03EM/01.25.01-90 2008-p naanerani aalisarneq pillugu inatsit nutaaq, pitsanngorsagaq isumaliutigilluagaa sorlu atortuuler... (Inatsisartuni ilaasortaq Ole Dorph, Siumut)

14. august 2003    EM 2003/90

Jeg fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden:

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at tage initiativ til en ophævelse af Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri med senere ændringer, med ikrafttrædelse 5 år efter ophævelseslovens vedtagelse, således at der ultimo 2008 træder en ny, forbedret og velgennemtænkt fiskerilov i kraft.

(Landstingsmedlem Ole Dorph, Siumut)

Begrundelse:

Jeg fremsætter dette forslag, fordi jeg mener, at det grønlandske samfund skal have langt mere gavn af den samfundsejede ressource, som rejerne udgør. Samfundets skattemæssige udbytte fra rederierne er i dag alt for lille og har efter min mening faktisk været det de sidste mange år.  Endvidere viser det sig oveni i dette, at rederierne udenom det grønlandske skattesystem af grådighed bevidst har underrapporteret og mindst har taget en ekstra 12 – 15%, som man end ikke har haft ret til at fiske. Disse forhold viser, med alt tydelighed, at grænsen allerede er langt, langt overskredet, og at vi har behov for en helt ny og gennemtænkt fiskerilov, hvorfor den nuværende bør opsiges.

Som vi alle ved, så har de seneste års skiftende Landsstyrer alle haft et mere politisk- og økonomisk selvstændigt Grønland som hoved mål. Blandt andet derfor er der udarbejdet en strukturpolitisk handlingsplan, som på alle fronter skal være med til ændre strukturerne i samfundet til det bedre. Jeg mener, at det er naturligt at tage opsigelsen af Fiskeriloven med i den strukturpolitiske handlingsplan, for man kan jo ikke grundlæggende ændre på hele samfundets strukturer uden at berøre landet største eksporterhverv. Opsigelsen bør ske som en del af denne velovervejede strukturpolitiske kursændring.

Endvidere tror jeg, Landstinget vil tilslutte sig min vurdering af, at nærværende forslag med fordel kan følges, ikke alene ud fra hensyn til den strukturpolitiske handlingsplan, men også fordi en ny fiskerilov vil være nødvendig, såfremt man ønsker sammenhæng i udviklingen med selv-styrekommissionens anbefalinger og vurderinger, kommissionen skriver i afsnittet vedr. økonomi og erhvervsudvikling:

”Det grundlæggende omdrejningspunkt for økonomi og erhvervsudvikling må være den selvcentrerede økonomiske udvikling, hvor hensynet til samfundets samlede interesser er målet for den samfundsmæssige produktion. Det betyder, at samfundsnytte ikke kun kan måles ved den drifts-økonomiske kalkule, men i sidste ende må måles ved at belyse de mulige konsekvenser.”

(Selvstyrekommissionen, Betænkning afgivet af Selvstyrekommissionen, april 2003, side 41.)

Jeg tror ikke, at den gældende fiskerilov vil kunne leve op til en sådan målsætning på tilfredsstillende vis, uanset hvor mange lappeløsninger man end foretog sig – også derfor bør den opsiges.

Som sagt tror jeg, at vi alle kan være enige om, at det er en nødvendighed, at opsigelsen sker på et velovervejet grundlag – hovsaløsninger er der ingen der ønsker – derfor skal der selvfølgelig være en overgangsperiode, så strukturændringen ikke går ud over Grønlands troværdighed. Jeg synes, at man skal tage udgangspunkt i de drøftelser der var – dengang loven blev vedtaget. Dengang var der enighed om, at der i tilfælde af opsigelse ville være en overgangsperiode på 5 år, hvilket lyder ganske fornuftigt. Dette synspunkt bakkes i øvrigt op af Benchmarkingudvalget vedr. det grønlandske skatte- og afgiftssystem, som skriver:

”Med basis i forarbejderne til fiskeriloven forekommer et varsel på 5-7 år at være tilstrækkeligt til, i givet fald, at kunne inddrage rettigheder uden erstatning.”

(Benchmarkingudvalget, Skatter og afgifter i Grønland, Marts 2003, Side 121.)

Når det så er sagt, så tror jeg ikke, at der er nogen der forestiller sig, at dette skal betyde, at man vil tvinge de ejere, som vitterligt selv er med til at fiske deres kvote, væk fra erhvervet – nej, tværtimod. Men der er megen sund fornuft i, at lave et helt nyt system – som ikke alene tilgodeser fiskerne og muligheden for at unge kompetente mennesker kan komme ind i erhvervet, men også et system som tilgodeser, at det grønlandske samfund også skal have sit retmæssige udbytte af den samfundsejede ressource, som rejerne er! Samtidig bør det sikres, at de grønlandske fiskere om bord på de havgående fartøjer sikres en acceptabel løn for deres indsats, og at de ikke kan pålægges en ’strafskat’ fra rederiernes side.”

Endvidere tror jeg ikke, det er en hemmelighed for nogen, at realiteten i dag er, at ejerkredsen omkring det havgående rejefiskeri bliver stadig mindre og mindre, og at man løbende igennem de skriftlige medier er blevet orienteret om de dårlige lønvilkår, som mange af de almindelige fiskere ombord på de havgående trawlere lever under. Det kan ikke passe, at vi som landets lovgivende forsamling - stiltiende vil fortsætte med at acceptere, at vi i landet har en situation, hvor landets rigeste får lov til at underbetale deres medarbejdere - i den grad som tilfældet er.  Fiskerne om bord på trawlerne er sågar med til at betale for rejeafgiften – en afgift som aldrig nogensinde har været tiltænkt dem. Man skulle ikke tro, at det kan passe! Vi kan ikke være bekendt at lade dette fortsætte.

Derfor, ærede medlemmer af Landstinget, vil jeg hermed foreslå – at vi, som landets lovgivende forsamling, i henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden, tager en principbeslutning om: at Landsstyret pålægges at tage initiativ til en ophævelse af Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri med senere ændringer, med ikrafttrædelse 5 år efter ophævelseslovens vedtagelse, således at der ultimo 2008 træder en ny, forbedret og velgennemtænkt fiskerilov i kraft.

14. august 2003    UKA 2003/90

Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu matumuuna  aalajangiiffigisassatut siunnersuum­mik imaattumik saqqummiussivunga:

2008-p naanerani aalisarneq pillugu inatsit nutaaq, pitsanngorsagaq isumaliutigilluagaasorlu atortuulersinnaaqqullugu aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata nr. 18-ip, 31. oktober 1996-imeersup kingusinnerusukkut allannguuteqartinneqartarsimasup atorunnaarsinneqarnissaa, atorunnaarsitsinermillu inatsisip akuersissutigineqarnerata kingorna ukiut tallimat qaangiunneranni atortuulersinneqarnissaa sulissutigeqqullugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartuni ilaasortaq Ole Dorph, Siumut)

Tunngavilersuut:

Siunnersuut una saqqummiuppara isumaqarama inuiaqatigiit kalaallit raajanik pisuussutit inuia-qatigiit pigisaat iluaqutiginerusariaqaraat. Inuiaqatigiit akileraarutitigut umiarsuaatilinnit pissar-siarisagaat ullumikkut isumaga malillugu suunngippalaarujussuaqaaq, taamaassimallunilu ukior-parujussuarni kingullerni. Tamatuma saniatigut paasinarsivoq umiarsuaatillit kalaallit akileraariaasiat avaqqullugu piumatussusermik tunngaveqartumik piaaralutik pisat ikinaarlugit nalunaarutigisarsimagaat aamma 12 - 15%-inik amerlanaaralutik pisaqartarsimasut pisassarinngisaminnik. Pissutsit taamaattut erseqqilluinnartumik takutippaat killissaa qaangerneqarujussuareersimasoq, aamma aalisarneq pillugu inatsimmik nutaamik eqqarsaatigilluagaanerusumillu pisariaqartitsisugut, taamaattumillu maannakkut atuuttoq atorunnaarsittariaqartoq.

Tamatta nalunngisatsitut ukiuni kingullerpaani nikerartumik Naalakkersuisuusartut pingaarnertut siunertaraat Kalaallit Nunaat naalakkersuinikkut aningaasaqarnikkulu nammineersinnaanerusoq. Ilaatigut tamanna pissutigalugu inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu iliuusissatut pilersaarut sutigut tamatigut inuiaqatigiinni ilutsinik pitsaanerulersitsilluni allannguisussaq suliarineqarsimavoq. Aalisarneq pillugu inatsisip atorunnaarsinneqarnerata inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu pilersaarummut ilanngunnissaa pissusissamisuussasoq isumaqarpunga, tassami inuiaqatigiit aaq-qissugaanerat tunngaviatigut tamakkiisumik allanngortinneqarsinnaanngilaq nunap avammut nioqqutissiornera annerpaaq kalluarnagu. Inuiaqatigiit aaqqissugaanerannik allanngortitsinerup eqqarsaatigilluagaasup taassuma ilaatut atorunnaarsitsineq ingerlanneqartariaqarpoq.

Ilimagaarattaaq siunnersuutip matuma iluaqutaasumik malinneqarsinnaaneranik naliliinera Inat-sisartut isumaqatigissagaat, inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu iliuusissatut pilersaarut kisiat eqqarsaatiginagu ammali Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat kaammattuutigisaasa naliliinerisalu ineriartortinneqarnerannut atatinneqarnissaa kissaatigineqarpat aalisarneq pillugu inatsit nutaaq pisariaqassammat, isumalioqatigiissitammi aningaasarneq inuussutissarsiornermullu ineriartorneq pillugu immikkoortumi allammata:

“Aningaasaqarnikkut inuussutissarsiutitigullu ineriartornikkut tunngaviusumik qitiusoq tassaasariaqassaaq aningaasaqarnermik qitiutitsilluni ineriartorneq, tamatumani inuiaqatigiit ataatsi-moortumik soqutigisaat inuiaqatigiit tunisassiorneranni qitiutinneqartariaqarlutik. Tamatuma kingunerissavaa inuiaqatigiinnut iluaqutaasussaq ingerlatsinermi aningaasaqarnermut tunngasunik naatsorsuinerit kiisa tunngavigalugit nalilerneqarsinnaassanngimmat, kinguneqaataasinnaasulli qulaajarnerisigut naliliivigineqartariaqarmat.”

(Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat, Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat april 2003-mi isumaliutissiissutaanni  qupperneq 41.)

Isumaqarpunga aalisarneq pillugu inatsit atuuttoq anguniakkamik tamatuminnga, ilaartuilluni aaqqiiniutit qassilluunniit atorneqaraluarpata, naammaginartumik eqquutsitsisinnaanngitsoq, taamaammallu atorunnaarsinneqartariaqartoq.

Oqareernittut isumaqarpunga tamatta isumaqatigiissinnaasugut atorunnaarsitsinissaq eqqarsaatigilluakkamik tunngaveqarluni pinissaa pisariaqartoq - pipallattumik iliuuseqarnissaq kikkunnilluunniit kissaatigineqanngilaq – taamaattumik soorunami ikaarsaariafeqartariaqarpoq, ilutsimik allannguineq Kalaallit Nunaata tatiginassusianut kingunerluttariaqarani. Isumaqarpunga taamanikkut inatsisip pilersinneqarnerani oqallisigineqartut aallaavigineqartariaqartut. Taamanikkut isumaqatigiittoqarpoq atorunnaarsitsisoqassatillugu ukiunik tallimanik ikaarsaariarfeqartariaqartoq, tamannalu pissusissamisoorluinnarluni. Isuma taamaattoq Kalaallit Nunaanni akileraariaaseq akitsuuseeriaaserlu pillugu Benchmarkingudvalgip tapersersorpaa allalluni:

“Aalisarnermut inatsisip piareersarlugu suliarinera aallaavigalugu  ukiunik 5-7-nik sioqqutsilluni kalerriinissaq naammassaaq, taamaassappat pisinnaatitaaffiit taarsiissutitaqanngitsumik arsaarinnissutaasinnaassallutik.”

(Benchmarkingudvalgi, Kalaallit Nunaanni akileraartutit akitsuutillu, marts 2003, qupperneq 121.)

Taamatut oqareerlunga isumaqarpunga piginnittut pisassamik pisarinissaannut nammineerlutik  aalisaqataasut inuussutissarsiummit pinngitsaalillugit peersinniarneqarnissaannik tamatuma kinguneqarnissaa kialuunniit takorloorsinnaanngikkaa - naamik taamaattoqanngilaq. Aalisartunut kisimi iluaqutaasussaanngitsumik aammali inuusuttut pisinnaalluartut inuussutissarsiummut ilanngunnissaannut periarfissiisumik allatorluinnaq aaqqissuussinissaq annertuumik isumatusaarnerusussaavoq, aaqqissuussinikkulli raajanik pisuussummik inuiaqatigiinnit pigineqartumit iluanaarutinik nunatsinni inuiaqatigiit piginnaatitaaffitsik naapertorlugu pissarsinissaat aamma isiginiarneqassaaq! Tamatuma peqatigisaanik avataasiutini kalaallit aalisartut sulinerminni naammaginartumik akissarsiaqartinneqarnissaat aammalu umiarsuaatillit tungaannit “pillaatitut akileraarummik” akiliisinneqarsinnaannginnissaat qulakkeerneqartariaqarpoq.

Raajarniutinik avataasiutinik piginnittut ullumikkut ikiliartuinnarnerisa piviusuunera aammalu avataasiorluni kilisaatini inuttat ilarpassuisa akissaatitigut pitsaanngitsumik atugaqarnerannik naqitanik tusagassiorfiit ilisimatitsiuarnerat isertugaanngitsoq kikkulluunniit ilisimagunarpaat. Eqqortuusinnaanngilaq uagut nunatsinni inatsisiliortutut nunatsinni pisuujunerpaat sulisorisaminnik akilernerluisarnerat nipaatsumik isiginnaaginnarlugulu akueriinnassagipput. Allaammi kili-saatini inuttat raajamut akitsuummik - taakkuninnga akilerneqartussatut takorloorneqarsimanngisaannartumik - akileeqataasarput. Tamanna eqqortuusinnaava. Tamanna ingerlatiinnarsinnaanngilarput.

Taamaammat Inatsisartuni ilaasortat ataqqinartusi siunnersuutigissavara uagut nunatsinni inatsi-siliortutut Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu tunngaviusumik ima aalajangissasu-gut:2008-p naanerani aalisarneq pillugu inatsit nutaaq, pitsanngorsagaq isumaliutigilluagaasorlu atortuulersinnaaqqullugu aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata nr. 18-ip, 31. oktober 1996-imeersup kingusinnerusukkut allannguuteqartinneqartarsimasup atorunnaarsinneqarnissaa, atorunnaarsitsinermillu inatsisip akuersissutigineqarnerata kingorna ukiut tallimat qaangiunneranni atortuulersinneqarnissaa sulissutigeqqullugu Naalakkersuisut peqquneqassasut.