Akissuteqaat-1

17. november 2003              EM 2003/114

Forslag til forespørgselsdebat om hvordan vilkårene for fangererhvervet forbedres.

(Landstingsmedlem Ole Thorleifsen, Siumut).

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst)

Hr. Ole Thorleifsen har stillet forslag til forespørgselsdebat om, hvordan vilkårene for fangererhvervet kan forbedres. Han begrunder sit forslag med, at blandt andet omskiftelige vejrforhold og fangernes lave årsindkomster gør fangererhvervet til et meget anstrengende erhverv.

Det skal indledningsvis understreges, at Landsstyret, ligesom hr. Ole Thorleifsen, ikke ønsker at overlade fangererhvervet til sig selv for at uddø. Når det er sagt, skal især to forhold fremhæves. For det første ydes der til fangererhvervet en række tilskud med det formål at sikre erhvervsfangere en rimelig levestandard i forbindelse med, at de ernærer sig ved erhvervsfangst. For det andet arbejder Landsstyret med en række tiltag, som netop har til formål at forbedre vilkårene for fangererhvervet.

For så vidt angår tilskud, gives i dag en række tilskud til fangererhvervet med henblik på opretholdelse af erhvervet. For eksempel gives tilskud til indhandling af sælskind. Formålet med disse tilskud er blandt andet at sikre, at fangere kan opretholde en rimelig levestandard i forbindelse med, at de ernærer sig ved erhvervsfangst. Landsstyret har ingen aktuelle planer om nedbringelse af disse tilskud.

Udover opretholdelsen af fangererhvervet indgår der i forvaltningen af fangstområdet også en sikring af, at sunde bestande indenfor de enkelte arter bedst kan opretholdes. Kun på denne måde kan man sikre, at det også i fremtiden vil være muligt at drive erhvervsfangst. At opnå denne balance er en af Landsstyrets målsætninger på fangstområdet.

For så vidt angår tiltag, skal en igangværende analyse af fangernes socioøkonomiske forhold være med til at forbedre vilkårene for fangererhvervet. Undersøgelsen skal afdække fangererhvervets vilkår og blandt andet være med til at pege på mulige ændringer af erhvervet samt alternative erhvervsmuligheder for fangerne. For eksempel beskæftiger undersøgelsen sig med, hvordan fangererhvervet kan udvikles til et mere selvbærende erhverv. Undersøgelsen forventes udarbejdet i løbet af 2004. Landsstyret har sat som mål at følge op på undersøgelsens resultater og via en tværgående indsats arbejde med tiltag, som blandt andet kan sikre rimelige levevilkår for erhvervsfangerne og deres familier.

Det kan yderligere oplyses, at der under FM 2003 blev fremsat beslutningsforslag om at give unge, som ønsker at ernære sig som fangere og fiskere, et tilbud om uddannelse. Forslaget fik tilslutning fra Landstinget. Efterfølgende har Landsstyret, i samarbejde med KNAPK og berørte brancheskoler, iværksat et udrednings- og udviklingsarbejde, der skal resultere i fremlæggelse af forslag til en fanger- og fiskeruddannelse.

Det kan også oplyses, at der er nedsat en arbejdsgruppe, som skal udarbejde redegørelse og handlingsplan for de levende ressourcer. Landsstyret forestiller sig en arbejdsgruppe i stil med Krabbeudvalget og Hellefiskudvalget.

Endeligt skal det fremhæves, at det også er fangstpolitikkens hensigt at sikre en så hensigtsmæssig såvel faglig som økonomisk konsulentbistand til fangererhvervet som overhovedet muligt. Blandt andet omkring fangstmetoder, fangstredskaber, økonomi for den enkelte fanger og udnyttelsen samt forståelse for en bæredygtig  udvikling. For øjeblikket foreligger et oplæg fra KNAPK til nærmere vurdering i Landsstyret. Det er planen, at en redegørelse samt vurderingen vil danne baggrund for senere Landstingsbeslutning.

Hr. Ole Thorleifsen kommer i sit forslag ind på at der har været nedsat udvalg indenfor fiskeriet, som for at understrege at der også er behov for et sådant udvalg for fangererhvervet.

Jeg kan til orientering meddele at Landsstyret i den nærmeste fremtid vil blive præsenteret for et oplæg til nedsættelse af en arbejdsgruppe, med henblik på at udarbejde forslag til en generel forvaltningsplan.

Landsstyret forestiller sig at pågældende arbejdsgruppe, i stil med Krabbeudvalget og Hellefiskeudvalget, kan komme med anbefalinger til Landsstyret omkring handlingsplaner for bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer. Landsstyret forventer, at der vil foreligge en skitse til en konkret handlingsplan til sikring af en bæredygtig udnyttelse efteråret 2004.

17. november 2003              UKA 2003/114

Piniartut inuussutissarsiornikkut atugarisaasa qanoq pitsanngorsarneqarsinnaanerat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Ole Thorleifsen, Siumut).

Akissuteqaat

(Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq)

Hr. Ole Thorleifsen piniartut inuussutissarsiornikkut atugarisaasa qanoq pitsanngorsar-neqarsinnaanerat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuuteqarpoq. Siunnersuumminut ilaatigut tunngavilersuutigaa pinngortitap allanngorarnerata piniartullu ukiumut aningaasarsiaasa appasinnerisa piniarnermik inuussutissarsiuteqarneq ilungersunartorsiortikkaat.

Aallaqqaasiutigalugu erseqqissarneqassaaq Naalakkersuisut, soorlu aamma hr. Ole Thorleifsen taama isumaqartoq, kissaatiginngimmassuk piniartuunerup nungulersutut sumiginnar-neqarnissaa. Taama oqareerlunga pissutsit marluk erseqqissassavakka. Siullermik ullumikkut piniarnermik inuussutissarsiuteqarnermut tapiissuteqartoqartareerpoq siunertaralugu piniartut piniarnermik inuussutissarsiuteqarnerminnut atatillugu naammaginakannersumik inuuniarnikkut atugaqaannarsinnaanissaat. Aappaattut Naalakkersuisut suliniutinik assigiinngitsunik aallartitsereerput piniarnermik inuussutissarsiuteqarnermi atukkat pitsanngorsarneqarnissaannik siunertaqarpiartunik.

Inuussutissarsiut attatiinnarniarlugu ullumikkut piniarnermik inuussutissarsiuteqarnermut assigiinngitsunik tapiissuteqartoqartarpoq, assersuutigalugu puisit amiisa tunineqarnerinut. Taamatut tapiissuteqartarnerup ilaatigut siunertaraa piniartut piniarnermik inuussutissarsiuteqarnerminnut atatillugu naammaginakannersumik inuuniarnikkut atugaqaannarsinnaanissaat. Naalakkersuisut tapiissutit taakku appartinneqarnissaannik pilersaaruteqanngillat.

Piniarnermik inuussutissarsiuteqarnerup saniatigut piniarnermut tunngasut pisortatigut aqunneqarneranni aamma qularnaarniarneqarpoq uumasoqatigiit iluaqutiginiarneqarsinnaasut qanoq pitsaanerpaamik piujuaannartinneqarsinnaanersut, aatsaammi taamaaliornikkut aamma siunissami piniarneq inuussutissarsiutaasinnaammat. Piniagassat piniartullu taama oqimaaqatigiissinneqarnissaat Naalakkersuisut piniarneq eqqarsaatigalugu anguniagaasa ilagaat.

Suliniutit nutaat eqqarsaatigalugit piniarnermik inuussutissarsiuteqarnermi aningaasaqarniarnerup inuttut atugarisanut sunniutigisartagaanik nalilersuilluni misissueqqissaarneq peqataassaaq piniarnermik inuussutissarsiuteqarnermut atugassarititat pitsanngorsarnerinut. Misissunikkut piniarnermik inuussutissarsiuteqarnermut atugassarititat qulaajarneqassapput ilaatigullu inuussutissarsiutip tunngavigisaasa allannguutigisinnaasaanik piniartullu inuussutissarsiornikkut tapertaralugu periarfissaannik tikkuartuisoqassalluni. Misissuinermi aamma piniarnermik inuussutissarsiuteqarnerup imminut napatinnerulersinnaaneranut periarfissat sammineqassapput. Misissuinerup 2004-p qiteqqunnerani naammassineqarnissaa naatsorsuutigineqarpoq. Naalakkersuisut siunertaraat misissuinermi angusat malitseqartinniarlugit susassaqartullu assigiinngitsut peqataaffigisaannik suliniutissat, ilaatigut piniartukkormiut inuuniarnikkut atugarisaannik naammaginarnerusunik qularnaarisinnaasut, suliniutiginiarlugit.

Ilanngullugu aamma ilisimatitsissutigineqarsinnaavoq 2003-mi upernaakkut Inatsisartut ataatsimiinneranni aalajangiiffigisassatut siunnersuutigineqarmat inuusuttut piniarnermik aalisarnermillu inuussutissarsiutitaarniartut ilinniartitaanissaminnut periarfissinneqassasut. Siunnersuut Inatsisartunit ilalerneqarpoq. Tamatuma kingorna Naalakkersuisut, KNAPK qitiusumillu ilinniarfiit attuumassutillit suleqatigalugit, qulaajaanermik ineriartortitsinermillu aallartitsisimapput, piniartumut aalisartumullu ilinniartitaanermut siunnersuummik saqqummiussinermik inerneqartussamik.

Kiisalu erseqqissarneqassaaq piniarnermut tunngasutigut naalakkersuinikkut ingerlatsinermi aamma siunertaammat piniarnermik inuussutissarsiuteqarneq sapinngisamik naapertuunnerpaamik suliatigut aningaasatigullu, ilaatigut piniariaatsit, piniutit, aningaasaqarniarneq kiisalu piujuartitsinissamik tunngaveqarluni iluaquteqarniarnissap paasineqarnissaanut, siunnersorteqarnikkut qularnaariffigineqassasoq. Tamanna pillugu KNAPK-mit oqallisissiaq massakkorpiaq Naalakkersuisuni sukumiinerusumik nalilersorneqarpoq.

Hr. Ole Thorleifsenip siunnersuummini aalisakkat assigiinngitsut pillugit ataatsimiititalianik pilersitsisarsimaneq ilanngullugu eqqaavaa, oqaatiginiarlugulusooq piniarneq eqqarsaatigalugu aamma taamaattumik pisariaqartitsisoqartoq.

Ilisimatitsissutigisinnaavara piffissami qaninnermi Naalakkersuisut isummernissamut tunngavissiamik saqqummiivigineqarumaarmata suleqatigiissitamik pilersitsinissamik iluaquteqarniarnermik aqutsinermut tamatigoortumik pilersaarummik siunnersuusiortussamik.

Naalakkersuisut takorloorpaat ataatsimiititaliamik pilersitsisoqarsinnaasoq, saattuat aamma qalerallit pillugit ataatsimiititaliaasimasutuulli, pisuussutit uumassusillit piujuartitsinissamik tunngaveqarluni iluaqutigineqarnissaannut iliuusissatut pilersaarutit eqqarsaatigalugit Naalakkersuisunut kaammattuuteqartussamik. Naalakkersuisut naatsorsuutigaat piujuartitsinissamik tunngaveqarluni iluaquteqarniarnissaq qularnaarniarlugu iliuusissatut pilersaarut tigussaasoq 2004-mi ukiakkut piareersinnaassasoq.