Samling

15. august 2003 EM 2003/52

I medfør af § 36 stk. 2 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende spørgsmål til Landsstyret:

Spørgsmål til Landsstyret: Har Landsstyret udarbejdet overordnede og konkrete handlingsplaner om bevarelse af biodiversiteten i Grønland og for en bæredygtig udnyttelse som påkrævet i Biodiversitets-konventionen og forudsat i Tulugaq-kampagnen.

(Landstingsmedlem Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit)

Begrundelse:

Et af de mest centrale temaer i Biodiversitets-konventionen, som er gældende for Grønland, er at parterne i konventionen, herunder Grønland, skal sørge for integrering af konkrete handlinger og ansvar for at nå konventionens målsætninger.

Omkring udnyttelsen af vores levende ressourcer er det gentagne gange blevet fastslået, at udnyttelsen skal være bæredygtig. Det nuværende Landsstyre har med støtte fra Landstinget og andre eksterne bidragydere fastholdt Tulugaq-kampagnen.

Med Tulugaq-kampagnen er der påbegyndt en intensiv oplysningskampagne her i landet om bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer, og der skal i forlængelse heraf udarbejdes handlingsplaner for at sikre en løsning af konstaterede problemer i forhold til bæredygtig udnyttelse. Aktuelt kører Tulugaq-kampagnen helt planmæssigt. Grønlands tilslutning til Biodiversitetskonventionen og realisering af Tulugaq-kampagnen er imidlertid ikke tilstrækkeligt. Der skal følge handlingsplaner med - både generelle og konkrete handlingsplaner. Disse handlingsplaner skal vedtages af landets beslutningstagere, og der er Landsstyret, der i denne forbindelse har en forpligtelse til at komme med et udspil.

Dette giver mig anledning til at anmode Landsstyret og ikke mindst Landsstyremedlemmerne for henholdsvis Infrastruktur, Miljø og Bolig og Fiskeri-, Fangst og Landbrug om den aktuelle status for disse planer og dermed forpligtelser i forhold til Biodiversitets-konventionen, og løbende opfølgning i forhold til Tulugaq-kampagnen.

Har Landsstyret udarbejdet overordnede og konkrete handlingsplaner om bevarelse af biodiversiteten i Grønland og for en bæredygtig udnyttelse som påkrævet i Biodiversitets-konventionen og forudsat i Tulugaq-kampagnen.

Hvis dette ikke er sket, hvornår kan Landstinget forvente at dette vil ske.

En generel og overordnet handlingsplan må for mig at se som minimum skulle indeholde nationale strategier og målsætninger samt redegøre for, hvorledes man når disse målsætninger. Det er i denne sammenhæng helt naturligt, at den overordnede handlingsplan tillige redegør for, hvorledes planen spiller sammen med og er koblet til øvrige relevante internationale aftaler, som Grønland er omfattet af. Dette være sig eksempelvis Ramsar-konventionen og det nordiske program Bæredygtig udvikling – en ny kurs for norden og Det nordiske miljøhandlingsprogram, mf. Alle i Grønland er berørt af tilstanden for vores levende ressourcer, og det er vigtigt, at så stor del at befolkningen bliver inddraget i handlingsplanerne, da de berører vores hverdag. Det er samtidig vigtigt, at det klart bliver præciseret, hvem der bærer ansvaret for at planerne bliver integreret og efterlevet. Har planerne økonomiske konsekvenser og afledninger, så er det meget vigtigt, at dette bliver afdækket og indarbejdet i de samlede økonomiske prioriteringer.

Konkrete undersøgelser af Grønlandske ynglefugle og havpattedyr, - det være sig eksempelvis af lomvie, edderfugl og hvidhval har påpeget, at de grønlandske ynglebestande og bestande er stærkt reduceret. Tulugaq-kampagnen har allerede beskæftiget sig med disse konkrete problemstillinger, og nu henstår konkret handling, herunder konkrete handlingsplaner for disse arter. Samtale og dialog er nødvendigt og positivt, men det kan ikke stå alene. Forpligtelserne i Bio-diversitetskonventionen og Tulugaq-kampagnen skal følges op af konkret handling, således at der gøres det yderste for at sikre arternes beståen, en bæredygtig udnyttelse og for at genskabe ødelagte og ikke længere eksisterende yngleområder og habitater.

Hvorledes er status omkring konkrete handlingsplaner for de nævnte arter.

Jeg skal endvidere erindre om, at der som konsekvens af Biodiversitets-konventionen skal udarbejdes undervisningsmateriale til børn og unge om dette så vigtige emne.

Når vi har en plan kan vi igen kommunikere ikke mindst internationalt med vore kritikere og vore børn og unge vil have et redskab. De vil vide, hvad de skal svare, når de bliver angrebet rundt omkring i verden, hvor de er på skole eller rejse, fordi de er brugere af de levende resurser.

Grønland er medansvarlig for at frembringe et bæredygtigt globalt samfund, der bygger på respekt for naturen, universelle menneskerettigheder, økonomisk retfærdighed og en fredens kultur. Livsformernes overlevelsesevne og menneskehedens trivsel afhænger af bevarelsen af en sund biologisk mangfoldighed i alle økologiske systemer, en rig variation af planter og dyr, frugtbare jorde, rent vand og ren luft. Det globale miljø er med sine begrænsede resurser et fælles anliggende for alle mennesker.

Grønland står overfor et valg: enten går vi sammen og tager os af Jorden og af hinanden, eller også risikerer vi at ødelægge os selv og livets mangfoldighed.

Vore miljømæssige, økonomiske, politiske, sociale og spirituelle/ kulturelle udfordringer er ind-byrdes forbundne. Derfor må vi udvise global ansvarlighed i vor livsførelse. Vi må solidarisere både med fjerne folkeslag og med vore egne lokalsamfund. En bæredygtig livsstil er den fælles norm, der skal være ledetråden for alle individer, organisationer, erhverv, regeringer og transnationale institutioner.

Med disse bemærkninger imødeser jeg en konstruktiv besvarelse fra Landsstyret.

15. august 2003 UKA 2003/52

Inatsisartut Suleriaasianni § 36 imm. 2 naapertorlugu Naalakkersuisunut apeqqut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

Naalakkersuisunut apeqqut: Nunatsinni uumassusillit assigiinngisitaartuunerisa piuinnartinneqarnissaat pillugit, aammalu Uumassusillit assigiinngisitaartuunissaat pillugu Nunarsuarmioqatigiit akunnerminni isumaqatigiissutaat, Tulugaq-missaaq anguniagaq pillugu Naalakkersuisut sukumiisumik suliniutissatut pilersaaruteqarpat.

(Inatsisartuni ilaasortaq Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit)

Tunngavilersuut:

Pinngortitami uumassusillit assigiinngisitaartuuneri pillugit nunarsuarmioqatigiit akornanni isumaqatigiisutip, nunatsinnissaaq atuuttup, imaasa annertuut ilagaat isumaqatigiissuteqartut, tassanissaaq aamma nunarput, suliniutissatut siunniussat aalajangersimasut aammalu isumaqatigiissutigineqartut anguneqarnissaannut akisussaaffigisap ataqatigiissarneqarnissaa.

Pisuussutit uumassusillit atorluarneqarnissaannut tunngatillugu arlaleriarluni aalajangiunneqarsimavoq pisuussutinik atuineq nungusaataanngitsumik piniarnermik aallaaveqassasoq. Maannakut Naalakkersuisuusut Inatsisartunit avataaniillu taperserneqarlutik Tulugaq-ip paasisitsiniaanera ataavartumik ingerlappaat.

Pisuussutit uumassusillit nungusaataanngitsumik atorluarneqarnissaat pillugu paasititsiniaaneq annertooq Tulugaq atorlugu maani nunatsinni aallartinneqarsimavoq, tassungalu tapiliullugu nungusaataanngitsumik atorluaanermut tunngatillugu ajornartorsiutaasinnaasutut siumorneqartut aaqqinniarlugit suleriaatsimut pilersaarutinik suliaqartoqassaaq. Maannakut Pilersaarutit malillugit Tulugaq ingerlavoq. Kalaallit Nunaanni uumassusillit assigiinngisitaartuunerisa piuinnartinneqarnissaat pillugu nunarsuarmioqatigiit akornanni isumaqatigiissummut peqataanera Tulugaq-llu paasisitsiniaanerata ingerlanneqarnera naammattutut oqaatigineqarsinnaanngilaq. Suliniutitut pilersaarutinik tamakkiisunik sukumiisunillu malitseqartitsisoqartariaqarpoq suliniutissatut pilersaarutit taakku nunatsinni aalajangiisartunit aalajangersarneqartariaqarput, tassungalu atatillugu Naalakkersuisut suliniutissanik saqqummiussinissaminnut pisussaaffeqarput.

Tamatuma suliniutissatut pilersaarutit aalajangersimasut pillugit Naalakkersuisunut - minnerunngitsumik Attaveqaqatigiinnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu kiisalu Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisunut - suliniutit killiffii aalajangersimasut pillugit aammalu Nunatsinni uumassusillit assigiinngisitaartuunerisa piuinnartinneqarnissaat pillugit pisussaaffiit, aammalu Tulugaq pillugu paasisitsiniaanerup malitseqartinneqarnissaa pillugit apeqquteqarnissannut peqqutissaqartilersippaanga.

Nunatsinni uumassusillit assigiinngisitaartuunerisa piuinnartinneqarnissaat ataannartinneqarnissaanut, Nunatsinni uumassusillit assigiinngisitaartuunerisa piuinnartinneqarnissaat pillugit nunarsuarmjoqatigiit akornanni isumaqatigiissummi piumasarineqartoq malillugu nungusaataanngitsumik atorluaanissaq Tulugaq-llu paasisitsiniaarnermini naatsorsuutigisaatut Naalakkersuisut tamakkiinerusumik sukumiisumillu iliuusissatut pilersaarusiorpat.

Taamaattoqarsimanngippat tamatuma qaqugu pinissaa Inatsisartut naatsorsuutigisinnaavaat.

Isumaga malillugu tamakkiisumik iliuusissatut pilersaarut nunamut tamarmut atuuttussamik anguniagassamik pilersaarummik, taakkulu qanoq isilluni anguneqarnissaat pillugu pilersaarummik imaqartariaqarpoq. Tamatumani pissusissamisoorpoq iliuusissanut pilersaarutinut atatillugu sukkut nunarsuarmioqatigiit akornanni isumaqatigiissutinut Nunatta peqataaffigisaanut attuumassuteqartunut ataqatigiissuteqarneri ilanngullugit nassuiaatigineqarnissaat. Assersuutigalugu isu-maqatigiissut Ramsar-konvension aamma nunat avannarliit pilersaarutaat Bęredygtig udvikling - en ny kurs for norden aamma Det nordiske miljųhandlingsprogram, il.il. Nunatsinni tamarmi pisuussutitsinnut uumassusilinnut pissutsinik attuipput, ulluinnarnilu inuunitsinnut attuisuummata iliuusissatut pilersaarutinut innuttaasut amerlanerpaat akuutinneqarnissaat pingaaruteqarpoq. Taamatuttaaq pingaaruteqarpoq ersarissumik pilersaarutit ataqatigiissarneqarnissaannut eqqortinneqarnissaannullu kikkut akisussaanersut erseqqissarneqarnissaa. Pilersaarutit aningaasaqarnikkut kinguneqaateqarlutillu malitseqartinneqassappata, taava taakku qulaajarneqarlutillu aningaasaqarnikkut tulleriiaarinernut ilanngunneqarnissaat pingaarutilerujussuuvoq.

Nunatsinni timmissanik manniliortunik imaanilu uumasunik miluumasunik, soorlu assersuutigalugu appanik, miternik qilalukkanillu qaqortanik misissuinerit takutippaat Nunatsinni uumasut kinguaassiortut annertuumik ikileriaateqarsimasut. Tulugaq-mi paasisitsiniaanermi ajornartorsiutit taakku sammineqareerput, maannalu ajornartorsiutit aalajangersimasut pillugit iliuusissatut pilersaarutit sukumiisut uumasunut pineqartunut tunngasut suliarineqartussanngorput. Oqaloqatigiinnerit pisariaqarput pitsaasuullutillu, taakkuinnaasinnaanngillalli. Kalaallit Nunaanni uumassusillit assigiinngisitaartuunerisa piuinnartinneqarnissaat pillugu nunarsuarmioqatigiit akornani isumaqatigiissummi pisussaaffiit Tulugaq-milu paasisitsiniaanerit iliuuseqarnermik malitseqartinneqassapput, taamaalilluni piniagassat annertunerpaamik piuinnarnissaat qulakkeerneqassammat, erniorfiit innarlerneqarsimasut erniorfiujunnaarsimasullu aammalu uumasoqarfiit pilerseqqinneqarnissaannut nungusaataanngitsumillu atorluaanissap annertunerpaamik qulakkeerneqarnissaa anguneqarsinnaaqqullugu.

Uumasut taaneqartut pillugit suliniutissatut siunniussat aalajangersimasut pillugit suliat sumut killippat.

Aammattaaq eqqaasitsissutigissavara pinngortitami uumassisilinni assigiiaanngissuseqarneq pillugu isumaqatigiissutip kingunerisinnaasaa pillugu meeqqanut inuusuttunullu atuartitsissutissanik suliaqartoqarnissaa pingaaruteqarmat.

Pilersaaruteqalernitsigut minnerunngitsumik nunarsuarmioqatigiinni isornartorsiortigut attaveqarfigisinnaavagut aammalu taamaaliornitsigut meerartavut inuusuttortavullu sakkussaqalissallutik. Pisuussutinik uumassusilinnik atuisuunertik pissutigalugu nunarsuarmi sumiluunniit atuarnerminni angalanerminniluunniit uparuarneqassagaluarunik akissutissaqalissapput.

Nunarsuarmi inuiaqatigiinni pinngortitamik ataqqinninnissamik, nunarsuarmioqatigiinni inuit pisinnaatitaaffiinik, aningaasaqarnikkut naapertuilluarnermik eqqissinissamullu nunarput pilersitsinissamut uumassusillit pinngortitap pissusaai malillugit, naasut uumasullu amerlallutik assigiinngiiaartuaannarnissaannik qulakkeerisut, nunallu naggorissaruminartut, imeq silaannarlu minguitsut inuusaatsit piujuaannarnerannut inuillu ingerlalluarnissaannut pisariaqartuupput. Nunarsuarmi avatangiisit killilimmik pisuussutillit inuiaat tamarmik ataatsimoorlutik susassaqaqatigiiffigaat.

Ataatsimoorluta nunuarsuarput nammitsinullu paarsisinnaavugut, taamaliunngikkuttami uagut uumassusillillu assigiinngiiaassusaat nungutaaratarsinnaapput; tassa nunatta qinigassai.

Avatangiisitigut, aningaasarsiornikkut, naalakkersuinikkut, inuuniarnikkut, anersaarsiornikkut/piorsarsiamassutikkullu anguniagassat imminnut ataqatigiipput. Taamaattumik nunarsuarmioqatigiinnut akisussaaqataanerput inooriaatsitsigut takutissinnaasariaqarparput. Inuiaat ungasissumi najugallit inuiaqatigullu nunaqqatigiiaat suleqatigisariaqarpavut. Nungusaataanngitsumik piniarneq ataatsimut inooriaasaavoq kikkunnut tamanut, kattuffinnut, inuussutissarsiortunut, naalakkersuinikkut kiisalu nunarsuarmioqatigiit akornini suliffeqarfiit malittariaqagaat.

Taamatut oqaaseqarlunga Naalakkersuit sukumiisumik akissuteqarnissaat qilanaaraara.