Akissuteqaat-1

7. november 2003                                                                                                            EM 2003/94

Forslag til forespørgselsdebat om de grønlandske afvænningscentre og familiebehandlingscentre

(Landstingsmedlem  Doris Jakobsen, Siumut )

Svarnotat

Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed

På vegne af Landsstyret fremlægger jeg hermed Landsstyrets svar på de rejste spørgsmål.

 

Landstingsmedlem Doris Jakobsens spørgsmål vedrører længere behandlingsophold i afvænningscentrene, større brug af uddannede grønlandske alkologer samt etablering af flere familiebehandlingscentre. Jeg vil i min fremlæggelse kommentere spørgsmålene i den rækkefølge, de er stillet i.

Behandlingen ved Qaqiffiit er tilrettelagt med henblik på at give klienten den nødvendige indsigt i sine egne misbrugsproblemer og i de faldgruber, der ligger undervejs i kampen for at kvitte misbruget. Behandlingen ved Qaqiffiit inddrager ligeledes familien ved at tilbyde pårørende et familie-behandlingsophold af en uges varighed.

Den anvendte behandlingsmodel betragter afhængighed af alkohol, piller eller hash, som en familiesygdom, forstået på den måde, at afhængigheden påvirker hele familien, og ikke kun den, som drikker, tager piller eller ryger hash. Den primære behandling ved Qaqiffiit er af seks ugers varighed.

Forlængelse af behandlingsopholdet sker oftest ved kombinationsmisbrug af f.eks. hash og alkohol eller hash og piller. Det primære behandlingsophold kan forlænges med tre og seks uger, afhængig af individuelle behov. Der er således ikke defineret en tidsramme for, hvor længe et behandlingsophold må strække sig over.

Der er på nuværende tidspunkt uddannet 12 alkologer. Uddannelsen strækker sig over 18 måneder og indeholder både teori og praktikophold.

Ved Qaqiffik i Nuuk og Ilulissat er der samlet ansat 6 behandlere, hvoraf de 5 er grønlandske og grønlandsk talende. De personer, der gennemgår behandler-uddannelsen bliver i stand til at varetage rådgivning og behandling af mennesker, som er blevet afhængige af rusmidler.

 

Personer der optages på behandler-uddannelsen har vidt forskellig uddannelses- og kompetencemæssig baggrund. Dette forhold er bl.a. medvirkende til, at ikke alle behandlere nødvendigvis finder beskæftigelse ved Qaqiffiit, da centrene er private institutioner og dermed er frit stillet i forhold til ansættelse af medarbejdere. Behandlingscentrene kan ikke absorbere alle behandlere, da centrenes størrelse naturligvis begrænser antallet af ansatte.

Direktoratet for Sundhed er vidende om, at flere af disse behandlere tilbyder behandling i privat regi og hovedsageligt sælger deres ydelser til kommunerne. Yderligere er der eksempler på alkologer, der er blevet ansat som misbrugskonsulenter.

Der er altså i stigende omfang mulighed for, at behandlerne kan sælge deres viden og kompetence på misbrugsområdet og dermed opnå beskæftigelse inden for bl.a. det offentlige. Antallet af alkologer stiger, og da disse indgår samarbejde med det offentlige, vil også flere sandsynligvis få øjnene op for de kompetencer, der er til rådighed hos de uddannede med henblik på misbrugsarbejde.

Ansættelse og beskæftigelse i sundhedsvæsenet er i vid udstrækning reguleret af autorisationer, godkendelse og relevant fagligt tilsyn med uddannede. Sundhedsvæsenet må derfor være påpasselig med at ansætte alkologer i den konventionelle sundhedstjeneste, da disse ikke har autorisation.

Familiebehandling for pårørende til alkoholikere og misbrugere af hash/medicin fokuserer bl.a. på at  introducere familiemønstre og adfærdsmønstre i familier, som er påvirkede af afhængighed. Endvidere opmuntres familiemedlemmerne til at tage hånd om egen helbredelse og holde fokus på sig selv og ikke den afhængige.

Qaqiffiit tilbyder behandling, der primært retter sig mod den enkelte klient med alkohol- og stofmisbrugsproblemer, hvori klientens nære pårørende ses som vigtige samarbejdspartnere. Qaqiffiit skal hjælpe klienterne til at forblive ædru og herved blive bedre til at mestre hverdagens opgaver. Behandling i Qaqiffiit kan derfor betragtes både som en primær behandling, og som en forudsætning for at indgå i en senere familiebehandling, hvor der er behov for dette.

Ønsket om etablering af familiebehandlingscentre foranlediges af en række forskellige sociale problemer, som kommunerne oplever i det daglige. De sociale problemer kan f.eks. henføres til svigtende forældreevne, eksistentielle problemer, økonomiske forhold, ringe sociale netværk  m.v.

Familiedirektoratet har tre institutioner, som varetager familiebehandling/familieophold.  Inuussuttut Inaat i Qaqortoq modtager familier, som af sociale eller psykiske årsager ikke er i stand til at varetage barnets/børnenes opvækst, og forældre, som er i akut følelsesmæssig/social krise. Der er plads til 4 familier. Røde Kors Børnehjemmets familieafdeling modtager familier med børn, der har brug for støtte og vejledning, med henblik på at opnå ændringer i familiernes dagligdag og trivsel, således at familierne kan få kompetence, ansvar og handlekraft til at sikre de enkelte familiemedlemmers og hele familiens sundhed og udvikling. Der er 10 pladser til ca. 3 familier. Sarliaqs familieafdeling modtager enlige mødre, der har brug for støtte og vejledning, med henblik på, at der opnås ændringer i familiernes dagligdag og trivsel, således at familierne kan få kompetence, ansvar og handlekraft til at sikre de enkelte familiemedlemmers og hele familiens sundhed og udvikling.

Familiebehandlingstilbuddene er etableret med hjemmel i landstingsforordningen om hjælp til børn og unge. Tilbuddet til disse familier har således udgangspunkt i, at børnene har brug for hjælp og støtte. Hjælpeforanstaltninger efter landstingsforordningen om hjælp til børn og unge finansieres af kommunerne, men drives af Hjemmestyrets familiedirektorat.

Med henvisning til det afsluttede arbejde fra det Rådgivende Udvalg vedrørende Børn og unge, overvejer Landsstyret hvordan der kan etableres de bedst mulige hjælpeforanstaltninger til familier med børn, som har behov for støtte, hjælp og vejledning til at opnå et mere harmonisk familieliv.

Etableringen af yderligere landsdækkende tilbud skal derfor drøftes med KANUKOKA. Der er ingen aktuelle planer om yderligere familiebehandlingsafdelinger.

Med disse bemærkninger ser jeg frem til en spændende debat i Landstinget.

7. november 2003                                                                                                             UKA2003/94

Nunatsinni Qaqiffiit aamma ilaqutariinnut katsorsaaviit pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuutit

(Inatsisartunut ilaasortaq Doris Jakobsen, Siumut)

Akissuteqaat

Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq

Apeqqutigineqartunut Naalakkersuisut akissuteqaataat Naalakkersuisut sinnerlugit saqqummiutissavakka.

 

Inatsisartunut ilaasortap Doris Jakobsenip apeqqutai katsorsaavinni sivisunerusumik katsorsartittarnermut, katsorsaasutut kalaallit ilinniarsimasut atorneqarnerunissaannut kiisalu ilaqutariinnut katsorsaaviit amerlanerusut pilersinneqarnissaannut tunngasuupput. Saqqummiininni apeqqutit tulleriiaarneri naapertorlugit oqaaseqarfigissavakka.

Qaqiffinni katsorsaanerit ima aaqqissuunneqarput katsorsarneqartut namminneq atornerluinermik ajornartorsiuteqarnerminnik aamma atornerluijunnaarniarnerup nalaani nakkaattoorfiusinnaasunik paasisaqarnissaat siunertaralugu. Qaqiffinni katsorsartinnermi ilaqutarisat ilaatinneqartarput sap. akunneranik sivisussusilimmik ilaqutariinnut katsorsaanissamik neqerooruteqarnikkut.

Katsorsaariaatsimi atorneqartumi imigassamik, iisartakkanik imaluunniit hashimik pinngitsuuisinnaannginneq ilaqutariinni nappaatitut isigineqarpoq, tamanna ima paasillugu pinngitsuuisinnaan-nginneq aamma ilaqutariinnut tamarmiusunut sunniisarpoq, tassa imigassartortup, iisartagartortup imaluunniit hashimik pujortartartup kisimi ajornartorsiutiginngikkaa. Qaqiffinni katsorsartinneq sap. akunnerinik arfinilinnik sivisussuseqarpoq.

Katsorsartilluni uninnganerit sivitsorneqartarneri pigajunnerupput atornerlugaq ataasiinnaanngikkaangat, assersuutigalugu hashi imigassarlu imaluunniit hashi iisartakkallu ataatsikkut atornerlugaappata. Katsorsartilluni uninnganerit sap. akunnerinik pingasunik aamma arfinilinnik sivitsorneqarsinnaapput, tamatumani inuit ataasiakkaat pisariaqartitsinerat apeqqutaavoq. Taamaattumik katsorsartilluni uninnganerup qanoq sivisutiginissaa aalajangersimasumik killiliivigineqanngilaq.

Maannakkorpiaq katsorsaasutut ilinniarsimasut 12-iupput. Ilinniartitaaneq qaammatinik 18-inik sivisussuseqarpoq atuagarsorneqartaqarluni suliffimmilu misiliinertaqarluni.

Nuummi Ilulissanilu Qaqiffinni katsorsaasut katillugit arfinillit atorfeqartinneqarput, taakkunannga tallimat kalaaliullutik kalaallisullu oqaaseqartuullutik. Inuit katsorsaanermik ilinniagaqartut inunnik pinngitsuuisinnaajunnaarsimasunik siunnersuisinnaalerlutillu katsorsaasinnaalersarput.

 

Inuit katsorsaanermik ilinniagaqalersartut ilinniakkatigut piginnaasaqarnerullu tungaatigut assigiinngitsorujussuarnik tunuliaqutaqarput. Pissutsit taakku katsorsaasut tamarmik Qaqiffinni suliffittaartannginnerannut ilaatigut pissutaaqqataapput, tassa katsorsaaviit namminersortunit ingerlatarineqarmata taamaalillutillu sulisussanik atorfinitsitsinissamut namminneq aalajangiisinnaammata. Katsorsaaviit katsorsaasut tamaasa atorfinitsissinnaanngilaat katsorsaaviit angissusii sulisut amerlassusissaannut killiliisuummata.

Peqqissutsimut Pisortaqarfiup ilisimavaa katsorsaasut arlaqartut katsorsaanissaminnik neqerooruteqartartut pingaartumik kommuninit sulisinneqartarlutik. Katsorsaasutut ilinniarsimasut ilaat kommunini pinaveersaartitsinermut siunnersortitut atorfinitsinneqartarput.

Taamaattumik katsorsaasut atornerluinermut tunngasuni ilisimasaminnik piginnaasaminnillu tuniniaanissamut periarfissaat annertusiartuinnarput taamaalillutillu ilaatigut pisortani suliffeqalernissaminnut periarfissaqarlutik. Katsorsaasut amerliartorput, taakkualu pisortanik suleqateqalertarmata qularnanngitsumik amerliartortut takusinnaalissavaat atornerluisunik sullissinissaq siunertaralugu ilinniarsimasunik taakkuninnga sulisussarsisoqarsinnaanera.

Peqqinnissaqarfimmi atorfinitsitsisarneq suliffeqalertarnerlu pisinnaatitaanertigut akuerineqartarnertigullu sakkortuunik maleruagassaqarpoq aammalu ilinniagaqarsimanermut sakkortuunik piumasaqaatitaqarluni. Taamaattumik peqqissaanikkut nalinginnaasumik sullissinermi Peqqinnissaqarfiup katsorsaasunik atorfinitsitsinissani mianersorfigisariaqarpaa, taakkumi pisinnaatitsissutinik pigisaqanngimmata.

Imerajuttut aamma hashimik/nakorsaatinik atornerluisut qanigisaannut ilaqutariinnut katsorsaanermi ilaatigut sammineqartarput ilaqutariit pinngitsuuisinnaannginnermik sunnerneqarsimasut pissusiinut ileqquinullu ilisarnaatit paasitinneqarnissaat. Kiisalu ilaqutaasut namminneq peqqissuunissartik, atornerluisorlu pinerujunnaarlugu, imminnut eqqarsaatiginerulernissaminnut kaammattorneqartarput.

Imigassamik ikiaroornartumillu atornerluisunut ataasiakkaanut sammitinneqarnerusumik Qaqiffiit katsorsaasarput, tamatumanilu atornerluisup qanigisai suleqatitut pingaarnerpaatut isigineqartarlutik. Atornerluisut aalakoornaveersaarnissaannut Qaqiffiit ikiuutissapput, taamaalillutik taakku ulluinnarni naapitassaminnik pitsaanerusumik isumaginnissinnaanngoqqullugit. Taamaattumik Qaqiffinni katsorsartinnerit kingusinnerusukkut ilaqutariittut katsorsarneqarnissamut - tamanna pisariaqartinneqaraangat - tunngavissatut katsorsaanertut isigineqarsinnaapput.

Ilaqutariinnut katsorsaavinnik pilersitsinissamik kissaateqarnermut tunngaviupput inooqataanikkut ajornartorsiutit assigiinngitsut arlalissuit, kommunit ulluinnarni misigisartagaat. Inooqataanikkut ajornartorsiutinut tunngaviusunut assersuutitut taaneqarsinnaapput angajoqqaatut piginnaasakinneq, inuuniarnermi ajornartorsiutit, aningaasaqarnermut tunngasut, inoqatinik saaffissaaleqineq il.il.

Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik pingasunik ingerlataqarpoq ilaqutariinnik katsorsaanermik ingerlatsiviusunik ilaqutariinnillu najugarineqarsinnaasunik. Inuusuttut Inaat Qaqortumiittoq ilaqutariinnik inooqataanikkut imaluunniit tarnikkut ajornartorsiutinik pissuteqartunik meeqqap/meeqqat alliartorneranik/-nnik  isumaginnissinnaanngitsunik angajoqqaanillu misigissutsimikkut/inooqataanikkut tassanngaannartumik ajornartorsiulersunik tigusisarpoq. Ilaqutariit sisamat inissaqartinneqarput. Nuummi Røde Korsip Meeqqanut Angerlarsimaffiata ilaqutariinnut immikkoortortaqarfiata ilaqutariit meerartallit ulluinnarni ilaqutariittut inuunerminni atugarissaarnerulerusullutik, taamaalillutillu ilaqutariinni inoqutaasut ataasiakkaat ilaqutariillu tamarmiullutik peqqissuunissaat ineriartornissaallu qulakkeerniarlugit piginnaasaqarnerulerumallutik, akisussaassuseqarnerulerumallutik iliuuseqarluarsinnaalerumallutillu allanngortitsiniartut tapersersorneqarnissaminnik ilitsersorneqarnissaminnillu pisariaqartitsisut tigusarpai. Inissat quliupput ilaqutariinnut pingasunut naatsorsuussat. Sarliap ilaqutariinnut immikkoortortaata anaanat kisimiittut ilaqutariit ulluinnarni inuunermi atugarissaarnerulernissaat, taamaalilllutillu ilaqutariinni inoqutaasut ataasiakkaat ilaqutariillu tamarmiullutik peqqissuunissaat ingerlartornissaallu qulakkeerniarlugit piginnaasaqarnerulerumallutik, akisussaassuseqarnerulerumallutik iliuuseqarluarsinnaalerumallutillu allanngortitsiniartut tapersersorneqarnissaminnik ilitsersorneqarnissaminnillu pisariaqartitsisut tigusarpai. 

Ilaqutariinnut katsorsaanissamik neqeroorutit meeqqanut inuusuttunullu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaat naapertorlugu pilersinneqarput. Taamaattumik ilaqutariinnut taakkununnga neqeroorutinut aallaaviuvoq meeqqat ikiorneqarnissaminnik tapersersorneqarnissaminnillu pisariaqartitsinerat. Meeqqanut inuusuttunullu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaat malillugu ikiorsiisarnerit kommuninit aningaasalersorneqarput, kisiannili Namminersornerullutik Oqartussat Ilaqutariinnermut Pisortaqarfiannit ingerlanneqarlutik.

Meeqqat Inuusuttullu Pillugit Siunnersuisutut Ataatsimiititaliap suliaminik naammassinnissimanera innersuutigalugu ilaqutariit meerartallit ilaqutariittut pitsaanerusumik inuuneqalernissaq anguniarlugu tapersersorneqarnissamik, ikiorserneqarnissamik ilitsersorneqarnissamillu pisariaqartitsisut sapinngisamik pitsaanerpaamik qanoq iliorluni ikiorserneqartalersinnaanerat Naalakkersuisut isumaliutersuutigaat.

Taamaattumik neqeroorutit nunamut tamarmut atuuttut amerlanerit pilersinneqarnissaat KANUKOKA-mik oqaloqatiginnissutigineqassapput. Ilaqutariinnik katsorsaanermut immikkoortortat amerlineqarnissaannut maannakkut pilersaaruteqartoqanngilaq.

Taamatut oqaaseqarlunga Inatsisartuni oqallinnissaq pissanganartoq qilanaaraara.