03EM/01.25.01-44 Siulersuisuni/komitiini ilaasortassanik toqqaasarneq pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut. (Inatsisartuni ilaasortaq Per Berthelsen, Demokraatit)

1. august 2003 EM 2003/44

I medfør af § 35 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende forslag til forespørgselsdebat:

Forslag til forespørgselsdebat om udpegning af bestyrelsesmedlemmer i bestyrelser/komiteer.

(Landstingsmedlem Per Berthelsen, Demokraterne)

Begrundelse:

Det er en gængs opfattelse, at en centrering af for megen magt hos en eller få personer er uheldigt, da de øvrige personer, som er afhængig af deres afgørelser, meget let kan komme ind i et uheldigt afhængighedsforhold til dem. At det er problematisk er uomtvisteligt, og hvilke konsekvenser det medfører, behøver jeg vist ikke at uddybe nærmere. Derfor vil det være relevant med en debat, hvordan problemet kan minimeres.

Grønland er en lille befolkning på knapt 57.000 indbyggere. Derfor er faren for magtkoncentration absolut til stede, og hvis man kombinerer det forhold med, at snart sagt alle kender alle indenfor et specifikt fagområde, er det meget nemt at komme i et afhængighedsforhold til en magtfuld person.

Lad os tage et eksempel for at eksemplificere problemstillingen: Uddeling af forskningsmidler. I Grønland er der fortrinsvis to organer, hvor hovedparten af alt grønlandsforskning får støtte fra, hvilket er KVUG og Forskningspuljen, som administrativt henhører under KIIIP (se Bilag 1). Der er præcis fire personer som går igen i begge bestyrelser eller bedømmelseskomiteer, og i den sidstnævnte er det udelukkende de fire personer, der er repræsenteret i bedømmelseskomiteen. Og magten bliver endnu mere koncentreret, idet de fire personer repræsenterer hvert deres område: Humaniora, samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab og naturvidenskab. I den sammenhæng må det formodes, at de forholder sig nogenlunde i ro, når der bliver behandlet en ansøgning fra et andet område end deres egen.

Sådan en koncentrering af magten indenfor forskning er særdeles uheldigt, da der er en overvejende sandsynlighed for i et så lille land som Grønland, at andre motiver end de strengt faglige, vil komme med i bedømmelsen. Eksempelvis kunne man godt forestille sig, at personer, der udtaler sig kritisk om systemet i Grønland, at deres ansøgninger ikke vil nyde fremme.

Hvis man vurderer hvilke personer, der har fået tildelt støtte hidtil gennem årene, vil man kunne iagttage, at der både er særdeles nære familiemedlemmer blandt de støttetildelte, samt kollegaer, de har arbejdet tæt sammen med.

Det er ikke en kritik af hver enkelt projekt, men det virker mistænkeligt og besynderligt, at medlemmerne i bestyrelsen eller bedømmelseskomiteen har så tætte relationer til de ansøgere, der modtager støtte. For at undgå mistænkeliggørelsen – eller i hvert fald reducere den, vil det være en god ide, hvis Landstinget kunne debattere, hvilken form og indretning et sådant bedømmelsessystem kunne have. Fra Demokraternes side er vi åbne overfor muligheder, hvordan vi kan reducere graden af afhængigheden mellem ansøgerne, og de personer, som skal vurdere ansøgningerne.

Efter Demokraternes opfattelse bør minimum følgende kriterier ligge til grund for udpegning af bestyrelsesmedlemmer:

Punkt 1.Det bør ikke være muligt, at de selv samme personer kan sidde i flere bestyrelser indenfor det samme område. Punkt 2. Det bør efterstræbes, at der sidder eksterne medlemmer i en bestyrelse, så man på den måde sikrer en større uafhængighed. Angående ovennævnte forskningsbestyrelser bør de udpege en ekstern medlem, som eksempelvis kunne være en akademisk repræsentant fra erhvervslivet. Punkt 3. Efterstræbe større ligestilling blandt kønnene, når der udpeges medlemmer til bestyrelserne. Vedrørende forskningsbestyrelserne er det i dag udelukkende mænd, som er udpeget fra Grønland, der sidder i bestyrelserne/ bedømmelseskomiteerne.

Jeg ser frem til en god debat.

Kommissionen for videnskabelige undersøgelser i Grønland (de grønlandske medlemmer)

Kommissionsformand

Ole Marquardt

Repræsentant for humaniora

Daniel Thorleifsen

Repræsentant for samfundsvidenskab

Birger Poppel

Repræsentant for sundhedsvidenskab

Gert Mulvad

Repræsentant for levende ressourcer

Klaus H. Nygaard

Repræsentant for ikke-levende ressourcer

Hans K. Schønwandt

Bedømmelseskomiteen for uddeling af midler fra forskningspuljen (KIIIP)

Repræsentant for humaniora

Ole Marquardt

Repræsentant for samfundsvidenskab

Birger Poppel

Repræsentant for sundhedsvidenskab

Gert Mulvad

Repræsentant for naturvidenskab

Klaus H. Nygaard

1. august 2003 UKA 2003/44

Inatsisartut Suleriaasianni § 35 naapertorlugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

Siulersuisuni/komitiini ilaasortassanik toqqaasarneq pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Inatsisartuni ilaasortaq Per Berthelsen, Demokraatit)

Inuup ataatsip inuilluunniit ikittunnguit pissaaneqarpallaalertarnerat pitsaanngitsutut isigineqartarpoq, inuimmi allat inuit taakku aalajangigaannit naatsorsuutigisaqartut taakkuninnga pitsaanngitsumik isumalluuteqarpallaalersinnaammata. Tamanna ajornartorsiutitaqarmat qularutissaanngilluinnarpoq, qanorlu kinguneqartarnersoq erseqqinnerusumik itisilertariaqarunanngilara. Taamaattumik ajornartorsiutip qanoq annikinnerulersinneqarsinnaanera pillugu oqallinnissaq pissusissamisuussaaq.

Kalaallit Nunaat taamaallaat 57.000-iinnangajannik innuttaqarpoq. Taamaammat inuit ilaasa pissaaneqarpallaalersinnaanerat aarleqqutissaavoq suliaqarfimmilu immikkuullarissumi kikkut tamarmik ilisarisimanerannut tamanna sanilliukkaanni inummik pissaaneqarpallaamik isumalluuteqalernissaq ajornanngitsuararsuussaaq.

Tamanna erseqqissarniarlugu assersuuteqariarta: Ilisimatusarnermi aningaasaliussanik agguaassisarneq. Kalaallit Nunaannut tunngasumik ilisimatusarnermik ingerlatsisut nunatsinni ingerlatsivinnit marluusunit amerlanertigut tapiiffigineqartarput, tassaasunit KVUG aamma ilisimatusarnermut tapiissutit KIIIP-ip ataani aqunneqartut (takuuk ilanngussaq 1). Siulersuisuni naliliisartutulluunniit komitiini marluusuni tamani inuit ilaasortat sisamat taakkorpiaat ilaasortaapput, kingullertullu taaneqartumi inuit sisamat taakku taaneqartut kisimik naliliisartutut komitiimi ilaasortaapput. Pissaanermillu tigumminnittut suli ikinnerulerput, inuimmi ilaasortaasut tamarmik immikkut sammisarisaminnut sinniisorineqarmata: Inunnut tunngatillugu ilisimatusarneq, inuiaqatigiilerinermut, peqqissutsimut pinngortitamullu ilisimatuussutsimut tunngasut. Taakkununnga tunngatillugu ilimagineqartariaqarpoq nammineq sinniisuuffigisamik avataaniittunit qinnuteqaatit suliarineqaleraangata eqqissisimakannernerusartut.

Ilisimatusarnermut tunngatillugu pissaanerup inunnut taama ikitsigisunut eqiterneqarsimanera pitsaanngilluinnarpoq, nunatsitummi taama inukitsigisumi suliaqarfinnut tunngatillugu tunngaviit pivallaarnagit tunngaviit allat nalilersuinermi tunngaviutinneqarnissaat ilimanarnerummat. Assersuutigalugu inuit nunatsinni aaqqissuussaanermik isornartorsiuisut qinnuteqaataasa pitsaasumik pineqannginnissaat takorloorluarneqarsinnaavoq.

Ukiut ingerlanerini manna tikillugu inuit tapiissutisisarsimasut qimerlooraanni takuneqarsinnaavoq tapiissutinik pissarsisut ilaat tassaasut qanittuaqqamik ilaquttat kiisalu suleqatit, taakku qanittuaqqamik suleqatigisimasaat.

Tamatumani ingerlatat ataasiakkaat isornartorsiorneqanngillat, siulersuisunili naliliisartutulluunniit komitiimi ilaasortat qinnuteqaateqartunut tapiissutinik pissarsisunut taamak qanitsigisumik attuumassuteqarnerat pasinarlunilu eqqumiiginarpoq. Pasinarsaaneq pinngitsoortinniarlugu - imaluunniit annikillisinniarlugu - taamatut aalajangeriaatsimik aaqqissuusinerup qanoq iluseqarlunilu aaqqissuussaanissaa Inatsisartunit oqallisigineqarsinnaappat pitsaasuussaaq. Qinnuteqartut qinnuteqaatinillu naliliisartut akornanni isumalluuteqarnerup qanoq annikillisinneqarsinnaaneranut periarfissat Demokraatinit ammaffigaagut.

Demokraatit isumaat malillugu siulersuisuni ilaasortassanik toqqaanermi piumasaqaatit uku minnerpaamik tunngviusariaqarput:

Immikkoortoq 1. Immikkoortup ataatsip iluani inuit taakkorpiaat siulersuisuni arlalinni ilaasortaasinnaasariaqanngillat. Immikkoortoq 2. Avataaneersut siulersuisuni ilaasortaasarnissaat anguniarneqartariaqarpoq, taamaaliornikkut arlaannaannulluunniit attuumassuteqannginnissaq qulakkeerneqarsinnaaneroqqullugu. Ilisimatusarneq pillugu siulersuisunut siuliani taaneqartunut tunngatillugu ilaasortamik avataaneersumik toqqaasariaqarput, taannalu assersuutigalugu tassaasinnaavoq ilinniagartooq inuussutissarsiornermik ingerlataqartunit sinniisuusoq. Immikkoortoq 3. Siulersuisuni ilaasortassanik toqqaanermi arnat angutillu annertunerusumik naligiissinneqarnissaasa anguniarnissaa. Ilisimatusarneq pillugu siulersuisunut tunngatillugu siulersuisuni/naliliisartutut komitiini ilaasortat nunatsinnit toqqagaasut tamarmik angutaapput.

Oqallilluarnissaq qilanaaraara.

Kommissionen for videnskabelige undersøgelser i Grønland (Kalaallit Nunaanniit ilaasortat)

Kommissionip siulittaasua

Ole Marquardt

Humaniora’mit sinniisuutitaq

Daniel Thorleifsen

Inuiaqatigiinni ilisimatusaatilinnit sinniisuutitaq

Birger Poppel

Peqqinnissamut ilisimatusaatilinnit sinniisuutitaq

Gert Mulvad

Isumalluutinik uumassusilerisunit sinniisuutitaq

Klaus H. Nygaard

Isumalluutinik uumassuseqanngitsulerisunit siiniisuutitaq

Hans K. Schønwandt

Humaniora’mit sinniisuutitaq

Ole Marquardt

Inuiaqatigiinni ilisimatusaatilinniit sinniisuutitaq

Birger Poppel

Peqqinissamik ilisimatusaatilinnit sinniisuutitaq

Gert Mulvad

Pinngortitap pissusiinik ilisimatusaatilinnit sinniisuutitaq

Klaus H. Nygaard