissaannullu tunngaveqassasut sapinngisanik ilisimatusarnikkut

paasissutissatigut tunngavilersukkanik.

Inatsisit innersuusutillu taamaattut Kalaallit Nunaat eqqarsaatigalugu su-

liarineqarsinnaapput, Kalaallit Nunaannut aningaasarsiornikkut imarta-

mut inatsimmik atortussanngortitsinikkut.

6. Inatsisip atortussangortinneqarnerani ilusissaa aamma inatsisiliornermi

pissuserisat kingunerisinnaasaai.

Suleqatigiisitat inassutigaat, aningassarsiornikkut imartaq pillugu inatsit

Kalaallit Nunaanut atortussanngortinneqassasoq kunngip peqqussuteqar-

neratigut inatsimmi §5-mi aalajangersakkat naapertorlugit. Taamaalereer-

pat inatsimmi § 2, stk. 2 atorlugu suliarineqassapput nunanut allanut tun-

ngassuteqartut nalunaarutit Kalaallit Nunaata aningaasarsiornikkut imar-

taasa killilerneqarnerinut tunngasut.

Siusinnerusukkut atorneqartartutut siunnersuutigineqarpoq titarnernik

tunngaviusunik iluarsiinerit ingerlanneqassasut allaffissornikkut kunngip

Peqqussusiorneratigut (matumani pisumi aalajangersimasumi, peqqus-

summi pioreersumi Kalaallit Nunaata imartaanut tunngasumi). Titarnernik

tunngaviusunik iluarsiinerit kingunerissavaat immatigut killeqarfiit anner-

tusinerinik, kisiannili eqqartorneqanngilaq immatigut killeqarfiup silissusi-

ata annertusinissaa ( allanngorani 3 sømil), tamanna folketingimit akueri-

neqartariaqassammat Inatsisit tunngaviusut § 19 tunngavigalugu (” iliuut-

sit, naalagaafiup killiginik annertusinerit). Titarnerit tunngaviusut eqqortut

aalajngerneqarnerisa imaraa nunap imartaasa naatsorneqarnerini tunnga-

viusut iluarsiivigineqarneri, matumani pineqartuni aalajangersimasuni na-

lilerneqarput inuiaat piginnaatitaanerini sumiiffinni malittarisassanut atu-

uttunut naapertuuttutut.

Taamaaliornikkut nunat imartaai pillugit peqqussutip allangortinneratigut

aalajangertoqanngilaq nunap imartaata silissusiata allangortinneqarnis-

saanik. Kisiannili Folketingi akuersissuteqareernikuuvoq nunap imartaata

12 sømilinut avasillineqarnissaanut inatsisikkut nr. 200-kkut 7. april

1999-meersukkut, nunap imartaata killilerneqarnerani, taamaalilluni

Danmarki imartani 12 sømilinut avasillisimallugu. Inatsit (suli) Kalaallit

Nunaanut atortussanngortinneqanngilaq. Tamanna taamanikkussami pis-

sappat, peqqussut atorunnarsinneqassaaq taavalu teknikkimut tunngasor-

taa(titarnerit tunngaviusut sumiiffii) nuunneqassallutik inatsimmut atasu-

mik nalunaarummut sananeqartussamut.Maannakkut piginnaatitaanikkut

innersuussutit kalaallit nunaanni titarnerit tunngaviusut titaneri taane-

qarsimapput:

Peqqussut nr. 191 27. maj 1963-meersoq Kalaallit Nunaata imartaata killi-

lerneqarneranut tunngasoq, allanngortinneqartorlu peqqussutikkut nr. 636

6. September 1991-meersukkut;

Nalunaarut nr. 629 22. December 1975-meersoq Kallaallit Nunaata eqqaani

aalisarnikkut killeqarfeqarnermut tunngasoq,allanngortinneqartorlu Nalu-

naarutikkut nr.679 14. maj 1980-meersukkut, nr. 437 31. august 1981-

meersukkut, nr.637 6. September 1991-meersukkut, nr. 1011 29. November

1996-meersukkut aamma 554 27. juli 1998-meersukkut.

Suleqatigiisitat inassutigaat, peqqussut Kalaallit Nunaata imartaata kille-

Qarfia allanngortinneqassasoq, taamaalilluni (nutaamik naatsorsukkat)

Aalisarnikkut killeqarfiit/EEZ titarneri tunngaviusut tunngaviussasut, nu-

Nap imartaata naatsorsorneqarnerani. Kalaallit Nunaata aningaasarsior-

Nikkut imartaanut tunngasumik nalunaarutissamut missiliuummi (ilan-

Ngussaq 3) innersuussutigineqarsimavoq, taaneqarsimasut siunnersuuti-

Gineqartumi nunap imartaai pillugit peqqussummi (ilanngussaq 2) titar-

Nerit tunngaviusut pillugit aalajangikkat. Nalunaarutikkut atorunnaarsin-

Neqarpoq  nalunaarut nr. 629 22. december 1976-meersoq Kalaallit Nunaata

aalisarnikkut killeqarfeqarneranut tunngasoq, kingusinnerusukkut allanngor-

tineqartoq, matumani paasissutissat taaneqarsimasut nalunaarummi nutaami

ataatsimoortinneqarmata.

Kalaallit Nunaata eqqaani aningaasarsiornikkut imartamik pilersitsineq imaqar-

Portaaq Kalaallit Nunaanut tunngatillugu inatsisip nr. 476-p 30 juni 1993-meersup immat avatangiisaasa illersorneqarneranut tunngasoq kingullermillu

Allanngortinneqartoq inatsimmi nr. 261 8. maj 2002-meersukkut. Inatsit ator-

Tussanngortinneqassaaq kunngip peqqussutaatigut peqatigalugulu peqqussut

Atuuttoq nr. 1012 15. december 1994-meersoq, inatsisip immatigut avatangiisit

Illersorneqarnerinut inatsisip Kalaallit Nunaannut atortussanngortinneqarnera-

Nut tunngasup atorunnaarsinneqarneratigut. Peqqutissamut missiliuut Ilan-

Ngussaq 4-tut ilanngunneqarpoq.

Aalisarneq pillugu atuuttoq inatsit, matumani ilanngullugu inatsit immikkut it-

Toq Danmarkip naalagaaffiani aalisarnikkut killeqarfimmut tunngasoq (inatsit

Nr. 597 17. dember 1976-meersoq) allanngortinneqanngilaq aningaasarsiornik-

Kut imartaq pillugu inatsisikkut aammalu Kalaallit Nunaata eqqaani EEZ-p pi-

Lersinneratigut allannguisoqarnissaa pisariaqartinneqanngilaq. Taamatuttaaq

Atuutissaaq peqqussut nunaviup ilaata immap qallersimasaata kisermaallugu

Oqaasissaqarfigineqarnera (peqqussut nr. 259 7. juni 1963-meersoq) taamatullu

Nunaviup ilaani immap qallersimasaani pisuussutinik atuisinnaaneq pillugu I-

Natsit.

7. Inassuteqaat.

Inassutigineqassaaq, suleqatigiisitap qulaani taaneqartut siunnersutaai aamma

Imassuteqaataai naapertorlugit:

- inatsit nr. 411 22. maj 1996-meersoq aningaasarsiornikkut imartanut tunnga-

soq Kalaallit Nunaanut kunngip peqqussuteqarneratigut atortussanngortinne-

qassasoq, ilangussaq 1 tunngavigalugu;

- peqqussut Kalaallit Nunnata imartaanut tunngasoq allanngortinneqassasoq

taamaalilluni titarnerni tunngaviusuni sumiiffiit aalisarnikkut killeqarfinni/EEZ

nutaamik naatsorneqarneri tunngavigineqassasut imartat killilerneqarnerini

suleqatigiisitat siunnersuutaat inassuteqaataallu naapertorlugit, ilanngussaq 2

naapertorlugu;

- nunanut allanut ministeri nalunaarusiussasoq Kalaallit nunaata aningaasar-

siornikkut imartaata killilerneqarneranut tunngsumik, taamalilluni avammut

killii aalajangerneqassallutik, peqqussummi allanngortinneqartumi nunap imar-

taasa titarnerini tunngasiusuniit 200 sømilinik avasissuseqassallutik, nassuiar-

neqassallutillu tamanna pillugu naalagaaffinnut allanut isumaqatigiissutaasi-

masut naapertorlugit imaluunniit taamaattoqanngippat titarnerit qeqqaniittut

atorlugit, ilanngussaq 3 naapertorlugu.

-     inatsit nr. 476 30. juni 1993-meersoq immat avatangiisaasa illersorneqar-

nissaannut tunngasoq, kingusinneruskkut allangortinneqartoq inatsit nr. 261

8. maj 2002-meersukkut Kalaallit Nunaannut atortussanngortinneqassasoq,

kunngip peqquteqarneratigut, peqatigitillugulu peqqussut nr. 1012 15. december

1994-meersoq atorunnaarsinneqassasoq inatsit immat avatangiisaasa illersorne-

qarnissaat pillugu Kalaallit Nunaannut atortussanngortinneqarsimasoq, ilan-

ngussaq 4 tunngavigalugu.

ILANNGUSSAT:

- Ilanngussaq 1: Aningaasarsiornikkut imartaq pillugu inatsisip Kalaallit Nunaa-

  nut atortussanngortinnissaa pillugu peqqussutissatut missiliuut;

- Ilanngussaq 2: Kalaallit Nunaata imartaata killilersorneqarnera pillugu peqqus-

  ssutip allanngortinneqarnissaanut peqqussutissamut missiliuut;

- Ilanngussaq 3: Kalaallit Nunaata aningaasarsiornikkut imartaa pillugu nalu-

  naarutissamaut missiliuut;

- Ilanngussaq 4: Immat avatangiisaasa illersorneqarnissaat pillugu peqqussu-

  tip Kalaallit Nunaanut atortussanngortinnissaa pillugu peqqussutissamut mis-

  siliuut.

- Tabel I: Titarnerit tunngaviusut ullumikkut atuuttut allanngortinneqarnissaat

  pillugu, nutaanik titarnernut tunngaviusunut iliuuserineqartussat allangortin-

  neqarnissaannut siunnersuut.

- Tabel II: Nunap imartaata 300 km2-nit anginerusut titarnerisa tunngaviusut al-

  lanngortinneqarnissanut takussutissiaq.

- Kortskitse 1 titarnernut tunngaviusunut siunnersuutigineqartunut takussutis-

  saq,

- Kortskitse 2 titarnernut tunngaviusunut pioreersunut siunnersuutigineqartu-

  nut takussutissaq;

- Kortskitse 3 aningaasarsiornikkut imartap avammut killigi pillugit naalagaaffin-

  nut allanut isumaqatigiissutaasimasunut takussutissaq;

-     Kortskitse 4: Carey Øerne,

-     Kortskitse 5: Beaumont Ø,

-     Kortskitse 6: Tobias Ø,

-     Kortskitse 7: Hans Ø

-     Kortskitse 8: Kangaatsiap eqqaani qeqertaq nutaaq.