Samling
4. august 2004 EM 2004 / 53
Landsstyret fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden:
Beslutningsforslag om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til "Forslag til lov om ændring af lov om sundhedsvæsenet i Grønland (foranstaltninger ved overtrædelse af lovgivningen på sundhedsområdet)"
(Landsstyremedlem for Familie og Sundhed)
Begrundelse:
Hjemmestyrets beføjelser på sundhedsområdet er hovedsageligt afgrænset i den danske lov om sundhedsvæsenet i Grønland (i daglig tale ¿hjemtagelsesloven¿), som er trådt i kraft den 1. januar 1992.
Hjemtagelsesloven giver i dag kun adgang til begrænsede håndhævelsesmuligheder ved gennemførelse af ny sundhedslovgivning. Sundhedslove kan således indtil videre alene sanktioneres med bøde eller konfiskation, men ikke med andre foranstaltninger og retsfølger, som kendes fra den grønlandske kriminallov. Dette forhold udgør efterhånden en alvorlig begrænsning i Hjemmestyrets muligheder for at gennemføre nødvendige lovreformer på sundhedsområdet.
Problemet har blandt andet været rejst i forbindelse med et forbud mod dopingmidler (jf. landstingsforordning nr. 7 af 31. maj 2001 om forbud mod visse dopingmidler), som alene kan sanktioneres med bøde og konfiskation, mens den tilsvarende danske lovgivning hjemler idømmelse af bl.a. frihedsstraf. Dette forhold har været påpeget fra flere sider, herunder Politimesteren i Grønland og Rigsombudsmanden i Grønland. En tilsvarende problemstilling har senere vist sig ved en ny epidemilovgivning (jf. landstingsforordning nr. 20 af 12. november 2001 om civile foranstaltninger mod smitsomme sygdomme). Her var det bl.a. ønsket af Politimesteren i Grønland, at der blev mulighed for at idømme strengere foranstaltninger end bøde.
Begge forordninger måtte imidlertid vedtages med de begrænsede sanktionsbestemmelser, som hjemtagelsesloven tillader. Dette indebærer en risiko for, at loven i praksis ikke opnår den fulde ønskede effekt, og at domstolene ikke kan reagere passende på eventuelle alvorlige lovovertrædelser. Samme situation kan optræde med hensyn til fremtidig sundhedslovgivning, herunder ved behov for revision af ældre rigslove, der blandt andet er sanktioneret med frihedsstraf.
Landsstyreområdet for Sundhed har derfor rettet henvendelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet med anmodning om en ændring af hjemtagelsesloven, således at den hjemler fastsættelse af foranstaltninger og andre retsfølger som nævnt i kriminallov for Grønland (jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 13. februar 1979 med senere ændringer).
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har på denne baggrund udarbejdet vedlagte forslag til en ændringslov, som vil give den efterlyste handlefrihed ved fastsættelse af sundhedslovgivningen her i landet.
Landsstyret anmoder om Landstingets velvillige tilslutning til ministeriets lovudkast.
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
4. august 2004 UKA 2004 / 53
Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiivigisassatut siunnersuut matumuuna Naalakkersuisut saqqummiuppaat:
"Kalaallit Nunaanni peqqinnissamik isumaginnittoqarfik pillugu inatsisip allanngortinneranik inatsimmut siunnersuut (peqqinnissaqarfik pillugu inatsisilianik unioqqutitsinermi pineqaatissiisarnerit)" pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaataannut aalajangiivigisassatut siunnersuut.
(Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq)
Tunngavigineqartoq:
Peqqinnissaqarfimmut tunngasuni Namminersornerullutik Oqartussat pisinnaatitaaffii Kalaallit Nunaanni peqqinnissamik isumaginnittoqarfik pillugu danskit inatsisaanni (ulluinnarni ”oqartussaaffiginnilernermik inatsimmik” taaneqartartumi) 1. januar 1992-imi atuutilersumi annertunerusumik tunngavissinneqarput.
Oqartussaaffiginnilernermik inatsit peqqinnissamut tunngasut pillugit inatsisiliani nutaani pineqaatissiissuteqartitsinissamut killilerujussuarmik ullumikkut periarfissiivoq. Taamaalilluni peqqinnissaq pillugu inatsisit akiliisitaanermik arsaagaanermilluunniit taamaallaat pineqaatissiissutaasinnaapput, Kalaallit Nunaanni pinerluttulerinermi inatsit naapertorlugu pineqaatissinneqaataasinnaasut allatulluunniit eqqartuunneqaataasinnaasut ilisimaneqartut atuunnatik. Pissutsit taamaannerat peqqinnissamut tunngasuni inatsisinik iluarsaanissanik pisariaqartunik Namminersornerullutik Oqartussat naammassinninnissaannut killiliisorujussuuvoq.
Ajornartorsiut ilaatigut nakorsaatit pissassaatit inerteqqutaanerannut atasumik saqqummiunneqarsimavoq (tak. Nakorsaatit pissassaatitut atorneqartartut ilaasa inerteqqutaanerat pillugu Inatsisartut peqqussutaat nr. 7, 31. maj 2001-imeersoq), unioqqutitsineq akiliisitaanermik arsaagaanermilluunniit taamaallaat pineqaatissiissutaasinnaammat, danskilli inatsisaat taamaattoq ilaatigut parnaarussaanermik pillarneqarsinnaanermut tunngavissiilluni. Tamanna arlalinnit, soorlu Kalaallit Nunaanni Politimesterimit aamma naalagaaffiup Kalaallit Nunaannilu sinniisuutitaanit, uparuarneqarsimavoq. Ajornartorsiut taamaattoq nappaatit tunillaassortut pillugit nutaamik inatsisiliornermi saqqummerpoq (tak. Nappaatit tunillaassortut akiorniarlugit iliuutsit pillugit Inatsisartut peqqussutaat nr. 20, 12. november 2001-imeersoq). Tamatumuuna ilaatigut Kalaallit Nunaanni Politimesteri kissaateqarpoq akiliisitaanermit sakkortunerusumik pineqaatissiisoqarsinnaanissaa periarfissaqartariaqartoq.
Peqqussutilli taakku marluk, oqartussaaffiginnilernermik inatsimmit killiligaasunik, pineqaatissinneqaataasinnaasunik aalajangersagartaqartillugit akuersissutigineqartariaqarsimapput. Tamatuma kingunereratarsinnaavaa inatsisip kissaatigineqartutut tamakkiisumik sunniuteqarsinnaannginnera, aammalu inatsisinik unioqqutitsinernut imaannaanngitsunut eqqartuussiviit naleqquttumik iliuuseqarsinnaannginnerat. Peqqinnissaq pillugu siunissami inatsisiliornermi taamatut pisoqaratarsinnaavoq.
Taamaattumik Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik Indenrigs- aamma Sundhedsministeriamut saaffiginnissimavoq oqartussaaffiginnilernermut inatsisip allanngortinneqarnissaa kissaatigalugu, taamaalilluni taassuma Kalaallit Nunaanni pinerluttulerinermi inatsit (tak. inatsimmik nalunaarut nr. 49, 13. februar 1979-imeersoq kingorna allannguuteqartinneqartoq) naapertorlugu pineqaatissinneqarnermik allatulluunniit eqqartuunneqarnermik pineqaatissinneqaataasinnaalernissaa inatsisikkut tunngavissinneqarniassammat.
Indenrigs- aamma Sundhedsministeriap tamanna tunngavigalugu inatsisip allanngortinneqarnissaanut siunnersuut, peqqinnissaq pillugu nunami maani inatsisinik aalajangersaasinnaanissamik ujartorneqartumik periarfissiisussaq, matumunnga ilanngunneqartoq suliarisimavaa.
Ministereqarfiup inatsisissamut missingiusiaata Inatsisartunit isumaqataaffigineqarnissaa Naalakkersuisut kissaatigaat.