Saqqummiussissut-1

7. august 2003      EM 2003/11

Forslag til Landstingslov nr. xx af xx.xx. 2003 om Grønlands Hjemmestyres og kom­mu­nernes tjenestemænd i Grønland.

(Landsstyreformanden)

Forelæggelsesnotat

I maj måned 1990 vedtog Landstinget den første selvstændige lov om Grønlands Hjemme­styres og kommunernes tjenestemænd i Grønland. Vedtagelsen af loven var en følge ­­af beslut­ningen om, at Grønlands Landsstyre med virkning fra den 1. april 1991 skul­le overtage for­handlingsretten for Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grøn­land.

Loven er igennem årene ændret, dels som følge af landstingslov for tjenestemænd ansat ved Landstingets institutioner, dels som følge af vedtagelse af Budgetloven. Disse ændringer har indebåret, at det for brugerne af loven er nødvendigt at søge informationer om retsstillingen for Grønlands Hjemme­styres og kommunernes tjenestemænd i forskellige love, hvilket er uhensigtsmæssigt.

Derudover har Landsstyret ønsket den praksis, der har udviklet sig siden lovens vedtagelse, ind­skrevet direkte i loven, ligesom ordlyden i loven flere steder er ænd­ret for at tydeliggøre bestemmelserne, uden at det er hensigten at ændre indhol­det. Det er således hensigten med den nye lov, at den generelt skal være mere forståelig, både i lovteksten og i bemærkningerne, lettere læselig, og tilpasset den udviklede praksis. Nogle udtryk er dog så fast for­ankret i tje­nestemandssystemet som sådan, at det ikke overalt har været muligt at tilpasse lo­vens sprog til sprogets udvikling i øvrigt.

Af forenklinger kan nævnes, at det så vidt muligt er lagt ud til ansæt­telsesmyndigheden, dvs. enten den enkelte kommune eller Grønlands Hjemme­styre, at træffe beslutning i de enkelte sager, f.eks. kan kommunerne nu fremsende sager om discipli­nær undersøgelser direkte til Lands­dommeren i Grønland uden om Landsstyret.

Siden vedtagelsen af landstingslov nr. 5 af 14. maj 1990 har det været forudsat, at tjenestemænd under Grønlands Hjemmestyre eller i en grøn­landsk kommune var omfattet af Grundlovens § 27, og derfor skulle ha­ve dansk indfødsret. I forbindelse med forarbejdet til denne lov har Grønlands Hjemmestyres spurgt Finansministeriet om muligheden for at indføje en be­stemmelse i den nye lov, som åbner mulighed for at tilbyde personer uden dansk indfødsret ansættelse på vilkår, der giver samme pensionsrettigheder som tjeneste­mænd. En sådan be­stemmelse er indføjet i den danske tjenestemandslov. Finansministeriet har oplyst, at man er af den opfattelse, at det ikke er en betingelse for at blive ansat som tjenestemand i Grønlands Hjemmestyre og de grønlandske kommuner, at en ansat har dansk indfødsret. Da landstingslov nr. 9 af 25. oktober 1979, som var gældende før 1. april 1991, var en tilslutningslov til lov om statens tjenestemænd i Grønland, og det fremgår af de dertil udstedte ret­ningslinier, at det er et krav, at tjenestemanden har dansk indfødsret, må Finansministeriets tilkendegivelse forstås på den måde, at dette krav ikke har været gældende efter 1. april 1991.

Landsstyret ønsker ikke at indarbejde et krav om dansk indfødsret i denne langstingslov, og agter efter lovens ikrafttræden ikke længere at gøre denne betingelse gældende. Derefter kan Grønlands Hjemmestyre og den enkelte kommune som ansættelsesmyndighed også ansætte per­soner, der ikke har dansk indføds­ret, som tjenestemænd.

Der er foretaget en forenkling og modernisering af bestemmelserne om offentliggørelse af oplys­ninger om ansøgere til tjenestemandsstillinger og en lempelse af bestemmelserne om udtalelser fra hidtidig arbejdsgiver i forbindelse med, at tjenestemanden søger anden stilling.

Ved denne landstingslov ophæves den gældende lovs § 40, der bestemmer, at åremålsansatte tjenestemænd kun kan afskediges uden ansøgning, såfremt afskeden er begrundet enten i hel­breds­mæssige årsager eller i, at tjenestemanden må anses som uskikket til at forblive i stillin­gen som følge af forhold, der kan medføre en kriminalretlig foranstaltning, tjenesteforseelse eller mislighed. Det er altså ikke muligt at afskedige en åremålsansat tjenestemand diskretionært, f.eks. på grund af samarbejdsvanskeligheder eller andre forhold, som ikke indebærer tjenesteforseelser. Den tilsvarende bestemmelse i den danske tjenestemandslov og i lov om statens tjeneste­mænd i Grønland er ophævet.

Som følge af ophævelse af denne paragraf vil åremålsansatte tjenestemænd fremover være omfattet af sam­me regler for afskedigelse som alle andre tjenestemænd. For at tydeliggøre, at ansættelsesforholdet i øvrigt udløber med åremålsansættelsens ophør, er der i stedet indføjet nye bestemmelser i § 30, stk. 2, og i § 33, stk. 3.

Landsstyret har fundet behov for, at der i den nye lovs § 43 der vedrører folkeskolen, som stk. 2 blev indføjet en bestemmelse om, at det ikke som i den gældende lov, kun er ansatte der har pligt til at give møde og afgive forklaring under forhørene i forbindelse med disciplinær undersøgelser. Formålet har været, at man også ønskede, at medlemmer af skolebestyrelser, herunder forældre- og elevrepræsentanter skulle have pligt til at give møde og afgive forklaring.

Ved denne landstingslov ophæves den gældende lovs § 48, som omhandler muligheden for at henvise disciplinærsager mod præster til afgørelse ved Provsteretten. Ophævelsen er tildels begrundet i, at der ikke er etableret en provsteret for præster ansat i Grønland siden vedtagelse af 1990-loven. En sådan ret skulle i givet fald på samme måde som tjenestemandsretten etab­leres ved en rigslov. Hverken Kirkeministeriet eller Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke har anset det for nødvendigt at etablere en provsteret i Grønland. Discip­linærsager mod præster vil herefter skulle behandles efter samme regler som gælder for alle andre tjenestemænd.

Bestemmelserne i Kapitel 13 om Lønningsrådet er efter ønske fra De Grønlandske Kommu­ners Landsforening ændret med hensyn til udpegning af de medlemmer, der repræsenterer lands­foreningen. Samtidig er der indarbejdet bestemmelser om Løn­ningsrådets forretningsudvalg.

Ved denne landstingslov ophæves den gældende lovs § 58, som åbner mulighed for, at en tje­nestemand under ganske særlige og påtrængende omstændigheder kan opnå et lønforskud uden sikkerhedsstillelse, dvs. at den enkelte tjenestemand kan opnå et lån i kommune- eller landskassen uden at stille sikkerhed herfor. Det har under arbejdet med revision af loven vist sig, at bestemmelsen ikke blev udnyttet i kommunerne, og kun i særdeles begrænset omfang inden for Hjemmestyret. Set i forhold til tidens lønninger er det lån, der kan ydes, af en sær­deles beskeden størrelse, som ikke står mål med den admi­nistration, ydelsen af lånet og inde­holdelse af afdrag indebærer. Derudover findes det urimeligt og ude af takt med tiden, at tje­nestemænd skal have adgang til lån uden sikkerhedsstillelse hos arbejdsgiver, når denne mu­lighed ikke gælder for andre ansatte.

I forbindelse med revison af tjenestemandsloven har Administrationsdirektoratet nedsat en arbejdsgruppe, hvor centralorganisationerne var repræsenteret ved Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat (IMAK) og Peqqinnissaq Pillugu Kattuffiit/Sundhedskartellet (PPK) på vegne af Atorfillit Kattuffiat(AK) og Ilinniagartuut Kattuffiat/Akademikernes Sam­menslutning i Grønland (AS-G). Desuden deltog Økonomidirektoratets Forhandlingsafdeling og KANUKOKA i arbejdsgruppen. Organisationerne har udtrykt stor tilfredshed med denne arbejdsform.

Organisationerne har i deres høringssvar protesteret mod ophævelse af den gældende lovs § 40, idet det vil medføre, at også åremålsansatte tjenestemænd kan afskediges diskretionært. Det er organisationernes opfattelse, at dette er en forringelse af ansættelsesvilkårene for åre­målsansatte tjenestemænd.

Organisationerne har i arbejdsgruppen og i høringssvarene stillet krav om, at der indgås aftale om vilkårene for afsked af åremålsansatte tjenestemænd i forbindelse med ophævelse af § 40. Øko­nomidirektoratets Forhandlingsafdeling vil optage forhandling med de forhandlingsberettigede centralorganisationer om indgåelse af en sådan aftale.

Under denne forudsætning fastholder Landsstyret, at § 40 udgår, og det skal bemærkes, at æn­dringen ikke kommer til at gælde for de tjenestemænd, der allerede er ansat på åremål, men alene for nyansættelser efter lovens ikrafttræden.

Organisationerne har desuden henstillet, at den gældende lovs § 58 ikke udgår, da der efter deres opfattelse er tale om en forringelse for såvel nuværende som fremtidige tjenestemænd, og foreslår i stedet, at låne­beløbet forhøjes.

Landsstyret fastholder dog, at § 58 udgår med de begrundelser, der er anført ovenfor.

I forhold til det lovforslag, der var igennem 1. og 2. behandling på FM 2003, hvor Lovudvalget gav udtryk for sin påskønnelse af forslagets tekniske kvalitet,  herunder ikke mindst be­stræbelserne på at gøre lovens bestemmelser lettere tilgængelig, indarbejdelse i forslaget af den praksis, som siden den gældende landstingslovs vedtagelse har udviklet sig, og de udfør­lige og meget informative lovbemærkninger, er der alene foretaget den af udvalget foreslåede ændring i § 7, stk. 3, samt ændringer i de generelle bemærkninger.

Derudover skal jeg bekræfte mit tilsagn fra 2. behandlingen om at gå i dialog med KANUKOKA med henblik på en nærmere undersøgelse af hensigtsmæssigheden af tjenestemandsinstitutionens fort­sat­te anvendelse i Grønland.

Med disse bemærkninger overlader jeg lovforslaget til Landstingets velvillige behandling.

7. august 2003      UKA 2003/11

Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu tjenestemandit pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.

(Naalakkersuisut siulittaasuat )

Saqqummiussissut

1990-imi maajip qaammataani Inatsisartut Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu tjenestemandit pillugit inatsit immikkoorluinnartoq siulleq akuersissutigaat. Inatsisip akuersissutigineqarnera Naalakkersuisut Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu tjenestemandinut 1991-imi apriilip aallaqqaataaniit atuutilersumik isumaqatiginninniarsinnaatitaanermik tigusinissaat pillugu aalajangiinerup kinguneraa.

Inatsit ukiut ingerlaneranni allanngortinneqartarpoq Inatsisartut suliffeqarfiini tjenestemandinut sulisunut Inatsisartut inatsisaata kingunerisaanik taamatullu Missingersuutit pillugit inatsisip akuersissutigineqarnerata kingunerisaanik. Allanngortitsinerit tamakku kingunerisarpaat inatsimmik atuisut Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu tjenestemandit inatsisitigut inissisimanerat pillugu inatsisini assigiinngitsuni paasissutissarsiortariaqartarnerat, tamannalu naapertuuttutut isigineqanngilaq.

Tamakku saniatigut Naalakkersuisut periaatsit inatsisip akuersissutigineqarneraniilli ineriartortitaasimasut inatsimmi toqqaannartumik allassimalernissaat kissaatigaat, soorluttaaq inatsisip oqaasertai arlalitsigut allanngortinneqartut aalajangersakkat ersarinnerulersinniarlugit, imaat allanngortinngikkaluarlugit. Taamaammat nutaamik inatsisiliornikkut siunertaavoq inatsit ataatsimut isigalugu oqaasertamini nassuiaatinilu paasiuminarnerussasoq, atuaruminarnerulluni periaatsimullu ineriartortinneqarsimasumut naleqqussagaalluni. Kisiannili tjenestemandeqarnermi oqariartaatsit ilaat ima aalaakkaatigilersimapput inatsisip oqaasertai oqaatsit ineriartornerannut sutigut tamatigut naleqqussarneqarsinnaanatik.

Paasiuminarsaanernik taaneqarsinnaapput periarfissaqartillugu siunniunneqarmat atorfeqartitsinermut oqartussaasut tassalu kommunit ataasiakkaat imaluunniit Namminersornerullutik Oqartussat suliani ataasiakkaani aalajangiisinnaalernissaat, assersuutigalugu naalasseriilliornernik misissuinerit pillugit suliat kommunit Nunap Eqqartuussisuuneranut Naalakkersuisut avaqqutiinnarlugit mannakkut nassiussinnaalissavaat.

Inatsisartut inatsisaat nr. 5, 14. maj 1990-imeersoq akuersissutigineqarmalli naatsorsuutigineqarsimavoq Namminersornerullutik Oqartussani imaluunniit nunatsinni kommunini tjenestemandit tunngaviusumik inatsimmi § 27-imi ilaasut, taamaammallu danskisut innuttaassuseqartariaqarlutik. Inatsisissaq manna piareersarlugu sulinermut atatillugu Namminersornerullutik Oqartussat inatsimmi nutaami aalajangersakkamik ikkussisoqarsinnaaneranik Aningaasanut ministeriaqarfik aperisimavaat, taamaalilluni inuit danskisut innuttaassuseqanngitsut tjenestemanditut soraarnerussutisiaqarnissamut pisinnaatitaaffilerlugit atorfininnissamut neqerooruteqarfigineqarsinnaalissammata. Aalajangersagaq taamaattoq Danmarkimi tjenestemandit pillugit inatsimmi ilanngunneqarsimavoq. Aningaasanut ministeriaqarfimmit oqaatigineqarpoq isumaqartoqartoq Namminersornerullutik Oqartussani nunatsinnilu kommunini tjenestemanditut atorfininnissamut piumasaqaataanngitsoq sulisup danskisut innuttaassuseqarnissaa. Inatsisartut inatsisaat nr. 9, 25. oktober 1979-imeersoq 1991-imi apriilip ulluisa aallaqqaataat sioqqullugu atuuttoq naalagaaffiup nunatsinni tjenestemandii pillugit inatsimmut atatillugu inatsisaasoq, tassungalu tunngatillugu tunaartarisassani takuneqarsinnaavoq piumasaqaataasoq tjenestemandip danskisut innuttaassuseqarnissaa taamaalillunilu Aningaasanut ministeriaqarfiup oqaatigisaa imatut paasineqassalluni piumasaqaat taamaattoq 1991-imi apriilip ulluisa aallaqqaataata kingornatigut atuuttuusimanngitsoq.

Naalakkersuisut Inatsisartut inatsisaanni tassani danskisut innuttaassuseqarnissaq pillugu piumasaqaammik ilanngussaqarnissamik kissaateqanngillat inatsisillu atuutilernerata kingornatigut piumasaqaat taanna atuukkunnaarsinniarlugu. Taamaalippat Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu ataasiakkaat atorfeqartitsinermut oqartussaasutut inunnittaaq tjenestemanditut atorfinitsitsisinnaalissapput danskisut innuttaassuseqanngitsunik.

Tjenestemanditut atorfinnut qinnuteqaateqartut pillugit paasissutissanik tamanut saqqummiussisinnaaneq pillugu aalajangersakkat pisariillisarneqarlutillu nutarterneqarput tjenestemandillu atorfimmik allamik atorfissarsiorneranut atatillugu sulisitsisuusimasumit oqaaseqaateqartarnerit pillugit aalajangersakkanik qasukkartiterisoqarluni.

Inatsisartut inatsisaatigut matumuuna inatsimmi manna tikillugu atuuttumi § 40 atorunnaarsinneqarpoq, tassanilu aalajangersarneqarpoq tjenestemandit ukiuni killilinni sivisussusilimmik atorfinitsitsitat qinnuteqaqqaarnatik aatsaat soraarsinneqarsinnaasut soraarsitsinissaq peqqiilliuuteqarnermik pissuteqarpat imaluunniit pissutsit pinerluttulerinermik inatsit malillugu iliuuseqarfigineqarsinnaasut pissutigalugit, atorfimmik unioqqutitsinerit paarsinnginnerilluunniit pissutigalugit atorfimmiiginnarnissamut naleqqukkunnaarnermik pissuteqartumik. Tassa tjenestemandit ukiuni killilini sivisussusilimmik atorfinitsitaasut atorfimmut atatillugu naalasseriilliornerit pissutigalugit soraarsinneqarsinnaasarsimanngillat, assersuutigalugu suleqatiginniarnikkut ajornartorsiutit pissutsilluunniit allat suliffimmik unioqqutitsinermik kinguneqartut pissutigalugit. Oqaatigineqarsinnaavoq danskit tjenestemandit pillugit inatsisaanni aamma naalagaaffiup nunatsinni tjenestemandii pillugit inatsimmi aalajangersagaq taamaattoq atorunnaarsinneqarsimammat.

Paragraffip taassuma atorunnaarsinneqarnerata kingunerisaanik tjenestemandit ukiuni killilinnik sivisussusilimmi atorfinitsitaasut tjenestemandit allat soraarsinneqartarnerat pillugu malittarisassani pineqartunut massakkut ilaatinneqalerput. Atorfeqartitaanerup ukiut killilimmik sivisussusillit naaneranni aamma atorunnaartarnera erseqqissarniarlugu aalajangersakkat nutaat § 30, imm. 2-mi aamma § 33, imm. 3-mi ilanngunneqarput.

Naalakkersuisut pisariaqartissimavaat inatsimmi nutaami § 43-mi meeqqat atuarfiannut tunngasumi imm. 2-tut aalajangersakkamik ilanngussisoqarnissaa inatsimmi atuuttumisut pinnani sulisuinnaat kisiamik naalasseriilliornermik misissuinermut atatillugu killisiuinerni takkuttussaatitaanerannut nassuiaateqarsinnaatitaanerannullu tunngatillugu. Siunertaavoq kissaatigineqarmattaaq atuarfiit siulersuisuinut ilaasortat taamatuttaaq angajoqqaat atuartullu sinniisaat takkuttussaatitaassasut nassuiaateqarlutillu.

Inatsisartut inatsisaatigut matumuuna inatsimmi manna tikillugu atuuttumi § 48 atorunnaarsinneqarpoq, tassanilu palasit naalasseriilliorneq pissutigalugu suliassanngortinneqartut ilagiinni sulisunik eqqartuussivimmi, Provsterettimi, aalajangiiffigisassanngorlugit innersuunneqarsinnaapput. Atorun­naarsitsineq inatsisip 1990-imeersup atulersinneqarneranilli palasit nunatsinni atorfeqartut pillugit ilagiinni sulisunik eqqartuussivimmik pilersitsisoqarsimannginnera ilaatigut tunngavilersuutigineqarpoq, Eqqartuussivik taamaattoq pilersinneqassaguni tjenestemandinik eqqartuussiviup pilersinneqarneratulli naalagaaffiup inatsisaatigut pilersinneqartussaassagaluarpoq. Nunatsinni ilagiinni sulisunik eqqartuussivimmik pilersitsineq Ilageeqarnermut ministeriaqarfimmit aamma Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfimmit pisariaqanngitsutut isigineqarsimavoq. Palasit naalasseriilliorneq pissutigalugu suliassanngortinneqartut tjenestemandit allat pineqartarnerannut malittarisassat assingi malillugit suliarineqartalissapput.

Aningaasarsiaqartitsineq pillugu Siunnersuisoqatigiit pillugit Kapitali 13-imi aalajangersakkat nunatsinni Kommunit Kattuffiata ilaasortat kattuffiup ilaasortaatitarisaasa toqqarneqartarnerat eqqarsaatigalugu kissaatigisai malillugit allanngortinneqarput. Peqatigitillugu Aningaasarsiaqartitsineq pillugu Siunnersuisoqatigiit ulluinnarni aqutsisui pillugit aalajangersakkanik ilanngussisoqarpoq.

Inatsisartut inatsisaatigut matumuuna inatsimmi atuuttumi § 58 atorunnaarsinneqarpoq, tassuuna periarfissiisoqarsimagaluarluni tjenestemandi pissutsit immikkut illuinnartillugit pissutsillu nukinginnarluinnartillugit qularnaveeqqusiinertaqanngitsumik akissarsiassaminik siumoorsinnaanissaanut, tassa tjenestemandit ataasiakkaat kommunip nunalluunniit karsianit taasigassarsisinnaasimapput taamaaliorneq qularnaveeqqusiiffiginagu. Inatsisip iluarsaateqqinnerani paasineqarsimavoq aalajangersagaq kommunini atorneqartanngitsoq, Namminersornerullutik Oqartussanilu annikitsuinnarmik atorneqartarluni. Ullutsinni aningaasarsianut naleqqiullugu nalunaarut atuuttoq naapertorlugu taarsigassarsiaritinneqarsinnaasut annikitsuinnaapput, taarsigassarsisitsinermi akilersuutinillu akilersuisitsinermi allaffissornermut malittaasartumut nallersuunneqarsinnaanngitsumik. Tamakku saniatigut pissusissamisoortuutinneqanngilaq ullutsinnullu naleqqunnani tjenestemandit qulanaveeqqusiisoqartinnagu sulisitsisumit taarsigassarsisinnaatitaanissaat, periarfissaq taanna sulisunut allanut atuutinngimmat.

Tjenestemandit pillugit inatsisip iluarsaateqqinneqarneranut atatillugu Aqutsinermut Pisortaqarfik suleqatigiissitaliorpoq tassani Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianeersut Kattuffiat (IMAK) aamma Atorfillit Kattuffiat (AK) sinnerlugu Peqqinnissaq Pillugu Kattuffiit (PPK) aamma Ilinniagartuut Kattuffiat (AS-G) ilaasortaatitaqarlutik. Taakku saniatigut Aningaasaqarnermut Pisortaqarfiup Isumaqatigiinniartarnermut Immikkoortortaa aamma KANUKOKA suleqatigiissitamut peqataapput. Kattuffiit taamatut suleriaaseqartoqarnera assut iluarisimaarlugu oqaatigaat.

Kattuffiit tusarniaanermut akissumminni inatsimmi atuuttumi § 40-p atorunnaarsinneqarnissaa akerliuffigaat, tamatumami kingunerissammagu aammattaaq tjenestemandit ukiuni aalajangersimasuni atorfeqartitaasut naliliineq tunngavigalugu soraarsitaasinnaalernerat. Kattuffiit isumaqarput tamanna tjenestemandinut ukiuni aalajangersimasuni atorfeqartitaasunut atorfeqartitaanermi atugassarititaasunut ajorseriaataassasoq.

Kattuffiit suleqatigiissitami tusarniaanermullu akissumminni piumasaqaatigaat § 40-p atorunnaarsinneqarneranut atatillugu tjenestemandit ukiuni aalajangersimasuni atorfeqartitaasut soraar­sitaasarnerannut atugassarititaasut pillugit isumaqatigiissuteqartoqassasoq. Aningaasaqarnermut Pisortaqarfiup Isumaqatigiinniartarnermut Immikkoortortaa taamatut isumaqatigiissuteqartoqarnissaa pillugu kattuffiit isumaqatigiinniarsinnaatitaasut isumaqatigiinniarfigissamaarpai.

Taamatut pisoqartussaammat Naalakkersuisut aalajangiuppaat § 40 peerneqassasoq oqaatigineqassaarlu allanngortitsineq tjenestemandinut ukiuni aalajangersimasuni atorfeqartitaareersunut atuutissanngimmat, taamaallaalli inatsisip atuutilernerata kingornatigut atorfinittunuinnaq atuutissalluni.

Tamakku saniatigut kattuffiit kaammattuutigaat inatsimmi atuuttumi § 58 peerneqassanngitsoq isumartimmi malillugu tamanna maannakkut siunissamilu tjenestemandinut ajorseriaataasussaammat, taarsiullugulu siunnersuutigalugu aningaasat taarsigassarsiarineqartartut qaffanneqassasut.

Naalakkersuisulli aalajangiuppaat qulaani allaaserineqartutut tunngavilersuuteqarluni § 58 peerneqassasoq.

Inatsisissatut siunnersuummut UPA 2003-mi siullermeerneqarlunilu aappassaanneerneqartumut tunngatillugu, tassani Inatsiseqartitsineq pillugu ataatsimiititaliap siunnersuutip teknikikkut pitsaassusianik nersorinninnini oqaatigalugu taamatuttaaq minnerunngitsumik inatsimmi aalajangersakkat paasiuminarnerulersinniarlugit ilungersuuteqarsimanernut, siunnersuummi periaatsinik ilanngussisimanermut Inatsisartut inatsisaata atuuttup akuersissutigineqarneraniillu ineriartortitaasimasunik inatsimmullu nassuiaatinut sukumiisunut paasissutissartaqarluartunullu tunngatillugu, taamaallaat ataatsimiititaliap § 7, imm. 3-mi allanngortitassatut siunnersuutaanik allanngortitsisoqarpoq kiisalu nalinginnaasumik nassuiaatini allanngortitsisoqarluni.

Tamakku saniatigut aappassaanneerinninnermi KANUKOKA oqaloqatigiumallugu neriorsuuteqarnera uppernarsassavara, tassa  tjenestemanditut atorfeqartitsisarnerup nunatsinni atugaaginnarnissaata naleqquttuuneranik erseqqinnerusumik misissuisoqarnissaa siunertaralugu.

Taamatut oqaaseqarlunga inatsisissatut siunnersuut Inatsisartunut oqaluuserisassangortippara.