Partiit oqaaseqaataat(IA)-1

EM 2003/114 

20. november 2003

Vilhelm Christiansen

Forslag til forespørgselsdebat om hvordan vilkårene for fangererhvervet forbedres.

(Ole Thorleifsen)

Der er blevet nedsat diverse udvalg som skal vurdere udviklingsmulighederne indenfor disse erhverv. Det er blevet nævnt, at der ikke er nedsat et separat udvalg vedrørende fangererhvervet, der skal benævnes som udvilingsudvalg for fangererhvervet, hvilket forslagsstilleren ønsker.

Fangerne føler, at de med hensyn til mulighederne for at optage lån til køb af båd som værende meget begrænsede. Dette er med til at forstærke fangernes dårlige indtægtsmuligheder, hvilket jeg vil give dig ret i.

Vedrørende mulighederne for at bestille kødprodukter pr. telefon, hvilket vi tror fangerne generelt i højere grad også vil benytte sig af i fremtiden, tror vi dog ikke det vil have særlig betydning i forholdt til at lette deres vilkår.

Mange unge der ikke bliver optaget på de forskellige erhvervsuddannelsesskoler, betyder at mange unge forsøger at ernære sig som fangere. Det er en kendsgerning, at dette i høj grad tilfældet for de unge i fangerdistrikterne, hvilket jeg vil give dig ret i.

Det foreslås, at unge fra fangerdistikterne gives mulighed for at blive optaget på en STI-skole, hvor de kan lære om fiskeri og fangst. Dette er vi fra Inuit Ataqatigiit enige i.

Det er korrekt, at fangererhvervet generelt er et truet erhverv, hvorfor der blandt befolkningen i de nævnte distrikter. Landsstyret har iværksat tiltag, der i forlængelse af fangererhvervet ændrede situation i disse år, hvor ændrede vejr- og temparaturforhold har ændret deres vilkår radikalt.

Det er et rigtigt synspunkt, at fangererhvervet skal bakkes op, så det ikke uddør helt. Vi vil bakke Landsstyret op i forhold til dette initiativ.

Der er behov for at få ansat og organiseret konsulentarbejdet i forhold til fangererhvervet, hvilket KNAPK også støtter.

Dernæst er vi enige i, at der bør nedsættes et udvalg for fangererhvervet, derfor håber vi fra Inuit Ataqatigiits side, at denne skal koordinere den samlede indsats. Der er jo i tidens løb blevet sagt mange ord i denne sal, der kan bruges som udgangspunkt i forhold til dette initiativ.

UKA 2003/114

20. november 2003

Vilhelm Christiansen

Piniartuut  inussutissarsiornikkut  atungarisaasa  qanoq  pitsangorsarneqarsinnaanerat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu siunnersuummut.

(Ole Thorleifsen)

Inuussutissarsiutit allat  ataatsimiititaliuullugit ineriartortinneqartarnerat pillugu, tamatumungalu tungatillugu piniartuunerup immikkut ataatsimiititaliuullugu  ingerlanneqanginnerarlugit suulluunniit inuunermut annermik inuussutissarsiornermut  tungassutillit  (Ineriartortittivimmik taaguutilimmik)  piniartuuneq  pillugu  tassunga  tunngasut tamaasa  pillugit  ataatsimiitita-liaqanngineranik .

Piniartut angallatitaarniartarnerminni  ullumikkut  atungassarititaasunik  mattunneqarsimasutut misingisimanerit,tamanna  ullumikkut  aningaasarsiat killeqarpallaarnerannik peqquteqartumik ilumooravit  taakkununnga ullumikkut taamaappoq.

Taamattaarlu  telefuunikkut  kalaaliminernik amingaatigisattinnik piniaannartassanersugut, ilisimallugu piniartup atortuminnik nutarterinerminni qularnanngitsumik atortassammassuk,  aamma ilumoorputit  tamanna piniartukkormiut ataatsimut isingalugit,  tamanna ulluinnarni inuunermut aaqqiiniutitut  paasineqarsinnaanngimmat.

Atuartorpassuit  atuarfinniik ilinniarfinnut ingerlaqqingitsoortut, amerlavallaarneraanerit aammalu piniarnermik inuussutissarsiuteqalersartut, tamanna aamma tungaviusumik piniartukkormiunut tuttillugu piviusuummat, ilumoornerassavakkit.

Eqqarsaatigineqarpoq  kommunit piniartoqarfimmiuusungut inuusuttunik inuussutissarsiornermut piniartuunermut aalisarnermut tunngasunik soqutigisalinnut  STI  -mi  ilinniarnissamut periarfissinnissaq tulluartuusutut  Inuit Ataqatigiinniik aqqutissaasoraarput.

Ilumoorluinnarpoq piniartuuneq nungutaalersutut ulorianartorsiormat, tassanilu inooqataasutut  pissutsit  piviusut tungavingalugit  suna siunnerfigisallugu  eqqarsartoqarmat. Naalakersuisut suliniuteqalersimapput, ukiuni makkunani aningaasatigut qanoq ilungersunartorsiornerat  pinngortitap allangorarnerata kingunerisaanik suliaqarlutik. Qujanaqisumillu kissaatiginngimmassuk piniartuunerup nungulersutut  suminginnarneqarnissaa, minnerungitsumillu piniarnermi inuussutissarsiuteqarnermi atukkat pitsanngorsarneqarnissaanik  siunertaqarpiartumik,  suliniarlutik aallartissimammata.

Piniartuunerullu  siunnersorteqarnikkut aaqqissuussamik minnerungitsumik tamanna pillugu KNAPK-miit  oqallisissiaq  Naalakkersuisut nalilersornialermassuk.

Taamatuttaaq  suleqatigiisitamik eqqarsaat iluarinarluinnarpoq  taamaammat Inuit Ataqatigiinniik neriulluarpugut suleqataarusullutalu  tamatigoortumik  pilersaarusiornissaq  anguneqarsinnaasoraarput, maannamut  piniartuuneq pillugu qaangaaniillu isummersuutit  pitsassuit  maanni inimi maannamullu qinikkani  pigineqartut  pillugit.