Akissuteqaat-1

17. november 2003              EM 2003/105

Forslag til forespørgselsdebat om forbedring af fangerfamiliernes forhold.

(Landstingsmedlem Jens Napaattooq, Siumut).

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst)

Hr. Jens Napaattooq har fremsat forslag til forespørgselsdebat om forbedring af fangerfamiliernes forhold. Han begrunder sit spørgsmål med, at blandt andet foranderlige priser på sælskind, ny EU-lovgivning og fredningsbestemmelser skaber usikkerhed om fangerfamiliernes indtjening. Jens Napaattooq er således af den opfattelse, at Landstinget bør begynde at diskutere fangernes levevilkår.

Det skal indledningsvist bemærkes, at Landstyret selvfølgelig kun kan tilslutte sig, at det i Landstinget diskuteres, hvorledes man i fremtiden sikrer tilfredsstillende levevilkår for fangere og deres familier.

Der gives i dag en række tilskud til fangererhvervet med henblik på opretholdelse af erhvervet. For eksempel gives tilskud til indhandling af sælskind. Formålet med disse tilskud er blandt andet at sikre, at fangere kan opretholde en rimelig levestandard i forbindelse med, at de ernærer sig ved erhvervsfangst. Landsstyret har ingen aktuelle planer om nedbringelse af disse tilskud.

I forvaltningen af fangst- og jagtområdet indgår en vurdering af tilskuddenes mål og omfang. Derudover indgår der også en vurdering af, hvorledes sunde bestande indenfor de enkelte arter bedst kan opretholdes. Det er således en vigtig opgave at sikre, at det også i fremtiden vil være muligt at drive erhvervsfangst. Af samme grund kan det i perioder være nødvendigt at frede og/eller kvotere bestemte arter, indtil bestanden igen er mulig at udnytte bæredygtigt. Inden for de rammer, som en bæredygtig forvaltning af de levende ressourcer udstikker, betragter Landstyret det selvfølgelig som en overordentlig vigtig opgave samtidigt at sikre rimelige levevilkår for erhvervsfangere og deres familier.

Det kan i forlængelse heraf oplyses, at en igangværende undersøgelse af fangernes socioøkonomiske forhold netop skal være med til at afdække fangerfamiliernes leveforhold. Undersøgelsen skal blandt andet være med til at pege på mulige ændringer af fangererhvervet og på alternative erhvervsmuligheder for fangerne. For eksempel beskæftiger undersøgelsen sig med, hvordan fangererhvervet kan udvikles til et mere selvbærende erhverv. Undersøgelsen forventes færdig medio 2004. Landsstyret har sat som mål at følge op på undersøgelsens resultater og via en tværgående indsats arbejde med tiltag, som  kan sikre rimelige levevilkår for erhvervsfangerne og deres familier.

 

For så vidt angår EU-lovgivning på levnedsmiddelområdet, skal det understreges, at Grønland følger dele af EU's lovgivning på dette område på baggrund af en målsætning om at bevare en høj standard inden for levnedsmiddelområdet. Både fordi det kræver en vis standard, hvis Grønland skal eksportere f.eks. sæl, rensdyr eller moskus til markedet i EU, og fordi det må anses som værende af største vigtighed at sikre forsyningen af grønlandsk proviant af høj stan­dard i Grønland.

Det skal slutteligt bemærkes, at Landsstyret i øjeblikket gør sig overvejelser om eventuelle alternative indtjeningskilder for erhvervsfangere. Herunder kan nævnes betalings­jagt/trofæjagt og andre turistaktiviteter. Det skal dog bemærkes, at en satsning på nye indtjeningskilder kræver et grundigt forarbejde.

17. november 2003              UKA 2003/105

Ilaqutariit piniartukkormiut atugaasa pitsanngorsarneqarnissaat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Jens Napaattooq, Siumut).

Akissuteqaat

(Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq)

Hr. Jens Napaattooq ilaqutariit piniartukkormiut atugaasa pitsanngorsarneqarnissaat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuuteqarpoq. Siunnersuuteqarnerminut ilaatigut tunngavilersuutigai puisit amiisa akiisa nikerarnerujussuat, EU-p inatsisai kiisalu eqqissisimatitsinermik aalajangersakkat piniartukkormiut isertitaqarsinnaanerannik nalorninartorsiortitsisut. Taamaalilluni Jens Napaattooq isumaqarpoq Inatsisartut piniartukkormiut inuuniarnerminni atugarisaat oqallisigisariaqaleraat.

Aallaqqaasiutigalugu oqaatigineqassaaq Naalakkersuisut soorunami ilaliinnarsinnaammassuk piniartut piniartukkormiullu inuuniarnermikkut atukkamikkut qanoq naammaginarnerusumik atugaqalernissaat siunissami qularnaarneqarsinnaanersoq Inatsisartuni oqallisigineqarpat.

Inuussutissarsiut attatiinnarniarlugu ullumikkut piniarnermik inuussutissarsiuteqarnermut assigiinngitsunik tapiissuteqartoqartarpoq, assersuutigalugu puisit amiisa tunineqarnerinut. Taamatut tapiissuteqartarnerup ilaatigut siunertaraa piniartut piniarnermik inuussutissarsiuteqarnerminnut atatillugu naammaginakannersumik inuuniarnikkut atugaqaannarsinnaanissaat. Naalakkersuisut tapiissutit taakku appartinneqarnissaannik pilersaaruteqanngillat.

Piniarnermut tunngasut pisortatigoortumik aqunneqarneranni tapiissutit siunertaannik annertussusaannillu naliliisarneq ilaavoq. Tamatuma saniatigut nalilerneqartarpoq uumasoqatigiit ataasiakkaat qanoq pitsaanerpaamik piujuartinneqarsinnaanersut. Taamaalilluni aamma siunissami inuussutissarsiutigalugu piniarsinnaajuarnissaq qulakkiissallugu suliassaavoq pingaarutilik. Tamanna pissutigalugu aamma piffissat ilaanni pisariaqartarsinnaavoq uumasut aalajangersimasut eqqissisimatinneqartarnissaat, uumasoqatigiit pineqartut piujuartitsinissamik tunngaveqarluni iluaqutiginiarneqarsinnaaqqilernissaasa tungaannut. Pisuussutit uumassusillit piujuaannartinneqarnissaat siunertaralugu pisortatigoortumik aqutsinermut killiliussat iluanni tamatumunnga peqatigitillugu piniarnermik inuussutissarsiutillit taakkulu ilaqutaasa naammaginartunik inuuniarnerminni atugaqarnissaasa qularnaarneqarnissaa suliassatut pingaarutilerujussuartut Naalakkersuisut soorunami isigaat.

Tassunga nangissutitut oqaatigineqarsinnaavoq piniarnermik inuussutissarsiuteqarnermi aningaasaqarniarnerup inuttut atugarisanut sunniutigisartagaanik nalilersuilluni misissueqqissaarneq aallartinneqarsimasoq peqataassaammat piniartukkormiut inuuniarnerminni atugaasa qulaajarneqarnerinut ilaatigullu inuussutissarsiutip tunngavigisaasa allannguutigisinnaasaanik piniartullu inuussutissarsiornikkut tapertaralugu periarfissaannik tikkuartuisoqassalluni. Misissuinermi aamma piniarnermik inuussutissarsiuteqarnerup imminut napatinnerulersinnaaneranut periarfissat sammineqassapput. Misissuinerup 2004-p qiteqqunnerani naammassineqarnissaa naatsorsuutigineqarpoq. Naalakkersuisut siunertaraat misissuinermi angusat malitseqartinniarlugit susassaqartullu assigiinngitsut peqataaffigisaannik suliniutissat ilaatigut piniartukkormiut inuuniarnikkut atugarisaannik naammaginarnerusunik qularnaarisinnaasut suliniutiginiarlugit.

Inuussutissalerinermi EU-p inatsisai eqqarsaatigalugit erseqqissarneqassaaq tamatumani nunatta EU-p inatsisaasa ilai malimmagit inuussutissalerineq eqqarsaatigalugu pitsaassutsip qaffasissuunissaanik siunertaqarneq tunngavigalugu. EU-mut puisinik, tuttunik umimmannilluunniit nioqquteqassagutta pitsaassusissat kissaatigineqartut malittariaqarpagut, taamatullu aamma pingaaruteqarluinnarluni nunatta iluani kalaaliminernik pitsaalluinnartunik pilersuisinnaanerup qularnaarneqarnissaa.

Ilanngullugu oqaatigineqassaaq Naalakkersuisut isumaliuteqareermata inuussutissarsiutigalugu piniartut tapertarisinnaasaannik. Tassunga atatillugu assersuutigalugit taaneqarsinnaapput tammajuitsussarsiorluni piniariartitsisarnerit. Oqaatigineqassaarli aningaasanik isertitsiviusinnaasunik nutaanik aallutaqalernissaq peqqissaartumik pilersaarusiornissamik pisariaqartitsimmat.