03EM/01.25.01-56 Meeqqanik immikkut ajornartorsiuteqartunik pinaveersaartitsiniutitut oqaloqatiginninnernut kommunit aningaasartuutaasa... (Inatsisartuni ilaasortaq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)

12. august 2003 EM 2003/56

Jeg fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden:

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at tage initiativ til at sikre fuld refusion af kommunernes udgifter til forebyggende samtaler med børn, som har særlige problemer.

(Landstingsmedlem Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)

Begrundelse:

Indtil i år har man i flere byer i kysten ført samtaler med børn med forskellige problemer i for-bindelse med folkeskolens vidtgående specialundervisning. Disse samtaler med børn bliver betragtet som at være forebyggende, og man har også gode erfaringer med denne forebyggende indsats over for børnene.

I det forgangne forår skrev KIIIP til skolerne i kysten at man efter skoleåret 2003/2004 ikke længere vil dække omkostningerne for disse samtaler. Man begrundede dette i at man ikke betragtede disse samtaler i specialundervisningen som værende forebyggende, men at man betragtede disse som almindelige forebyggelsesarbejder.

Da et barns forskellige problemer plejer at ligge til grund for specialundervisningen, bliver det af flere folkeskoler betragtet som værende positivt på sigt, at man i tide fører forebyggende samtaler om børns problemer, i forbindelse med det vidtgående specialundervisning. Dette vises bl.a. ved at lærerne i i Aasiaat’s folkeskole "Gammeqarfik" har vurderet at de 20 timer om ugen som er afsat til samtaler kan forhindre en eventuel vidtgående specialundervisning, da man på denne måde fokuserer barnets problemer i opvæksten, som er til gavn for barnet i fremtiden.

Når Hjemmestyret stopper sine tilskud til samtalerne, kan det så vidt vi kan se, resultere i at flere kommuner vil have problemer med at dække omkostningerne til disse. Dette vil resultere i at flere vil få behov for at modtage vidtgående specialundervisning. Dette vil ligeledes have negativ effekt for indsatsen over for børnene i tide.

Da Grønland har forvejen har mange børn med problemer, skal man for så vidt angår undgå at skære ned for tiltag som er til gavn for disse, men derimod arbejde for at etablere flere tilbud. Derfor foreslår jeg Landstinget at beslutte at pålægge Landsstyret at tage initiativ til at sikre fuld refusion af kommunernes udgifter til forebyggende samtaler med børn, som har særlige problemer.

12. august 2003 UKA 2003/56

Inatsisartut suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara.

Meeqqanik immikkut ajornartorsiuteqartunik pinaveersaartitsiniutitut oqaloqatiginninnernut kommunit aningaasartuutaasa tamakkiisumik utertitsissutigineqartarnissaat qulakkeerniarlugu Naalakkersuisut suliniuteqarnissamut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartuni ilaasortaq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)

Tungavilersuut:

Meeqqat atuarfiani immikkut atuartisinertut (vidtgående specialundervisning) meeqqanik assigiinngittsunik ajornartorsiutilinnik oqaloqatiginnittarneq sinerissami atuarfeqarfinni arlaqartuni ukioq manna tikillugu ingerlanneqartarpoq, meeqqanut pineqartunut immikkut atuartisinikkut pitsaaliunertut isigineqarlutik, meeqqanullu pitsaasumik kingunilimmik pinaveersaartitsinertut ingerlanneqartarnerat misilittagaqarfigineqarluarluni.

Upernaaq mannali KIIIP allagaqarluni sinerissami atuarfeqarfinnut nalunarpoq ukioq atuarfiusup 2003/2004-p kingorna aningaasartuutit oqaloqatiginnittarnernut atukkat matussuserneqaqqissanngitsut. Tamatumunnga tungavilersuutigalugu meeqqanik assigiinnittunik ajornartorsiuteqartunik oqaloqatiginnittarneq immikkut atuartitsinikkut pitsaaliuinertut isigineqangimmata, naliginnaasumilli pitsaaliuinertut igineqarmata.

Meeqqanik immikkut ittumik atuartitsisariaqalersarneq meeqqat ajornartorsiutaannik assigiinngittunik tungaveqartamat aammalu piffissaatillugu meeqqanik ajornartorsiortunik oqaloqatiginnilluni immikkut ikiorsiisarnerit piffissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu immikkut atuartinneqartuarnissaannut pinaveersaartitsinermi iluaqutaalluartartutut meeqqat atuarfianit arlaqartunik nalilerneqarpoq. Tamatumunga takussutissanut ilaavoq Aasianni meeqqat atuarfiani Gammeqarfimmi ilinniartitsisuniit naliliisoqarmat meeqqanik ajornartorsiortunik sap. Ak. 20 tiiminik oqaloqatiginnittarnerit immikkut atuartinneqartalertussaagaluartunik pitsaaliunerusoq, meeqqat ineriartornerminni ajornartorsiutitut nasatasaralui sammineqarlutik aaqqiiffigineqarniartarmata meeqqanut siunissaq eqqarsaatigalugu iluaqutaasumik.

Meeqqanik assigiingittunik ajornartorsiutilinnik oqaloqatiginnittarneq Namminersornerullutik Oqartussanik tapiiffigineqartarunnarpat takusinnaasagut malillugit Kommune-ni arlalissuarni aningaasassaaleqiffigineqartussaavoq taamaattumillu meeqqat immikkut atuartitsinermi (vidtgående specialunndervisning) pisariaqartitsisualersussat amerlisussaapput suli aningaasartuutitigut kommune-nut oqimaannerulersussaallutik, minnerungittumillu meeqqat piffissaatillugu ikiorsinneqartarnerannut ajorseriaataasussaassalluni.

Ullumikkut nunatsinni meeqqat ajornartorsiortut amerlareeqimmata periarfissat meeqqanut iluaqutaasut ilangarterneqarnaveersaartariaqarput, sapingisamilli amerlisarneqartariaqarlutik.

Taamattaattumik siunnersuutigaara meeqqanik immikkut ajornartorsiuteqartunik pinaveersaartitsiniutitut oqaloqatiginninnernut kommunit aningaasartuutaasa tamakkiisumik utertitsissutigineqartarnissaat qulakkeerniarlugu Naalakkersuisut suliniuteqarnissamut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangissasut.