Saqqummiussissut-1

27. september 2003                                                                                                       EM 2003/151

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om afgift på rejer.

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

Forelæggelsesnotat

1. behandling

På Landsstyrets vegne skal jeg hermed fremlægge forslag om ændring af landstingslov om afgift på rejer.

Det er Landsstyrets principielle holdning, at virksomheder, som erhvervsmæssigt benytter sam­fun­dets ressourcer, skal betale for denne benyttelse.

­­En sådan betaling kan foregå på forskellige måder. Eksempelvis som en betaling for erhvervelsen af retten til at anvende ressourcen, eller som en betaling for den løbende anvendelse. Mange har i årenes løb peget på dette, særligt for det givtige havgående rejefiskeri. En ressourcerente benævner benchmarkingudvalget det.

Dette er da også anledningen til at Landsstyret fremlægger dette forslag til ændring af rejeafgiften.

Den grundmodel APK og Skattedirektoratet har arbejdet på, og som det tidligere Landsstyre har fremlagt for Landstinget under efterårssamlingen 2002 og nu her til indeværende samling, har Landsstyret tilsluttet sig. En model hvor afgiften stiger og falder i takt med de opnåede priser - i modsætning til den bestående omsætningsafgift med en fast procent.

Men Landsstyret mener, at afgiften skal sætte ind betydeligt før de 19 kr. pr. kg., som det tidligere Landsstyre har foreslået.

Landsstyret finder, at 13 kr. pr. kg. vil være en passende start.

­­Jeg skal ikke gå i nærmere detaljer omkring den tekniske udformning af den glidende afgiftsskala, som er udførligt beskrevet i bemærkningerne til forslaget, men som eksempel blot oplyse, at en

gen­nemsnitlig salgspris på 13,01 kr. vil udløse en afgift på 0,01 pct, mens en gennemsnitlig salgs­pris på 20,00 kr. vil udløse en afgift på 7 pct.

Med de bestående priser på markedet forventes den “nye” rejeafgift i 2004 at ville indbringe ca. 18 mio. kr., i modsætning til den “gamle” med 1 pct. af omsætningen, som kun forventes at indbringe et provenu på 10 mio. kr. 

Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne overlade forslaget om ændring af lands­tings­lov om afgift på rejer til Landstingets behandling, og efter behandling i Skatte- og Af­gifts­ud­valget, dets overgang til 2. behandling.

27. september 2003             UKA 2003/151

Raajanut akitsuutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisaannut siunnersuut.

(Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq)

Saqqummiussissut

Siullermeerneqarnera

Raajanut akitsuutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik siunnersuut Naalak­kersuisut sinnerlugit matumuuna saqqummiutissavara.

Naalakkersuisut tunngaviatigut isumaat tassaavoq suliffeqarfiit inuussutissarsiutinik ingerlatsiner­minni inuiaqatigiit pisuussutaannik atuisut taamatut atuinerminnut akiliuteqartassasut.

Akiliuteqartarneq taanna assigiinngitsutigut pisinnaavoq. Soorlu pisuussum­mik atuisinnaatitaa­ner­mik peqarnermut akiliutitut, imaluunniit ingerlaavartumik atuinermut akili­utitut. Tamanna amer­lasuut ukiut ingerlaneranni tikkuartarsimavaat, pingaartumik avataasiorluni raajarniarneq ilu­anaarfiulluartartoq. Tamanna benchmarkingudvalgip pisuussutip erniaanik taasi­mavaa.

Tamannalumi aamma Naalakkersuisut raajanut akitsuutinik allanngortitsinissamik siunnersuum­mik matuminnga saqqummiussinerannut patsisaavoq.

APK-p aamma Akileraartarnermut Pisortaqarfiup tunngavissatut suliarisimasaat, siusinnerusuk­kullu Naalakkersuisuusimasut Inatsisartut 2002-mi ukiakkut ataatsimiinneranni saq­qum­mi­us­si­ma­saat aammalu maanna ataatsimiinnermi saqqummiunniarsimasaat Naalakkersuisunit isumaqa­taaf­figineqarpoq. Akitsuutip akit anguneqartut ilutigalugit qaffattarlunilu appartarfia - isertitat pro­centiannik aalajangersimasumik akitsuummut maanna atuuttumut taarsiullugu.

Kisianni Naalakkersuisut isumaqarput akitsuutip akilerneqartussanngorfia, siusinnerusukkut Naa­lakkersuisuusima­sut siunnersuutigisaraluannit kiilumut 19 kr.-niusunit siusinnerujussuakkut atuu­tilertassasoq.

Kiilumut 13 kr.-nit aallartiffiunissaat Naalakkersuisut naleqquttuusoraat.

­­Akitsuutip annertusiartortumik ilusilersugaanera, siunnersuum­mut oqaaseqaatini erseqqissumik nassuiarneqarsimasoq itinerusumik iserfigissanngilara, assersuutitulli oqaatigiinnassallugu tunisi­nermi agguaqatigiissillugu aki 13,01 kr.-niutillugu akitsuut 0,01 pct.-ius­sammat, tunisinermilu agguaqatigiissillugu aki 20,00 kr.-niutillugu akitsuut 7 pct.-iussalluni.

Tuniniaavinni maanna akiusut malillugit raajanut akitsuut “nutaaq” 2004-imi 18 mio. kr.-nit mis­si­nginik isertitsissutaassangatinneqarpoq, tassa “nutaanngitsoq” malillugu isertitat 1 pct.-iannut taa­maallaat 10 mio. kr.-nit missaannik isertitaqaataasussatut naatsorsuutigisaraluamut taarsiul­lu­gu. 

Taamatut oqaaseqarlunga raajanut akitsuutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarnera­nik siunnersuut Naalakkersuisut sinnerlugit Inatsisartunut suliassanngortippara, aammalu akile­raartarnermut akitsuutinullu ataatsimiititaliamit suliarineqareerpat aappassaaniigassanngortillugu.