03EM/01.25.01-28 Naalakkersuisunut apeqqut: Illoqarfinni ilanngaaserisunik atorfinitsitsinissamik umiarsualivinnilu qimminik.. (Inatsisartuni ilaasortaq Godmand Rasmussen, Atassut)

22. september 2003            EM 2003/28

I henhold til § 36 stk. 2 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg hermed følgende spørgsmål:

Spørgsmål til Landsstyret: Hvornår bliver Landstinget orienteret om analysearbejdet omkring behovet for ansættelse af toldere i byerne og indsættelse af hashhunde i havnene da der i Landsstyrets svarnotat til mit spørgsmål under EM2002/104 stod “Landsstyret vil derfor sammen med Politimesteren i Grønland analysere omfanget og anvendelsen af de samlede ressourcer, det være sig såvel politiets som Skattedirektoratets, med henblik på effektiviseringsforslag, herunder eventuelt forslag om allokering af yderligere ressourcer”.

(Landstingsmedlem Godmand Rasmussen, Atassut)

Begrundelse:

Som bekendt har jeg i FM 2002 og EM 2002 fremsat dagsordensforslag om emnet, men efterårssamlingen blev afbrudt i utide til trods for at Landsstyret har modtaget forslaget positivt under førstebehandlingen. Vi må i dag erkende at der på landsplan er et problem. Problemerne har sågar på nogle bygderne og byerne samme omfang. Salget foregår jo åbent. Da vi som et folk ikke bare kan lade som ingenting og da vi i vort udvikling skal tænke på vore efterkommere, frygter jeg at vi er på vej mod en fare.

Der ønskes viden om hvor ondets rod er, og de der opdages bliver idømt foranstaltninger. Jeg mener at bekæmpelsen af problemet vedbliver at være  problematisk, såfremt man ikke idømmer foranstaltninger mod mellemhandlerne. Vi hører at de der bliver anholdt, ikke tør at angive andre. Et hash-frit land har Landsstyret sat som mål i forbindelse med forebyggelse i årene 1999 til 2003. I dag skriver vi 2003. Har man nået målet. Vi må desværre svare nej.

I de seneste år siger man at vi heldigvis drikker mindre, hvad så med hash. I dag ruller ønsket om selvstændigheds bølger hen over os. Det er i sig selv meget fint, men lad os spørge os selv om hvor mange af de unges hjerner vil være knust når vi bliver selvstændige. Hvis vi ikke gør noget ved det, og bare ser til, kan det få katastrofale følger.

Jeg nævnte at det tidligere Landsstyret har ytret om at yde støtte, og det er glædeligt. Omkostningerne er ikke en forhindring. Vi ved at når folk falder i et misbrugsproblem i deres liv, bliver misbruget blive ret bekostelig for samfundet. Jeg tror, og fortsat tror på, at når vi alle tager kampen op, vil vi vende vilkårene mod det bedre. Det er vort passivitet der resulterer i, at problemet vokser. Eksempelvis har man i 2001 konfiskeret 64 kg. Hvor stor en mængde bliver ikke opdaget, idet salget foregår åbentlyst.

Jeg ser med stor alvor på sagen, derfor beder jeg om hjælp til alle partier og kandidatforbund for at vende situationen til det bedre. For her taler vi om landets fremtid.

22. september 2003                                                                                                                         UKA 2003/28

Inatsisartut Suleriaasianni § 36, imm. 2 naapertorlugu apeqqut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

Naalakkersuisunut apeqqut: Illoqarfinni ilanngaaserisunik atorfinitsitsinissamik umiarsualivinnilu qimminik ikiaroornartumik ujaasisartussanik peqalernissamik pisariaqartitsineq pillugu misissueqqissaarneq pillugu Inatsisartut qaqugu ilisimatitsissuteqarfigineqassappat, tassami UKA 2002/104-tut apeqqutinnut Naalakkersuisut akissutaanni allassimammat “Taamaammat nukiit tamarmiusut, tassa politiini aammalu Akileraartarnermi Pisortaqarfimmi, qanoq annertutiginerat atorneqarnerallu Naalakkersuisut, Kalaallit Nunnaanni politimesteri peqatigalugu misissuiffiginiarpaat atorluaanerulernissamik siunnersuuteqarnissaq, matumani aamma nukinnik amerlanerusunik nuussisinnaanermik siunnersuuteqarsinnaaneq siunertaralugu”.

(Inatsisartuni ilaasortaq Godmand Rasmussen, Atassut)

Tunngavilersuut:

Naluneqanngilaq Inatsisartuni UPA 2002‑mi kiisalu UKA 2002‑mi qulaani pineqartoq siunnersuutigisarsimavara, ukiakkulli Inatsisartut ataatsimiinnerat maanaannaq unittoorpoq, naak ukiakkut siullermeerneqarnerani taamani Naalakkersuisuusunik ilassilluarneqaraluartoq. Nassuerutigisariaqarpormi ullumi nunatsinni tamarmi, ilami nunaqarfiit illoqarfiillu ajornartorsiut assigiimmik ilaanni ajornartorsiutaammat. Ilami saqqumisumik allaat tuniniagaalluni. Taamaattumik inuiaqatigiit tamatta pisoq qanoq iliuuseqarata isiginngitsuusaaginnarutsigu inuttut ineriartornermi kinguaagut eqqarsaatigalugit ulorianartumut ingerlanissaq ersissutigaara.

Oqartoqakkajuppoq aallaaviagooq sumiinnersoq paaserusunneqartartoq, paasineqartullumi pineqaatissinneqartarlutik. Isumaqarpungali tuniniaasinneqartartut pineqaatissinneqartalinngippata ajornartorsiutip akiorneqarnissaa ajornakusoortuassasoq. Ilami tusartuarpagut tigusarineqartut allaat oqaatiginninnissaminnunngooq siooqqateqartartut. Naalakkersuisummi anguniagaralugu oqaatiginikuuaat ukioq 1999‑imiit 2003‑mut pinaveersaartitsinermi anguneqareerumaartorooq nunarput ikiaroornartoqassanngitsoq. Ullumi 2003‑miippugut, anguneqarsimavali. Oqartariaqarpugulli ajoraluartumik naamik.

Ukiuni kingullerni qujanartumik imigassamik atuinerput appariartoq oqartoqartarpoq, ikiaroornartorli qanoq. Ullumi nunatta namminiilivinnissaanik noqqaanerup malingisa aqqusaaqqavaatigut. Tamanna immini kusanarpoq, aperisali inuusuttatta qarasaat qassimmita namminiilivikkutta aseroreersimassappat. Pisoq qanoq iliuuseqarata ilatsiinnarluta isiginngitsuusaaginnarutsigu ajungaartumik kinguneqariaannaavoq.

Siuliani taavara Naalakkersuisuusimasut tapersiinermik nipilimmik akissuteqarsimaneri nuannermata. Qanoq akeqarsinnaanera uniffiginagu. Nalunngilarpummi inuit nakkaattooraangata inuunerminni, pingaartumik atornerluinikkut inuiaqatigiinnut akisoorujussuanngortarnera. Uanga upperaara, upperiuassallugulumi taama akiuinialerutta inuit atugaasigut ilorraap tungaatigut aallariartitsissalluta. Pisormiuna qanoq iliuuseqarfiginnginnatsigu ajornartorsiut alligaluttuinnartoq, soorlumi 2001‑mi 64 kg. arsaarinnissutaasimammata. Qanorli taakuitsuukkat kiilut qassioqaat, ammasumimmi tuniniagaammat.

Pisoq erloqinartutut isigaara, taamaattumik partiit kattusseqatigiillu tamaasa ikiortiseraakka ilorraap tungaanut saatitsiniarnermi peqataaqqullugit. Nunattami siunissai tassani pineqarmata.