Akissuteqaat

8. december 2003 EM 2003 / 75

 

Forslag til forespørgselsdebat om at drøfte levevilkårene for enlige forsørgere med henblik på at skabe forbedringer.

(Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut)

 

 

(Landsstyremedlemmet for Familie)

En af Landsstyrets vigtige målsætninger er, til stadighed at arbejde for at alle i Grønland på enhver måde får mere lige vilkår. Endvidere har Landsstyret besluttet at have særlig fokus på børnefamiliers livsvilkår med det mål at styrke og forbedre disse.

Familien er den grundlæggende enhed og vigtigste base i barnets opvækst. Familiens ressourcer og evne til at hå ndtere dagliglivets udfordringer, kriser og små/store problemer er derfor altafgørende for børns udvikling. De hastige forandringer i det grønlandske samfund har præget familiernes struktur og rolle. Særligt i løbet af de sidste 50 år er der sket en ændret opgavefordeling mellem familierne og samfundet. Familiernes status har undergået store forandringer fra at være store familier med stort netværk til at være mindre kernefamilier, ligeledes er antallet af enlige forsørgere med børn steget.

Det grønlandske samfund står også i dag foran store grundlæggende forandringer. Landsstyret finder det overordentligt vigtigt at de kommende samfundsændringer samtidigt sikrer den enkelte families evne til og mulighed for at være selvbærende og selvforsørgende. De kommende samfundsforandringer bør undgå at gøre familierne sårbare ligesom marginalisering og udstødning af det samfundsmæssige liv, hvor enkeltpersoner og familier overlades til passiv forsørgelse, for alt i verden bør undgås.

Grønland er i dag kendetegnet ved at borgerne er underlagt meget ulige vilkår, også økonomisk.

Ifølge oplysninger fremlagt af Selvstyrekommissionen har 40 % af de skattepligtige en bruttoindkomst under SIK’s mindsteløn.

Landsstyret har flere gange understreget, at det finder det uacceptabelt med de store indkomstuligheder og derfor arbejder for indkomstudjævning.

I Redegørelse om en skatte- og afgiftsreform har Landsstyret særligt lagt vægt på den fordelingspolitiske virkning, således at en skattereform, blandt andet ved et forhøjet personfradrag, fører til skattelettelse for lav- og mellemindkomstgruppen. De enlige der hører til lav- og mellemindkomstgruppen vil derfor få forbedret deres økonomiske vilkår ved en lavere skat, forhåbentlig allerede med virkning fra 1. januar 2005.

I publikationen fra MIPI / Videnscenter om Børn og Unge, "Statistik om Børn og Unge i Grønland" der udkom for nylig fremgår, at der er mange eneforsørgere. Der er iflg. denne 1.444 husstande med 1 voksen mand eller kvinde samt 1, 2, 3 eller flere børn. Det er måske ikke så mange i forhold til det samlede antal husstande på 20.772, men i forhold til 4.834 husstande med 2 voksne samt 1, 2, 3 eller flere børn, så er det faktisk hver 4. husstand med børn, som består af 1 voksen og 1 eller flere børn.

Ifølge Grønlands Statistiks indkomststatistik for 2001 udgør eneforsørgere knapt ¼ af alle husstande med børn. Ser man nærmere på indkomsterne for de forskellige husstandstyper tegner sig et meget skævt billede. Husstande med to voksne og to børn har gennemsnitligt en disponibel indkomst på 340.000 kr. I dette beløb er diverse sociale ydelser indregnet og skatten fratrukket. Det tilsvarende beløb for husstande med en kvindelig eneforsørger er 136.000 kr., altså 200.000 kr. mindre. For husstande med en mandlig eneforsørger er husstandsindkomsten 186.000 kr.

Landsstyret besluttede i forbindelse med et to dages landsstyreseminar i september, at der skulle laves en grundig udredning af børnefamiliers vilkår. Udredningsarbejdet skal inkludere en analyse af strukturen og størrelsen af de eksisterende forskellige sociale sikringsydelser, blandt andet for at finde ud af om der måtte være børnefamilier - som oprindeligt var tiltænkt at skulle have gavn af en ydelse – som er faldet uden for målgruppen. Hvis det viser sig at nogle børnefamilier utilsigtet er "kommet i klemme", vil mulige modeller for at rette op herpå blive undersøgt.

Grønlands Statistik har netop påbegyndt interviews af et repræsentativt udsnit af den grønlandske befolkning i forbindelse med den arktiske levevilkårsundersøgelse. På baggrund af interviewene vil det være muligt at analysere de sociale og økonomiske levevilkår for enlige forsørgere og sammenligne levevilkårene for denne befolkningsgruppe med den øvrige befolkning.

Det vil bl.a. være muligt at undersøge den enkeltes indkomstforhold, faste udgifter til f.eks. bolig og den enliges egen vurdering af indkomstniveauet og indkomstens evne til at "slå til" i forhold til de faste udgifter. Det vil endvidere være muligt at sammenkæde indkomstforhold med en række andre levevilkår så som boligforhold, uddannelse, erhverv, vilje til mobilitet, politiske ressourcer, sociale forhold etc. Endelig giver undersøgelsen mulighed for at belyse svarpersonernes sociale netvæ- rk og tilfredshed med faciliteter i lokalsamfundet.

Landsstyret ser frem til at se resultaterne fra såvel den arktiske levevilkårsundersøgelse som af de forskellige udredningsarbejder, som Landsstyret iværksætter.

Landstyret har med andre ord allerede truffet beslutning om at igangsætte undersøgelser af levevilkårene for blandt andre eneforsørgere ligesom andre undersøgelser vil blive sat i værk snarligt. Når resultaterne af levevilkårsunders øgelsen og de øvrige undersøgelser er færdige vil disse danne grund-lag for Landsstyrets forslag til tiltag blandt andet til forbedring af børnefamiliers livsvilkår.

Med disse bemærkninger ser jeg frem til en spændende debat i Landstinget.

 

8. december 2003 UKA 2003 / 75

Pitsanngorsaanissaq siunertaralugu qitornaminnik kisimiillutik pilersuisuusut inuuniarnikkut atugaat oqallisigineqarsinnaaqqullugit apeqquteqaat allaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Ruth Heilmann, Siumut)

(Ilaqutariinnermut naalakkersuisoq)

Naalakkersuisut siunertaasa pingaartut ilagaat Nunatsinni najugaqartut tamarmik atugarisamikkut sutigut tamatigut naligiileriartornissaat. Aammattaaq Naalakkersuisut aalajangiussimavaat ilaqutariit meerartallit atugarisaat immikkut ittumik sammiumallugit, isumannaallisarneqarnissaat pitsanngorsarneqarnissaallu siunertaralugu.

Ilaqutariit inuunermi qitiulluinnarput meeqqallu peroriartorneranni tulaavittut pingaarnerpaajullutik. Taamaattumik ilaqutariit ulluinnarni inuuniarnermi aaqqinniagassanik, tupannartunik nalaatsinernik ajornartorsiutaasinnaasunillu mikisunik angisuunillu iluarseeriarsinnaanerat meeqqap ineriartorneranut pingaaruteqarluinnarpoq. Inuiaqatigiinni allanngoriartupiloornerit ilaqutariit aaqqissugaanerannut inissisimanerannullu sunniuteqarsimapput. Pingaartumik ukiut kingulliit 50-it ingerlaneranni ilaqutariit inuiaqatigiillu akornanni suliassat agguataarneqarnerat allannguuteqarsimavoq. Ikioqatigiinnissamut periarfissaqarluartunik ilaqutariissuaqartarneq allanngorluinnarsimavoq, inoqutigiit ikittunnguakkuutaartut takussaanerulersimallutik, taamatullu kisermaat meeqqaminnik pilersugaqartut amerlisimallutik

Inuiaqatigiit aamma ullutsinni tunngaviusutigut annertuunik allannguuteqarfiusussanngorput. Naalakkersuisut isumaqarput inuiaqatigiit allannguuteqartinneqarnissaata peqatigisaanik ilaqutariit ataasiakkaat imminnut napatillutillu isumagisinnaanissaat qulakkiissallugu pingaaruteqarluinnar-tuusoq. Inuiaqatigiit allannguuteqartinneqarnissaanni aggersuni ilaqutariit sanngiillisarnaveersaartariaqarput, taamatullu aamma inuit ataasiakkaat ilaqutariillu inuiaqatigiinnit katataasutut anisitaasutullu ikiugassaannanngortoortinneqarnissaat pinaveersaarluinnartariaqarluni.

Ullumikkut Nunatta ilisarnaatigaa innuttaasut nalingiinngitsorujussuarnik atugassaqartitaanerat, aamma aningaasarsiornikkut.

Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitamit paasissutissat saqqummiunneqartut naapertorlugit akileraartussaatitaasut 40 procentii SIK malillugu akissarsiat minnerpaaffiinit ikinnerusunik isertitaqarput.

Naalakkersuisut arlaleriarlutik erseqqissaateqartarput isertitatigut taamarsuaq assigiinngissuteqarneq akuerisinnaanagu taamaattumillu isertitanik nalimmassaanissaq sulissutiginiarlugu.

Akileraartitseriaatsip akitsuusersueriaatsillu iluarsartuuteqqinneqarnissaanut nassuiaammi nammaqatigiinnerusumik agguaasseriaatsip sunniuteqarnissaa Naalakkersuisut immikkut pingaaruteqartippaat, tassa akileraarutitigut iluarsaaqqinnissaq isertitakinnernut akunnattunillu isertitalinnut oqilisaataassammat, ilaatigut inummut ilanngaatip qaffanneqarneratigut. Taamaattumik kisimiittut isertitakinnernut akunnattunillu isertitalinnut ilaasut aningaasaqarnikkut oqilisaanneqassapput akileraarutikillinermikkut, neriuppunga 2005-imi januaarip aallaqqaataaniit atuutilerumaartussamik.

Meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasaqarfiup MIPI-p naqitertitaani qanittukkut saqqummersumi, "Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusuttullu pillugit kisitsisitigut paasissutissat", atuarneqarsinnaavoq kisermaat meerallit amerlasoorujussuusut. Inoqutigiit 1.444-it ataatsimik, marlunnik, pingasunik amerlanerusunilluunniit meerartallit angummik arnamilluunniit kisimiittumik pilersuisoqarput. Inoqutigiinnut tamarmiusunut 20.772-iusunut sanilliullugit immaqa amerlagisassaanngikkaluarput, kisiannili inoqutigiinnut 4.834-nut marlunnik inersimasortalinnut aammalu ataatsimik, marlunnik, pingasunik amerlanerusunilluunniit meerartalinnut sanilliukkaanni amerlaqaat – tassa inoqutigiit meerartallit sisamaagaangata inoqutigiit ataatsit ataatsimik amerlanerusunilluunniit meerartallit ataatsimik inersimasortaqarput.

Nunatsinni naatsorsueqqissaartarfiup 2001-imi isertitarineqartartut pillugit naatsorsuusiaat tunngavigalugit kisimiillutik pilersuisut nunatsinni inoqutigiit meerartallit tamarmiusut sisamararterutigaat. Inoqutigiit assigiinngitsut isertittagaat immikkut misissuataaraanni takuneqarsinnaavoq inoqutigiit isertittagaat nikingassuteqaqalutik assigiinngissuteqartorujussuusut. Inoqutigiit marlunnik meerartallit marlunnillu inersimasortaqartut agguaqatigiissillugu 340.000 koruunit atoriaannaasutut isertittarpaat. Taakkunani isumaginninnikkut pisartakkat ilanngunneqareersimapput aamma akileraarutit ilanngaatigineqareersimallutik. Inoqutigiilli arnamik kisimiittumik pilersuisoqartut taamatut isertittagaat 136.000 koruuniusarput, tassa 200.000 koruuninik ikinnerusarlutik. Inoqutigiit angummik kisermaasumik pilersuisoqartut inoqutigiittut isertitaat 186.000 koruuniusarput.

Septembarimi naalakkersuisut ulluni marlunni isumasioqatigiinnerminni aalajangiuppaat ilaqutariit meerartallit atugarisaat sukumiisumik qulaajarneqassasut. Qulaajaanermi tamatumani ilaassaaq isumaginninnikkut ikiorsissutaasartut pioreersut assigiinngitsut aaqqissuunneqarnerinik annertussusiinillu misissuinissaq, ilaatigut paasiniarlugu ilaqutariinnik meerartalinnik – ikiorsiissutinik iluaquserneqartussatut naatsorsuussaagaluartunik – siunertaq uniorlugu pinngitsoortoqartarnersoq. Ilaqutariit meerartallit taamatut siunertarineqanngikkaluartumik "eqqornerlugaasarsimassappata", taava qanoq iliorluni tamatuma iluarsineqarnissaa misissorneqassaaq.

Issittumi innuttaasut atugarisaannik misissuinermut atatillugu Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik nunatsinni innuttaasut ilaannik apersuisaqattaalereerpoq. Apersuinerit tunngavigalugit kisermaat meerallit inooqataanikkut aningaasaqarnikkullu atugarisaat paasiniarneqarsinnaassapput tamakkulu innuttaasut allat atugarisaannut sanilliunneqarsinnaassallutik.

Ilaatigut misissorneqarsinnaassapput isertitamikkut atugarisaat, soorlu inigisaminnut aningaasartuutaat aalajangersimasut, kisermaap isertitaminik isertitallu taakkua aningaasartuutinut aalajangersimasunut qanoq "matussusiisinnaatiginerannik" nammineq naliliinera. Taamatuttaaq isertitatigut atugarisat inuuniarnermi atugarisanut allanut atatillugit misissorneqarsinnaassapput, soorlu ineqarnermut, ilinniagaqarnermut, inuussutissarsiornermut, sulisutut allamut nuukkusussinnaanermut, naalakkersuinikkut iliuuseqarnissamut periarfissanut isumaginninnermullu tunngasutigut. Kiisalu misissuineq tamanna apersorneqartut innuttaaqatiminnut qanoq saariarfissaqartiginerannut najugarisaminnilu periarfissanik naammagisimaarinninnerannut tunngatillugu paasissutissiisinnaassaaq.

Issittumi inuuniarnermi atugarisat misissuiffigineqarnerata inerneriumaagassasa aammalu misissuisitsinerit assigiinngitsut inerneriumaagassaasa paasisaqarfiginissaat Naalakkersuisuni qilanaarutigaarput.

Tassa imaappoq, Naalakkersuisut aalajangereersimapput kisimiillutik pilersuisuusut atugarisaannik misissuisitsiniarlutik, aammalu misissuinerit allat piaartumik aallartinneqassapput. Inuuniarnermi atugarisanik misissuinerit naammasseriarpata Naalakkersuisut tunngavissaqalissapput ilaqutariit meerartallit atugarisaasa pitsanngorsarneqarnissaannut iliuusissanik siunnersuuteqarnissaminnut.

Taamatut oqaaseqarlunga Inatsisartuni oqallilluarnissaq qilanaarutigaara.