Partiit oqaaseqaataat(IA)-1

EM 2003/48/90/98.1

21. november 2003

Ole Lynge

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret at gøre brug af § 14, stk. 4 i Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri, således at tidsubegrænsede licenser bliver tidsbegrænsede fra 2009.

(Landstingsmedlem Per Skaaning)

Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at tage initiativ til en ophævelse af Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri med senere ændringer, med ikrafttrædelse 5 år efter ophævelseslovens vedtagelse, således at der ultimo 2008 træder en ny, forbedre og velgennemtænkt fiskerilov i kraft.

(Landstingsmedlem Ole Dorph)

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget i medfør af § 14 i Landstingslov om fiskeri gør tidsubegrænsede licenser tidsbegrænsede med et varsel på 5 år regnet fra den 1. januar 2004.

(Landstingsmedlem Aqqalukasik Kanuthsen)

Landstingsmedlemmerne Per Skaaning, Demokraterne, Ole Dorph, Siumut samt Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit, har stillet et relativt ens beslutningsforslag om, at licenserne der hidtil har været givet i tidsubegrænsede perioder, efter nogle år på ny bliver givet på tidsbegrænsede betingelser.

Først og fremmest vil jeg på vegne af Inuit Ataqatigiit takke forslagsstillerne, idet disse med deres forslag dokumenterer, at det lovgivningsmæssige grundlag med hensyn til den eksisterende fiskerilov nr. 18 af 31. oktober 1996, bør gøres til genstand for nyvurdering, om hvorvidt ordningen stadig er tidssvarende. Da loven blev etableret i starten af 1990-erne, præciserede vi fra Inuit Ataqatigiit, at de levende ressourcer der findes i vore farvande, er at betragte som fælles samfunds ejede ressourcer, og at fiskeriloven bør udformes i henhold til denne kendsgerning. Derfor er vi også glade for, at Landsstyret i sit svarnotat giver os ret i denne betragtning.

Vi vil fra Inuit Ataqatigiits side ikke direkte kommentere de velunderbyggede forslag, der her er blevet bragt frem, idet vi mener, at Landstinget bør afvente Landstingets Fiskeri, Fangst og Land-brugsudvalgs nøje gennemgang af indholdet af forslagene. Selvfølgelig mener vi, at de rammebestemmelser der ønskes ændret – hvilket der åbenbart er bred enighed om – bør gøres til nøje afvejninger i forhold til de konsekvenser, en ændring af fiskeriloven vil kunne afstedkomme.

Vi forstår således Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrugs tilkendegivelser om, at de evt. konsekvenser ved ændringen af fiskeriloven endnu ikke helt er fuldt analyseret. Landsstyret oplyser i den forbindelse, at man til efterårssamlingen år 2004 agter at komme med en samlet lovpakke i forhold til den eksisterende fiskerilov. Jeg skal derfor referere til Landsstyremedlemmets svarnotat, idet han bl.a. siger:….”Landsstyret skal dog meddele, at man i den kommende revision af Landstingslov om fiskeri til Efterårssamlingen 2004 tager beslutningsforslaget med i arbejdet, således at disse kommer til at indgå i vurderingerne.”   Citat slut. Til dette mener vi, at herværende forslag ikke kun skal medtages under vurderingen, men at forslagene skal være en del af indholdet.

Vi mener i Inuit Ataqatigiit, at Landstingets Fiskeri, Fangst og Landbrugsudvalg, skal gives den fornødne tid til at vurdere forslagene og de konsekvenser, ændringerne vil kunne afstedkomme. Derfor skal vi venligst bede tinget nøje vurdere, om det ikke er mest hensigtsmæssigt at udskyde 2. behandlingen til Landstingets Forårssamling år 2004.

Vi sagde ved indledning af herværende ordførerindlæg, at vi ikke direkte ville kommentere forslagene, og det skyldes bl.a. at andre punkter der i dag bliver behandlet i tilknytning til Landstingets Fiskerilov. Derfor skal vi afslutningsvis fra Inuit Ataqatigiits side udtrykke vores ønske om, at partierne samt kandidatforbundet, udover vores koalitionspartner Siumut, inddrages reelt under det kommende arbejde, idet evt. ændringer har stor samfundsmæssig betydning. 

Koalitionsaftalen mellem Inuit Ataqatigiit og Siumut indeholder klare målsætninger om, at ved udnyttelsen af landets ressourcer, bør indtægterne så vidt muligt komme den samlede befolkning til gode og at vi i den forbindelse endnu engang skal præcisere vores synspunkt om, at landets levende og ikke levende ressourcer er fælles samfundsejede. Derfor ønsker vi også, at fiskeriloven skal udformes i.h.t. nævnte grundholdning. Derfor mener vi også, at der er behov for ændring af den eksisterende fiskerilov. Derfor skal vi fra Inuit Ataqatigiits side udtrykke vores ønske om, at vi ønsker samarbejde og dialog med fiskeriorganisationer og fiskeriproducenterne.

Vi glæder os til at deltage ved det kommende arbejde samt forhandlinger i Landstingets regi. Vi fra Inuit Ataqatigiit ønsker selvfølgelig at deltage ved lovgivningsarbejdet i forhold til landets vigtigste erhvervsgrundlag. Vores fælles fiskeriressourcer vil vi fortsat være afhængig af mange generationer frem i tiden.

Med disse ord vil vi fra Inuit Ataqatigiit indstille, at de meget ensartede forslag gøres til genstand for nøje vurderinger i Landstingets fiskeriudvalg, og at 2. behandlingen derfor først finder sted til Landstingets Forårssamling år 2004.

UKA 2003/48/90/98.1

Nuuk, 21.11.2003

Ole Lynge

Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaanni nr. 18, 31. oktober 1996-imeersumi, § 14 nr. 4-mik, Naalakkersuisut atueqqullugit peqquneqarnissaannik, taamaalilluni akuersissutit piffissamik killiligaanngitsut 2009-miit piffissamut killiliivigineqartalernissaannik, Inatsisartut aalajangiivigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Per Skaaning)

2008-ip naanerani aalisarneq pillugu inatsit nutaaq, pitsanngorsagaq isumaliuutigilluagaasorlu atortuulersinnaaqqullugu aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata nr. 18-ip 31. oktober 1996-imeersup kingusinnerusukkut allannguuteqartinneqartarsimasup atorunnaarsinneqarnissaa, atorunnaarsitsinermilu inatsisip akuersissutigineqartarnerata kingorna ukiut tallimat qaangiunneranni atortuulersinneqarnissaa sulissutigeqqullugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Ole Dorph)

Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaanni § 14-mi aalajangersagaq innersuussutigalugu 1. januar 2004 aallarnerfigalugu ukiunik tallimanik sivisussusilimmik ilimasaarereernikkut aalisarnermi piffissamut killeqanngitsumut akuersissutit, piffissamut killilimmut akuersissutinngortinneqarnissaannut Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Aqqalukasik Kanuthsen)

Inatsisartunut ilaasortat Per Skaaning-ip Demokraatineersup, Ole Dorph Siumut-meersup kiisalu Aqqalukasik Kanuthsen-ip Inuit Ataqatigiit-neersup tunngavimmikkut assigiimmik siunnersuutigaat, aalisarnermi pisassiissutigineqartartut piffissamut killeqanngitsumut akuersissutigineqartartut piffissamut killilimmut akuersissutinngortinneqarnissaannik ukiualunnik piffissaqartitsilluni atortussanngortitsinissamik aalajangiiffigisassatut siunnersuuteqarput.

Siullermik Inuit Ataqatigiinniit siunnersuuteqartut tamaasa qutsavigissavagut siunnersuuteqarnermikkut ersersimmassuk, aalisarnikkut pisassiissuteqartarnermut atatillugu malittarisassat ullumikkut tunngavigisatta – Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaat nr. 18, 31. oktober 1996-meersumi – atuutttut ullumikkut pissusiviusunut naapertuunnersut naapertuutinnginnersulluunniit pisarialimmik nalilersorluinnartariaqarmata. Inatsisip pineqartup 1990-kkut aallartisimalernerani suilarineqarneranut atatillugu taamanili Inuit Ataqatigiit erseqqissarniartuarsimavaat pisussutit uumassusillit inuussutissarsiutigisagut inuiaqatigiit Kalaallit ataatsimut pigisaattut isigineqartariaqartut, tamannalu tunngavigalugu aalisarnikkut inatsiseqarnerput ilusilersungaasariaqarluni. Taamaattumik nuannaarutigaarput ullumikkut siunnersuuteqartunut Naalakkersuisut akissuteqarnerminni tamannarpiaq erseqqissarmassuk.

Siunnersuutit tunngavilersorluakkat immikkuualuttuinut ataasiakkaanut Inuit Ataqatigiinniit pulavallaarusunngilagut, isumaqaratta apeqqutit arlaqartut pillugit paasissutissat sukumiinerusut Inatsisartut Aalisarnermut, Piniarnermut Nuinalerinermullu Ataatsimiititaliaanit peqqissaartumik tusarniaassutigineqarlutillu nalilersorluarneqaqqaassasut, soorunami inatsisikkut sinaakkutissat piumasaqaatillu allanngortiterneqassappata – tamannami ilimanarluinnarmat – allannguutaajumaartussat kingunerisassaat oqimaalutarluarneqartariaqarput inuiaqatigiinnut sunniutissaat sapinngisamik naapertuuttumik kinguneqartissinnaajumallugit.

Tamanna tunngavigalugu Aalisarnermut, piniarnermut nunalerinermullu Naalakkersuisup akissuteqaataani piumasarineqartutut maanngangaaq pisassiissutit ukiunut aalajangersimasunut killilerneqarnissaannut tunuarsimaarnera paasilluarparput, pisariaqarluinnartutulli isigalutigu aalajangiiffigisassatut siunnersuutit imarisaat tunngavigalugit, ukioq 2004-mi ukiakkut Inatsisartut ataatsimiinnissaannut atatillugu inatsisip nutarterneqarnissaanut  siunnersuusiornissamut annertuutigut toqqammaviginiarnissaat. Aalisarnermut Naalakkersuisup akissuteqaammaini naggasiinermini oqaatigisai, tassalu issuarpara: …”Naalakkersuisullu nalunaarutigissavaat aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata Inatsisartut ukiakkut 2004-mi nutarterneqarnissaanut atatillugu siunnersuutit ilanngunneqassasut, taamaasilluni siunnersuutit nalilersuinissamut ilanngunneqarumaarlutik.” Issuaaneq naavoq. Isumaqarpugut siunnersuutit pineqartut nalilersuinermut ilaatinneqaannaratik toqqammaviginiarneqartariaqartut.

Inuit Ataqatigiinniit pisariaqartutut isumaqarfigaarput, Inatsisartut Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Ataatsimiititaliaata  piffissaqarfiginerusariaqaraa aalajangiiffigisassatut siunnersuutit aappassaaneerneqartinnagit sivisunerusumik periarfissinneqarnissani, taamaattumik eqqarsaatigeqqussavarput piumasaralugulu aappassaaneerinissaq Inatsisartut upernaakkut 2004-mi ataatsimiinnissaannut  atatillugu pissasoq.

Aallaqqaammut oqaatigereerparput siunnersuutit immikkuualuttuinut ataasiakkaanut pulaniarata, ullumikkut oqaluuserisani allani kalluarneqartut aamma Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisannut attuumassuteqarput, taamaattumik naggasiukkallarlugu erseqqissassavarput Inuit Ataqatigiit piareersimalluinnarmata akaareqatigiissumik, partiip suleqatigisatta Siumup saniatigut, partiit allat Kattusseqatigiillumi paaseqatiginiarneqarnissaat apeqqutini taamak pingaaruteqartigisuni pisariaqarluinnartutut isigigatsigu.

Inuit Ataqatigiit Siumullu suleqatigiinnissamut isumaqatigiissutaanni anguniagaavoq nunatta pisuussutaanik atuinermi isertittakkat innuttaasunut amerlanerpaanut tutsinneqartarnissaat aamma erseqqissarneqarluni nunatta pisuussutai uumassusillit uumassuseqanngitsullu inuiaqatigiit ataatsimut pigigaat. Taamatuttaaq aalisarnerup tamakkiisumik pissarsiviunissaata aalisarnikkut politikki  nuna tamakkerlugu ilusilersugaasup anguniarnissaa siunertaavoq.

Tamanna tunngavigalugu oqartariaqarpugut ullumikkut naleqqussaaqqinnissaq pisariaqarluinnartoq tikissimagipput, tamatumanilu Inuit Ataqatigiinniit pisarnitsitut suleqataassaagut aalisartut kattuffiinik aalisakkanillu tunisassiortut sinniisaannik aamma suleqateqarnikkut.

Qilanaarpugut inimi maani ataatsimiititalianilu apeqqutit pillugit isumaqatigiinninniarnissamut. Inuussutissarsiutitta pingaarnerpaap kinguariinnit tamanit ataatsimut pigisaqarneq aallaavigalugu nutarteriniarnermut Inuit Ataqatigiit suleqataajumapput.

Taamatut oqaaseqarluta aalajangiiffigisassatut siunnersuutit pingasuusut aappassaaneerneqarnissaat upernaakkut 2004-mi Inatsisartut ataatsimiinnissaanni pissasoq inassutigaarput tamatumalu tungaanut Inatsisartut ataatsimiititaliaanit sukumiisumik sammineqassasut.