Samling
UKA 2003/48-90-98
Anthon Frederiksen Nuuk, 21.11.2003
Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret at gøre brug af § 14 stk. 4 i Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1006 om fiskeri, således at tilskudsbegrænsede licenser bliver tidsbegrænset fra 2009 af Per Skaaning, pkt. 48.
Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at tage initiativ til en ophævelse af Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1998 om fiskeri med senere ændringer, med ikrafttrædelse 5 år efter ophavsretslovens vedtagelse, således at der ultimo 2006 træder en ny, forbedret og velgennemtænkt fiskerilov i kraft af Ole Dorph, pkt. 90
Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget i medfør af § 14 i Landstingslov om fiskeri gør tidsubegrænsede fiskerilicenser tildsbegrænsede med en varsel på 5 år regnet fra den 1. januar 2004. af Aqqalukasik Kanuthsen, pkt. 98.
Kandidatforbundet har følgende bemærkninger til landstingsmedlemmerne, Per Skaaning, Ole Dorph og Aqqalukasik Kanuthsen der alle har relation til fiskeriloven;
Samtlige tre forslag som bliver fremlagt af landstingsmedlemmerne indenholder flere væsentlige ting. Ingen af forslagene kan besvares hurtigt enten med et ja eller nej da de ingeholder tunge elementer. For ikke at træffe beslutning hen over hovedet på forbrugerne skal jeg anbefale at der foretages en høring blandt fiskeriaktørerne ikke mindst da det er nødvendigt, at forbrugerne får lejlighed til at tilkendegive deres meninger.
Uden at kommentere forslagene direkte, vil jeg her på vegne af Kandidatforbundet fremkomme med vore princippielle holdninger.
Som jeg allerede har udtalt, så er det en af Kandidatforbundet vigtige målsætninger; at beslutninger der har stor samfundsmæssig relevans først sker efter høringer hos berørte aktører.
Kandidatforbundet er af den opfattelse, at initiativrige og viljestærke fiskere i videst mulig omfang skal have bevægelsesfrihed for at gøre brug af fiskeressourcerne med størst mulig fordel og ikke mindst for at opnå størst mulig indtjening i samfundet, men fiskebestandenes bæredygtighed skal naturligvis respekteres.
Det er jo en kendt sag at fiskere, og specielt rejefiskere i det kystnære unødvendigt mister mange fiskedage på grund af flaskehalse i indhandlingen og på grund af for få indhandligssteder, det er jo ligeledes en kendt sag at aktive fiskere opfisker deres kvoteandele i løbet af ganske kort tid, de er derfor som regel tvunget til at bruge masser af kostbar tid til at indkøbe andres kvoteandele, på denne måde bliver mistet meget tid som ellers kan benyttes til fiskeri og indtjening.
Disse forhold kan ikke fortsætte, jeg skal derfor på det kraftigste anbefale, at ovennævnte forslag der blandt andet har til hensigt at rette op på nævnte skæve forhold bliver behandlet minutiøst og i tæt samarbejde med forbrugerne og andre aktører.
Jeg kan til dels være enige med Landsstyret i det udtaler i deres svar til forslagsstillerne, at forslagenes indhold vil blive indarbejdet i den kommende regulering af fiskerilov som forventes at ske under landstingets efterårsamling i 2004 jeg skal samtidig anbefale at ovennævnte samtlige forslag bliver udsendt til høring blandt relevante aktører.
Anthon Frederiksen
Uka – 2003/48-90-98/01
ulloq, 21. november 2003
Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaanni nr. 18, 31. oktober 1996-imeersumi, § 14, nr. 4-imik, Naalakkersuisut atueqqullugit peqquneqarnissaannik, taamaalilluni akuersissutit piffissamik killiligaanngitsut 2009-imiit piffissamut killiliivigineqartalernissaannik, inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Imm. 48 Per Skaaning,
2008-p naanerani aalisarneq pillugu inatsit nutaaq, pitsanngorsagaq isumaliutigilluagaasorlu atortuulersinnaaqqullugu aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata nr. 18-ip, 31. oktober 1996-imeersup kingusinnereusukkut allannguuteqartinneqartarsimasup atorunnaarsinneqarnissaa, atorunnaarsitsinermillu inatsisip akuersissutigineqarnerata kingorna ukiut tallimat qaangiunneranni atortuulersinneqarnissaa sulissutigeqqullugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Imm. 90 Ole Dorph,
Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaanni § 14-mi aalajangersagaq innersuussutigalugu 1. januar 2004 aallarnerfigalugu ukiunik tallimanik sivisussusilimmik ilimasaarereernikkut aalisarnermi piffissamut killeqanngitsumut akuersissutit, piffissamut killilimmut akuersissutinngortinneqarnisaannut Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Imm. 98 Aqqalukasik Kanuthsen.
Siunnersuutit tamarmik aalisarneq pillugu inatsimmut attuumassuteqartut inatsisartunut ilaasortanit, Per Skaaning-imit, Ole Dorph-imit, Aqqalukasik Kanuthsen-imiillu siunnersuutigineqartut Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqarfigissuakka:
Siunnersuutit ilaasortanit pingasunik saqqummiunneqartut soqutiginartunik arlalinnik imaqarput. Imaaliallaannarlugit taamaasa aappimik naaggamilluunniit maannangaaq akiuminaassinnaasunik imallit. Taamaattumik atuisut qulaaniit aalajangiiffigiumanagit, minnerunngitsumillu atuisut isumaasa tusarniarneqaqqaarnissaat pingaartillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuutit inuiaqatigiinnut annertuumik pingaaruteqartut aalisarnermi inuuniuteqartut peqatigiiffiinut Kattuffiinullu tusarniutigeqqaarnissaat Kattusseqatigiit sinnerlugit kaammattuutingaara.
Siunnersuutit maanna toqqaannartumik oqaaseqarfiginngikkaluarlugit Kattusseqatigiinni aalisarnermut tunngasut pillugit tunngaviusumik isummersuutivut saqqummiutissuakka.
Soorlu oqareertunga Kattusseqatigiinni pingaartitatta ilagaat; aalajangingassat inuiaqatigiinnut pingaarutillit sapinngisamik atuisunut allanut attuumassuteqartunut tusarniaavigeqqaarlugit aalajangiiffigisarnissaat.
Kattusseqatigiinni isumaqarpugut aalisartut eqiingasut piumassusillillu killilersuiffigineqarpallaanngitsumik aalisarsinnaanissaat periarfissaqartinneqartariaqartoq, inuiaqatigiinni aamma aalisakkatigut pisuussutit sapinngisamik atorluarumallugit, minnerunngitsumillu Nunatsinni aningaasarsiutigineqarnerisa suli annertunerusumik iluaqutigineqarsinnaanerat angujumallugu, taamaaliortariaqarpugut, kisianni soorunami aalisagaqassuseq mianeralugu.
Tassami ullumiikkut ilisimaneqartutut aalisartut, minnerunngitsumik sinerissamut qanittumi aalisartut rejer-niat ilaatigut ullorpassuarni uninngatinneqartarput, tunitsiveqarniarnikkut akimmisaartinneqarneq pissutigalugu aamma pisassiissutit ilaatigut killeqarnerat pissutigalugu, tassa naluneqanngitsutut aalisartut aalisarluartut ilaatigut pisassiissutigineqartut ukioq soqqajanngitsoq nunguttarmatigik, ukiullu sinneranut uninngaannarumanatik ilaatigut nammineerlutik pisassaminnik piffissarujussuaq atorlugu pisassaminnik pisinialoortarlutik, taamaaliornikkut piffissaq aalisarfiusinnaasoq aningaasarsiorfiusinnaasorlu atulussinnarneqartarluni.
Pissutsit taamaattut akueriinnarneqarsinnaanngillat, taamaattumik siunnersuutit siuliani saqqummiunneqartut ilaatigut maanna ajornartorsiutaasut qaangerneqarnissaannut iluarseeqataasinnasut peqqissaartumik atuisut susassaqartullu allat peqatigalugit suliarineqarnissaat kaammattuutiginaqaaq.
Naalakkersuisut akissuteqaataat ilaatigut siunnersuutit 2004-imi ukiakkut Inatsisartut inatsisaaata nutarterneqarnissaannut ilanngunneqarnissaat oqaatigimmassuk isumaqatigisinnaavakka, kaammattuutigissallugulu piffissat pineqartup tungaanut siunnersuutit qulaani pineqartut susassaqartunut tamanut tusarniutigineqassasut.