Akissuteqaat

5. december 2003                             EM 2003/44 <.xml:namespace prefix = o ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:office" /.>

 

 

Forslag til forespørgselsdebat om udpegning af bestyrelsesmedlemmer i bestyrel­ser/komiteer.

Landstingsmedlem Per Berthelsen, Demokraterne).

 

 

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

 

 

Forslagsstilleren begrunder sit forslag til forespørgselsdebat med risikoen for koncentrering af magt og misbrug af denne i et land med en lille befolkning på knap 57.000 mennesker.­ Uddeling af forskningsmidler fra Kommissionen for Viden­skabelige Under­søgelser i Grønland (KVUG) og bedømmelsesudvalget for Hjemmestyrets forsk­ningspulje benyttes som eksempel.

 

Landsstyret vil indledningsvis gøre rede for, hvilke opgaver Kommissionen og bedømmelsesudvalget har, og hvordan de er sammensat.

 

Kommissionen hører under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og er et rådgi­vende organ for den danske forskningsminister og det grønlandske landsstyremedlem for forsk­ning. KVUG har en initiativ- og fondsfunktion og en rådgivningsfunktion. KVUG består af en formand, udpeget af forsk­ningsministeren og landsstyremedlemmet i fællesskab samt 10 medlemmer, hvoraf 5 kommer fra dansk side og 5 fra grønlandsk side. Medlemmerne skal ha­ve forskningsfaglig indsigt og have kendskab til grønlandske forhold. Mere end halvdelen af medlemmerne skal være anerkendte for­skere på internationalt niveau. Der er altså tale om for­skere på seniorforskerniveau.

 

Forslagsstilleren har korrekt anført de grønlandske medlemmer af KVUG på bilag 1 til forslaget om fore­spørgselsdebat. Jeg kan i øvrigt nævne, at Kommissionen skal nybeskikkes pr. 1.3.2004, hvor jeg forventer at ca. halvdelen af medlemmerne udskiftes.

 

Bedømmelsesudvalget for ansøgninger til Hjemmestyrets forskningspulje er udpeget af lands­styremedlemmet for forskning med opgave at afgive indstilling om ansøgninger til forsk­nings­puljen. Begrundelsen for at nedsætte et bedømmelsesudvalg er at sikre en forskningsfaglig be­dømmelse af ansøgningerne, og at holde det såkaldte "armslængde" princip mellem politi­kere/administratorer og forskere, således at alene forskningsfaglige hensyn indgår i bedømmel­sen af ansøgningerne. Da ansøgninger fra alle faglige hovedområder kan indsendes, består ud­valget af seniorforskere fra de forskellige hovedområder. Der er således tale om personer, som er udpeget eksternt. De almindelige habilitetsregler følges naturligvis ved bedømmelsen, såle­des at ingen medlemmer deltager i bedømmelse af ansøgninger, hvori de selv har part, eller er indsendt af familiemedlemmer.

 

Udvalgets bedømmelse af ansøgninger foretages på baggrund af et sæt offentliggjorte kriterier, som er vedtaget af Landsstyre og Landsting i forbindelse med den eksisterende Forsk­ningspoli­tiske redegørelse og handlingsplan.

 

Forskningsstatistik for Grønland viser, at størsteparten af den grønlandske forskning er egenfi­nansieret, d.v.s. kommer fra det budget, som forskningsinstitutionerne får gennem finansloven. Med hensyn til den eksterne finansiering har de største bidragsydere været Miljø- og Ener­gimi­nisteriet (ca. 25%), Det naturvidenskabelige Forskningsråd (ca 15%) og Nordisk Ministerråd (ca.15%). KVUG og forskningspuljen bidrager med hver 10%. Der er således ikke tale om, at hovedparten af støtten til grønlandske forskningsprojekter kommer fra KVUG og forskningspuljen.

 

Netop fordi, at Grønland har en lille befolkning, er antallet af personer med seniorforsker-kvalifikationer ligeledes meget lille. Det er derfor nødvendigt at trække på de samme personer i forskellige sammenhænge. Landsstyret mener dog, at de kriterier, der lægges til grund for bedømmelse af ansøgninger, og den sammensætning forskningfinansieringen har, medvirker til at minimere risikoen for misbrug af magt. Landsstyret kender ikke til tilfælde, hvor et problem om magtmisbrug har været rejst.

 

Landsstyret skal understrege, at et af Landsstyrets vigtigste forskningspolitiske mål er at få uddannet flere grønlandsk forskere, hvilket på sigt vil give et større udvalg at vælge imellem.

 

Landsstyret vil ved fremtidig udpegning af medlemmer i overensstemmelse med gældende regler herom bestræbe sig på at opnå en større ligestilling mellem kønnene.

 

 

Med disse ord ønsker jeg Landstinget en god debat.

 

 

 

 

 

 

05. december 2003                            UKA 2003/44<.xml:namespace prefix = o ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:office" /.>

 

 

Siulersuisuni/komitiini ilaasortassanik toqqaasarneq pillugu apeqquteqaat aallaavigalu­gu oqallinnissamik siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Per Berthelsen, Demokraatit).

                       

 

Akissuteqaat

(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersui­soq)

 

 

Siunnersuuteqartup oqallinnissamut siunnersuunni tunngavilersorpaa oqarluni nunami maani inuiaqatigiit 57.000-iinnaanerat eqqarsaatigalugu pissaanerup inunnut ikittunnguaannarnut katersorneqarsinnaanerata aarlerinaateqarsinnaanera aammalu atornerlunneqarsinnaanera. As­sersuutitut Kalaallit Nunaanni Ilisimatuussutsikkut Misissuisarnerni Ataatsimiititaliarsuarmit aammalu Namminersornerullutik Oqar­tussat ilisimatusarnissamut aningaasaataannut naliliisar­tunit ilisimatusarnissamut aningaasanik agguaassisarneq atorneqarpoq.

 

Aallaqqaammut Naalakkersuisut nassuiaateqarfigeqqaarallassavaat Ataatsimiititaliarsuup nali­liisartullu suliassaat suunersut, aammalu qanoq taakkua katitigaanersut.

 

Ataatsimiititaliarsuaq Ilisimatusarneq, Teknologi Ineriartortitsinerlu pillugit Ministereqarfiup ataani inissisimavoq, aammalu qallunaat ilisimatusarnermut ministeriannut Kalaallillu Nu­naanni ilisimatusarnermut Naalakkersuisumut siunnersuisuusartussaalluni. Ataatsimiititaliarsu­aq taanna suliniuteqartarnissanik suliaqartartussaatitaallunilu aningaasaateqarfittut atuuppoq, aammalu siunnersuisutut atuuffeqarluni. Siulittaasoqarpoq ilisimatusarnermut ministerimit Naalakkersuisunullu ilaasortamit peqatigiilluni toqqagaasimasumik, kiisalu qulinik ilaasorta­qarluni, taakkunanngalu tallimat qallunaanit tallimallu kalaallinit toqqagaapput. Ilaasortat ilisi­matusarnermi ilisimasassanik paasisimannittuusussaapput, aammalu Kalaallit Nunaanni pissut­sinik ilisimaarinnittuusussaallutik. Ilaasortat affaat sinnerlugit tassaasussaapput ilisimatuut silarsuarmioqatigiit qaffasissuserititaat naapertorlugit akuerisaasut. Tassaasussaatitaallutik ili­simatuut misilittagaqarlualersimasut.

 

 

Oqallinnissamut siunnersuummut ilanngussaq 1-imi Ataatsimiititaliarsuarmut kalaallit ilaasor­tai eqqortumik siunnersuuteqartup nalunaarsorsimavai. Aammattaaq oqaatigissavara Ataatsi­miititaliarsuaq nutaamik marsip aallaqqaataani 2004-mi ivertinneqaqqittussaammat, taamanik­kussamullu Naalakkersuisut naatsorsuutigivaat ilaasortat affaasa missaasa taarserneqarumaar­nissaat.

 

Namminersornerullutik Oqartussat ilisimatusarnermut aningaasaateqarfiannut qinnuteqaataa­sartut pillugit naliliisartut Ilisimatusarnermut Naalakkersuisumit toqqagaasarput, taassumalu suliassarisarpaa ilisimatusarnermut aningaasaateqarfimmut qinnuteqaatit pillugit inassuteqaate­qartarnissaq. Naliliisartunik pilersitsinermut tunngavigineqartoq tassaavoq qinnuteqaatit ilisi­matusarnerup tungaanit isigalugu ilisimasassatigut naliliivigineqartarnissaat, aammalu qinik­kat/aqutsisut ilisimatusartullu akornanni imminut ungasissuseqarnissamik taaneqartartup attan­neqarnissaa eqqarsaatigalugu, taamaalilluni ilisimatusarnissami ilisimasassanut tunngassute­qartut qinnuteqaatinik naliliiniarnermi kisimik isiginiarneqartaqqullugit. Ilisimasassanit pi-ngaarnernit qinnuteqaatit tamarmik nassiunneqartarsinnaatitaammata, ataatsimiititaliaq ilaasor­taqartinneqarpoq suliassaqarfinnit pingaarnernit assigiinngitsunit seniorforskeritut taaneqartar­tunit. Tassalu taakkua avataani toqqarneqartarput. Peqataasinnaatitaanermut malittarisassat nalinginnaasut soorunami naliliiniarnermi malinneqartarput, taamaalillutik ilaasortat qinnute­qaatinut nammineerlutik peqataaffigisaminnut naliliiniartarnernut peqataasussaatitaasaratik, ima­luunniit qinnuteqaatinut ilaquttamik ilaannit nassiunneqarsimasunut peqataasussaatitaa­saratik.

 

Ataatsimiititaliap qinnuteqaatinik naliliiniartarnera ingerlanneqartarpoq malittarisassaatitaasut tamanut tusarliunneqarsimasut tunngavigalugit, malitassarititaasullu taakkua Ilisimatusartarnis­saq pillugu nalunaarusiamut iliuuserineqartartussatullu pilersaarummut piusumut atatillugu Naalakkersuisunit Inatsisartunillu akuerineqarsimasuupput.

 

Kalaallit Nunaanni ilisimatusarneq pillugu naatsorsueqqissaarutit takutippaat Kalaallit Nu­naanni ilisimatusarnerup annerpaartaa nammineerluni aningaasalersortuusartoq, tassa imaap­poq ilisimatusarfiit aningaasanut inatsit aqqutigalugu pissarsiarisimasaasigut missingersuute­qarfigineqartarluni. Avataanit aningaasaliivigineqartarneq eqqarsaatigalugu aningaasaleeqataa­sartut tassaasarsimapput Avatangiisinut Nukissiutinullu ministereqarfik (25%-ip missaani), Det naturvidenskabelige Forskningsråd (15%-ip missaani) aamma Nunat Avannarliit Minister­rådiat (15%-ip missaani). Kalaallit Nunaanni Ilisimatuussutsikkut Misissuisarnerni Ataatsimii­titaliarsuaq aamma ilisimatusarnissamut aningaasaateqarfik ­tamarmik immikkut 10%-inik ta­piissuteqartarput. Tas­salu imaanngilaq ilisimatusarnermut suliniutiginiakkanut tapersiissutaa­sartut annersaasa ataatsimiititaliarsuarmeersuusarnerat ilisimatusarnissamullu aningaasaateqar­fimmeersuusarnerat.

 

 

Kalaallit Nunaanni inuit ilumut ikittunnguummata inuit misilittagaqalersimallutik ilisimatusar­nermik piginnaasallit amerlassusiat annikitsuaraannannguuvoq. Taamaattumik pisariaqartarpoq assigiinngitsunut atatillugu inuit taakkorpiaat aamma atorniarneqartarnerat. Kisianni Naalak­kersuisut isumaqarput malitassarititaasut qinnuteqaatinik nalilersuinermut tunngaviliunneqar­tartut aammalu ilisimatusarnissamut aningaasaliissutaasartut katitigaanerisa pissaanermik ator­nerluinissamut aarlerinaatit annikinnerpaaffissaminniilersitseqataaffigigaat. Naalakkersuisut ilisimasaqanngillat pissaanermik atornerluisoqarsimanera pillugu ajornartorsiummik taakkar­suisoqarsimaneranik.

 

Naalakkersuisut erseqqissassavaat ilisimatusarneq pillugu Naalakkersuisut anguniagaasa pingaarnerpaat ilagimmassuk kalaallinik ilisimatusartartussanik amerlanerusunik ilinniartitsiso­qarnissaa, ungasinnerusoq isigalugu qinigassat amerlaneruleqqullugit.

 

Siunissami ilaasortanik toqqaasarnermi Naalakkersuisut arnat angutillu annertunerusumik nali­giissitaanissaat anguniarlugu malittarisassat tamakkununnga atuuttut naapertorniartassavaat.

 

Taamatut oqaaseqarlunga Inatsisartut oqallilluarnissaannik kissaappakka.