Akissuteqaat-1

19. november 2003                                                                                                    EM 2003/28

Spørgsmål til Landsstyret: Hvornår bliver Landstinget orienteret om analysearbejdet omkring behovet for ansættelse af toldere i byerne og ansættelse af hashhunde i havnene da der i Landsstyrets svarnotat til mit spørgsmål under EM 2002/104 stod “Landsstyret vil derfor sammen med Politimesteren i Grønland analysere omfanget og anvendelsen af de samlede ressourcer, det være sig såvel politiets som Skattedirektoratets, med henblik på effektiviseringsforslag, herunder eventuelt forslag om allokering af yderligere ressourcer”.

(Landstingsmedlem Godmand Rasmussen, Atassut)

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

På vegne af Landsstyret er jeg glad for at spørgsmålet rejses, idet vi i det nuværende Landsstyre også finder det meget vigtigt at finde det arbejdsmetoder, som kan være med til at minimere problematikken omkring euforiserende stoffer så meget som muligt.

Problematikken omkring euforiserende stoffer har været til debat her i salen flere gange tidligere og senest under efterårssamlingen 2002.

Under efterårssamlingen 2002 havde det daværende Landsstyre meddelt i sit svar til det stillede spørgsmål, at Landsstyret sammen med Politimesteren i Grønland ville igangsætte analysering af omfanget og anvendelsen af de ressourcer, det være sig såvel politiets som Skattedirektoratets, med henblik på effektiviseringsforslag, herunder eventuelt forslag om allokering af yderligere ressourcer.

Her er det altså kun tale om kontroldelen. Som bekendt er narkokontrollen et politianliggende. Skattedirektoratet yder dog politiet bistand i forbindelse med udførelsen af den fiskale (afgifts-) kontrol, hvor direktoratet også har 2 narkohunde til dette kontrolarbejde.

Det daværende Landsstyre har tillige i sit svar bl.a. tilføjet, at ansættelse af toldere i byerne og indsættelse af hashhunde i havnene kunne være et tiltag, omend dette ville være omkostningstungt. Et andet tiltag kunne være øgede centrale ressourcer - toldere og hunde - som i samarbejde med politiet kan indsættes lokalt, periodisk. Disse udmeldinger kan det nuværende Landsstyre kun være enig i.

 

Jeg er blevet gjort bekendt med, at samarbejdet mellem politiet og Skattedirektoratet kører særdeles tilfredsstillende, og at de løbende tilstræber at gøre kontrolsamarbejdet mere effektivt. Siden efteråret 2002 har Skattedirektoratet og Politimesteren i Grønland regelmæssigt drøftet hvordan man på landsplan kan forbedre kontroller og hvorledes disse kontroller kan gøres mere effektive.

Jeg kan selvfølgelig af gode grunde ikke afsløre, hvordan samarbejdet bliver tilrettelagt, men kan oplyse, at politiet i Grønland overfor Skattedirektoratet har oplyst, at politiet internt har igangsat et projekt, der skal danne grundlag for den fremtidige strategi på narkokontrollen, hvor Skattedirektoratet vil blive inddraget i regions- og landsindsats mod narko. Til brug ved fremtidig skærpet narkokontrol agter politiet at anskaffe 3 narkohunde, hvoraf 2 allerede er anskaffet.

I visse kontrolsteder i Grønland, hvor der kan være ressourceproblemer, har man aftalt, at Skatte-direktoratet og politiet skiftes til at foretage kontroller og disse planlægges i nøje indbyrdes samarbejde.

Landsstyret ser således meget positivt på de igangværende samt fremtidige tiltag omkring narkokontroller. Landsstyret vil følge udviklingen nøje og vil gerne fremlægge en anden løsnings-model, såfremt der måtte vise behov for det. Dette vil imidlertid betyde øgede omkostninger.

Man skal også huske på, at alene kontroldelen ikke kan løse den omhandlede problematik. Der er også andre opgaver som skal realiseres og at de igangværende arbejder skal fortsættes, ikke mindst forebyggelse men også behandling af misbrugere.

Det er vores allesammens ansvar at beskytte vore svage i samfundet. Derfor prioriterer Lands-

styret det forebyggende arbejde meget højt.

Det er Landsstyrets plan, at oplysningsarbejdet overfor børn og unge, men selvfølgelig også overfor andre medborgere, skal fortsætte, samtidig med at man overfor misbrugere tilbyder behandling.

PAARISA iværksætter i 2004 en kampagne mod misbrug af alkohol og euforiserende stoffer. Kampagnen har børn, unge og forældre som målgruppe. Ligeledes arbejder skolerne med misbrug som tema i undervisningen. Jeg er også bekendt med, at politiet prioriterer det forebyggende arbejde højt, og at der i alle distrikter i Grønland er stillet krav om at anvende ressourcer til forebyggelse lokalt.

19. november 2003                                                                                                 UKA 2003/28

Naalakkersuisunut apeqquteqaat: Illoqarfinni ilanngaaserisunik atorfinitsitsinissamik umiarsualivinnilu qimminik ikiaroornartumik ujaasisartussanik peqalernissamik pisariaqartitsineq pillugu misissueqqissaarneq pillugu Inatsisartut qaqugu ilisimatitsissuteqarfigineqassappat, tassami UKA 2002/104-tut apeqqutinnut Naalakkersuisut akissutaanni allassimammat “Taamaammat nukiit tamarmiusut, tassa politiini aammalu Akileraartarnermi Pisortaqarfimmi, qanoq annertutiginerat atorneqarnerallu Naalakkersuisut, Kalaallit Nunaanni politimesteri peqatigalugu misissuiffiginiarpaat atorluaanerulernissamik siunnersuuteqarnissaq, matumani aamma nukinnik amerlanerusunik nuussisinnaanermik siunnersuuteqarsinnaaneq siunertaralugu”.

(Inatsisartuni ilaasortaq Godmand Rasmussen, Atassut)

Akissuteqaat

(Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq)

Naalakkersuisut sinnerlugit nuannaarutigaara apeqqut qaqilerneqarmat, tassami maannakkut Naalakkersuisuusut aamma pingaartilluinnarmassuk ikiaroorniutitigut ajornartorsiutit annikinnerpaamiitinniarneqarnerinut suleriaatsinik ujartuinissaq.

Ikiaroorniutitigut ajornartorsiutit siusinnerusukkut maani inimi allaleriarlugit oqaluuserineqartarput, kingullermik 2002-mi ukiakkut ataatsimiinnermi.

2002-mi ukiakkut ataatsimiinnermi taamanikkut Naalakkersuisuusut apeqquteqaammut akissumminni nalunaarutigivaat nukiit tamarmiusut, tassa politiini aammalu Akileraartarnermi Pisortaqarfimmi, qanoq annertutiginerat atorneqarnerallu Naalakkersuisut, Kalaallit Nunaanni politimesteri peqatigalugu misissuiffiniaraat atorluaanerulernissamik siunnersuuteqarnissaq, matumani aamma nukinnik amerlanerusunik nuussisinnaanermik siunnersuuteqarsinnaaneq siunertaralugit.

Matumani taamaallaat nakkutilliinertaa pineqarpoq. Naluneqanngitsutut ikiaroorniutinik nakkutilliineq politiit suliassaraat. Taamaattorli Akileraartarnermi Pisortaqarfik nioqqutissanik (akit-suutinik) nakkutilliinerminut atatillugu politiinut ikiuuttarpoq, taamatullu nakkutilliinermut pisortaqarfik marlunnik qimmiuteqarpoq ikiaroornartunik ujaasisinnaasunik.

Taamanikkut Naalakkersuisuusut akissuteqaamminni ilanngussimavaattaaq ilanngaaserisunik illoqarfinni atorfinitsinissaq qimminillu ikiaroornartunik ujaasisartunik umiarsualivinni peqalernissaq periarfissaasinnaasoq, naak taamaaliornissaq aningaasartuutaasorujussuussagaluartoq. Periarfissaq alla tassaasinnaavoq qitiusumi pigineqareersut - ilanngaaserisut qimmillu - amerlisinnerisigut piffissat ilaanni sumiiffinni assigiinngitsuni politiinik suleqateqarluni sulisitsisalersinnaaneq. Oqariartuutit tamakku maannakkut Naalakersuisuusut isumaqatigiinnaarsinnaavaat.

Ilisimatinneqarpunga politiit Akileraartarnermilu Pisortaqarfiup akornanni suleqatigiinneq pit-saalluinnartumik ingerlasoq, taakkulu suliniuteqartuartut nakkutilliinermi suleqatigiinnerup kinguneqarluartumik angusaqarfiusarnissaannut. 2002-p ukiaanerata kingornatigut Akileraartarnermi Pisortaqarfik Kalaallit Nunaannilu politimesteri eqqartueqatigiittarsimapput nunami tamarmi nakkutilliinerit qanoq iliorluni ingerlalluarsinnaalersinneqarsinnaannersut aammalu nakkutilliliinerit tamakku kinguneqarluartussamik qanoq ingerlanneqarsinnaanersut.

Pissutsit assigiinngitsut tunngavigalugit soorunami qanoq suleqatigiinnerup aaqqissuunneqartarnera maani oqaluttuarisinnaanngilara taamaattorli ilisimatitsissutigisinnaavara Kalaallit Nu-naanni Politiit Akileraartarnermi Pisortaqarfimmut ilisimatitsisimammata politiit iluminni suliniuteqalersimasut siunissami ikiaroornartoq pillugu nakkutilliinermi periaatsinik nutaanik aallartitsiniarlutik tassanilu Akileraartarnermi Pisortaqarfik nunap immikkoortuini nunalu tamakkerlugu akiuiniarnermi suleqatigineqartarumaartoq. Siunissami ikiaroornartoq pillugu nakkutilliinerup annertusarneqarnissaanut politiit qimminik pingasunik pissarsinissartik pilersaarutigaat siulliillu marluk ullumikkut pissarsiarineqareersimapput.

Nunatta ilaani nakkutilliinerup ingerlanneqarnissaanut inuttaqarnikkut ajornartorsiuteqarfiusuni isumaqatigiittoqarsimavoq Akileraartarnermi Pisortaqarfiup politiillu akornanni nakkutilliineq avillugu ingerlanneqartassasoq taakkulu akunnerminni aaqqissorluakkamik pilersaaru­sior­lu­ak­kamillu ingerlanneqartassasut.

Taamaattumik Naalakkersuisut isumaqarput iliuusissatut maannakkut aallartinneqartut siu­nissamilu ikiaroornartoq pillugu nakkutilliiniarnermi iliuuseriniarneqartut isumalluarnartuusut. Pisut Naalakkersuisunit malinnaaffigilluarneqarumaarput paasinarsissappallu iliuusissanik allanik pisariaqartitsisoqartoq taava tamanna naapertorlugu siunnersuummik saqqummius­si­nis­samut piareersimajumaarpugut. Taamaattoqassappalli aningaasartuutit annertunerusut pisariaqar­tinnissaat naatsorsuutigineqartariaqassaaq.

Aammattaaq eqqaamaneqartariaqarpoq nakkutilliineq kisiat ajornartorsiummut pineqartumut  aaqqiiniutaasinnaanngimmat. Tassunga atatillugu suliassat allat aamma piviusunngor­tinneqar­tariaqarput suliniutaareersullu ingerlaqqittariaqarput minnerunngitsumik pinaveersaartitsineq eqqarsaatigalugu taamatuttaaq atornerluisunik katsorsaaneq.

Tamatta pisussaaffigaarput inuiaqatigiinni sannginnersagut ikiussallugit. Taamaattumik pinaveersaartitsineq Naalakker­suisunit pingaartinneqaqaaq.

Naalakkersuisut pilersaarutigaat meeqqanut inuusuttunullu allanullumi innuttaaqataasunut paasititsiniaanerit ingerlatiinnarneqassasut taassumalu saniatigut atornerluisut katsorsartinnissamik neqeroorfigineqassasut­.

Imigassamik aammalu ikiaroorniutinik atornerluineq akiorniarlugu paasisitsiniaanerit PAARISA-p 2004-mi aallartinniarpai. Paasisitsiniaaneq meeqqanut, inuusuttunut angajoqqaanullu sammitinneqassaaq. Taamatuttaaq atuarfiit atornerluineq sammisatut qulequtaralugu atuartitsinermut ilaatittarpaat. Aammattaaq ilisimavara tamanna politiiniit assut pingaartinneqartoq taamaattumik nunatsinni politeeqarfiit tamarmik piumaffigineqarsimapput pinaveersaar­titsi­nermut suliniarnermi piffissamik atuisaqqullugit.