03EM/01.25.01-75 Pitsanngorsaanissaq siunertaralugu qitornaminnik kisimiillutik pilersuisuusut inuuniarnikkut atugaat... (Inatsisartuni ilaasortaq Ruth Heilmann, Siumut)

13. oktober 2003 EM 2003/75

I medfør af § 35 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende forsalg til forespørgselsdebat:

Forslag til forespørgselsdebat om at drøfte levevilkårene for enlige forsørgere med henblik på at skabe forbedringer.

(Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut)

Begrundelse:

Når familieforsørgere begge har arbejde, eller når den ene er hjemmegående og tager sig af det hjemlige arbejde, og når familien internt har fastsat dette, bliver vilkårene lettere; dette er ikke alene sundt for den enkelte, men er vigtig for familien. Livsværdier og virkninger af disse opleves som værende lette at bære ved opdragelse ved fælles hjælp i familien, hvorved en person klart mærker lykke og selvværd samt er med til at bære samfundsbyrderne fuldt ud.

Hos flere enlige og eneforsørgere opleves dette anderledes, for blandt os i samfundet er der enlige, der kæmper for at få hverdagen til at hænge sammen, som er ene om opdragelsen og forsørgelsen af børn, eller som er ved at etablere sig som eneforsørgere. Vi ved imidlertid og hører om at de, der lever under sådanne vilkår, har det hårdt, men at der også blandt disse er nogen, der tager deres status som givet, og da denne tingenes tilstand i samfundet har været gældende gennem lang tid, anser man bl.a. tingene som givet, og at dette vil fortsætte uforandret fremover, hvorfor disse tilstande ikke rigtig bliver drøftet.

Der er opstået et behov for at få statistisk dokumentation for, hvilke forhold disse lever under i samfundet. Det vil være interessant at høre nærmere herom, samt at virkningerne for samfundet bliver belyst nærmere.

Der skal en erkendelse til, at disse enlige forsørgere og opdragere har det meget hårdt, især når de har forsørgerbyrden for flere, sker der ikke en debat af i samfundet om, hvorledes vilkårene kan gøres lettere.

Når det drejer sig om diverse tilskudsmuligheder for familier samt boligtilskud, er metoden den, at indtægtstørrelsen hos husstanden er afgørende for hvor stort et tilskud der kan ydes, og hvor også antallet af børn kan være afgørende. Imidlertid tænkes der ikke på at forsørgeren er enlig, og hvor mange personer forsørgelsen omfatter.

Når der fastsættes uddannelsestilskud synes man ikke at tage højde for, om der nu er tale om en enlig forsørger.

Når der tales om problembørn i folkeskolen, er det selvfølgelig ikke alle børn det gælder, for der er nogen der klarer sig ganske godt, men der kan være flere børn med problemer, hvis opdragelse varetages af en enlig. Hvis det er tilfældet bør der gives information om disse, da det ikke synes at være tilfældigt, at disse bliver konstateret.

Der kan nævnes endnu flere eksempler, men forslaget er klart:

At forholdene for enlige forsørgere bør analyseres, samt at det analyseres, på hvilken måde samfundet kan gøre vilkårene lettere for disse.

13. oktober 2003 UKA 2003/75

Inatsisartut Suleriaasianni § 35 naapertorlugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

Pitsanngorsaanissaq siunertaralugu qitornaminnik kisimiillutik pilersuisuusut inuuniarnikkut atugaat oqallisigineqarsinnaaqqullugit apeqquteqaat allaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Inatsisartuni ilaasortaq Ruth Heilmann, Siumut)

Tunngavilersuut:

Ilaqutariinni pilersuisut tamarmik suliffeqaraangamik, imaluunniit aapparisaq angerlarsimaannarluni angerlarsimaffimmilu suliassat aallunneqarnissaat isumagisimagaangagu, taamatut ilaqutariit iluanni aalajangiussisimasoqartillugu,inuuniarnikkut atugarisaat oqinnerusarput, tamanna inummut peqqinnaannarani ilaqutariinnut pingaaruteqarpoq.Taamatut ikioqatigiilluni perorsaanikkut aamma inuunerup pingaarutai sunniutaalu ilaqutariit akornanni oqitsumik misigineqartarmata, taamaalilluni inuup pilluarluni naleqartutullu misigilluarluni inuiaqatigiinni nammaqataallunilu peqataanini tamakkiisumik piffissaqarfigisani malugilluarsinnaasarlugit.

Kisermaajusunilu pilersuisuuniartuni arlaqartuni tamanna allatut misigineqartarpoq, Inuiaqatigiinnimi ilaqarpugut kisermaajusunik angerlarsimaffimmi ilungersoqalutik napatitsiniartunik, meeqqaminnik kisimiillutik perorsaaniarlutillu pilersuisunik, pilersuinialersimasuniluunniit. Nalunngilarpulli tusartarlutigulu taamatut atugaqartut oqitsorsiunngittaqisut, kisiannilu aamma taamatut inissisimanertik ilarpassuisa taamaattussaannartut isigisinnaasaraat, tamannalu  inuiaqatigiinni ingerlaaseq atorneqartoq sivisuumik atuunnikuummat ilaatigut taamaattussaannartut isigineqartoq, taamatullu ingerlanneqartuarumaartoq,annerusumillu oqaluuserineqassanani.

Ersarinnerusumik paasisaqarfigerusunnarsivoq, inuiaqatigiinni taamatut atugaqartut kisitsisinngorlugit takussutissaqartinneqalernissaat.Tamanna soqutiginartuuvoq paasisaqarfiginerussallugu, aamma qanoq inuiaqatigiinni sunniutai eqqarsaatigalugit qulaajarneqarnissaat.

Tassami nassuerutigineqartariaqartoq unaavoq taamatut kisermaajusut pilersuiniarnertik perorsaaniarnertilluunniit assut oqimaatsorsiutigisarmassuk, pingaartumik arlalinnik pilersugaqaraangamik, annerusumillu tamanna inuiaqatigiinni oqaluuserineqarneq ajorluni, qanoq aamma tassuunakkut oqilisaassisoqarsinnaanera siunertaralugu.

Arlaatigut ilaqutariinnut tapiissutit pineqaraangata aamma ineqarnermut tapiissutit, illoqutigiinni isertitaqassuseq aallaavigalugu qanoq atsigisumik tapiiffigitissinnaanermik aalajangersagaqarneq  periusaavoq, aamma tassani meerartaqassuseq aallaavigineqarsinnaasarpoq, eqqarsaatigineqarnerli ajorpoq pilersuisup kisimiittuunera, qanorlu amerlatigisunik pilersugaqarnera.

Ilinniartuunersiat aalajangersaavigineqaraangata apeqqutaatinneqartarunanngilaq pilersuisoq aamma kisimiittuunersoq.

Atuarfimmi meeqqat ajornartorsiutaasut pineqaraangata, soorunami tamarmiunngitsut ilaqartarmatami aamma ajunngilluinnartumik ingerlasunik, ilaannikulli eqqaaneqartarpoq meeqqat kisimiittumit ilaatigut aallaaveqartumik perorsarneqartut ajornartorsiuteqartut arlaqarnerusartut taamaattoqarsimappat paasissutissiisoqartariaqarpoq,tassani nalaatsornerinnaagunanngimmat taamatut paasisaqartoqarsimanera.

Taamatut assersuutinik arlalinnik taakkartuisoqarsinnaagaluarpoq, siunnersuutigineqartorli unaasoq ersarippoq:

Kisimiillutik qitornaminnut pilersuisuusut atugarisaat aammalu taakku atugaannik inuiaqatigiit qanoq oqilisaassisinnaanersut misissuiffigeqqissaarneqartariaqartoq.