Samling
ATASSUT UKA 03/ 150&151
Jensine Berthelsen 05.11.03
Pkt. 150: Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for ændring af Landstingslov om afgift på rejer.
(Finn Karlsen, Atassut)
Pkt. 151: Forslag til Landstingslov om ændring af landstingslov om afgift på rejer.
(Landsstyremedlemmer for finanser og udenrigsanliggender)
Vedr. pkt. 150 stillet af landstingsmedlem Finn Karlsen, Atassut, har Atassut følgende bemærkninger:
Der blev ikke alene foretaget evaluering af i forbindelse med midtvejsforhandlinger mellem vort land og EU. Vort lands repræsentanter har oveni indtil 2006 gældende reje- og andre fiskekvoter givet tillægskvoter. På denne måde gjorde man vore egne fiskeriaktørers specielt rejefiskeaktører konkurrenceevne fundamentalt forringet i forhold til udenlandske konkurrenter.
Idet benyttede fremgangsmåde på forhånd har sat forventninger til fiskeriaktørerne i EU, derfor har det daværende Landsstyre valgt at foreslå godkendelse af forhandlingsresultaterne, for ikke at forringe vort lands renomme, og for at dette tiltag ikke skal forringe driften af vort interne fiskeri har Landstyret, APK og KNAPK indgået en nipunktsaftale.
Aftalens punkt seks, som Landsstyreformand Hans Enoksen selv har underskrevet på vegne af Landsstyret siger: (Citat begynder) Landsstyret agter på efterårssamlingen i 2003 at fremsætte lovforslag om ændring af lov om afgift på rejer, så afgiften fremover indeksreguleres og først indtræder ved gennemsnitlige kg.-priser på eksportprodukterne på 19,00 kr. (Citat slut)
Uanset om der er sket en ændring i koalitionssammensætningen, kan man ikke med et fingerknips løbe fra en allerede underskrevet aftale og forslå en anden model der har fuldstændig modsatte intentioner. Det er ganske enkelt uacceptabelt. Dette viser tydeligt manglende pålidelighed, og ikke mindst må dette betegnes som en særdeles uacceptabelt ansvarsløshed mod en aftalepartner!
ATASSUT er overbevist om, at aftaleparterne i denne sag, KNAPK og APK ikke bare vil være dette overhøring med foldede hænder.
ATASSUT skal derfor udtale sin fulde støtte til landstingsmedlem Finn Karlsens forslag, som i bund og grund har til hensigt at realisere allerede indgået aftale, der sigter imod at fritage rejefiskeriflåden for driftstunge afgifter i en periode, hvor rejepriserne må siges at være i bund. Det bliver foreslået, at rejeafgiften fastsættelse efter en model, hvor afgiften stiger og falder i takt med verdensmarkedspriserne. Afgiften skal således først udløses, når gennemsnitssalgsprisen udgør en kilopris på 19 kr. ATASSUT skal anbefale, at landstingsmedlem Finn Karlsens forslag bliver genstand for behandling både i Landstingets udvalg for Fiskeri, Fangst og Landbrug samt Landstingets udvalg for Skatter og Afgifter inden andenbehandlingen.
Til pkt. 151, forslag fra Landsstyret til landstingslov om ændring af landstingslov om afgift på rejer, har ATASSUT følgende bemærkninger:
Landsstyret frasiger sig ethvert ansvar fra tidligere aftale og foreslår en afgift efter en model, hvor afgiften stiger og falder i takt med de opnåede priser, erlægges således op til at afgiften udløses ved en kilopris på 13 kroner. Dette kan ATASSUT på ingen måde acceptere, fordi:
For det første: Kan Landsstyreformanden ikke bare løbe fra en allerede indgået aftale bare fordi der er sket en ændring i koalitionssammensætningen og i stedet fremlægge et forslag, der indholdsmæssigt er totalt modsat det oprindelige.
For det andet: Så vil afgiftsforhøjelsen i en periode, hvor alt forsat indikerer forsat lave rejepriser, være til stor skade for aktørerne i både den udenskærs- og indenskærs rejefiskeriflåde med mulighed for produktion ombord, som kæmper for at holde sig flydende. Man vil med en afgiftsforhøjelse ganske enkelt bane vejen for en urentabel drift indenfor rejefiskeriflåden.
ATASSUT er overbevist om, at ovennævnte, ganske vist kun to argumentationer, med al tydelighed viser, at Landstinget vil gøre sig skyldig i ansvarsforflygtigelse såfremt de godkender Landsstyrets nærværende forslag. ATASSUT skal derfor anbefale, at forslaget bliver nedstemt.
ATASSUT UKA03/150&151
Jensine Berthelsen 05.11.03
Pkt. 150: Raajanut akitsuutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Finn Karlsen, ATASSUT)
Pkt. 151: Raajanut akitsuutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaannut siunnersuut.
(Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq)
Pkt. 150-imut tunngatillugu,tassa ATASSUT sinnerlugu Inatsisartuni ilaasortap Finn Karlsen-ip siunnersuutaanut tunngatillugu ATASSUT-mit imatut oqaaseqassaagut:
Nunatta EU-llu akornanni isumaqatigiissut piffissap qiteqqunnerani nalilersorneqaannanngilaq, nunarpulli sinnerlugu nalilersuiartortitat raajanik aalisakkanillu pisassissutaareersut 2006-imullu atuuttussat qaavisigut pisassiisimapput, tamatumalu kingunerisaanik nunatsinni aalisarnermik, pingaartumik raajarniarnermik inuussutissarsiutillit avammut nioqqutissiornerminni toqqammavissaat ajorseriaateqartinneqarpoq.
Taamaaliortoqarneratigut EU-mi nunat aalisarnermik ingerlataqartut isumalluartinneqalereermata isumaqatigiissutip Naalakkersuisunit itigartinneqarneratigut nunatta tusuiginassusaa innarlerneqartussaammat allatut ajornartumik akuersaarneqarnissaa siunniunneqarpoq, tamatumalu malitsigisaanik nunatsinni aalisanermik inuussutissarsiuteqartut inuussutissarsiummik ingerlatsiniarnerminni ajorseriaateqartinneqan-nginnissaat siunertaralugu Naalakkersuisut APK aamma KNAPK isumaqatigiissuteqarput qulingiluanik immikkoortortalimmik.
Immikkoortut arferngani, Naalakkersuisut sinnerlugit Naalakkersuisut Siulittaasuata Hans Enoksen-ip nammineerluni atsiugaa ima oqaasertaqarpoq: (Issuaaneq aallartippoq) Raajanut akitsuutit pillugit inatsisip allanngortinneqarneranik inatsisissatut siunnersuummik Naalakkersuisut 2003-mi ukiakkut katersuunnermi saqqummiussissamaarput taamaalilluni akitsuutit akinut naleqqersuut malillugu iluarsiivigineqartartussanngorlugit nunanullu allanut annissassat tunisassiat agguaqatigiissillugu kilomut 19,00 kr.-inik akeqaleraangata aatsaat atuutilertartussanik.“ (Issuaaneq naavoq.)
Naalakkersuisut nikissimagaluarpataluunniit taama ajornanngitsisigumik isumaqatigiissutit atsiorneqareersut qimarratigalugit siunertap muminganik iliorsinnaaneq akuersaarneqarsinnaanngilaq, tatiginanngissutsimik ersersitsineruvoq, minnerunngitsumillu suleqatigissallugit isumaqatigiissuteqarfigisanut tunutsineruvoq akuersaarneqarsinnaanngitsoq!
ATASSUT-mit qularutiginngilarput isumaqatigiissummik atsioqatigineqarsimasut, tassalu KNAPK aamma APK matumani pineqarnertik assatik paarlallugit akuersaaginnarnavianngikkaat.
Taamaammat Inatsisartuni ilaasortap Finn Karlsen-ip isumaqatigiissutaasoq timitalersinnaaqqullugu minnerunngitsumillu raajat akiisa taama appasitsiginerini kilisaataatillit akitsuutinik artukkerneqarlutik aalisarnermik ingerlatsisinnaanerinik sapinngisamik innarlerneqannginnissaannik qulakkeerinninniarluni siunnersuutaa, tassalu raajat nioqqutissiarineqartut agguaqatigiissillugu kilomut 19,00 kronit angusimagaangatigit akitsuusersuineq atuutissasoq, raajallu kilomut akitsoriartornerini akitsuut qaffakkiartorneqartassasoq ATASSUT-mit tamakkiisumik taperserparput. Taamaammat Inatsisartuni Ilaasortap Finn Karlsen-ip siunnersuutaata aappassaaneerneqannginnerani Inatsisartut Aalisarnermut,- Piniarnermut Nunalerinermullu Ataatsimiititaliaani aammalu Inatsisartut Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliaani suliarineqassasoq inassutigaarput.
Pkt. 151-imut tunngatillugu, tassa raajanut akitsuutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaannut Naalakkersuisut siunnersuutaat pillugu ATASSUT-mit imatut oqaaseqassaagut:
Naalakkersuisut isumaqatigiissutit qimaannarlugit siunnersuutigaat raajat agguaqatigiissillugu kilomut 13 kr.-qaraangata akitsuuserneqarnerat aallartinneqartassasoq, akitsoriartornerinilu akitsuut qaffakkiartorneqartassasoq, tamanna ATASSUT-mit akuersaarsinnaanngilluinnarparput, imaammammi:
Siullermik: Naalakkersuisut Siulittaasuata KNAPK-mut APK-mullu isumaqatigiissut atsiukkani, Naalakkersuisooqatigiit nikinnerinnaat tunngavigalugu, qimarratiginiarsinnaanngilaa isumaqatigiissutillu muminganik siunnersuuteqartitsilluni.
Aappassaanik: Raajat akiisa taama appasitsigineranni – pingaartumik aamma qanoq sivisutigigaluarnersumik taama appasitsigiinnartussaaneranni – nunatsinni aalisarnermik inuussutissarsiuteqartut avataasiortuugunik sinerissamulluunniit qanittumi raajarniartuugunik namminneq tunisassiorsinnaatitaasut ingerlatsinerminni imminut akilersinnaaqqartumik ingerlasut ajorseriaateqartinneqassapput imaaliallaannaq iluarsineqarsinnaanngitsumik, taamaalillunilu raajarniarnermik inuussutissarsiuteqarneq akilersinnaan-ngitsumik ingerlanneqalissasoq aqqutissiuunneqassaaq.
ATASSUT-mit isumaqarluinnarpugut tunngavilersuutit taakku marluinnaagaluarlutik takutikkaat Naalakkersuisut siunnersuutaat akuersaarneqassappat Inatsisartut akisussaassuseqanngitsulioqataasussanngussapput. Taamaammat ATASSUT-mit inassutigaarput Naalakkersuisut siunnersutaat itigartinneqassasoq.