Samling

16. oktober 2003

              EM 2003/150

Jeg fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 32 i Landstingets Forretnings‑orden:

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for ændring af Landstingslov om afgift på rejer.

(Landstingsmedlem Finn Karlsen, Atassut)

Begrundelse:

Den nuværende rejeafgiftsmodel har eksisteret i nu snart 13 år, og det karakteristiske har væ‑‑ ret, at afgiftsprocenten har været ændret mange gange af Landstinget i denne periode.

Afgiften er en omsætningsafgift, og derfor opleves afgiften af rederierne som ekstra belastende, når rejepriserne er lave, og virkningen på rederiernes regnskaber har været markant, idet afgiften har kunnet forvandle et overskud til et underskud.

Det var på denne baggrund, at det daværende Landsstyre på forårssamlingen 2002 meldte ud med, at det var Landsstyrets ønske, at APK og Skattedirektoratet skulle fortsætte deres arbejde med henblik på at nå frem til en beregningsmodel, der bevirker, at der først skal betales rejeaf‑gift, når rederierne har haft et overskud før skat af en vis størrelse. Et ændringsforslag blev herefter fremsat på efterårssamlingen 2002, men bortfaldt efter 1. behandlingen på  grund af udskrivelse af valg.

Det er fortsat min opfattelse, at særbeskatningen af det havgående og producerende re‑je‑‑fis‑keri skal bevares, og særbeskatningen skal finde sted, når rederierne har en indtjening, der kan be‑grunde en særskat oveni den almindelige indkomstskat.

Det er disse tanker, der afspejler sig i det ændringsforslag som jeg nu fremlægger. Forslaget indebærer, at rederierne ikke skal betale rejeafgift, hvis den gennemsnitlige salgspris pr. kilo afgiftspligtige rejer ikke overstiger 19,00 kr. Til gengæld må rederierne tåle, at skulle betale en højere glidende afgift, når de gen‑nemsnitlige salgspriser stiger.

Jeg har valgt 19,00 kr. pr. kilo som gennemsnitspris fordi denne medfører overskud for rederier‑ne, for visse et mindre og for andre et større. Lavere gennem‑snitspriser medfører derimod underskud for visse rederier. Det er allerede med de bestående be‑‑stemmelser, § 3, sikret, at rederierne ikke kan spekulere i prisfastsættelsen, ligesom Skat‑te‑di‑rek‑toratet kontrollerer denne.

Jeg skal som eksempel oplyse, at en gen‑nemsnitlig salgspris på 19,01 kr. vil udløse en afgift på 0,01 pct, mens en gennemsnitlig salgs‑pris på 22,00 kr. vil udløse en afgift på 3 pct.

Som bekendt er priserne på rejer for tiden historisk lave, og betydeligt under niveauet 19,00 kr. pr. kg., hvorfor der for 2004 ikke forventes udløst rejeafgift. Dette er iøvrigt i samklang med forslagets grundlæggende indhold, nemlig at rejeafgift kun skal udløses, hvis der er et overskud, og dermed almindelig indkomstskat af en vis st ørrelse.

16. oktober 2003

              UKA 2003/150

Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matu‑muuna saqqummiuppara:

Raajanut akitsuutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartuni ilaasortaq Finn Karlsen, Atassut)

Tunngavilersuut:

Raajanut akitsuuseeriaaseq ullumikkut atuuttoq maanna ukiuni 13‑inngulersuni atuutereerpoq, akitsuutillu procentiata piffissap taassuma ingerlanerani Inatsisartunit amerlasooriaqalugu allanngortinneqartarsimanera ilisarnaataavoq.

Akitsuut nioqqutinik tunisaqarnermi akitsuutaavoq, taamaammallu raajat akii appasitsillugit akitsuut artukkiinerusutut umiarsuaatileqatigiiffinnit misigineqartarpoq, tamatumalu umiarsuaatileqatigiiffiit naatsorsuutaannut malunniutaa erseqqarissimavoq, sinneqartoorutaagaluimmi akitsuutip kingunerisaanik amigartoorutinngortarsimammata.

Tamanna tunngavigalugu 2002‑mi upernaakkut ataatsimiinnermi taamanikkut Naalakkersuisuusut nalunaarutigisimavaat, APK‑p Akileraartarnermullu Pisortaqarfiup naatsorsueriaatsimik, aatsaat umiarsuaatileqatigiiffiit akileraarutit ilanngaatigineqartinnagit sinneqartoorutaat aalajangersimasumik annertussuseqartillugit raajanut akitsuutinik akiliinissamik kinguneqartussamik nassaarniarlutik sulinerminnik nangitsinissaat Naalakkersuisut kissaatigigaat. Allannguutissatut siunnersuut 2002‑mi ukiakkut ataatsimiinnermi saqqummiunneqarpoq qinersineqartussanngornerali pissutigalugu siullermeerneqarnerata kingorna unitsinneqarpoq.

Avataasiorlutik raajarniarlutillu kilisaatini nioqqutissiortut immikkut akileraarusiiffigineqartarnerisa attatiinnarneqarnissaa suli aalajangiusimavara, aamma akileraarusiiffiginninneq pisassaaq umiarsuaatileqatigiiffiit, aningaasarsianit akileraarutit nalinginnaasut qaavisigut immikkut akileraartinneqarnissaannut tunngaviusinnaasumik iluanaaruteqartillugit.

Eqqarsaatit taakkuupput maanna allannguutissatut siunnersuummik saqqummi‑ussaqarninni takuneqarsinnaasut. Siunnersuutip kingunerissavaa umiarsuaatileqatigiiffiit raajanut akitsuum‑mik akiliisassanngimmata, raajat akitsuusigassat tunineqarneranni agguaqatigiissillugu kiilumut akiata 19,00 kr.‑nit sinnersimanngippagit. Tunisinermili agguaqatigiissillugu akiusut qaffappata umiarsuaatileqatigiiffiit akitsuummik annertusiartortumik akiliisari‑a‑qassapput.

Siunnersuutigaara kiilumut 19,00 koruunit aallaavigineqassasut pissutigalugu agguaqatigiissitsinermi aki taanna umiarsuaatileqatigiit ilaannut minnerusumik annerusumilluunniit sinneqartoo‑ruteqaataalertarmat. Akerlianilli agguaqa‑ti‑giis‑sitsi‑nermi aki appasinnerusoq umiarsuaatileqatigiit ilaannut amigartorutitalimmik angusaqar‑fi‑u‑sarluni. Aalajangersagaareersuni, § 3‑mi, qulakkeerneqareerpoq umiarsuaatileqatigiit akinik aalajangersaanermi iluanaaruteqarniapilussinnaanngitsut, soorluttaaq tamanna Akileraartarnermut Pi‑sor‑ta‑qarfimmit nakkutigineqartoq.

Siunnersuutinnut erseqqissaatitut assersuutigissavara tunisinermi agguaqatigiissillugu aki 19,01 kr.‑niutillugu akitsuut 0,01 pct.‑iussammat, tunisinermilu agguaqatigiissillugu aki 22,00 kr.‑niutillugu akitsuut 3 pct.‑iussalluni.

Naluneqanngitsutut raajat akii maannakkut aatsaat taama appasitsigipput kiilumut akiat 19,00 kr.‑i ataatingaatsiarmassuk, taamaattumik 2004‑mi raajanut akitsuummit isertitaqarnissaq naatsorsuutigineqanngilaq. Tamannalu siunnersuutip tunngaviusumik isumaanut naapertuuppoq tassaasoq raajanut akitsuut sinneqartoruteqaraanni aatsaat akilerneqartassammat sinneqartoorullu ima annertussuseqassaaq nalinginnaasumik akileraaruteqaataassalluni.