Akissuteqaat-1

1. november 2003                                                                                                            EM 2003/83

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat

(Ændrede fradragsregler for skattebegunstigede pensionsordninger)

(Landstingsmedlem Ole Thorleifsen, Siumut)

Svarnotat

1. behandling

Landstingsmedlem Ole Thorleifsens forslag vil på afgørende vis ændre de gældende regler for skat­­te­be­gun­sti­ge­de pensionsordninger.

Der har siden indkomstskatten blev indført i Grønland været fradragsret for indbetalinger til pen­sions­­ordninger med løbende livsvarige udbetalinger, der har karakter af alderspension samt pen­si­on til ægtefælle og børn. Det løbende afkast, dvs. renter, udbytter, m.m.,­­ af ordningen bliver ikke be­skattet, men udbetalingerne på pensionstidspunktet er indkomstskattepligtige, hvad en­ten ord­nin­gen er tegnet individuelt eller som led i et ansættelsesforhold. Det er uden betydning for be­skat­ningen, om ordningen er oprettet i et grønlandsk eller dansk pensions­in­sti­tut.

Landstingsmedlemmets forslag fjerner fra 1. januar 2004 fradragsretten for indbetalinger til så­dan­ne ordninger, som er teg­net i danske pensionsinstitutter.

Forslaget indfører endvidere en beskatning af den årlige tilvækst, afkast af ordningen, uanset at til­væksten ik­­ke bliver udbetalt til den skattepligtige. Efter forslaget skal dette gælde ubetinget, også selv om den skattepligtige ikke kan frigøre sig fra ordningen, eksempelvis fordi den er et led i et an­sæt­tel­sesforhold. Forslaget indebærer således en beskatning af et afkast, som den skat­te­plig­ti­ge ikke får udbetalt el­ler iøvrigt ikke har rådighed over.

Nogle skattepligtige vil helt eller delvist kunne undgå forslagets virkninger ved at flytte deres pen­­­sions­ordninger fra det danske pensionsinstitut til PFA Soraarneq og fortsætte præ­mie­ind­be­ta­lingerne dertil. En betingelse for at undgå, at flytningen udløser dansk afgift eller beskatning, er

at den pågældende hele tiden har været fuld skattepligtig til Grønland, og at der ikke har været ind­­rømmet fradrag for indbetalingerne i Danmark. Personer, der har oprettet deres pen­sions­ord­nin­ger i danske pensionsinstitutter, før de rejste til Grønland, kan derfor ikke flytte hele deres pen­­­___________________

EM 2003/83

J.nr. 03EM/01.25.01-83

sionsordning uden at det udløser dansk afgift eller skat.

Dertil kommer, at mange overenskomstmæssigt er bundet til at benytte danske pensionsordninger.

Det siger sig selv, at en gennemførelse af forslaget, som ændrer den skattemæssige behandling af  eksisterende ord­nin­ger, ­­­­­på dramatisk vis vil på­virke pen­sionsopsparernes økonomi.

­­­­

De økonomiske konsekvenser for den enkelte skatteyder vil selvfølgelig afhænge af ind­be­ta­lin­ger­nes størrelse og størrelsen af den årlige tilvækst, men vil altid påvirke den enkelte negativt.

For­slaget vil ved den foreslåede beskatning af tilvæksten reelt få tilbagevirkende kraft.

­Landsstyret vil ikke være med til uden rimelig varsel, at forringe de økonomiske vilkår så vold­somt for den gruppe skat­teydere, der i tillid til de nugældende regler, har oprettet godkendte pen­sions­­ord­­ninger i danske pen­sions­in­sti­tut­ter. Det er ikke en troværdig fremgangsmåde.

Det er også Landsstyrets opfattelse, at forslaget er ude af proportioner, idet det er meget vidt­gå­en­de, og at det overordnede ønske om at fremme kapitaldannelsen i Grønland ikke tilsiger, at man fra den ene dag til den anden gennemfører en sådan ændring, også for allerede etablerede og god­kend­­te pensionsordninger.

­

Hertil kommer en række tekniske mangler, der i givet fald skal rettes, såfremt Landstinget seriøst vil overveje forslaget.

Jeg vil gerne under en udvalgs­be­hand­lin­g i Skatte- og Afgiftsudvalget nærmere redegøre for de be­­­tænkeligheder, som forslaget giver an­ledning til. Blandt andet vil jeg nævne, at et mål om skat­te­mæssigt kun at acceptere ordninger tegnet her i landet, efter Landsstyrets opfattelse i givet fald bør nås ved en velovervejet og for de skattepligtige rimelig måde. Over­ens­komst­området og så vidt muligt alle med nugældende ordninger bør varskos om det langsigtede mål, således at de får mu­lighed for at indrette sig efter det. Dernæst at de faglige organisationer og forhandlingsparterne kan få justeret aftaler og overenskomster herefter. Og endeligt, at man se­ri­øst foretager sig de nød­vendige analyser af fordele og ulemper ved de “nye” tiltag, sat op mod det be­stå­en­de.  

Afsluttende skal nævnes, at jeg fra en række faglige organisationer har modtaget henvendelse om at for­sla­get ikke bør nyde fremme. 

Landsstyret mener således, at forslaget ikke bør nyde fremme men indgå i de overvejelser og analyser, en forventelig kommende skatte- og afgiftsreform måtte afstedkomme.

1. november 2003                                                                                                         UKA 2003/83

Aningaasarsianit akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisaattut siunnersuut

(Soraarnerussutisiaqalernissamut aaqqissuussinerit akileraarutitigut oqili­saassiffigineqartut pillu­git maleruagassanik atuuttunik allannguinerit)

(Inatsisartunut ilaasortaq Ole Thorleifsen, Siumut)

Akissuteqaat

Siullermeerneqarnera

Inatsisartuni ilaasortap Ole Thorleifsenip siunnersuutaa soraarnerussutisiaqalernissamut aaqqis­suussinerit akileraarutitigut oqili­saassiffigineqartut pillugit maleruagassanik atuuttunik allannguil­lu­innartussaavoq.

Soraarnerussutisiaqalernissamut aaqqissuussinernut toqussaq tikillugu ingerlaavartumik tunniun­neqartartussanut, tassa utoqqanngorluni soraarninngornermi soraarnerussutisiaasunut kiisalu ka­tissimallugu aappari­sap qitornallu soraarnerussutisiaannut akiliutaasartut aningaasarsianit akile­raarut Kalaallit Nunaanni atuutilersinneqarmalli ilanngaatigineqarsinnaasimapput. Aaqqis­suus­sinerup ingerlaavartumik ilua­naarutitai, tassa erniat, iluanaarutisiat, il.il. ­­akileraaruserneqarneq ajorput, aningaasalli tunniunneqartalernerminni ani­ngaasarsiaapput akileraaruteqaataasus­sat, apeqqutaatinnagu aaqqissuussineq inuup nammineq pi­lersitarineraa atorfeqartitaanera­nulluunniit atatillugu pilersinneqarsimanersoq. Akileraarusiinermi apeqqutaan­ngilaq aaqqissuussinerup so­raar­nerussutisiaqalernissamut sullissivinni Kalaal­lit Nunaan­niittumi Danmarkimiittumiluunniit pilersinneqarsimanera.

Aaqqissuussinernut taamaattunut, soraarnerussutisiaqalernissamut sullissivinni Danmarki­miittuni pilersinneqarsimasunut akiliutaasartut ilanngaatigineqarsinnaanerat Inatsisartuni ilaasortap siun­ner­suu­taata kingu­nerisaanik 1. januar 2004-miit atorunnaarsinneqassaaq.

Siunnersuutip aammattaaq kingunerissavaa aaqqissuussinerup ukiumut amerleriaataasa akileraa­ruserneqartalernissaat, naak amerlissutit akileraartussaatitaasumut tunniunneqanngikkaluartut. Tamanna siunnersuut malillugu pinngitsoorani atuutissaaq, aamma akileraar­tussaatitaasup aaq­qissuussineq, soorlu ator­feqartitaanerminut atasuunera pissutigalugu pinngitsoorani pigisariaqa­raluarpaguluunniit. Taamaammat siunnersuutip kingunerissavaa iluanaarutip akileraar­tussaa­ti­taa­sumit tiguneqanngikkaluarluni allatulluunniit atorneqariaannaanngikkaluarluni akileraaruserne­qartus­sanngornissaa.

Akileraartussaatitaasut siunnersuutikkut eqqorneqartussat ilaat periarfissaqarput soraarne­rus­su­tisiaqalernissamut aaqqissuussinerminnik danskit soraarnerussutisiaqalernissamut sullissivian­­­niit PFA Soraarner­mut nuussinissamut akilersuinertillu tassunga nangiinnarsinnaallugu. Nuussineq danskit akitsuutaannik akileraa­rutaan­nil­luunniit akiliisussanngornermik nassataqannginnissaanut piumasaqaataavoq pineqartup piffissaq ta­makkerlugu Kalaallit Nunaannut tamakkiisumik aki­le­raartussaatitaasi­ma­nissaa, aammalu akiliu­taasartut Danmarkimi ilanngaatigitinneqar­siman­ngin­nissaat. Taamaattumik inuit Kalaallit Nunaannut aallartinnatik soraarnerussutisiaqalernissaminnut aaqqissuussinerminnik danskit so­raarnerussutisiaqalernissamut sullissiviini pilersitsisimasut so­raarnerussutisiaqa­lernissamut aaqqissuussinitik tamakkerlugit danskit akitsuutaannik akileraaru­taannilluunniit aki­liinertaqan­ngitsumik nuussinnaanngilaat.

Tamakkua saniatigut amerlaqaat akissaatitigut isumaqatigiissutitigut danskit soraarnerussu­tisia­qalernissamut sullissiviini pilersitsinissamut pituttorsimareertartut.

Siunnersuut aaqqissuussinerit pioreersut akileraarutitigut suliarine­qartarnerannik allannguisussaq piviusunngortinneqassappat nalunanngilaq tamatuma soraarnerussutisiaqalernissaminnut ileqqaa­gaqartut aningaasaqarniarnerannut annertuumik sunniuteqarnissaa.

­­­­

Akiliutaasartut annertussusiat aamma ukiumut amerliariaatip annertussusia soorunami apeqqu­taassapput akileraartussaatitaa­sunut ataasiakkaanut aningaasatigut sunniutissanut, inunnulli ataa­siak­kaanut ajortumik tamatigut sunniuteqassallutik.

Amerleriaammik akileraarusiisarnissamik siunnersuut atorneqassappat siunnersuut kingumoor­tumik atuutilissagaluarpoq.

Akileraartartut ilaasa maleruagassat maanna atuuttut tatigalugit soraarnerussutisiaqalernissamut aaqqissuussinernik akuerisaasunik danskit soraarnerussutisiaqalernissamut sullissiviini pi­ler­sit­sisimasut aningaasatigut atugarisaasa taamak sakkortutigisumik taamalu sivikitsigisumik pif­fis­saliilluni ajorseriaateqartinnissaat Naalakkersuisut peqataaffigiumanngilaat. Taamaaliornissaq up­­pernassuseqanngitsuliornerussaaq.

Naalakkersuisut aamma isumaqarput siunnersuut piviusorsiortuunngitsoq, tassami ingasattajaarto­rujussuuvoq, aammalu Kalaallit Nunaanni aningaasaliiumassutsip an­nertusarnissaanik kissaate­qartoqartillugu soraarnerussutisiaqalernissamut aaq­qissuussinernut pioreersunut akuerisaasunullu aammattaaq ullormiit ullormut taama allannguinissaq naleqqutinngilaq.

­

Siunnersuut aamma teknikkikkut arlaqartunik amigaateqarpoq, Inatsisartuni pimoorullugu sulis­sutigineqassappat aaqqinneqartussanik.

Siunnersuutip Akileraartarnermut Akitsuutinullu ataatsimiititaliamit suliari­neqarnerani  siunner­suutip nangaanar­tor­tai pillugit erseqqinnerusumik nassuiaateqarusuppunga. Minnerunngitsumik oqaatigiu­mavara­ aaqqissuussinerit nunami maani pilersinneqarsimasut kisimik akileraartarnikkut akuer­saarne­qarnissaannik anguniagaqarnissap eqqarsaatigilluagaasumik aammalu akileraar­tus­saa­ti­taa­sunut naapertuuttumik pinissaa pisariaqartoq. Isumaqatigiinniartarnermik suliallit aammalu inuit aaq­qissuussinernik maanna atuuttunik peqartut sapinngisamik tamarmik ungasinnerusoq eqqar­saa­tigalugu anguniakkanik ilisimatereerneqartariaqarput, anguniakkat qissimigaar­lugit iliuu­se­qar­sinnaaqqullugit. Tulliisullu aamma kattuffiit ilaasortaminnik isumaqatigiinniussisartut illu­atu­nge­risaallu isumaqatigiissutinik aningaasarsiallu pillugit isumaqatigiis­sutinik tamanna tunnga­vi­ga­lugu aaqqiissuteqarsinnaaqqullugit. Naggataatigullu aamma allannguutit “nu­taat” pioreer­su­nut sanilliullugit pitsaaqutitaat pitsaanngequtaallu piviusorsiortumik misissorluar­neqartariaqarput.  

Naggasiullugu oqaatigissavara siunnersuutip sulissutigineqartariaqannginnera pillugu saaffi­gin­nissu­tinik kattuffinnit arlaqartunit tigusaqarnikuugama.

Taamaammat Naalakkersuisut isumaqarput siunnersuut sulissutigineqartariaqanngitsoq, kisiannili siunissami akileraarusersueriaatsimik akitsuusersueriaatsinillu aaqqissuusseqqinnissat malit­si­gisassaannik nalilersuinissanut misissueqqissaarnissanullu ilaatinneqarumaartoq.­­