Akissuteqaat-1

26. november 2003             EM2003/52

Spørgsmål til Landsstyret: Har Landsstyret udarbejdet overordnede og konkrete handlingsplaner om bevarelse af biodiversiteten i Grønland og for en bæredygtig udnyttelse som påkrævet i Biodiversitets-konventionen og forudsat i Tulugaq-kampagnen.

(Landstingsmedlem Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit)

Svarnotat

(Landsstyremedlem for Infrastruktur, Boliger og Miljø Mikael Petersen)

Først vil jeg takke Landstingsmedlem Aqqaluk Lynge for spørgsmålet, som er yderst relevant i dagens Grønland.

Med den betydning vort lands levende ressourcer har økonomisk og kulturelt er det af stor betydning at de forvaltes på en bæredygtig måde. Dyr, fisk, fugle og planter skal  både beskyttes og benyttes. Det ligger i hele ideen om bæredygtighed, at vi  skal  sikre et optimal udnyttelse af ressourcerne både i vores generation og i vores børn og børnebørns generation. Landsstyret er opmærksom på og støtter Landstingets Frednings- og Miljøudvalgs udtalelser om at landets levende ressourcer skal forvaltes bæredygtigt og efter forsigtighedsprincippet, dvs. at tvivl om en art udnyttes bæredygtigt skal komme arten til gode, ellers spiller vi hasard med vores børnebørns muligheder for at spise en sund kost.

Tulugaq kampagnen kører på andet år og afsluttes i august 2004. Gennem den målrettede kampagne er det lykkedes at få sat en bred debat i gang blandt alle interessenter her i landet for at sikre, at vore efterkommere også kan udnytte de levende ressourcer. Dialogen er konstruktiv, og nye mødeformer har været med til at de forskellige aktører er begyndt at lytte til hinanden, og alle er nu villige til tage et medansvar for denne vigtige opgave.

Imidlertid er hele landets troværdighed på spil, hvis ikke kampagnen meget hurtigt bliver fulgt op med konkrete handlingsplaner der stopper overudnyttelsen af en række arter. I udlandet er der fortsat meget stor bevågenhed omkring dette. De store naturorganisationer har siden 2001 fulgt os tæt, og seneste udspil er en analyse fra verdens største naturbeskyttelsesorganisation Verdensnaturfonden WWF, der udkommer en af de nærmeste dage. Den vil ifølge verdensfonden selv handle om ”Hvad der er galt med naturbeskyttelsen i Grønland”.

En kampagne alene gør det ikke, og vi er nødt til at tage denne opgave endda meget alvorligt. Udlandet lader sig ikke nøje med smukke ord og hensigtserklæringer. De kræver politiske handlinger og beslutninger som bevis for at vi tager problemet alvorligt. Derfor har Landsstyret taget en række initiativer, som jeg vil redegøre nedenfor.

Landsstyret følger op på det tidligere landsstyres initiativ om at nedsætte et arbejdsgruppe, som skal udarbejde en overordnet redegørelse om alle de problemstillinger, der er omkring udnyttelse af de levende ressourcer. Herunder skal der udarbejdes en konkret handlingsplan for at sikre en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer.

I arbejdsgruppen forventes repræsentanter for relevante direktorater, erhverv samt institutioner at deltage.

Handlingsplanen vil primært beskæftige sig med de arter, hvor der er konstateret en tilbagegang eller som vurderes at være i tilbagegang. Der henvises i den forbindelse til Naturinstituttet’s i 2000 udarbejdede status over vigtige levende ressourcer.

Arbejdsgruppens skal arbejde indenfor de rammer, der er fastsat bl.a. i formålsbestemmelserne i fangst- og jagtloven og den kommende naturbeskyttelseslov, samtidig med, at man vil sikre, at forhold omkring økonomi og levevilkår for fangererhvervet ikke sænkes til et for samfundet uacceptabelt niveau. Den kommende moderne naturbeskyttelseslov vil bl.a. give Landsstyret mulighed for at benytte en hel vifte af forskellige instrumenter for at beskytte den grønlandske natur, til gavn for vore efterkommere og til opfyldelse af Biodiversitetskonventionen.

Landsstyret forventer, at der vil foreligge skitser til egentlige handlingsplaner primo 2004.

Et af de store problemer omkring overudnyttelsen af vore levende ressourcer er, at der mange steder i landet mangler alternative erhvervs- og indtjeningsmuligheder for fangerne. For at belyse dette problem følger Landsstyret op på initiativer til at udarbejde en ”Socioøkonomisk analyse af fangererhvervet”. Analyserapporten forventes sommeren 2004, og forventes at give en række anbefalinger, herunder fordelingspolitiske, til hvorledes fangererhvervet kan struktureres i fremtiden,  men det ligger jo i det jeg allerede har sagt, at man ikke kan komme frem med løsninger, som betyder, at der bliver mindre og mindre at fange hvert år. For landsstyret er det derfor af stor betydning at samarbejdet mellem Naturinstituttet og lokale fangere om fangst og jagtmønstre,   udbygges. Denne kortlægning med inddragelse af fangernes viden og deres aktive deltagelse, viser hvordan vi i Grønland selv kan udvikle vores egne metoder til at sikre en bæredygtig udvikling.

Landsstyret er ved at revidere bekendtgørelserne vedr. fangst på nar- og hvidhvaler, isbjørn og hvalros med henblik på strengere reguleringer. Udkast til bekendtgørelse om fangst på nar- og hvidhvaler er efter flere høringer, behandling i Fangstrådet og lovteknisk gennemgang klar til at blive forelagt for Landsstyret dette efterår, hvorfor der kan forventes indført de begrænsninger  der er nødvendige for at leve op til ønsket om en bæredygtig udnyttelse.

Derudover har Landsstyret også udarbejdet udkast til nye bekendtgørelser særligt på sæl med henblik på at beskytte spættet sæl. Der er også udarbejdet udkast til bekendtgørelser på andre små tandhvaler, herunder marsvin.

Som en opfølgning på Grønlands forpligtigelser i forhold til Biodiversitetskonventionen har Grønlands Naturinstitut udarbejdet en sammenstilling af grønlands biodiversitet. En populær udgave af denne publikation er distribueret til alle skoler, presse, politikere, organisationer m.v. Derudover har Direktoratet for Miljø og Natur taget initiativ til at udarbejde en ”Plan for implementering af Biodiversitetskonventionen”. Projektet forventes opstartet i 2004. DMN har ligeledes taget initiativ til udarbejdelsen af  ”Plan for implementering af Ramsarkonventionen”, som forventes at starte i december 2003. Alle disse projekter laves af eksterne konsulenter med støtte fra Miljøstyrelsen i Danmark. Vi deltager også i arbejdet i forhold til den nordiske strategi for en bæredygtig udvikling. En forpligtigelse som landsstyret påtog sig allerede ved erklæringen om et Bæredygtigt Norden i 1998.

Afslutningsvis skal det nævners at en vigtig forudsætning for Grønlands forpligtigelser i forhold til Biodiversitetskonventionen er den meget omfattende landstingslov om naturbeskyttelse som behandles på denne samling.

Landsstyret er enig i, at børn og unge er en vigtig målgruppe i arbejdet med  at beskytte vores natur og miljø, og derved leve op til Biodiversitetskonventionen. På denne baggrund har Direktoratet for Miljø og Natur taget initiativ til den naturvejlederordning, som findes i Nuuk kommune. Denne ordning forsøges nu spredt til andre dele af landet.

26. november 2003             EM2003/52

Naalakkersuisunut apeqqut: Nunatsinni uumassusillit assigiinngisitaartuunerisa piuinnartinneqarnissaat pillugit, aammalu Uumassusillit assigiinngisitaartuunissaat pillugu Nunarsuarmioqatigiit akunnerminni isumaqatigiissutaat, Tulugaq-missaaq anguniagaq pillugu Naalakkersuisut sukumiisumik suliniutissatut pilersaaruteqarpat.

(Inatsisartunut ilaasortaq Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit)

Akissuteqaat

(Attaveqarnermut, Ineqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq Mikael Petersen)

Siullermik Inatsisartunut ilaasortaq Aqqaluk Lynge apeqqutigisaa ullumikkut Kalaallit Nunaanni atuuttunut tunngalluinnartoq pillugu qutsaviginiarpara.

Nunatta pisuussutai uumassusillit aningaasaqarnikkut kulturikkullu taamatut pingaaruteqartillugit taakku piujuartitsinissaq aallaavigalugu ingerlanneqarnissaat pingaarutilerujussuuvoq. Nersutit, aalisakkat, timmissat naasullu illersorneqarlutillu atorluarneqassapput. Piujuartitsinissamik isumassarsiami pineqarpoq pisuussutinik tamakkiisumik atorluaanissarput qularnaassagipput, kinguaariit uagut nalitsinni meeqqatta ernguttattalu nalaanni. Nunatta pisuussutaasa uumassusillit piujuartitsinissamik aallaaveqarluni mianersuussinissamillu tunngaveqarluni, tassa uumasoqatigiit piujuartitsinissaq aallaavigalugu atorluarneqarnerinik nalorninerit uumasoqatigiinnut pineqartunut pitsaasumik sunniuteqartinneqarnissaanik tunngaveqarluni ingerlanneqarnissaannik Inatsisartut Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliaata oqaatigisai Naalakkersuisut ilisimaaralugillu tapersersorpaat, taamatummi iliunngikkutta ernguttatta peqqinnartunik nerisaqarnissamut periarfissaat nalorniartorsiortilissavavut.

Tulukkami anguniakkat ukiup aappassaanni ingerlanneqarput 2004-milu aggustimi naammassineqassallutik. Anguniagaqarluni paasititsiniaasarnikkut nunatsinni soqutigisaqaqatigiit akornanni oqallinneq aallartinneqarsimavoq tamatumuunakkut kinguaatta aamma pisuussutinik uumassusilinnik atorluaanissaat qularnaarniarlugu. Attaveqaqatigiinneq inerititaqarfiuvoq allatullu ataatsimeeriaatsit pineqartumi suliaqartuusut imminnut tusarnaartalernerannik nassataqarput maannalu kikkut tamarmik suliassamut pingaarutilimmut tassunga akisussaaqataarusulerput.

Taamaakkaluartorli nunatta tamarmi tatiginassusia ulorianartorsiulissaaq paasititsiniaaneq uumasoqatigiinnik arlalinnik piniapilunnermik unitsitsisumik aalajangersimasunik iliuusissatut pilersaarutinik malitseqartinneqanngippat. Nunani allani tamanna suli eqqumaffigineqartorujussuuvoq. Pin-ngortitamik illersuiniaqatigiissuit 2001-imili qanimut malinnaaffigivaatigut iliuuserineqartorlu ki-ngulleq tassaavoq silarsuarmi pinngortitamik illersuiniaqatigiiffiit annersaannit WWF-imit misissueqqissaarneq ulluni qaninnerni saqqummersinneqartussaq. Taanna WWF naapertorlugu ”Hvad er der galt med naturbeskyttelsen i Grønland”-imut (Kalaallit Nunaanni pinngortitamik illersuinermi sunaana ajoqutaasoq.) tunngavoq.

Paasititsiniaanerinnaq naammanngilaq suliassarlu taanna allaat ilungersuuttariaqarparput. Nunat allat oqalulluarnerinnarnik siunertanillu taakkartuinerinnarnik naammaginninngillat. Ajornartorsiutip ilungersunartuuneranik paasinninnitsinnut uppernarsaatitut naalakkersuinikkut iliuutsinik aalajangiinernillu piumasaqarput. Taamaattumik Naalakkersuisut arlalinnik suliniuteqarput ataani nassuiarniakkannik.

Naalakkersuisuusimasut suleqatigiissitanik pisuussutinik uumassusilinnik atuinermi ajornartorsiutinik tamanik pingaarnertut nassuiaasiortussanik pilersitsinissamik suliniutaat maanna naalakkersuisuusut malitseqartinnialerpaat. Tamatumani pisuussutinik uumassusilinnik piujuartitsinissamik tunngaveqarluni atuinissaq qularnaarniarlugu aalajangersimasumik iliuusissatut pilersaarusiortoqassaaq.

Pisortaqarfiit, inuussutissarsiorfiit kiisalu sullissiveqarfiit suliamut attuumassuteqartut suleqatigiissitami peqataanissaat naatsorsuutigineqarpoq.

Iliuusissatut pilersaarummi pingaartumik uumasoqatigiinnut ikilisimasutut paasineqarsimasunut ikiliartortutulluunniit nalilerneqartunut tunngatinneqassaaq. Tamatumunnga atatillugu Pinngortitaleriffiup pisuussutit uumassusillit pingaarutillit pillugit 2000-imi killiffimmik nalunaarusiaa innersuussutigineqassaaq.

Suleqatigiissitat killiliussat ilaatigut piniarneq aalisarnerlu pillugit siunertatut aalajangersakkat pinngortitamillu illersuineq pillugu inatsisissami aalajangersarneqartut malillugit sulissapput tamatumunngalu peqatigitillugu piniartutut inuussutissarsiornermi aningaasaqarnikkut atukkat inuuniarnermilu atugassarititaasut inuiaqatigiinnut akuersaarneqarsinnaanngitsumik appasissuseqalinnginnissaat qularnaarniarneqarluni. Pinngortitamik illersuiniarneq pillugu inatsisissaq nutartigaq ilaatigut kinguaassatsinnut kiisalu Uumassusillit assigiinngisitaartuunissaat pillugu Nunarsuarmioqatigiit akunnerminni isumaqatigiissutaata piviusunngortinneqarnissaanut pitsaaqutaasumik Kalaallit Nunaanni pinngortitap illersornissaanut assigiinngitsorpassuarnik atuinissamut Naalakkersuisunut periarfissiissaaq.

2004-p aallartinnerani inaarutaasumik iliuusissatut pilersaarummut missingiummik piareersimasoqarnissaa naalakkersuisut naatsorsuutigaat.

Pisuussutitsinnik pisuussutinik uumassusilinnik piniapilunnermi ajornartorsiuterujussuit ilagaat nunatsinni sumiiffippassuarni piniartut allamik inuussutissarsiuteqarnissamut aningaasarsiuteqarnissamullu periarfissaqannginnerat. Ajornartorsiut tamanna erseqqissarniarlugu ”Piniarnermik inuussutissarsiuteqarnerup isumaginninnikkut aningaasaqarnikkut misissoqqissaarneqarnera”-nik suliniuteqarnissamut Naalakkersuisut siunniussaqarput. Misissueqqissaarnermit nalunaarusiaq 2004-mi aasakkut saqqummissangatinneqarpoq arlalinnillu kaammattuutitaqassangatinneqarluni, ilaatigut naalakkersuinikkut agguataarinermut tunngasunik, soorlu piniarnermik inuussutissarsiuteqarnerup siunissami qanoq ilusilersugaanissaa pillugu, tamannali oqaatigeriikkattut aaqqiiffigineqarsinnaanngilaq ukiut tamaasa piniagassakillinermik kinguneqartussanik. Taamaattumik piniariaaseq aallaaniariaaserlu pillugit Pinngortitaleriffiup najukkanilu piniartut akornanni suleqatigiinneq naalakkersuisunut pingaarutilerujussuuvoq. Piniartut ilisimasaasa taakkulu peqataalluarnerisa ilaatinnerisigut taamatut nalunaarsuinikkut Kalaallit Nunaanni piujuartitsinissamik tunngaveqarluni ineriartortitsinissamut nammineq periusissatsinnik qanoq ineriartortitsisinnaanerput paasinarsisinneqassaaq.

Sukannernerusumik malittarisassiornissaq siunertaralugu qilalukkat qernertat qaqortallu, nannut aarrillu piniagaarnerat pillugu nalunaarut naalakkersuisut iluarsaatileruttorpaat. Qilalukkat qernertat qaqortallu piniagaanerat pillugu nalunaarummut missingiut arlalinni tusarniaassutigineqareerluni, Piniarneq pillugu siunnersuisoqatigiinni suliarineqareerluni inatsisissatullu nalilersorneqareerluni ukiaq manna Naalakkersuisunut saqqummiunneqarnissaminut piareerpoq taamaattumillu piujuartitsinissamik tunngaveqarluni atuinissamik kissaateqarnermik malinninnissamut pisariaqartunik killiliussanik atuisoqalernissaa naatsorsuutigineqarsinnaalluni.

Tamatuma saniatigut Naalakkersuisut aamma qasigissap illersorneqarnissaa siunertaralugu puisinut tunnganerusumik nalunaarutissamut missingiusiorsimapput. Aammattaaq kigutillit minnerit, taakkununnga ilanngullugit niisat pillugit nalunaarutissamut missingiusiortoqarsimavoq.

Kalaallit Nunaata Uumassusillit assigiinngisitaartuunissaat pillugu Nunarsuarmioqatigiit akunnerminni isumaqatigiissutaannik pisussaaffeqarneranut malitseqartitsinertut Pinngortitaleriffik Kalaallit Nunaanni uumassusillit assigiinngisitaartuunerat pillugu eqikkaasimavoq. Saqqummersitaq taanna nuannarineqartoq atuarfinnut, tusagassiorfinnut, naalakkersuinermik suliaqartunut, kattuffinnut il.il. tamanut siammarterneqareerpoq. Tamatuma saniatigut Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfik „Plan for implementering af Biodiversitetskonventionen“-ip suliarineqarnissaa suliniutigisimavaa. Suliniut 2004-mi aallartissangatinneqarpoq. Taamatuttaaq Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfik „Plan for implementering af Ramsarkonventikonen“-ip suliarineqarnissaanut suliniuteqarsimavoq 2003-mi decembarimi aallartissangatinneqartumik. Suliniutit taakku tamarmik avataanit siunnersortinit Danmarkimi Miljøstyrelsemit tapiiffigineqartumik suliarineqassapput. Aammattaaq piujuartitsinissamik tunngaveqarluni ineriartortitsinissamut nunat avannarliit periusaannut tunngatillugu sulinermi peqataavugut. Pisussaaffik naalakkersuisut 1998-imi Nunani Avannarlerni Piujuartitsinissamik tunngaveqarnermut peqataanermik nalunaarnerminniilli pisussaaffigilersimasaat.

Naggasiutigalugu oqaatigineqassaaq Kalaallit Nunaata Uumassusillit assigiinngisitaartuunissaat pillugu Nunarsuarmioqatigiit akunnerminni isumaqatigiissutaannut tunngatillugu pisussaaffeqarnerani pingaartutut tunngaviusoq tassaammat pinngortitamik illersuineq pillugu inatsisartut inatsisaat imartoorujussuaq maanna ataatsimiinnermi eqqartorneqartoq.

Pinngortitamik avatangiisinillu illersuinermik suliaqarnermi meeqqat inuusuttullu pingaartinneqarnissaat, taamaaliornikkullu Uumassusillit assigiinngisitaartuunissaat pillugu Nunarsuarmioqatigiit akunnerminni isumaqatigiissutaannik malinninnissaq Naalakkersuisut isumaqataaffigaat. Tamanna tunuliaqutaralugu Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfik pinngortitaq pillugu ilitsersuut Nuup Kommuneani pissarsiarineqarsinnaasoq suliniutigisimavaat. Taamatut aaqqissuussineq maanna nunap ilaanut allanut misiligummik siammarterniarneqarpoq.