03EM/01.25.01-86 Qangaaniilli inuussutissarsiutaasunik ingerlatsisut, tassunga ilanngullugit inuussutissarsiutigalugu piniartut... (Inatsisartuni ilaasortaq Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit)

14. august 2002    EM 2003/86

I medfør af § 35 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende forslag til forespørg­selsdebat:

Forslag til forespørgselsdebat om hvorvidt det bør undersøges om udøverne af vores traditionelle erhverv, herunder erhvervsfangere & jollefiskere, har behov for modtage et offentligt finansieret løntilskud, således at det med baggrund i en indkomst undersøgelse kan fastslås om disse erhvervsgrupper har en levefod, der svarer til den officielle mindsteløn.

(Landstingsmedlem Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit)

I de sidste 25 år har fangererhvervet, stået overfor store udfordringer, hvilket i nogen grad kan tilskrives diverse dyreværnsorganisationers aktiviteter, derudover kan de klimatiske forhold også indvirke på fangernes indtjeningsmuligheder. Vi har blandt andet fået dette illustreret i vinteren 2002, hvor islægsforholdene var af en sådan beskaffenhed, der gjorde det umuligt for mange fangere i islægsområderne at tage på fangst.

Inuit Ataqatigiit mener at Landstinget ikke bør se passivt til, mens et erhverv som i generationer har været et af vort samfunds byggesten og som er så vigtig for vor levevis og kultur er i færd med at uddø. Som Landstingets medlemmer er vidende om giver det offentlige tilskud  til køb af sælskind, i finansåret 2003 er dette tilskud på 30. mio kr.

På trods af dette tilskud er det min formodning, at en stor del af de familier, som blandt andet lever af fangst frister en tilværelse på et eksistensminimum. Selvstyrekommisionen påpeger på baggrund af en statistisk særkørsel rekvireret hos Grønlands Statistik at hele 40,8 af de 25-59 i 1999 på denne baggrund kunne betegnes som at tilhøre lavindkomstgruppen Betænkning afgivet af Selvstyre ­kommisionen kap. 2.5 s.53. Med lavindkomstgruppe menes at disse personer har en indkomst som ligger under SIK mindstelønnen.

Det er vigtigt i denne sammenhæng, at udvise den nødvendige forsigtighed i omgangen med disse data, da de ikke er udarbejdet på baggrund af data om landets erhvervsgrupper. Det er dog altovervejende sandsynligt, at en væsentlig del af det grønlandske samfunds erhvervsfangere og jollefiskere er at finde i denne gruppe. Det er også ganske sandsynligt, at en del af de besætningsmedlemmer, som har hyre om bord på mindre kystnære fartøjer også er at finde i lavindkomst gruppen eftersom indhandlingspriserne for isede rejer, er faldet år efter år.

Det er min fornemmelse, at der er et behov for at der bliver kastet et særligt lys på indkomstmønsteret i disse erhvervsgrupper. 

Jeg vil derfor benytte lejligheden til at efterlyse resultaterne af den socioøkonomiske undersøgel­se af fangererhvervet, som skulle være igangsat i løbet af 2002. Det er min overbevisning at det er vigtig at dette område kortlægges grundigt og at vi som beslutningstagere får de nødvendige data før vi træder til med tilskud. De forhenværende årlige tilskud til fangererhvervet i mod slutningen af året er at betragte som en lappeløsning, hvor Landstinget på et ikke for godt doku-menteret grundlag skrider til at uddele midler til fangerdistrikterne. 

Men dermed skal det ikke være sagt, at der ikke skulle eksisterer et reelt behov for at det offentlige må træde til og løfte indkomsten for del af vores medborgere, vi mangler desværre fyldestgørende oplysninger, dette er beklageligt. Med disse afsluttende ord ser jeg frem til en spændende debat.

14. august 2003    UKA 2003/86

Inatsisartut Suleriaasianni § 35 naapertorlugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

Qangaaniilli inuussutissarsiutaasunik ingerlatsisut, tassunga ilanngullugit inuussutissarsiutigalugu piniartut umiatsiaararsorlutillu aalisartut, pisortanit aningaasalersorneqartumik akissarsianut tapiiffigineqarnissamik pisariaqartitsinerannik misissuisoqartariaqarnersoq pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut, taamaaliornikkut isertitanik misissuinermik tunngaveqarluni inuussutissarsiortut taakku pisortatigoortumik akissarsiat minnerpaaffigisaasa annertoqataannik inuuniutissaqarnersut paasineqarsinnaaqqullugu.

(Inatsisartuni ilaasortaq Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit)

Tunngavilersuut:

Piniarnermik inuussutissarsiuteqarneq ukiuni kingullerni 25-ini annertuumik unammillerniagassanik nalaataqarfiusarsimavoq, tamannalu uumasunik illersuiniaqatigiit assigiinngitsut suliniutigisaannik ilaatigut pissuteqartarsimavoq, tamatumalu saniatigut silaannaap pissusaa piniartut isertitaqarnissamut periarfissaannut aamma sunniuteqartarsimalluni. Tamanna ilaatigut 2002-p ukiuunerani misigisaqarfigaarput, tassa sikup pitsaannginnera pissutigalugu sikusartumi piniartut amerlasuut piniarnissaminnut periarfissaqartarsimanngimmata.

Inuit Ataqatigiit isumaqarput inuussutissarsiutip kinguuaariippassuarni inuiaqatigiit nappatigisarsimasaata aammalu inooriaatsitsinnut piorsarsimassutsitsinnullu pingaaruteqaqisup nungutaajartornera Inatsisartunit isiginnaaginnarneqartariaqanngitsoq. Soorlu Inatsartuni ilaasortat nalunngikkaat puisit amiinik pisineq pisortanit tapiiffigineqartarpoq, tapiissutit taakku ukiumi aningaasanut inatsiseqarfiusumi 2003-mi 30 mio. kr.-iupput.

Naak taama tapiissuteqartoqartaraluartoq ilaqutariit piniarnermik inuussutissarsiuteqarlutik inuu-niuteqartut ilarpassui inuuniarnikkut annikinnerpaamik toqqammaveqartut ilimagaara. Naatsorsueqqissaartarfimmi kisitsisit immikkut piniakkat tunngavigalugit Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat tikkuarpaat “25-iniit 59-inik ukiullit akornanni 40,8 %-it 1999-imi isertitakitsunut ilaasutut tamanna tunngavigalugu isigineqarsinnaasut” (Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat isumaliutissiissutaanni kap. 2.5, qup. 53). Isertitakitsunik oqarnermi pineqartoq tassaavoq inuit taakku SIK-p minnerpaaffittut akissarsiaritittagaanit appasinnerusumik isertitaqartarmata.

Tassunga atatillugu paasissutissanik taakkuninnga atuineq pisariaqarneratut mianersuuttariaqarpoq, tassa paasissutissat taakku nunatsinni inuussutissarsiortut assigiinngitsut aallaavigalugit suliarineqarsimanngimmata. Ilimanaateqarluinnarporli nunatsinni inuiaqatigiinni inuussutissarsiutigalugu piniartut umiatsiaararsorlutillu aalisartut ilarpassui taakku akornanni nassaassaasut. Taamatuttaaq ilimanarluinnarpoq sinerissap qanittuani aalisariutini inuttaasut ilaat isertitakitsut akornanni aamma nassaassaanerat, tassami raajanik sikulersukkanik tunisassiassatut tunisinermi akit ukiumiit ukiumut appariartuinnarsimammata.

Inuussutissarsiutinik taakkuninnga ingerlatsisut isertitaasa qanoq ittuunerannut tunngasut immikkut paasiniarneqarnissaat pisariaqarsoraara.

Taamaattumillu periarfissaq manna iluatsillugu piniarnermik inuussutissarsiuteqartut aningaasatigut inuuniarnikkullu atugaannik misissuinerup, 2002-p ingerlanerani aallartinneqartussaasimasup, inerneri ujartorpakka. Immikkoortup taassuma sukumiilluinnartumik qulaajarnissaa aammalu uagut aalajangiisartutut tapiissuteqalerniartigata paasissutissanik pisariaqartunik pissarsisinneqaqqaarnissarput pingaaruteqarluinnartutut isigaara. Piniarnermik inuussutissarsiuteqartunut ukiup naalernerani siusinnerusukkut tapiissutaasartut aaqqiigallarnerinnartut isigineqartariaqarput, tassami Inatsisartut uppernarsaatissanik pitsaasunik tunngavissaqarpiaratik piniartoqarfinnut aningaasanik agguaassisarmata.

Taamatulli oqarnermi imaanngilaq innuttaaqatitta ilaasa isertitaannik qaffaanissamut pisortat ikiuunnissaannik pissusiviusut tunngavigalugit pisariaqartitsisoqanngitsoq, ajoraluartumilli paasissutissat tamakkiisut amigaatigaagut - tamannalu ajuusaarnarpoq. Taama oqaaseqarlunga pissangartumik oqallinnissarput qilanaaraara.