Akissuteqaat-1

19. november 2003                                                                                                      EM 2003/56

Forslag til landstingsbeslutning om  at Landsstyret pålægges at tage initiativ til at sikre fuld refusion af kommunernes udgifter til forebyggende samtaler med børn, der har særlige problemer.

(Landstingsmedlem Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)

Svarnotat

1. behandling

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

Som landstingsmedlem Ane Hansen påpeger i hendes forslag, kan en samtale med et barn om dets problemer være med til at forebygge, at problemerne bliver uoverskuelige for barnet. En samtale i rette tid kan derfor være med til at forebygge, at et barn skal modtage vidtgående specialundervisning.

Som begrundelse for beslutningsforslaget anfører landstingsmedlemmet bl.a., at man indtil i år i flere byer på kysten har ført samtaler med børn med forskellige problemer i forbindelse med folkeskolens vidtgående specialundervisning, og at disse samtaler bliver betragtet som forebyggende, og man har gode erfaringer med den forebyggende indsats over for  børnene.

Landsstyret er enig med forslagsstilleren i, at sådanne samtaler er et godt initiativ, og at de kan være medvirkende til at forebygge, at nogle problemer hober sig op hos børnene. Når der foretages samtaler med børnene, er det netop for at imødegå, at eleverne bliver henvist til vidtgående specialundervisning.

I Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 23. juli 1998 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand sondres der mellem 2 anvendelsesområder, nemlig til elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, gives der almindelig specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, og til elever, hvis funktionsnedsættelse er af sådan art eller omfang, at undervisning ikke kan dækkes inden for den almindelige specialundervisning, gives der vidtgående specialundervisning og anden vidtgående specialpædagogisk bistand.

Der  ligger ofte  kognitive / indlæringsmæssige vanskeligheder til grund for tildeling af vidtgående specialundervisning, ligesom elever med svære fysiske og psykiske problemer får tildelt timer til vidtgående specialundervisning.

Derimod er der som regel tale om sociale/emotionelle vanskeligheder, men ikke om indlæringsmæssige vanskeligheder, når der konstateres behov for forebyggende samtaler.

Det er Landsstyrets opfattelse, at udgifter til forebyggende samtaler falder ind under den almindelig specialundervisning, som skolerne skal oprette før der tages skridt til at etablere vidtgående specialundervisning.

Udgifterne til almindelig specialundervisning er indeholdt i bloktilskuddet til kommunerne, hvorimod kommunerne får refusion fra Hjemmestyret for udgifterne til vidtgående specialundervisning.

 

Landstingsmedlemmets frygt for at kommunerne frem over vil have problemer med at dække udgifterne til forebyggende samtaler for børn i skolerne er således ubegrundet, idet forebyggende samtaler udført af lærere finansieres af kommunerne som den almindelige specialundervisning.

Det er Landsstyrets opfattelse, at kommunerne er bevidste om denne problematik, således der ikke er tale om, at skære ned på at hjælpe børn med problemer.

I den nye forordning om folkeskolen er det lagt op til, at hele specialundervisningsområdet skal lægges i kommunerne, således at kommunerne får bedre muligheder for at koordinere hele området. Denne ændring sker, når de pædagogiske, organisatoriske og økonomiske forudsætninger for overførsel af det samlede specialundervisningsområde er til stede.

Det er efter  Landsstyrets opfattelse vigtigt at give kommunerne og efterfølgende lærere og ledere meget frie hænder til at anvende ressourcerne, der hvor behovet er størst. Netop den nye forordning om folkeskolen giver store muligheder for at målrette arbejdet for at forebygge, at eleverne bliver henvist til vidtgående specialundervisning. Ved målrettet arbejde vil kommunerne og skolerne være på forkant med udviklingen før evt. problemer udvikler sig. Et eksempel herpå er elever med sociale problemer. Hvis disse skal gives den støtte, de har behov for, er det ikke nødvendigvis i sprogfagene og matematik, der skal sættes ind. Det kan ligeså godt - eller måske snarere- tænkes, at det er inden for det nye fagområde personlig udvikling, der er behov for en ekstra indsats.

I den nye forordning om folkeskolen skal der som bekendt også udarbejdes individuelle handleplaner for de enkelte elever, så der bliver mulighed for at justere disse handleplaner hen ad vejen og eventuelt opståede problemer kan imødegås. 

  

Landstingsmedlem Ane Hansen anfører også, at KIIIP i der forgangne år skrev til skolerne på kysten, at man efter skoleåret 2003/2004 ikke længere vil dække omkostningerne for disse samtaler.

Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke har ikke skrevet til skolerne på kysten, men har alene skrevet til Aasiaat Kommuneat den 4. juni 2003 og meddelt, at forebyggende samtaler falder uden for rammerne af vidtgående specialundervisning, men må betragtes som almindeligt forebyggende arbejde på skolen, der ikke kan finansieres af midler fra vidtgående specialundervisning. Som nævnt bliver sådanne samtaler

finansieret af kommunerne som almindelig specialundervisning.

Landsstyret skal med disse bemærkninger indstille, at forslaget ikke vedtages.

19. november 2003                                                                                                                                                                            UKA 2003/56

Meeqqanik immikkut ajornartorsiuteqartunik pinaveersaartitsiniutitut oqaloqatiginninnernut kommunit aningaasartuutaasa tamakkiisumik utertitsissutigineqartarnissaat qulakkeerni­­arlugu Naalakkersui­sut suliniuteqarnissamut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiif­fi­­gisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)

Akissuteqaat

Siullermeerneqarnera

(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)

Soorlu Inatsisartunut ilaasortap Ane Hansenip siunnersuummini tikkuaraa meeqqap ajor­nar­tor­si­u­tai pillugit meeqqamik oqaloqateqarneq, ajornartorsiutit meeqqamut qaangeruminaallisin­naa­ne­ran­­nik pinaveersimatitseqataasinnaavoq. Taamaattumik piffissaagallartillugu oqaloqatiginninneq meeq­­qap annertusisamik immikkut ittumik atuartinneqartariaqalersinnaaneranik pinngitsoortitse­qa­­taa­sinnaavoq.

Inatsisartunut ilaasortap aalajangiiffigisassatut siunnersuummut ilaatigut tunngavilersuutigaa si­ne­ris­­sami illoqarfinni ar­la­lin­­­ni meeqqat atuarfianni annertusisamik immikkut ittumik atuar­tit­si­ner­mut atatillugu meeq­qat as­si­giin­ngitsu­nik ajornartorsiuteqartut ukioq manna tikillugu oqalo­qa­ti­gi­ne­qartarsimasut, oqa­lo­­­qa­te­­qar­nerillu tamakkua pinaveersaartitsinertut isigineqartartut, aammalu meeq­qanut taamatut pi­­na­­veer­simatitsi­niarluni suliniartarneq pitsaasunik misilittagaqarfigine­qar­toq.

Oqaloqateqartarnerit taamaattut pitsaasuunerannik, aammalu meeqqat assigiinngitsutigut ajor­nar­­­torsiuteqaleriartuinnarnissaannik pinaveersimatitseqataasinnaanerannik siunnersuuteqartup oqar­­­nera Naalakkersuisut isumaqatigaat. Atuartummi annertusisamik immikkut ittumik atuar­tin­ne­­­qar­nis­sa­mut innersuunneqannginnissaat meeqqanik oqaloqateqartarnertigut pinaveersima­tin­ni­ar­­ne­qar­tar­mat.

Meeqqat atuarfianni immikkut ittumik atuartitsisarneq aamma allatut immikkut perorsaanikkut iki­­­or­sii­sar­neq pillugit Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaanni atuuffissat marluk im­mik­­­koor­tin­neqarput, tassalu atuartut ineriartornermikkut immikkut isigisariaqartut ikiorser­ne­qar­ta­­riaqartullu nalinginnaasumik immikkut ittumik atuartinneqartarnissaat aamma allatut immik­kut peror­saa­nikkut ikiorserneqartarnissaat, taavalu atuartut piginnaasa­killisimanertik pissuti­ga­lu­gu im­mik­kut ittumik atuartitsinerup nalinginnaasup iluani ilikkagassaat tunniunneqar­sin­naan­ngip­pata, anner­tusi­sa­mik immikkut ittumik atuartinneqartarnissaat aamma allatut annertusisamik im­­mikkut perorsaa­nik­kut ikiorserneqartarnissaat.

Annertusisamik immikkut ittumik atuartitaanissamut inissinneqarnermut tunngaviugajuttarput ili­sima­sa­qas­sutsikkut ilikkagaqarsinnaassutsikkullu ajornartorsiuteqarnerit, soorluttaaq atuartut ti­mikkut tar­nikkullu annertuumik ajornartorsiuteqartut annertusisamik immikkut ittumik atuar­ti­taa­nissamut tiimi­ler­neqartartut.

Kisiannili pinaveersimatitsiniarluni oqaloqateqarnissat pisariaqartuunerannik paasisaqartoqaraa­ngat inuttut atukkatigut/misigissutsitigut ajornartorsiutit, ilikkagaqarsinnaassutsikkulli ajornartor­si­­u­tit pinnatik, patsisaagajunnerusarput.

Naalakkersuisut isumaqarput pinaveersimatitsinissaq siunertaralugu oqaloqateqartarnernut ani­ngaa­­sartuutit immikkut ittumik atuartitsinermut nalinginnaasumut, atuarfiit annertusisamik im­mik­kut ittumik atu­ar­titsinermik atuilinnginnerminni pilerseqqaagassaannut attuumassuteqartut.

Immikkut ittumik atuartitsinermut nalinginnaasumut aningaasartuutit kommuninut ataatsi­moor­tu­­mik tapiissutit iluanniipput, kisiannili kommunit annertusisamik immikkut ittumik atuar­tit­si­ner­­mut aningaasartuutaat Namminersornerullutik Oqartussanit taarserneqartarput.

Taamaammat pinaveersimatitsinissaq siunertaralugu meeqqat atuarfinni oqaloqatigineqar­tar­ne­ran­­nut aningaasartuutit kommuninit siunissami matussuserniarlugit  ajornartorsiuti­gineqa­ler­nis­saan­­nik Inatsisartunut ilaasortap aarleqqutaa tunngavissaqanngilaq, tassami ilinniartitsisut pina­veer­­simatitsisarneq siunertarlugu oqaloqateqartarneri, immikkut ittumik atuartitsinertut na­li­ngin­naa­­sutuulli kommuninit akilerneqartarmata. Naalakkersuisut isumaqarput ajornartorsiut tamanna kom­­­munit ilisimalluin­naraat, tamannami meeqqat ajornartorsiutillit ikiorneqarnis­saan­nik anni­kil­li­­sitsiniarnerunngilaq.

Meeqqat atuarfiat pillugu peqqussummi nutaami isumaavoq immikkut ittumik atuartitsineq ta­mar­­mi kommuninit isumagineqalissasoq, tassuunakkut kommunit tamatuma tungaatigut ataqaa­ti­giis­­saarinissamut periarfissarissaarnerulissammata. Allannguut tamanna pissaaq immikkut ittumik atu­­artitsinerup tamarmiusup nuunnissaa eqqarsaatigalugu perorsaanikkut, aaqqissugaanikkut ani­ngaa­­satigullu tunngavissat pigineqalerpata.

Kommunit, taavalu  ilinniartitsisut aamma pisortaasut, aningaasat pisariaqartinneqarnerpaaffiinut nam­mineerluinnarlutik atuinissamut periarfissinneqarnissaat Naalakkersuisut isumaat malillugu pi­­ngaartuuvoq. Meeqqammi atuarfiat pillugu peqqussut nutaaq, atuartut annertusisamik immik­kut ittumik atuartitaanissamut innersuunneqar­nissaat pinaveersimatin-niarlugu sulinissamut an­ner­­­tuunik periarfissiivoq. Taamatummi anguniagaqarluni sulinikkut kommunit atuarfiillu, ajor­nar­­­tor­siu­taasinnaasut annertusinnginneranni eqqummaarinnissartik piareersimaffigineru­sin­naa­vaat. Tamatumani assersuutaasinnaapput atuartut inuttut atugarisatigut ajornartorsiuteqartut. Taak­ku pisariaqartitaannik ikiorserneqassappata imaattariaqanngilaq oqaatsinik ilinniakkatigut ma­tematikkimiluunniit ikiorserneqartariaqartut. Imaaratarsinnaavormi inuttut ineriartornermut tun­ngasutigut - atuarfik pillugu peqqussummi nutaami periarfissaq nutaaq tunngavigalugu - immikkut iliuuseqartoqarsinnaasoq.

Aamma meeqqat atuarfiat pillugu peqqussut nutaaq malillugu atuartunut ataasiakkaanut immik­kut periusissanik pilersaarusiortoqartartussaavoq, periusissatut pilersaarutit taakku piffissap inger­la­­nerani iluarsiissuteqarfigineqarsinnaassallutik, ajornartorsiutaalersinnaasullu tassuunakkut pina­veer­­­simatinneqarsinnaassallutik.

Inatsisartunut ilaasortap Ane Hansenip oqaatigaattaaq, KIIIP-ip sinerissami atuarfiit siorna al­laf­fi­gi­­simagai oqaloqatiginnittarnernut taakkununnga aningaasartuutit ukiup atuarfiusup 2003/2004-p ki­­ngorna matussuserneqartarunnaassasut.

Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ili­­simatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfiup sinerissami atuarfiit allaffigisimanngilai, taa­maal­­laalli Aaasiaat kommuniat 4. juni 2003-mi allaffigisimavaa nalunaarfigalugu, pinaveersima­tit­si­nissaq siunertaralugu oqaloqatiginnittarnerit annertusisamik immikkut ittumik atuartitsiner­mut at­tuumassuteqanngitsut, atuarfimmili pinaveersimatitsiniarluni sulinertut nalinginnaasutut isi­gi­sa­ri­aqartut, annertusisamik immikkut ittumik atuartitsinermut atugassanit aningaasalersor­ne­qar­sin­naan­ngitsut. Taaneqareersutuut oqaloqatiginnittarnerit tamakku immikkut ittumik atuar­tit­si­ner­tut na­li­ngin­naasutuulli kommuninit akilerneqartarput.

Naalakkersuisut taamatut oqaaseqarlutik inassutigissavaat siunnersuut akuerineqassanngitsoq.