03EM/01.25.01-11 Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu tjenestemandit pillugu Inatsisartut inatsisissaattut nr. xx, uu. qqqq 2003-imeersussatut siunnersuut

7. august 2003

            EM 2003/11

Forslag til Landstingslov nr. xx af xx.xx. 2003 om Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland

            Kapitel 1

            Lovens område

  § 1.  Denne landstingslov finder anvendelse på enhver, der er ansat som tjenestemand i Grønlands Hjemmestyres eller kommunernes tjeneste i Grønland samt for personer ansat i henhold til § 35, stk. 3, jf. dog stk. 2.

  Stk. 2.  Denne landstingslov gælder ikke for ansatte under Landstingets institutioner.

            Kapitel 2

            Normering og klassificering

  § 2.  Tjenestemandsstillinger under Grønlands Hjemmestyre optages på et normativ. Normeringen af de kommunale tjenestemandsstillinger sker gennem et kommunalt normativ.

  Stk. 2.  Klassificering af tjenestemandsstillinger fastsættes efter reglerne i kapitel 12.

            Kapitel 3

            Ansættelse

  § 3.  Ansættelse som tjenestemand sker i følgende former:

1) Ansættelse på prøve med senere varig ansættelse for øje.

2) Varig ansættelse.

3) Ansættelse på åremål.

  § 4.  Tjenestemænd under Grønlands Hjemmestyre udnævnes af Landsstyret. Tjenestemænd under kommunerne udnævnes af kommunalbestyrelsen.

  § 5.  Ansættelse som tjenestemand forudsætter, at vedkommende efter sin alder, helbredstilstand og uddannelse er i stand til at bestride tjenesten i den pågældende stilling. Hvor betingelser med hensyn til alder, helbredstilstand og uddannelse ikke er fastsat i den øvrige lovgivning eller i medfør af denne, kan regler indeholdende sådanne betingelser fastsættes af Lands‑styret.

  § 6.  Ansættelse som tjenestemand sker efter offentligt opslag, medmindre den pågældende ansættes efter forudgående ansættelse på prøve.

  Stk. 2.  Opslaget skal angive ansættelsesområdet og stillingens betegnelse samt den for tiden gældende klassificering og det for tiden gældende tjenestested.

  Stk. 3.  Ansøgningsfristen skal være mindst 3 uger, medmindre ganske særlige forhold gør sig gældende.

  Stk. 4.  Landsstyret kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved opslag og kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet fastsætte undtagelser fra reglerne i stk. 1 og 2.

  § 7.  Når ansøgningsfristen er udløbet, udleveres der på begæring af ansøgere og organisationer, hvis medlemmer er naturlige ansøgere til stillingen, en liste med oplysning om navnene på alle ansøgere og eventuelt tillige andre personlige data, der er nødvendige for at identificere de enkelte ansøgere.

  Stk. 2.  Oplysninger udleveret efter stk.1 kan gengives offentligt efter indhentet samtykke fra samtlige ansøgere.

  Stk. 3.  Hvis ikke samtlige ansøgere over for ansættelsesmyndigheden har givet samtykke til offentlig gengivelse, m å offentlig gengivelse af ansøgerlisten eller dele af denne ikke ske. For overtrædelse heraf idømmes bøde. Er overtrædelsen begå et af en faglig organisation, kan der pålægges den faglige organisation som sådan bødeansvar.

  § 8.  Hvis ansættelsesmyndigheden skønner, at ingen af de ansøgere, der rettidigt har meldt sig til en opslået stilling, er tilstrækkeligt egnet til stillingen, eller at man ved fornyet opslag kan fremskaffe ansøgning fra mere kvalificerede ansøgere, skal stillingen opslås på ny.

  § 9.  Første varige ansættelse sker efter forudgående ansættelse på prøve.

  Stk. 2.  Landsstyret kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet fastsætte regler om undtagelser fra reglen i stk. 1.

  Stk. 3.  Landsstyret kan fastsætte regler om prøveansættelsen, herunder om uddannelse og konstatering af udfaldet.

  § 10.  Når en tjenestemand søger en ledig stilling, skal tjenestemandens chef efter anmodning fra tjenestemanden afgive en skriftlig bedømmelse af tjenestemanden.

  § 11.  Tjenestemanden modtager et ansættelsesbrev med angivelse af stillingsbetegnelse og ansættelsesområde.

  Stk. 2.  Samtidig meddeles det tjenestemanden, hvordan stillingen for tiden er klassificeret, og på hvilket tjenestested tjenestemanden indtil videre skal gøre tjeneste.

  Stk. 3.  Ingen kan samtidigt være varigt ansat i mere end én tjenestemandsstilling efter denne landstingslov.

  Stk. 4.  Ved samtidig ansættelse i en tjenestemandsstilling efter denne landstingslov og en tjenestemandsstilling efter anden lov, vedtægt eller lignende udbetales eventuel pension efter den pensionslov, vedtægt eller lignende, der gælder for den stilling, hvori tjenestemanden gør tjeneste på pensioneringstidspunktet.

            Kapitel 4

            Tjenestemandens pligter

  § 12.  Tjenestemanden skal samvittighedsfuldt overholde de regler, der gælder for stillingen og såvel i som uden for tjenesten vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver.

  Stk. 2.  Tjenestemanden skal iagttage tavshed med hensyn til de forhold, som tjenestemanden i medfør af sin stilling bliver bekendt med, og hvis hemmeligholdelse i følge sagens natur er påkrævet. Tavshedspligten ophører ikke med tjenestemandens udtræden af tjenesten.

  § 13.  Ansættelsesområdet for tjenestemænd, der ansættes i henhold til denne landstingslov, fastsættes i geografisk henseende til tjenestemandsstillinger i Grønland.

  § 14.  En tjenestemand har pligt til at gøre midlertidig tjeneste i en stilling, der er sideordnet med eller højere end tjenestemandens egen.

  § 15.  En tjenestemand har pligt til at underkaste sig sådanne forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, der ikke ændrer tjenestens karakter, og som ikke medfører, at stillingen ikke længere kan anses for passende for tjenestemanden. I samme omfang kan det pålægges tjenestemanden at overtage en anden stilling.

  Stk. 2.  Såfremt ændringer i forvaltningens organisation eller arbejdsform gør det nødvendigt, kan det pålægges en tjenestemand at overtage en stilling uden for det hidtidige saglige ansættelsesområde efter aftale med den pågældende centralorganisation.

  Stk. 3.  Hvis en varigt ansat tjenestemand under 60 år af helbredsmæssige grunde bliver uegnet til at varetage tjenesten i sin stilling, kan det pålægges tjenestemanden at overtage en stilling, som må anses for passende for tjenestemanden.

  § 16.  Såfremt det af hensyn til udførelsen af tjenestepligterne skønnes nødvendigt at knytte tjenestebolig til stillingen, har tjenestemanden pligt til at bebo denne, så længe stillingen beklædes, og til derefter at fraflytte den, jf. dog § 33, stk. 1, sidste punktum.

  Stk. 2.  Bestemmelser om indretning, vedligeholdelse og benyttelse af tjenesteboliger og om ind‑ og udflytning m.v. af sådanne boliger kan fastsættes af Landsstyret efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet. Tjenestemandens bidrag for anvendelse af tjenesteboligen fastsættes dog efter reglerne i kapitel 12.

  Stk. 3.  Det fastsættes efter reglerne i kapitel 12, i hvilket omfang der, ud over de i stk. 1 nævnte tilfælde, skal anvises bolig. En sådan bolig har tjenestemanden ret til at bebo, så længe stillingen beklædes, og pligt til derefter at fraflytte, jf. dog § 33, stk. 1, sidste punktum.

  § 17.  En tjenestemand kan efter ansøgning fritages for at overtage et borgerligt ombud, når ansættelsesmyndigheden finder det påkrævet af hensyn til tjenestens forsvarlige udførelse. Ansættelsesmyndigheden anmoder på baggrund af tjenestemandens ansøgning Landsstyret om at træffe afgørelse.

  Stk. 2.  Landsstyret kan fastsætte regler for, i hvilket omfang eventuelle udgifter til tjenestens udførelse under en tjenestemands fravær som følge af et borgerligt ombud kan afholdes af ansættelsesmyndigheden.

  § 18.  En tjenestemand kan kun have beskæftigelse ved siden af sin tjenestemandsstilling, hvis det er foreneligt med den samvittighedsfulde udøvelse af de pligter, der knytter sig til stillingen, og med den nødvendige agtelse og tillid i stillingen.

  § 19.  En tjenestemand kan for varetagelsen af de pligter, der følger af tjenestemandsstillingen, samt for sådanne hverv, der må betragtes som led i tjenestemandsstillingen, kun modtage sådan løn og andre ydelser, som er fastsat i henhold til §§ 47 ‑ 49 eller § 56.

            Kapitel 5

            Suspension og disciplinærforfølgning

  § 20.  Hvis tjenestemanden er under grundet mistanke for et forhold, der strider mod den tillid, som varetagelse af stillingen kræver, eller som i øvrigt gør det betænkeligt, at tjeneste‑manden fortsætter i stillingen, kan tjenestemanden suspenderes eller midlertidigt overføres til andet arbejde.

  Stk. 2.  Reglerne om disciplinær undersøgelse i §§ 21‑27 bruges ved forhold efter stk. 1, som ikke forfølges kriminalretligt.

  Stk. 3.  Landsstyret kan fastsætte nærmere regler om iværksættelse og ophør af suspension.

  § 21.  En tjenestemand, der tjenstligt indberettes for en tjenesteforseelse eller et forhold, der kan medføre kriminalretlig foranstaltning, skal have udleveret en fremstilling af sagens faktiske omstændigheder og have mulighed for at aflevere en skriftlig udtalelse om fremstillingen. Tjenestemanden skal samtidig oplyses om, at der ikke er pligt til at udtale sig om fremstillingen.

  Stk. 2.  Når disciplinær undersøgelse påbegyndes mod en tjenestemand for tjenstlig forseelse, anmoder ansættelsesmyndigheden Landsdommeren i Grønland om at udpege en forhørsleder. Hvis Landsdommeren efter sagens karakter skønner det påkrævet, kan denne anmode præsidenten for en af de kollegiale retter uden for Grønland om at udpege en forhørs-leder.

  § 22.  Tjenestemanden er berettiget til at møde med en bisidder og en tolk og skal ved indkaldelsen til det første forhør oplyses om dette.

  Stk. 2.  Som bisidder kan anvendes en repræsentant for tjenestemandens organisation, en ansat hos den ansættende myndighed eller institution eller en advokat.

  Stk. 3.  Tjenestemanden har mulighed for at afgive skriftlige indlæg, også efter forhørenes afslutning.

  § 23.  Forhørslederen træffer bestemmelse om vidneførelse og om fremskaffelse af andre beviser.

  Stk. 2.  Enhver ansat har pligt til at møde under forhørene og give forklaring. Den, som afgiver urigtig forklaring som vidne, kan idømmes foranstaltning efter kriminallovens § 85. Hvis et vidne undlader at møde eller nægter at afgive forklaring, kan forhørslederen lade vidnet afhøre ved kredsretten på det sted, hvor forhørene afholdes, eller pågældende bor.

  Stk. 3.  Forhørslederen afgiver efter sagens afslutning en beretning. Efter ansættelsesmyndighedens eller centralorganisationens ønske, skal forhørslederen give en indstilling om sagens afgørelse.

  § 24.  Tjenestemandsforhør og retsmøder, der afholdes under sagen, er ikke offentlige. An‑sættelsesmyndigheden kan dog bestemme, at offentligheden skal have adgang til at overvære sagens behandling, hvis tjenestemanden og centralorganisationen begærer dette.

  Stk. 2.  For offentlig gengivelse af, hvad der er sket under ikke offentlige forhør og retsmøder,‑ idømmes bøde.

  Stk. 3.  Bestemmelsen i stk. 2 omfatter skriftlige og mundtlige oplysninger, som fremkommer både før og under  forhør og retsmøder, der afholdes under sagen.

  § 25.  Forventes det, at sagen slutter med overførelse til andet arbejdssted eller til anden stilling, degradering eller afskedigelse, skal der gives centralorganisationen meddelelse om sagens stilling, så denne har lejlighed til at udtale sig i sagen, inden denne afgøres.

  Stk. 2. Centralorganisationen har ved begæring krav på at blive orienteret om den afgørelse, som er truffet p å grundlag af det materiale, der er tilvejebragt ved den tjenstlige undersøgelse.

  Stk. 3.  Hvis tjenestemanden er mistænkt for et forhold, der kan medføre en kriminalretlig foranstaltning, kan tjenestemanden forlange sagen behandlet som kriminalsag. Efter kriminalsagens afslutning er der mulighed for tjenstligt forhør mod tjenestemanden.

  Stk. 4.  En tjenestemand, der er straffet disciplinært uden forudgående tjenstligt forhør, jf. § 27, kan begære en tjenstlig undersøgelse iværksat. Der er dog kun pligt til at imødekomme begæringen, såfremt den er anbefalet af centralorganisationen.

  § 26.  Sluttes undersøgelsen uden disciplinær straf, godtgøres tjenestemandens udgift til bisidder og tolk. I andre tilfælde afgør ansættelsesmyndigheden under hensyntagen til sagens udfald og omstændighederne i øvrigt, om udgiften til bisidder og tolk skal godtgøres helt eller delvis.

  Stk. 2.  Godtgørelse efter stk. 1 ydes med et efter forholdene passende beløb, men kun hvis det anses for rimeligt, at tjenestemanden har afholdt udgifter til bisidder. Forhørslederen afgiver efter begæring en udtalelse herom.

  Stk. 3.  Har en tjenestemand under en disciplinær sag på egen hånd fremskaffet beviser, godtgøres udgifter herved helt eller delvis, når tjenestemanden må anses for at have haft rimelig grund til at fremskaffe beviserne. Forhørslederen afgiver efter begæring en udtalelse herom.

  § 27.  Som disciplinær straf for tjenstlig forseelse kan anvendes advarsel eller irettesættelse, bøde, der dog ikke må overstige ½ måneds løn, overførsel til andet arbejde eller andet arbejds-sted eller anden stilling, degradering eller afskedigelse.

  Stk. 2.  Hvis der foreligger en uforbeholden skriftlig tilståelse, i hvilken tjenestemanden vedgår de faktiske omstændigheder i det påsigtede forhold og erkender sig skyldig i en tjeneste‑forseelse, kan bøde og overførsel til andet arbejde anvendes uden at afholde forhør i overensstemmelse med §§ 21‑26.

   Stk. 3. Advarsel, irettesættelse eller bøde under 1/25 af månedslønnen kan anvendes uden skriftlig tilståelse eller forhør.

  Stk. 4.  Overførsel til andet arbejdssted eller til anden stilling, degradering eller afskedigelse som straf for tjenesteforseelser kan, når forholdet ikke er fastslået ved dom, kun finde sted ef‑ter afholdt tjenstligt forhør.

  Stk. 5.  Ikendte bøder kan indeholdes i lønnen.

            Kapitel 6

            Afsked

  § 28.  Tjenestemænd afskediges af de i § 4 nævnte ansættende myndigheder.

  § 29.  Tjenestemænd kan med 3 måneders varsel forlange sig afskediget til udgangen af en måned, jf. dog § 34.

  § 30.  Tjenestemænd kan afskediges uden ansøgning med 3 måneders varsel til udgangen af en må ned. Afsked kan dog ske med kortere varsel, såfremt den er begrundet i, at tjenestemanden er uskikket til at forblive i stillingen som følge af forhold, som kan medføre en kriminalretlig foranstaltning, tjenesteforseelse eller mislighed.

  Stk. 2. Tjenestemænd ansat på åremål kan afskediges uden ansøgning efter reglerne i § 30, stk. 1 og § 31. I øvrigt ophører ansættelsen ved åremålets udløb.

  § 31.  Tjenestemænd afskediges fra udgangen af den måned, hvori de fylder 65 eller opnår den alder over 60, som er fastsat efter reglerne i kapitel 12.

  § 32.  Inden en tjenestemand afskediges uden ansøgning, skal der, bortset fra de i § 31 nævnte tilfælde, gives såvel centralorganisationen som tjenestemanden selv adgang til at udtale sig, medmindre forhør har været afholdt efter §§ 21‑25.

  ‑  Stk. 2.  Forud for enhver uansøgt afsked, bortset fra de i § 31 nævnte tilfælde, indhentes en udtalelse fra den pensionsbevilgende myndighed om tjenestemandens krav på pension. Det samme gælder ved ansøgt afsked, når afskedsansøgningen skyldes helbredsmæssige årsager.

  § 33.  Hvis en tjenestemand afskediges, fordi ændringer i forvaltningens organisation eller arbejdsform medfører, at stillingen nedlægges, og det ikke er muligt at anvise tjenestemanden en anden stilling, som tjenestemanden efter § 15 har pligt til at overtage, bevarer tjenestemanden sin hidtidige lønning i 3 år, dog ikke længere end til den for stillingen fastsatte afgangsalder. I denne periode er tjenestemanden omfattet af reglerne i § 15. I denne periode bevarer tjenestemanden tillige en eventuel ret til bolig.

  Stk. 2.  Såfremt den pågældende opnår ansættelse, som efter tjenestemandspensionslovens  § 3 medregnes i pensionsalderen som tjenestemand, inddrages den i stk. 1 omtalte rådigheds‑løn. Tilsvarende gælder for ventepenge, der måtte være tillagt tjenestemænd i medfør af den forud for 9. juni 1971 gældende tjenestemandslovgivning.

  Stk. 3. Rådighedsløn fra ansættelse i en åremålsstilling ydes længst til åremålets udløb.

              Kapitel 7

            Særbestemmelse om prøveansatte

  § 34.  En tjenestemand ansat på prøve kan i de første 6 måneder af prøveansættelsen forlange sig afskediget med 14 dages varsel og i den resterende del af prøveansættelsen med 1 måneds varsel, i begge tilfælde til udgangen af en måned.

  Stk. 2.  I de første 6 måneder af prøveansættelsen kan sådanne tjenestemænd afskediges uden ansøgning med 14 dages varsel til udgangen af en måned.

  Stk. 3.  Bestemmelserne i § 32, stk. 3, samt § 33 gælder ikke for tjenestemænd på prøve, idet der dog skal indhentes en udtalelse fra den pensionsbevilgende myndighed, jfr. § 32, stk. 3, i tilfælde, hvor der måtte opstå spørgsmål om eventuel ret til pension efter tjenestemandspensionslovens kapitler 1 og 5.

            Kapitel 8

            Særbestemmelser om ansættelse på åremål

  § 35.  Ansættelse på åremål vil kunne finde sted såvel af personer, der allerede er ansat som tjenestemænd, som af andre.

  Stk. 2.  Ansættelse som tjenestemand på åremål efter reglerne i dette kapitel sker af personer, som

1) allerede er ansat som tjenestemænd, eller

2) er fratrådt med ret til aktuel eller opsat pension fra tjenestemandsstillinger.

  Stk. 3.  Ansættelse på åremål af andre end de i stk. 2 nævnte kan ske på vilkår svarende til dem, der i øvrigt gælder efter denne lov, jf. dog § 41, stk. 1.

  § 36.  Bestemmelse om, hvilke stillinger der kan besættes på åremål, træffes af ansættelses‑myndigheden, jf. § 4, efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet.

  § 37.  Åremålsansættelse sker for et tidsrum af mellem 3 og 6 år. Åremålsansættelsen kan forlænges med indtil i alt 3 år. Genansættelse kan efter fornyet opslag finde sted i en åremåls‑stilling.

  § 38.  Løn‑ og andre ansættelsesvilkår fastsættes i overensstemmelse med reglerne i § 47.

  § 39.  Placering af en varigt ansat tjenestemand, som genindtræder i varig ansættelse efter en årem ålsansættelses udløb eller ophør af en anden årsag, der ikke kan tilregnes tjenestemanden, sker på vilkår, der fastsættes ved aftale som omhandlet i § 38.

  § 40.  Pension til de i § 35, stk. 2 nævnte personer fastsættes med udgangspunkt i den lønramme, som den pågældende var placeret i under den seneste varige ansættelse inden pensioneringstidspunktet.

  Stk. 2.  Ved beregning af pensionen medregnes åremålsansættelsen i pensionsalderen.

  Stk. 3.  Til den i henhold til stk. 1 og 2 fastsatte pension ydes et tillæg, der for hvert åremålsår fastsættes til 2,7 % af højeste pension fra en stilling i åremålsstillingens lønramme. Den samlede pension kan dog ikke overstige den pension, der ville være opnået ved pensionering fra en stilling med samme lønmæssige placering som åremålsstillingen.

  Stk. 4.  Pensionstillæg efter stk. 3 indgår i det beløb, hvoraf eventuel ægtefællepension beregnes.

  § 41.  For personer omfattet af § 35, stk. 3 finder tjenestemandspensionsloven ikke anvendelse, og ansættelsesmyndigheden træffer efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet bestemmelse om anden pensionsordning for det pågældende ansættelsesforhold.

  Stk. 2.  Ansættelsesmyndigheden kan bestemme, at en person som nævnt i § 35, stk. 2, kan henføres til stk. 1, hvis særlige konkrete omstændigheder taler derfor.

  Stk. 3.  Den pensionsbevilgende myndighed kan tillade, at egenpension udbetales før det fyldte 60. år, såfremt den berettigede bliver erhvervsudygtig af helbredsmæssige årsager, eller hvis forholdene i øvrigt taler derfor.

            Kapitel 9

            Særbestemmelse om kommunale tjenestemænd

  § 42.  Såfremt en kommunal tjenestemand af kommunalbestyrelsen beordres til tjeneste hos en anden kommune eller hos Grønlands Hjemmestyre, kan tjenestemanden først pålægges at overtage denne nye stilling, efter at der er indgået aftale med den pågældende centralorganisation herom. Tilsvarende gælder for en tjenestemand ansat under Grønlands Hjemmestyre ved uansøgt forflyttelse til en kommunal ansættelse.

  Stk. 2.  Uansøgt forflyttelse mellem to kommuner eller mellem en kommune og Grønlands Hjemmestyre forudsætter enighed herom mellem de to ansættende myndigheder.

            Kapitel 10

            Særbestemmelse om folkeskolen

  § 43.  Under forhør i forbindelse med disciplinærundersøgelse mod en tjenestemand i folke‑skolen har enhver, der er ansat ved folkeskolen eller ved den kommunale forvaltning, der vedrører folkeskolen, ansatte i ressortdirektoratet, medlemmer af kommunalbestyrelser, stående udvalg under kommunalbestyrelsen, der vedrører folkeskolen, og skolebestyrelser pligt til at give møde og afgive forklaring.

  Stk. 2.  Enhver der er omfattet af § 43, stk. 1, har pligt til at møde under forhørene og give forklaring. Den, som afgiver urigtig forklaring som vidne, kan idømmes foranstaltning efter kriminallovens § 85. Hvis et vidne undlader at møde eller nægter at afgive forklaring, kan forhørslederen lade vidnet afhøre ved kredsretten på det sted, hvor forhørene afholdes, eller pågældende bor.

            Kapitel 11

            Særbestemmelser om kirkens tjenestemænd

  § 44.  Bestemmelserne i § 14, § 15, stk. 1 og § 16, stk. 2, 1. pkt., gælder ikke for kirkens tjenestemænd.

  § 45.  En tjenestemand i kirken har pligt til i stedet for eller i forbindelse med tjeneste i sin egen stilling at gøre midlertidig tjeneste i en stilling, der er sideordnet med eller højere end tjenestemandens egen stilling.

  Stk. 2.  Landsstyret kan bestemme, at en præst, der udnævnes til en anden stilling, og hvis hidtidige stilling på  grund af beliggenheden vanskeligt kan bestrides ved nabopræsten, skal forblive i denne stilling, indtil genbesættelse kan ske, dog højst i 6 måneder.

  § 46.  En tjenestemand i kirken har pligt til at underkaste sig sådanne forandringer i tjeneste‑forretningernes omfang og beskaffenhed, der ikke ændrer tjenestens karakter, og som ikke medfører, at stillingen ikke længere er passende for tjeneste‑manden.

            Kapitel 12

            Forhandlings‑ og organisationsforhold

  § 47.  Løn‑ og andre ansættelsesvilkår fast‑sættes ved aftale mellem Landsstyret og de i § 51 nævnte centralorganisationer.

  Stk. 2.  Aftaler efter stk. 1 kan dog ikke indgås om forhold, der bestemmes ved lov eller i henhold til lov eller angår forvaltningens opgaver, organisation eller personalebehov.

  Stk. 3.  Bestemmelser om generelle løn‑, ansættelses‑ og pensionsvilkår for kommunernes tjenestemænd fastsættes, i det omfang sådanne bestemmelser ikke er fastsat ved nærværende landstingslov eller ved anden lovgivning, ved eller efter aftale mellem Landsstyret og De Grønlandske Kommuners Landsforening.

  § 48.  Kan der ikke indgås aftale om størrelsen af det samlede beløb til ændring af løn‑ og ansættelsesvilkår, herunder til justering af lønskala og stedtillæg, til ændring i den lønmæs‑sige placering af tjenestemandsstillinger samt til ændring af andre ydelser for varetagelsen af tje‑ne‑stemandsstillingen, jf. § 19, fremsætter Landsstyret særligt lovforslag.

  Stk. 2.  Kan der ikke indgås aftale om anvendelsen af det i stk. 1 nævnte beløb, fremsætter Landsstyret efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet særligt lovforslag.

  § 49.   Kan der ikke indgås aftale om forhold, der ikke er omfattet af § 48, træffes afgørelsen af Landsstyret efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet.

  § 50.  Bestemmelser om ansættelsesvilkår, hvorom der ikke kan indgås aftale, samt ændring af sådanne bestemmelser fastsættes af Landsstyret efter forudgående forhandling med de i § 51 nævnte centralorganisationer.

  Stk. 2.  De i § 51 nævnte centralorganisationer kan forhandle med Landsstyret om ethvert fagligt spørgsmål, der angår tjenestemænd.

  § 51.  Forhandlingsretten for tjenestemænd, pensionerede bestillingsmænd og tjeneste‑mandspensionister udøves gennem de centralorganisationer, der har hjemsted i Grønland, og med hvilke Landsstyret efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet indgår hovedaftale om fremgangsmåden ved indgåelse af aftaler og om regler for udøvelse af forhandlingsret i øvrigt.

  Stk. 2.  De pågældende centralorganisationer skal tilsammen give samtlige tjenestemænd, pensionerede bestillingsmænd og tjenestemandspensionister adgang til repræsentation.

  Stk. 3.  I hovedaftalen træffes bestemmelse om adgang for de organisationer, der er tilsluttet centralorganisationerne, til at forhandle spørgsmål, som alene angår organisationens medlemmer.

            Kapitel 13

            Lønningsrådet

  § 52.  Lønningsrådet består af en formand, en næstformand, 2 medlemmer repræsenterende henholdsvis Grønlands Hjemmestyres og De Grønlandske Kommuners Landsforenings administration og 4 repræsentanter for de i § 51 nævnte centralorganisationer, udpeget af Lands‑styret. For organisationsrepræsentanternes vedkommende efter indstilling fra centralorganisationerne. For repræsentanten for De Grønlandske Kommuners Landsforenings administration efter indstilling fra De Grønlandske Kommuners Landsforening.

  Stk. 2.  Grønlands Landsting vælger af sin midte 5 medlemmer. Desuden udpeger Lands‑styret 2 medlemmer af De Grønlandske Kommuners Landsforenings bestyrelse eller en kommunalbestyrelse efter indstilling fra De Grønlandske Kommuners Landsforening.

  Stk. 3.  For de i stk. 1 og 2 omtalte medlemmer udpeges eller vælges stedfortrædere.

  Stk. 4.  Formanden, næstformanden, medlemmerne og stedfortræderne udpeges eller vælges for 4 år ad gangen. Dog følger de af Landstinget valgte medlemmers valgperiode Landstingets valgperiode, idet medlemmer og stedfortrædere dog afgår, såfremt de udtræder af Lands‑tinget. Organisationsrepræsentanter og medlemmer udpeget efter indstilling fra De Grønlandske Kommuners Landsforening afgår, når ny indstilling fremkommer.

  Stk. 5.  Rådets beslutninger træffes ved simpel stemmeflerhed. Næstformanden kan dog kun deltage i afstemningen, når formanden er forhindret i at deltage.

  § 53. I tilknytning til Lønningsrådet nedsættes et forretningsudvalg, der består af medlemmer af Lønningsrådet.

  Stk. 2. Forretningsudvalget består af 2 repræsentanter fra tjenestemandsorganisationerne, 1 repræsentant fra Grønlands Landsting, 1 repræsentant fra De Grønlandske Kommuners Lands‑forenings administration, samt Lønningsrådets formand, der er formand for forretningsudvalget.

  Stk. 3. De nærmere regler omkring forretningsudvalgets bemyndigelse fastsættes af Lønningsrådet.

  § 54.  Landsstyret kan anmode Lønningsrådet om en udtalelse om ethvert spørgsmål, der opstår i medfør af nærværende landstingslov.

  Stk. 2.  De i § 51 nævnte centralorganisationer kan forlange, at Lønningsrådets udtalelse indhentes om spørgsmål, som ikke har kunnet løses ved forhandling med Landsstyret.

  Stk. 3.  Sager, der henhører under tjenestemandsretten, kan ikke forelægges for Lønningsrådet.

            Kapitel 14

            Pension

  § 55.  Der tilkommer tjenestemænd pension efter de for statens tjenestemænd i Grønland til enhver tid gældende regler.

  Stk. 2.  Landsstyret kan med staten indgå aftale, hvorefter staten beregner og udbetaler pension til tjenestemænd ansat i henhold til nærværende landstingslov og Landstingslov om tjenestemænd ansat ved Landstingets institutioner.

            Kapitel 15

            Personlige tillæg

  § 56.  Såfremt en tjenestemand i medfør af reglerne i § 15 eller af en anden  årsag, der ikke kan tilregnes tjenestemanden, overgår til en stilling, der er henført til en lavere lønramme end den hidtidige, ydes der tjenestemanden et personligt tillæg til udligning af forskellen.

  Stk. 2.  Tillæg efter stk. 1 bortfalder i det omfang, der opnås lønfremgang ved overgang til højere lønramme eller løntrin.

              Kapitel 16

            Lønforskrivning

  § 57.  Efter regler, der fastsættes af Landsstyret, kan tjenestemænd give transport på løn til låneinstitutter, som ved aftale mellem Landsstyret og de i § 51 nævnte centralorganisationer er anerkendt hertil.

  Stk. 2.  Bortset fra de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, kan tjenestemanden ikke overdrage, pantsætte eller på anden måde råde over løn, der ikke er udbetalt.

            Kapitel 17

            Ekstraordinær tjenestefrihed m.v.

  § 58.  Den ansættende myndighed kan efter retningslinjer fastsat af Landsstyret give en tjenestemand tjenestefrihed uden løn i en på forhånd fastsat periode af mindst en måneds varighed. Perioden fradrages ved beregning af lønanciennitet.

  Stk. 2.  Efter retningslinjer fastsat af Landsstyret kan der indrømmes en tjenestemand anden tjenestefrihed uden for den egentlige ferie.

  Stk. 3.  Såfremt det er foreneligt med tjenestens tarv kan ansættelsesmyndigheden imødekomme en tjenestemands anmodning om nedsat tjenestetid for begrænset tid eller indtil videre mod tilsvarende lønnedsættelse.

  Stk. 4.  Bestemmelser om hel eller delvis bevarelse af løn og lønanciennitet under tjeneste‑frihed efter stk. 2 eller under nedsat tjenestetid fastsættes af Landsstyret efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet.

  Stk. 5.  Landsstyret kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet fastsætte regler om, at tjenestemænd har ret til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål.

  § 59.  Efter retningslinjer fastsat af Landsstyret kan den ansættende myndighed give tjene‑stemanden tjenestefrihed med l øn med henblik på supplerende uddannelse. Denne tjeneste‑frihed ydes uden tab af lønanciennitet og pensionsalder.

  Stk. 2.  Landsstyret kan indenfor rammer, der fastsættes ved aftale i henhold til § 47, gøre uddannelse, hvortil ansættelsesmyndigheden afholder omkostningerne, betinget af, at tjenestemanden på forhånd forpligter sig til at forblive i tjenesten en vis periode efter gennemgået uddannelse, samt af, at løn i uddannelsesperioden og eventuelle øvrige uddannelsesomkostninger helt eller delvis tilbagebetales, hvis denne tjenestepligt ikke opfyldes.

            Kapitel 18

            Ikrafttrædelses‑  og overgangsbestemmelser

  § 60.  Denne landstingslov træder i kraft den 1. januar 2004.

  § 61.  Samtidig med landstingslovens ikrafttræden ophæves landstingslov nr. 5 af 14. maj 1990 om Grønlands Hjemmestyre og kommunernes tjenestemænd i Grønland.

  § 62.  For så vidt angår tjenestemænd under Grønlands Hjemmestyre og de grønlandske kommuner, der er ansat  inden denne lovs ikrafttræden, bevares alle rettigheder, som disse har erhvervet ved eller i henhold til lov, aftale m.v., der var gældende den 31. december 2003, ligesom alle pligter opretholdes.

  Stk. 2.  Undtaget fra bestemmelsen i stk. 1 er dog retten til lønforskud, jf. § 58 i landstings‑lov nr. 5 af 14. maj 1990 om Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grøn‑land.

  § 63.  På områder, hvor der efter denne landstingslov skal fastsættes nærmere regler eller indgås aftaler, forbliver de i medfør af tidligere lovgivning udfærdigede forskrifter i kraft, indtil de afløses af nye bestemmelser.

Grønlands Hjemmestyre, den xx.xx.2003

Hans Enoksen

            /

                      Kaj Kleist

7. august 2003

              UKA 2003/11

Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu tjenestemandit pillugu Inatsisartut inatsisissaattut nr.  xx, uu. qqqq 2003‑imeersussatut siunnersuut

              Kapitali 1

              Inatsisip atuuffii

  § 1.  Inatsisartut inatsisaat manna kikkunnulluunniit Kalaallit Nunaanni Namminersornerullu‑tik Oqartussani kommuniniluunniit tjenestemanditut atorfinitsinneqarsimallutik sulisorineqartu‑nut kiisalu inunnut § 35, imm. 3 tunngavigalugu atorfinitsinneqarsimasunut atuuppoq, taamaat‑torli tak. imm. 2.

  Imm. 2.  Inatsisartut inatsisaat manna Inatsisartut suliffeqarfiini atorfeqartitaasunut atuutinngi‑laq.

              Kapitali 2

              Atorfinnik amerlassusiliineq qaffasissusiliinerlu

  § 2.  Namminersornerullutik Oqartussani tjenestemanditut atorfiit qassiussusissaannik aalajan‑gersaaneq atorfiit qassiussusissaannik najuqqutassiamut ilanngunneqassaaq. Kommunini tjene‑stemanditut atorfiit qassiussusissaannik aalajangersaaneq kommunimi atorfiit qassiussusissaan‑nik najoqqutassiaq aqqutigalugu pissaaq.

  Imm. 2.  Tjenestemanditut atorfiit qaffasissusilersorneqarnerat kapitali 12‑imi malittarisassat malillugit pissaaq.

              Kapitali 3

              Atorfinitsitsisarneq

  § 3.  Tjenestemanditut atorfinitsitsineq ukunatut ilusilerlugu pisarpoq:

1) Misiligummik atorfinitsitsineq, kingusinnerusukkut ataavartumik atorfinitsitsinissaq siuner‑taralugu.

2) Ataavartumik atorfinitsitsineq.

3) Ukiuni killilinni atorfinitsitsineq.

  § 4.  Namminersornerullutik Oqartussani tjenestemandit Naalakkersuisunit ivertinneqartassap‑put. Kommunini tjenestemandit kommunalbestyrelsinit ivertinneqartassapput.

  § 5.  Tjenestemanditut atorfinitsitsinermi pineqartup ukiuni, peqqissutsi ilinniakkanilu naaper‑torlugit atorfimmi pineqartumi suliassaminik ingerlatsinissaq sapinngikkaa tunngavigineqartar‑poq. Ukiutigut, peqqissutsikkut ilinniagaqarsimanikkullu piumasaqaatit inatsisini allani inatsil‑luunniit manna tunngavigalugu malittarisassani aalajangersarneqarsimatinnagit malittarisassat piumasaqaatinik taamaattunik imaqartut Naalakkersuisunit aalajangersarneqarsinnaapput.

  § 6.  Tjenestemanditut atorfinitsitsineq tamanut ammasumik allagarsiinerup kingorna pisas‑saaq, pineqartoq misiligummik atorfinitsinneqareernermi kingorna atorfinitsinneqassanngippat.

  Imm. 2.  Allagarsiussami atorfinitsitsivissaq atorfiullu taaguutaa kiisalu najukkami suliffiusu‑mi massakkut atuuttumi akissaateqarfimmi atuuttumi sumiinnerat nalunaarneqassapput.

  Imm. 3.  Qinnuteqarnissamut piffissarititaasoq sivikinnerpaamik sapaatit akunnerinik pingasu‑nik sivisussuseqassaaq, pissutsit immikkorluinnaq ittut atuutinngippata.

  Imm. 4.  Allagarsiinermi periaaseq pillugu malittarisassat erseqqinnerusut Naalakkersuisut aalajangersarsinnaavaat, aamma Aningaasarsiaqartitsineq pillugu Siunnersuisoqatigiit oqaase‑qaateqartereerlugit imm. 1‑imi aamma 2‑mi malittarisassanik sanequtsisinnaanerit aalajanger‑sarsinnaallugit.

  § 7.  Qinnuteqaateqarnissamut piffissaritaasoq naappat qinnuteqartut kattuffiillu, ilaasortaat atorfimmut qinnuteqartussatut pisussissamisoortut, piumasaqarnerisigut qinnuteqartut tamarmik aqqi pillugit paasissutissanik allattuiffik kiisalu inuit ataasiakkaat pillugit paasissutissanik ilaqartinneqarsinnaasoq, qinnuteqartut kikkuussusersinissaannut pisariaqartoq tunniunneqas‑saaq.

  Imm. 2.  Paasissutissat imm. 1 malillugu tunniunneqartut qinnuteqartut tamaasa akuersisereer‑lugit tamanut ammasumik issuarneqarsinnaapput.

  Imm. 3.  Qinnuteqartut tamakkerlutik atorfinitsitsisarnermi oqartussaasumut tamanut ammasu‑mik issuaasinnaaneq akuersissutigisimanngippassuk, qinnuteqartut aqqinik allattuiffimmit, taassumaluunniit ilaanik, tamanut ammasunik issuaasinnaaneq pissanngilaq. Tamatuminnga unioqqutitsineq akiliisitsinermik kinguneqassaaq. Sulinermut kattuffimmit unioqqutitsisoqarpat, sulinermut kattuffik taamaattutut akiliisitaanermut akisussaatinneqarsinnaavoq.

  § 8.  Atorfimmut inuttassarsiuullugu allagarsiissutigineqarsimasumut piffissaagallartillugu qinnuteqartut arlaannaalluunniit atorfimmut naammattumik piukkunnaateqanngitsoq atorfinit‑sitsinermi oqartussaasoq naliliippat, imaluunniit nutaamik allagarseeqqinnikkut qinnuteqartunik piukkunnaateqarnerusunik pissarsisoqarsinnaappat atorfik inuttassarsiuullugu allagarsiuteqqin‑neqassaaq.

  § 9.  Ataavartumik atorfinitsitsisineq siulleq misilugummik atorfeqartitsereernikkut pissaaq.

  Imm. 2.  Naalakkersuisut Aningaasarsiaqartitsineq pillugu Siunnersuisoqatigiinnik oqaaseqaa‑teqartitsereerlutik imm. 1‑imi malittarisassap saneqqunneqarsinnaanera pillugu malittarisassa‑nik aalajangersaasinnaapput.

  Imm. 3.  Misiligummik atorfinitsitsineq pillugu malittarisassat Naalakkersuisut aalajangersar‑sinnaavaat, matumani ilinniagaqarsimaneq tamatumalu qanoq inerneqarsimanerata paasineqar‑nissaa ilanngullugit eqqarsaatigalugit.

  § 10.  Tjenestemandi atorfimmut inuttaqanngitsumut qinnuteqarpat tjenestemandip pisortarisaa tjenestemandip qinnuteqarneratigut tjenestemandi pillugu allakkatigut naliliilluni oqaaseqaate‑qassaaq.

  § 11.  Atorfinitsitsinermi allakkiaq atorfiup taaguutaanik atorfiusumillu ilaqartinneqartoq tjenestemandimut tunniunneqassaaq.

  Imm. 2.  Tamatumunnga peqatigitillugu atorfiup qanoq massakkut qaffasissusilerneqarsima‑nera tjenestemandillu sumi sulinerminik ingerlatsigallarnissaa tjenestemandimut nalunarutigine‑qassapput.

  Imm. 3.  Kinaluunniit tjenestemanditut atorfinni arlalinni ataatsikkut inatsisartut inatsisaat manna malillugu ataavartumik atorfinitsitaasinnaanngilaq.

  Imm. 4.   Inatsisartut inatsisaat manna malillugu tjenestemanditut atorfimmi  kiisalu inatsit, ileqqoreqqusaq taakkuluunniit assigisaat  malillugit atorfimmi ataasiusumi ataatsikkut atorfinit‑sitsisoqartillugu soraarnerussutisiat tjenestemandip soraarninngornerata nalaani soraarnerussuti‑siat pillugit inatsit, ileqqoreqqusaq taakkuluunniit assigisaat atorfimmut tjenestemandip atorfigi‑saanut atuuttoq malillugu tunniunneqartassapput.

              Kapitali 4

              Tjenestemandip pisussaaffii

  § 12.  Malittarisassat atorfimmut atuuttut tjenestemandip peqqusersuilluni malissavai, kiisalu atorfimmut naapertuttuumik ataqqinassuseqarnissamik tatigineqarnissamillu piumasaqaataasu‑nik eqqortitsisinnaanini sulinermini sulinermilu avataani takutissallugit.

    Imm. 2.  Pissutsit tjenestemandip suliffini aqqutigalugu ilisimalikkani, pissutsimikkullu iser‑tuuttariaqartut, tjenestemandip nipangiusimassavai. Nipangiussisussaatitaaneq tjenestemandip atorfimmit tunuarneratigut atorunnaarneq ajorpoq.

  § 13.  Tjenestemandinut atorfeqarfik inatsit manna tunngavigalugu atorfinitsitsiviusoq sumiin‑neq eqqarsaatigalugu Kalaallit Nunaanni tjenestemandit atorfiinut aalajangersarneqarpoq.

  § 14.  Tjenestemandi atorfimmi nammineq atorfimmi taamaaqataani atorfimmiluunniit qutsin‑nerusumi suligallarsinnaanissaminut pisussaaffeqarpoq.

  § 15.  Tjenestemandi suliami annertussusiisigut suussusiisigullu allanngortiterivigineqarnermi‑nik, sulinerup pisussaanik allanngortitsinngitsunik, atorfiullu tjenestemandimut tulluanngitsutut isigineqarsinnaajunnaarneranik kinguneqanngitsunik akuerinninnissaminut pisussaaffeqarpoq.

  Imm. 2.  Ingerlatsiviup aaqqissuussaanerata suleriaasiataluunniit tamanna pisariaqalersippagu kattuffissuaq pineqartoq isumaqatigiissuteqarfigereerlugu tjenestemandi peqquneqarsinnaavoq atorfik manna tikillugu atorfinitsitsiviusup avataaniittoq tigussagaa.

  Imm. 3.  Tjenestemandi 60‑it inorlugit ukiulik peqqiilliornini pissutigalugu atorfimmini sulia‑nik isumaginninnissaminut naleqqukkunnaarpat, atorfik tjenestemandimut tassunga naleqquttu‑tut isigineqartariaqartoq tigoqqullugu tjenestemandi peqquneqarsinnaavoq.

  § 16.  Sulinermi pisussaaffiit naammassiniarneqarnerat eqqarsaatigalugu sulisunut inissiamik atorfimmut atatitsinissaq naliliinikkut pisariaqartutut isigineqarpat tjenestemandip atorfini atorfigigallartillugu taanna najugaqarfigissallugu pisussaaffeqarpoq, tamatumalu kingorna taanna aamma qimattussaallugu, taamaattorli tak. § 33, imm. 1‑imi oqaaseqatigiit kingulliit.

  Imm. 2.  Sulisunut inissiat pisatsersorneqarneri, aserfallatsaalineqarneri atorneqarnerilu kiisalu inissiat taamattut iserterfigineqartarneri qimanneqartarnerilu il.il. pillugit aalajangersakkat Aningaasarsiaqartitsineq pillugu Siunnersuisoqatigiit oqaaseqaateqartereerlugit Naalakkersuisu‑nit aalajangersarneqartassapput. Taamaattorli tjenestemandip sulisunut inissiamik atuinermut akiliutai kapitali 12‑imi malittarisassat malillugit aalajangersarneqartassapput.

  Imm. 3.  Imm. 1‑imi pisut taaneqartut saniatigut inissianik qanoq annertutigisumik innersuussi‑soqartarnissaa kapitali 12‑imi malittarisassat malillugit aalajangersarneqassaaq. Tjenestemandi atorfimmi tassani atorfeqarnermi nalaani inissiamik taamaattumik najugaqarsinnaatitaavoq, tamatumalu kingorna inissiap qimannissaa pisussaaffigalugu, taamaattorli tak. § 33, imm. 1‑imi oqaaseqatigiit kingulliit.

  § 17.  Tjenestemandi qinikkatut pisortanilluunniit toqqakkatut suliaminik qinnuteqarnermigut Naalakkersuisunit ingerlatsiunnaarsinneqarsinnaavoq, tamanna atorfinitsitsinermi oqartussaasup suliat illersorneqarsinnaasumik suliarineqarnissaat eqqarsaatigalugu pisariaqartutut isigippagu. Tjenestemandip qinnuteqaateqarnera tunngavigalugu atorfinitsitsinermi oqartussaasup Naalak‑kersuisut qinnuigissavai aalajangeeqqullugit.

  Imm. 2.  Tjenestemandip qinikkatut pisortanilluunniit toqqakkatut suliaminik ingerlatsinerata kingunerisaanik tjenestemandip peqannginnerani taassuma suliassaasa suliarineqarnerannut aningaasartuutit qanoq annertutigisumik atorfinitsitsinermi oqartussaasumit akilerneqartarnis‑saat pillugu malittarisassat Naalakkersuisut aalajangersarsinnaavaat.

  § 18.  Tjenestemandi tjenestemanditut atorfimmi saniatigut taamaallaat suliffeqarsinnaavoq tamanna pisussaaffiit atorfimmut atasut suliarineqarnerannut akornutaanngitsumik atatinneqar‑sinnaappat, atorfiullu pisariaqarneratut ataqqineqarnissaanut tatigineqarnissaanullu naapertuup‑pat.

  § 19.  Tjenestemandi tjenestemanditut atorfini malillugu pisussaaffimminik isumaginninnini kiisalu suliani tjenestemanditut atorfiup ilaatut isigisariaqartut pillugit taamaallaat akissariaqar‑sinnaavoq allanillu aningaasarsisinnaalluni  §§‑ it 47‑mit 49‑mut imaluunniit § 56 tunngavigalu‑git aalajangersarneqarsimasunik.

              Kapitali 5

              Suliunnaarsitaagallarneq naalasseriilliornerlu pissutigalugu suliassanngortitsisarneq

  § 20.  Tjenestemandi pissutsit atorfiup ingerlanneqarnerani tatigineqarnissamut assortuuttuusut pillugit tunngavissaqartumik pasineqarpat, imaluunniit tjenestemandip atorfimmini ingerlaan‑narnissaa eqqarsarnartoqarpat, tjenestemandi suliunnaarsitaagallarsinnaavoq suliamulluunniit allamut nuutsikkallarneqarsinnaalluni.

  Imm. 2.  Pissutsit imm. 1‑imi atuuttut pinerluttulerinermik inatsit tunngavigalugu misissuiffigi‑neqanngitsut attuuppata naalasseriilliorneq pissutigalugu misissuisarneq pillugu §§‑ ni 21‑mit 27‑mut malittarisassat atorneqassapput.

  Imm. 3.  Naalakkersuisut suliunnaarsitsigallarnerup aallartinneqarnera unitsinneqarneralu pillugit malittarissanik erseqqinnerusunik aalajangersaasinnaapput.

  § 21.  Tjenestemandi atorfeqarnini pissutigalugu atorfimmini unioqqutitsinerit pissutsilluunniit pinerluttulerineq pillugu inatsit tunngavigalugu pineqaatissiissutaasinnaasut pillugit nalunaaru‑tigineqartoq suliami pisimasorpiaat pillugit saqqummiussamik tunineqassaaq, saqqummiussarlu pillugu allakkatigut oqaaseqaatiminik tunniussinissaminut periarfissaqartinneqassalluni. Tjene‑stemandi tamatumunnga peqatigitillugu ilisimatinneqassaaq saqqummiussap oqaaseqaateqarfi‑ginissaanut pisussaaffiligaanngitsoq.

  Imm. 2.  Tjenestemandi sulinerminut atatillugu unioqqutitsinermigut naalasseriilliorneq pissu‑tigalugu misissuiffigineqalerpat atorfinitsitsinermi oqartussaasup Kalaallit Nunaanni Eqqartuus‑sisuuneq killisiuinermik ingerlatsisussamik toqqaaqqullugu qinnuigissavaa. Suliap qanoq ittuussusia tunngavigalugu Kalaallit Nunaanni Eqqartuussisuunerup naliliinermigut tamanna pisariaqartutut isigiguniuk Kalaallit Nunaata avataani eqqartuussiviit ilaata siulittaasua killisiui‑nermik ingerlatsisussamik toqqaaqqullugu qinnuigisinnaavaa.

  § 22.  Tjenestemandi illersuisoqarluni oqalutseqarlunilu ornigunnissaminut pisinnaatitaavoq, killisiuinermullu siullermik aggeqquneqarnermini tamatuminnga ilisimatinneqassalluni.

  Imm. 2.  Kattuffiup tjenestemandip ilaasortaaffigisaata sinniisaa, atorfinitsitsinermut oqartus‑saasumi suliffeqarfimmiluunniit sulisorineqartoq alla imaluunniit eqqartuussissuserisoq illersui‑sutut atorneqarsinnaavoq.

  Imm. 3.  Tjenestemandi oqaasissami allallugit tunniunnissaannut pisinnaatitaavoq, aamma killisiuinerit naammassereernerisigut.

  § 23.  Ilisimannittunik sassartitsisoqarnissaa uppernarsaatinillu allanik pissarsisoqarnissaa killisiuinermik ingerlatsisup aalajangissavaa.

  Imm. 2.  Atorfeqartitaasoq kinaluunniit killisiuinernut orniguttussaatitaavoq nassuiaateqartus‑saatitaallunilu. Ilisimannittutut eqqunngitsumik nassuiaateqartoq pinerluttulerineq pillugu inatsimmi § 85 tunngavigalugu eqqartuussutikkut pineqaatissinneqarsinnaavoq. Ilisimannittuu‑soq ornigutinngitsoorpat imaluunniit nassuiaateqarumanani pinaaserpat killisiuinermi pisortap ilisimannittuusoq taanna najukkami killisiuinermik ingerlatsiviusumi pineqartulluunniit naju‑garisaani eqqartuussivimmut killisiortissinnaavaa.

  Imm. 3.  Suliaq naammassillugu suliarineqareerpat killisiuinermik ingerlatsisoq nalunaarum‑mik tunniussissaaq. Atorfinitsitsinermi oqartussaasup imaluunniit kattuffissuup tamanna kissaa‑tigippagu killisiuinermik ingerlatsisoq suliap qanoq aalajangiivigineqarnissaa pillugu inassute‑qaateqassaaq.

  § 24.  Tjenestemandimik killisiuinerit eqqartuussinerillu suliap suliarineqarnerani ingerlanne‑qartut tamanut ammasuunngillat. Taamaattorli suliap suliarineqarnera tamanit najuuffigineqar‑sinnaassasoq atorfinitsitsinermi oqartussaasup aalajangersinnaavaa, tamanna tjenestemandip kattuffissuullu qinnutigippassuk.

  Imm. 2.  Killisiuinerni eqqartuussinernilu tamanut ammasuunngitsuni pisimasunik tamanut ammasumik issuaasoq akiliisussanngortillugu eqqartuunneqassaaq.

  Imm. 3.  Imm. 2‑mi aalajangersakkami suliap suliarineqarnerani killisiuinerni eqqartuussiner‑nilu paasissutissat oqaasiinnartigut allakkatigullu saqqummertut ilaatinneqarput.

  § 25.  Suliap suliffimmut atorfimmulluunniit allamut nuutsitsinermik, atorfimmi appartitaaner‑mik, imaluunniit soraarsitsinermik inerneqarnissaa naatsorsuutigineqarpat kattuffissuaq suliap qanoq inissisimaneranik nalunaarfigineqassaaq, taamaaliornikkut taanna suliap aalajangiivigine‑qannginnerani suliaq pillugu oqaaseqaateqarnissaminut periarfissaqartillugu.

  Imm. 2.  Kattuffissuaq qinnuteqarnermigut paasissutissat atorfeqarnermik misissuinikkut pissarsiarineqartut tunngavigalugit aalajangiineq pillugu ilisimatinneqartussaavoq.

  Imm. 3.  Tjenestemandi pissutsit pinerluttulerineq pillugu inatsit tunngavigalugu pineqaatis‑siissutaasinnaasut pillugit pasineqarpat suliap pinerluttuliornertut suliarineqarnissaa tjeneste‑mandip piumasarisinnaavaa. Pinerluttuliornertut suliap inaarlugu suliarineqarnerata kingorna tjenstemandip atorfeqarnermi killisiuiffigineqarnissaanut periarfissaqarpoq.

  Imm. 4.  Tjenestemandip atorfeqarnerminik killisiorneqaqqaarnani atorfimmini naalasseriitsu‑liortutut pillaatisisup, tak. § 27, atorfeqarnermi misissuiffigineqarnissaa piumasarisinnaavaa. Piumasarineqartorli taanna aatsaat akuerineqartussaavoq kattuffissuarmit ilalerneqarpat.

  § 26.  Misissuineq atorfimmi naalasseriilliorneq pissutigalugu pillaanertaqanngitsumik inerne‑qarpat tjenestemandi illersuisumut oqalutsimullu aningaasartuutiminik taarsiivigineqassaaq. Pisuni allani illersuisumut oqalutsimullu aningaasartuutit tamakkiisumik ilaannakortumilluun‑niit taarsiissutigineqassanersut atorfinitsitsinermi oqartussaasup suliap qanoq inerneqarnera pissutsillu allat isiginiarlugit aalajangissavaa.

  Imm. 2.  Imm. 1 malillugu taarsiissutit pissutsinut naapertuuttunik aningaasartalerlugit tun‑niunneqassapput, kisianni aatsaat tjenestemandip illersuisumut aningaasartuuteqarsimanera naapertuuttutut isigineqarpat. Killisiuinermik ingerlatsisoq qinnuigineqarluni tamanna pillugu oqaaseqaateqassaaq.

  Imm. 3.  Tjenestemandi atorfimmi naalasseriilliorneq pissutigalugu suliami uppernarsaatinik nammineerluni pissarsiniarsimappat tamatumunnga aningaasartuutai tamakkiisumik ilaannakor‑tumilluunniit taarsiissutigineqassapput, tjenestemandi uppernarsaatinik pissarsiniarnissamut pissutissaqarluarsimasutut isigineqarpat. Killisiuinermik ingerlatsisoq qinnuigineqarluni taman‑na pillugu oqaaseqaateqassaaq.

  § 27.  Atorfimmut tunngasumik unioqqutitsinermut pillaatitut mianersoqqussut imaluunniit assuarinninneq, akiliisitsineq, taamaattorli qaammammusiat affaannit amerlanerusinnaanngitsu‑nik, suliamut allamut, suliffimmut allamut atorfimmulluunniit allamut nuutsitsineq, atorfimmi appartitsineq soraarsitsinerluunniit atorneqarsinnaapput.

  Imm. 2.  Allakkatigut tamakkiisumik nassuerutiginninneq, pissutsini pasilliutigineqartuni pisimasuinnik tjenestemandip nassuerutiginninneranik kiisalu suliamut tunngasumik unioqquti‑sisimanermi pisuussutut tjenestemandip nassuerutiginninneranik imalik tiguneqarpat akiliisitsi‑neq imaluunniit suliamut allamut nuutsitsineq atorneqarsinnaavoq, §§‑ ni 21‑mit 26‑mut aalajan‑gersakkat tunngavigalugit killisiuisoqanngikkaluartoq.

  Imm. 3.  Mianersoqqusineq, assuarinninneq imaluunniit qaammammusiat 1/25‑ii ataallugit akiliisitsineq atorneqarsinnaavoq, allakkatigut nassuertoqanngikkaluartoq killisiuisoqanngikka‑luartorluunniit.

  Imm. 4.  Suliamut tunngatillugu unioqqutitsinernut pillaatitut suliffimmut atorfimmulluunniit allamut nuutsitsineq, suliami appartitaaneq, atorfimmut tunngasumik killisiuisoqareersimappat aatsaat atorneqarsinnaapput, unioqqutsitsineq eqqartuussutikkut aalajangiivigineqarsimanngip‑pat.

  Imm. 5.  Akiliisitsissutissanngortinneqartut akissarsianit unerartinneqarsinnaapput.

              Kapitali 6

              Soraarsitsisarneq

  § 28.  Tjenestemandit atorfinitsitsisartutut oqartussaasunit § 4‑mi taaneqartunit soraarsinneqar‑tarput.

  § 29.  Tjenestemandit qaammatinik pingasunik piffissaliillutik qaammatip naaneranut soraar‑sinneqarnissaminnik piumasaqarsinnaapput, taamaattorli tak. § 34.

  § 30.  Tjenestemandit qaammatinik pingasunik piffissaqartitaallutik qaammatip naaneranut qinnuteqaataanngitsumik soraarsinneqarsinnaapput. Taamaattorli soraarsitsineq sivikinnerusu‑mik piffissaqartitsilluni pisinnaavoq, tamanna tjenestemandip pissutsit pinerluttulerineq pillugu inatsit tunngavigalugu pineqaatissiissutigineqarsinnaasut, atorfimmut tunngatillugu unioqqutit‑sineq imaluunniit atorfimmik paarsinerlunneq pissutigalugit atorfimminiiginnarnissaanut naleq‑qutinngineranik tunngavilersorneqarpat.

  Imm. 2.  Tjenestemandit ukiuni killiligaasuni atorfeqartitaasut § 30, imm. 1‑imi aamma § 31‑mit maleruagassat malillugit qinnuteqaatitaqanngitsumik soraarsinneqarsinnaapput. Taamatut‑taaq ukiut killiligaasut naappata atorfeqartitsineq atorun‑naassaaq.

  § 31.  Tjenestemandit qaammatip 65‑inik ukioqalerfimmik naanerani imaluunniit 60‑it qaa‑ngerlugit ukioqalernermi kapitali 12‑imi malittarisassat malillugit aalajangersagaasumik soraar‑sinneqarsinnaapput.

  § 32.  Tjenestemandip qinnuteqaataanngitsumik soraarsinneqannginnerani, pisut § 31‑mi taaneqartut ilanngunnagit, kattuffissuaq tjenestemandilu nammineq oqaaseqaateqarnissaminnut periarfissaqartinneqassapput, §§‑ ni 21‑mit 25‑mut aalajangersakkat malillugit killisiuisoqarsi‑manngippat.

  Imm. 2.  Qinnuteqaataanngitsumik soraarsitsinerit suulluunniit sioqqullugit, pisut § 31‑mi taaneqartut ilanngunnagit, soraarnerussutisiaqartitsineq pillugu oqartussaasoq tjenestemandip soraarnerussutisiaqarumalluni piumasaqaataa pillugu oqaaseqaateqartinneqartassaaq. Tamanna qinnuteqaataasumik soraarsitsinermi aamma atuuppoq, soraarnissamik qinnuteqaat peqqiillior‑nermik pissuteqarpat.

  § 33.  Ingerlatsiviup aaqqissuussaanerani suleriaasianiluunniit allannguutit kingunerisaannik atorfiup atorunnaarsinneqarnera pissutigalugu tjenestemandi soraarsinneqarpat, tjenestemandil‑lu suliffimmut allamut tjenestemandip § 15 malillugu tigussallugu pisussaaffigisaanik inner‑suussinissamut periarfissaqanngippat, tjenestemandip tamanna tikillugu akissarsiani ukiuni pingasuni pigiinnassavai, taamaattorli atorfimmut atatillugu ukioq soraarfissatut aalajangersar‑neqarsimasoq qaangernagu. Piffissami tassani tjenestemandi § 15‑imi malittarisassani pineqar‑tunut ilaatinneqarpoq. Piffissami tassani tjenestemandip sulisunut inissiami ineqarsinnaatitaani‑ni aamma pigiinnassavaa.

  Imm. 2.  Pineqartoq tjenestemandit soraarnerussutisiaqartitaanerat pillugu inatsimmi § 3 malillugu soraarnerussutisiaqarnissamik ukiunik naatsorsuinermi ilaatinneqartutut tjeneste‑manditut atorfinitsinneqarpat § 1 malillugu suliartoqquneqariataarsinnaanermut akissarsiat atorunnaassapput. Tamanna utaqqinermi aningaasarsianut, tjenestemandit pillugit inatsit 9. juni 1971 sioqqullugu atuuttoq tunngavigalugu tjenestemandimut pisassanngortinneqarsimasinnaa‑sunut aamma atuuppoq.

  Imm. 3.  Ukiuni killiligaasuni atorfeqartitaanermi suliartoqquneqariataarsinnaanermi akissarsi‑at sivisunerpaamik ukiut killigaasut naanissaasa tungaanut tunniunneqartassapput.

              Kapitali 7

              Misiligummik atorfeqartitaasut pillugit aalajangersakkat immikkut ittut

  § 34.  Tjenestemandi misiligummik atorfeqartitaasoq misiligummik atorfeqartitaanermi qaam‑matini arfinilinni siullerni ullunik 14‑inik piffissaqartitsilluni soraarsitaanissani, misiligummillu atorfeqartitaanerup sinnerani qaammammik ataatsimik piffissaqartitaalluni soraarsitaanissani qinnutigisinnaavaa, pisuni marlunni tamani qaammatip naaneranut.

  Imm. 2.  Misiligummik atorfeqartitaanermi qaammatini arfinilinni siullerni tjenestemandit taamaattut qinnuteqaataanngitsumik ullunik 14‑inik piffissaqartitsilluni qaammatip naaneranut soraarsinneqarsinnaapput.

  Imm. 3.  § 32, imm. 3‑mi kiisalu § 33‑mi aalajangersakkat tjenestemandinut misiligummik atorfeqartitaasunut atuutinngillat, taamaattorli tjenestemandit soraarnerussutisiaqartitaanerat pillugu inatsimmi kapitalit 1 amma 5 malillugit soraarnerussutisiaqarsinnaatitaaneq pillugu apeqqutit saqqummerpata soraarnerussutisiaqartitsinissaq pillugu oqartussaasoq oqaaseqaate‑qartinneqassaaq, tak. § 32, imm. 3.

              Kapitali 8

              Ukiuni killilinni atorfinitsitsisarneq pillugu aalajangersakkat immikkut ittut

  § 35.  Ukiuni killilinni inunnik tjenestemanditut atorfeqareersunik allanillu atorfinitsitsisoqar‑sinnaassaaq.

  Imm. 2.  Kapitalimi matumani malittarisassat malillugit inunnik ukuninnga ukiuni killilinni tjenestemanditut atorfinitsitsisoqartarpoq:

1) tjenestemanditut atorfeqartitaareersunik, imaluunniit

2) tjenestemanditut atorfeqarnerminni soraarnerussutisiaqarsinnaatitaasunik imaluunniit soraar‑nerussutisiaqalersussanik.

  Imm. 3.  Imm. 2‑mi taaneqartunit allaasunik ukiuni killilinni atorfinitsitsineq atugassaarititaa‑sunik inatsit manna malillugu aamma atuuttut assinginik atugassaqartitsilluni pisinnaavoq, taamaattorli tak. § 41, imm. 1.

  § 36.  Atorfiit sorliit ukiuni killilinni inuttalerneqarsinnaanerat atorfinitsitsinermi oqartussaa‑sup aalajangissavaa, tak. § 4, Aningaasarsiaqartitsineq pillugu Siunnersuisoqatigiit oqaaseqaate‑qartereerlugit.

  § 37.  Ukiuni killilinni atorfinitsitsineq ukiunit pingasuniit arfinilinnut sivisussuseqartassaaq. Ukiuni killilinni atorfinitsitsineq sivisunerpaamik katillugit ukiut pingasut tikillugit sivitsorne‑qarsinnaavoq. Nutaamik allagarsiilluni inuttassarsiueqqinnerup kingorna ukiuni killilinni ator‑fimmi atorfinitsitseqqittoqarsinnaavoq.

  § 38.  Akissarsiat atorfinitsitsinermilu atugassarititaasut allat § 47‑mi malittarisassat naapertor‑lugit aalajangersarneqartassapput.

  § 39.  Tjenestemanditut ataavartumik atorfeqartitamik ukiuni killilinni atorfeqartitaanerup naanerata allamilluunniit tjenestemandimut tutsinneqarsinnaanngitsumik pissuteqarluni unitsin‑neqarnerata kingorna atorfineqqittumik inissiineq atugassarititaasut § 38‑mi taaneqartutut isumaqatigiissuteqarnikkut aalajangersarneqartut malillugit pisassaaq.

  § 40.  Inunnut § 35, imm. 2‑mi taaneqartunut soraarnerussutisialiussassat akissaateqarfik pineqartup soraarnerussutisiaqalernissani sioqqullugu ataavartumik atorfeqartitaanermini inissi‑simaffigisaa aallaavigalugu aalajangersarneqartassapput.

  Imm. 2.  Soraarnerussutisiassat naatsorsorneqarneranni ukiuni killilinni atorfeqartitaasimaneq ukiunut soraarnerussutisiaqalernissamut tunngaviusunut ilanngunneqartassaaq.

  Imm. 3.  Imm. 1 aamma 2 tunngavigalugit soraarnerussutisiassatut aalajangersarneqartunut tapiliisoqartassaaq, tapillu taakku ukiuni killilinni ukiut atorfeqarfiusunut ataasiakkaanut tama‑nut ukiuni killilinni atorfimmi akissaateqarfimmi soraarnerussutisiassat qaffasinnerpaat 2,7 %‑iattut aalajangersarneqartassallutik. Taamaattorli soraarnerussutisiat katinnerisa soraarnerussuti‑siassat atorfimmit ukiuni killilinni atorfiup akissarsiatigut assigisaanit soraarnerussutisiassanit amerlanerusinnaanngillat.

  Imm. 4.  Imm. 3 malillugu soraarnerussutisiat tapii aningaasani aappaasup soraarnerusutiaqas‑saguni soraarnerussutisiassaatut naatsorsorneqartuni ilaatinneqassapput.

  § 41.  Tjenestemandinik soraarnerussutisiaqartitsineq pillugu inatsit inunnut § 35, imm. 3‑mi pineqartunut ilaatinneqartunut atuutinngilaq, atorfinitsitsinermilu oqartussaasoq Aningaasarsia‑qartitsineq pillugu Siunnersuisoqatigiit oqaaseqaateqartereerlugit pineqartup atorfeqartitaanera‑nut soraarnerussutisiaqartitsinermik allatut aaqqiissuussisoqarnissaa aalajangissavaa.

  Imm. 2.  Inuk § 35, imm. 2‑mi taaneqartutut imm. 1‑imi pineqartunut ilaatinneqalissasoq atorfinitsitsinermi oqartussaasup aalajangersinnaavaa, pissutsit aalajangersimasut immikkut ittut taamaaliornissaq periarfissaqartippassuk.

  Imm. 3.  Nammineq soraarnerussutisiat 60‑inik ukioqalerneq sioqqullugu tunniunneqarnissaat soraarnerussutisiaqalersitsinissamut oqartussaasup akuerisinnaavaa, soraarnerussutisiaqarsin‑naatitaasoq peqqilliinermigut inuussutissaarsiorsinnaajunnaarpat, imaluunniit pissutsit allat tamanna periarfissaqartippassuk.

              Kapitali 9

              Kommunini tjenestemandit pillugit aalajangersakkat immikkut ittut

  § 42.  Kommunimi tjenestemandi kommunimi allami imaluunniit Namminersornerullutik Oqartussani suleqqullugu kommunalbestyrelsimit peqquneqarpat atorfik taanna tjenestemandi‑mut aatsaat tigoqquneqarsinnaavoq kattuffissuaq pineqartoq tamanna pillugu isumaqatigiissute‑qarfigineqareerpat. Tjenestemandip Namminersornerullutik Oqartussat ataanni atorfeqartitaasup qinnuteqaataanngitsumik kommunimi atorfeqartitaanermut nuutsinneqarnerani tamanna aamma atuuppoq.

  Imm. 2.  Kommunit marluk akornanni imaluunniit kommunip Namminersornerullutillu Oqar‑tussat akornanni qinnuteqaataanngitsumik nuutsitsisoqassappat atorfinitsitsinermi oqartussaasut taakku akornanni tamanna pillugu isumaqatigiittoqarnissaa piumasaqaataavoq.

              Kapitali 10

              Meeqqat atuarfiat pillugu aalajangersakkat immikkut ittut

  § 43.  Meeqqat atuarfianni tjenestemandimik killisiuinermi kinaluunniit meeqqat atuarfianni imaluunniit kommunip ingerlatsiviani meeqqat atuarfiannut tunngassuteqartumi atorfeqartitaa‑soq, suliatigut pisortaqarfimmi susassaqartumi atorfeqartitaasut, kommunalbestyrelsimi kom‑munalbestyrelsillu ataani ataatsimiititaliami meeqqat atuarfiannut tunngassuteqartumi atuarfiillu siulersuisuini ilaasortaasut orniguteqquneqarunik nassuiaateqaqquneqarunillu taamaaliornissa‑minnut pisussaaffeqarput.

  Imm. 2.  Kinaluunniit § 43, imm. 1‑imi pineqartoq killisiuinerni takkuttussaatitaavoq nassuiaa‑teqartussaatitaallunilu. Ilisimannittutut eqqunngitsunik nassuiaasoq pinerluttulerinermi inatsim‑mi § 85 malillugu pineqaatissinneqarsinnaavoq. Ilisimannittoq takkutinngippat nassuiaateqaru‑mananiluunniit killisiuinermi pisortaasup ilisimannittoq eqqartuussivimmi killisiuinerit inger‑lanneqarfigisaanni imaluunniit pineqartup najugaqarfiani killisiorneqartissinnaavaa.

              Kapitali 11

              Ilagiinni tjenestemandit pillugit aalajangersakkat immikkut ittut

  § 44.  § 14‑imi, § 15, imm. 1‑imi aamma § 16, imm. 2‑mi oqaaseqatigiinni siullerni aalajan‑gersakkat ilagiinni tjenestemandinut atuutinngillat.

  § 45.  Ilagiinni tjenestemandi nammineq atorfimmini sulinermut taarsiullugu imaluunniit nammineq atorfimmini sulinerminut atatillugu atorfimmi assigisaani imaluunniit nammineq atorfimminit qutsinnerusumi suligallaqquneqaruni taamaaliornissaminut pisussaaffeqarpoq.

  Imm. 2.  Palasi atorfimmut allamut ivertinneqartoq, mannalu tikillugu atorfigisimasaa inissisi‑manini pissutigalugu palaseqqarfimmi saniliusumi palasimit isumagineqarsinnaanngippat, atorfimmi tassaniiginnarallassaaq, atorfinitsitseqqissinnaalernerup tungaanut, taamaattorli sivisunerpaamik qaammatini arfinilinni.

  § 46.  Ilagiinni tjenestemandi suliami annertussusiisigut suussusiisigullu allanngortiterivigine‑qarnerminik, sulinerup pisussaanik allanngortitsinngitsunik, atorfiullu tjenestemandimut tullu‑anngitsutut isigineqarsinnaajunnaarneranik kinguneqanngitsunik akuerinninnissaminut pisus‑saaffeqarpoq.

              Kapitali 12

              Isumatigiinniartarnernut kattuffeqarnermullu tunngasut

  § 47.  Akissarsiat atorfinitsitsinermilu atugassarititaasut allat Naalakkersuisut kattuffissuillu § 51‑imi taaneqartut isumaqatigiissuteqarnerisigut aalajangersarneqartassapput.

  Imm. 2.  Taamaattorli pissutsit inatsisikkut imalunniit inatsit tunngavigalugu aalajangersarne‑qartut, imaluunniit ingerlatsiviup suliassaanut, aaqqissuussaaneranut sulisunilluunniit pisaria‑qartitsinermut tunngasut imm. 1 malillugu isumaqatigiissutigineqarsinnaanngillat.

  Imm. 3.  Kommunini tjenestemandit akissarsiatigut, atugassaritaasutigut soraarnerussutisiaqar‑titaanikkullu atugassarisaat ataatsimut isigalugit aalajangersakkat, aalajangersakkat taamaattut inatsisikkut matumuuna inatsisikkulluunniit allakkut aalajangersarneqarsimanngitsut, Naalak‑kersuisut aamma Kalaallit Nunaanni Kommunit Kattuffiata isumaqatigiissuteqarnerisut ima‑luunniit isumaqatigiissutaat malillugit aalajangersarneqartassapput.

  § 48.  Akissarsiat atorfinitsitsinermilu atugassarititaasut  allanngortinneqarnissaannut, matu‑mani akissaasersuinermut najoqqutassiat sumiinnermullu tapisiat aaqqiissutissaat, tjeneste‑mandit atorfiisa akissarsiatigut inissisimanerisa allannguuttaat kiisalu tjenestemanditut atorfiup isumagineranut tunniunneqartartut allat allannguutaat ilanngullugit eqqarsaatigalugit, aningaa‑sat tamarmiusut amerlassusissaat isumaqatigiissutigineqarsinnaanngippat, tak. § 19, Naalakker‑suisut inatsisissatut siunnersuummik immikkut ittumik saqqummiussissapput.

  Imm. 2.  Aningaasat imm. 1‑imi atorneqarnerat pillugu isumaqatigiissuteqartoqarsinnaanngip‑pat Naalakkersuisut Aningaasarsiaqartitsineq pillugu Siunnersuisoqatigiit oqaaseqaateqartereer‑lugit inatsisissatut siunnersuummik immikkut ittumik saqqummiussissapput.

  § 49.  Pissutsit § 48‑mi pineqartunut ilaatinneqanngitsut pillugit isumaqatigiissuteqartoqarsin‑naanngippat Naalakkersuisut Aningaasarsiaqartitsineq pillugu Siunnersuisoqatigiit oqaaseqaate‑qartereerlugit aalajangiissapput.

  § 50.  Atorfinitsitsinermi atugassarititaasut isumaqatigiissutigineqarsinnaanngitsut pillugit aalajangersakkat, kiisalu aalajangersakkat taamaattut allannguutaat pillugit aalajangersakkat kattuffissuit § 51‑imi taaneqartut isumaqatigiinniuteqarfigineqareernerisigut Naalakkersuisunit aalajangersarneqartassapput.

  Imm. 2.  Kattuffissuit § 51‑imi taaneqartut sulianut apeqqutit tjenestemandinut tunngasut tamaasa Naalakkersuisunut isumaqatigiinniutigisinnaavaat.

  § 51.  Tjenestemandit, atorfillit minnerit soraarninngornerit tjenestemandillu soraarninngor‑nerit isumaqatigiinniarsinnaatitaanerat kattuffissuit Kalaallit Nunaanni angerlarsimaffeqartut, Naalakkersuisullu Aningaasarsiaqartitsineq pillugu Siunnersuisoqatigiit oqaaseqaateqartereerlu‑git isumaqatigiissuteqarnermi periaatsit kiisalu isumaqatigiinniarsinnaatitaanerup atorneqartar‑nerani malittarisassat pillugit tunngaviusumik isumaqatigiissuteqarfigisartagaat aqqutigalugit ingerlanneqartarput.

  Imm. 2.  Kattuffissuit pineqartut tamarmiullutik tjenestemandit, atorfillit minnerit soraarninn‑gornerit tjenestemandillu soraarninngornerit tamaasa sinniisoqarnissaannut periarfissaqartissa‑vaat.

  Imm. 3.  Tunngaviusumik isumaqatigiissummi kattuffiit kattuffissuarnut atasut apeqqutinik kattuffiup ilaasortaannaanut tunngasunik isumaqatigiinniuteqarnissaannut periarfissaq pillugu malittarisassamik aalajangersaasoqassaaq.

              Kapitali 13

              Aningaasarsiaqartitsineq pillugu Siunnersuisoqatigiit

  § 52.  Aningaasarsiaqartitsineq pillugu Siunnersuisoqatigiit ilaasortarissavaat siulittaasoq, siulittaasup tullia, ilaasortat marluk tulleriinneri malillugit Namminersornerullutik Oqartussat aamma Kalaallit Nunaanni Kommunit Kattuffianni aqutsisoqarfiup sinniisaat kiisalu ilaasortat sisamat kattuffissuit § 51‑imi taaneqartut sinniisaat, Naalakkersuisunit toqqagaasut. Kalaallit Nunaanni Kommunit Kattuffianni aqutsisoqarfiup sinniisai Kalaallit Nunaanni Kommunit Kattuffiata toqqagarai.

  Imm. 2.  Kalaallit Nunaanni Inatsisartut akunnerminni ilaasortat tallimat qinissavai. Aammat‑taaq Kalaallit Nunaanni Kommunit Kattuffiata siulersuisuini ilaasortat marluk imaluunniit kommunalbestyrelsimi ilaasortat marluk Kalaallit Nunaanni Kommunit Kattuffiata inassuteqaa‑teqarneratigut Naalakkersuisut toqassavaat.

  Imm. 3.  Ilaasortat imm. 1‑imi aamma 2‑mi taaneqartut sinniisissaat toqqarneqassapput qiner‑neqassallutilluunniit.

  Imm. 4.  Siulittaasoq, siulittaasup tullia, ilaasortat taakkulu sinniisissaat ukiut sisamakkaarlugit toqqarneqartassapput qinerneqartassallutilluunniit. Taamaattorli ilaasortat Inatsisartunit qinigaa‑sut Inatsisartunut qinersivik malitaraat, taamaattorli ilaasortat taakku siinniisissaallu Inatsisartu‑nit tunuarunik aamma tunuassallutik. Kattuffissuit siinniisaat ilaasortallu Kalaallit Nunaanni Kommunit Kattuffiata inassuteqaateqarneratigut toqqagaasut tunuartassapput inassuteqaat nutaaq saqqummiuneqaraangat.

  Imm. 5.  Siunnersuisoqatigiit nalinginnaasumik amerlanerussuteqarnikkut aalajangiisassapput. Taamaattorli siulittaasup tullia siulittaasup peqannginnerani taamaallaat taaseqataasinnaavoq.

  § 53.  Aningaasarsiaqartitsineq pillugu Siunnersuisoqatigiinnut atatillugu ulluinnarni ingerlat‑sisutut ataatsimiititaliaq Aningaasarsiaqartitsineq pillugu Siunnersuisoqatigiinni ilaasortanik inuttaqartoq pilersinneqassaaq.

  Imm. 2.  Ulluinnarni ingerlatsisutut ataatsimiititaliami ilaasortaapput tjenestemandit kattuffis‑suisa sinniisaat marluk, Kalaallit Nunaanni Inatsisartut sinniisaat ataaseq, Kalaallit Nunaanni Kommunit Kattuffianni aqutsisoqarfiup sinniisaa ataaseq kiisalu Aningaasarsiaqartitsineq pillugu Siunnersuisoqatigiit siulittaasuat, ulluinnarni ingerlatsisutut ataatsimiititaliap siulittaa‑sorisaa.

  Imm. 3.  Ulluinnarni ingerlatsisutut ataatsimiititaliap piginnaatitaanera pillugu aalajangersak‑kat erseqqinnerusut Aningaasarsiaqartitsineq pillugu Siunnersuisoqatigiinnit aalajangersarne‑qartassapput.

  § 54.  Apeqqutini suniluunniit inatsisartut inatsisaat manna aqqutigalugu saqqummertuni Aningaasarsiaqartitsineq pillugu Siunnersuisoqatigiit oqaaseqaateqaqqullugit Naalakkersuisunit qinnuigineqarsinnaapput.

  Imm. 2.  Apeqqutini Naalakkersuisut isumaqatigiinniuteqarfigineqarnerisigut aaqqinneqarsinnaasimanngitsuni Aningaasarsiaqartitsineq pillugu Siunnersuisoqatigiit oqaaseqaateqartinneqarnissaat kattuffiussuit § 51‑imi taaneqartut piumasarisinnaavaat.

  Imm. 3.  Suliat tjenestemandit pillugit eqqartuussiviup suliassaanut ilaasut Aningaasarsiaqartitsineq pillugu Siunnersuisoqatigiinnut saqqummiunneqarsinnaanngillat.

              Kapitali 14

              Soraarnerussutisiat

  § 55.  Tjenestemandit naalagaaffiup Kalaallit Nunaanni tjenestemandiisa soraarnerussutisia‑qartitaanerat pillugu malittarisassat sukkulluunniit atuuttut malillugit soraarnerussutisiaqartinneqassapput.

  Imm. 2.  Naalakkersuisut naalagaaffik isumaqatigiissuteqarfigisinnaavaat, taannalu malillugu tjenestemandit inatsit manna aamma tjenestemandit Inatsisartut suliffeqarfiutaanni atorfeqartitaasut pillugit Inatsisartut inatsisaat tunngavigalugut atorfinitsitaasut soraarnerussutisiassaat naatsorsortassallugit tunniuttassallugillu.

              Kapitali 15

              Inummut tapit

  § 56.  Tjenestemandi § 15‑imi malittarisassat tunngavigalugit imaluunniit pisoq tjenestemandi‑mut tutsinneqarsinnaanngitsoq pissutigalugu atorfimmut akissaateqarfimmi manna tikillugu inissisimaffiusumit appasinnerusumi inissisimasumut nuuppat tjenestemandi inummut tapisia‑qartinneqalissaaq, assigiinngissutaasut matusissutissaannik.

  Imm. 2.  Imm. 1 malillugu tapiliussat taakku akissaateqarfimmut qaffasinnerusumut nuunnikkut akissarsiat qaffariarnerisigut atorunnaassapput.

                Kapitali 16

              Akissarsiassanik qularnaveeqqusiussineq

  § 57.  Tjenestemandit akissarsiassatik taarsigassarsisitsisarfinnut Naalakkersuisut kattuffissuillu isumaqatigiissutaatigut taamaattussatut akuerisanut qularnaveeqqusiussinnaavaat, malittarissat Naalakkersuisiunit aalajangersarneqartut malillugit.

  Imm. 2.  Pisut imm. 1‑imi taaneqartut eqqaassanngikkaanni, tjenestemandit akissarsiassatik suli tunniunneqanngitsut qularnaveqqusiussinnaanngilaat allatulluunniit iliorlutik atorsinnaanagit.

              Kapitali 17

              Immikkut ittumik sulinngiffeqarneq il.il.

  § 58.  Atorfinitsitsinermi oqartussaasup tjenestemandi tunaartarisassat Naalakkersuisunit aalajangersarneqartut malillugit piffissami siumoortumik aalajangersagaasumi sivikinnerpaamik qaammammik ataatsimik sivisussusilimmi akissarsiaqartinnagu sulinngiffeqartissinnaavaa. Piffissaq taanna piffissap akissarsiaqarfiusup naatsorsorneqarnerani ilanngaatigineqassaaq.

  Imm. 2.  Tjenestemandi sulinngiffeqarnerpiaap (feriarnerpiaap) avataatigut sulinngiffeqarnissaminut tunaartarisassat Naalakkersuisunit aalajangersarneqartut malillugit akuerineqarsinnaavoq.

  Imm. 3.  Tjenestemandip piffissani aalajangersimasumik sivisussusilimmi imaluunniit killili‑gaanngikkallartumi tamatumunnga naapertuuttumik akissarsiamigut appaallalluni sivikinnerusumik sulisarnissaminik qinnuteqaataa sulinerup ajunngitsumik ingerlanneqarneranut akornutaanngippat atorfinitsitsinermi oqartussaasup akuersinnaavaa.

  Imm. 4.  Imm. 2 malillugu sulinngiffeqarnermi imaluunniit sivikinnerusumik sulisarnermi akissarsiat tamakkiisumik ilaannakortumillulunniit pigiinnarneqarnissaat piffissalu akissarsiaqarfiusup naatsorsorneqarnerata allanngunnginnissaa pillugu aalajangersakkat Aningaasarsiaqartitsineq pillugu Siunnersuisoqatigiit oqaaseqaateqartinneqareernerisigut Naalakkersuisut aalajangersassavaat.

  Imm. 5.  Tjenestemandit siunertanut erseqqinnerusumik nassuiarneqarsimasunut akissarsiaqarnatik sulinngiffeqartitaanerat pillugu malittarisassat Aningaasarsiaqartitsineq pillugu Siunnersuisoqatigiit oqaaseqaateqartinneqareernerisigut Naalakkersuisut aalajangersarsinnaavaat.

  § 59.  Tjenestemandip ilassutaasumik ilinniagaqarnissaq siunertaralugu akissarsiaqarluni sulinngiffeqarnissaa atorfinitsitsinermi oqartussaasup tunaartarisassat Naalakkersuisunit aala‑jangersarneqartut malillugit akuersissutigisinnaavaa. Sulinngiffeqarneq taanna piffissap akissar‑siaqarfiusup ukiullu soraarnerussutisiaqalersitsissutaasussat naatsorsorneqarneranni annaasaqaa‑taanngitsumik akuersissutigineqartassaaq.

  Imm. 2.  Ilinniarnermut atorfinitsitsinermi oqartussaasup akiligaanut tjenestemandip ilinniarnermi naammassinerata kingorna piffissami aalajangersimasumi suliffimmiiginnarnissaa siumoortumik pisussaaffigissagaa, kiisalu pisussaaffik taanna eqqortinneqanngippat ilinniarnerup nalaani akissarsiat ilinniarnermullu aningaasartuutaasinnaasut allat tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit utertillugit akilerneqarnissaat sinakkusiussat § 47 tunngavigalugu isumaqatigiissutikkut aalajangersarneqartut iluanni Naalakkersuisut piumasaqaatinngortissinnaavaat.

              Kapitali 18

              Atortuulersitsinermi ikaarsaariarnermilu aalajangersakkat

  § 60.  Inatsisartut inatsisaat manna ulloq 1. januar 2004 atuutilerpoq.

  § 61.  Inatsisartut inatsisaata matuma atuutilerneranut peqatigitillugu Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu tjenestemandit pillugit inatsisartut inatsisaat nr. 5, 14. maj 1990‑imeersoq atorunnaarsinneqarpoq.

  § 62.  Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu tjenestemandit inatsisip matuma atuutilinnginnerani atorfinitsinneqarsimasut eqqarsaatigalugit pisinnaatitaaffiit pisussaaffiillu inatsisikkut imaluunniit inatsit, isumaqatigiissut il.il. 31. december 2003‑mi atuuttoq tunngavigalugu taakku pissarsiarisimassaat atuutiinnassapput.

  Imm. 2.  Taamaattorli imm. 1‑mi aalajangersakkami akissarsianit siumoorluni tigusisinnaatitaaneq ilaatinneqanngilaq, tak. Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu tjenestemandit pillugit Inatsisartut inatsisaanni nr. 5‑imi 14. maj 1990‑imeersumi § 58.

  § 63.  Suliassaqarfinni Inatsisartut inatsisaat manna malillugu malittarisassanik erseqqinnerusunik aalajangersaaviusussani isumaqatigiissuteqarfiusussaniluunniit malittarisassat siusinnerusukkut inatsisit tunngavigalugit aalajangersarneqarsimasut aalajangersakkanit nutaanit taarserneqarnissamik tungaanut atuutissapput.

Namminersornerullutik Oqartussat, ulloq uu. qqqq 2003

Hans Enoksen

              /

                      Kaj Kleist