Samling
Bemærkninger til lovforslaget
Formål og indhold
Med dette lovforslag efterkommes et ønske fra Grønlands Hjemmestyre om at få bemyndigelse til at fastsætte regler om idømmelse af foranstaltninger efter kriminallov for Grønland for overtrædelse af landstingsforordninger på sundhedsområdet.
Det drejer sig om foranstaltninger i form af betinget dom, dom til forsorg, anbringelse i anstalt i Grønland eller i Danmark, særlige foranstaltninger over unge lovovertrædere, særlige foranstaltninger over for psykisk abnorme lovovertrædere og fortabelse af rettigheder.
Bemyndigelsen tænkes anvendt til at fastsætte idømmelse af foranstaltningerne ved overtrædelse af landstingsforordning om forbud mod visse dopingmidler. Overtrædelse af denne lovgivning kan i dag kun medføre bøde eller konfiskation, mens der for overtrædelse af den tilsvarende danske dopinglovgivning kan idømmes fængsel indtil 2 år.
Bemyndigelsen tænkes endvidere anvendt på epidemiområdet, hvor overtrædelse af den gældende landstingsforordning om civile foranstaltninger mod smitsomme sygdomme, kun kan medføre idømmelse af bøde, medmindre en strengere foranstaltninger er forskyldt efter anden lovgivning. I den danske lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme kan overtrædelse af loven mv. straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Hjemmestyret overvejer endvidere en reform af lægemiddellovgivningen i Grønland, hvor der indgår overvejelser om at overtrædelse af denne lovgivning, ligesom i Danmark bør kunne sanktioneres med strengere foranstaltninger end bøde og konfiskation.
Med lov om sundhedsvæsenet i Grønland har Grønlands hjemmestyre overtaget den regelfastsættende myndighed for samt administrationen af sundhedsvæsenet.
Landstinget har efter loven alene adgang til at fastsætte bestemmelser der, kan medføre idømmelse af bøde og konfiskation for overtrædelse af landstingsforordninger vedrørende sundhedsvæsenet og forskrifter udstedt i medfør heraf.
Med lovforslaget får Grønlands Hjemmestyre også bemyndigelse til at fastsætte foranstaltninger efter kriminallov for Grønland.
Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser
Lovforslaget medfører ingen økonomiske eller administrative konsekvenser
Lovforslagets miljømæssige og erhvervsmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige eller erhvervsmæssige konsekvenser,
Lovforslagets EU-retlige aspekter
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Høring
Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationer og foreninger m.v.:
-
-
Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
| Positive konsekvenser/mindreudgifter | Negative konsekvenser/merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner | Ingen | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. |
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
§ 1.
Til nr. 1
Efter lovforslagets § 3, stk. 1, kan der i landstingsforordninger, der udstedes i henhold til § 1, fastsættes regler om, at overtrædelse af bestemmelser i landstingsforordningerne eller i forskrifter, der udstedes i henhold hertil, kan medføre idømmelse af foranstaltninger eller andre retsfølger efter kriminallov for Grønland, jf. § 85.
Med retsfølge forstås her konfiskation, som er omfattet af den gældende lovgivning.
Der vil således kunne idømmes bøde og konfiskation, som det er tilfældet i dag samt herudover betinget dom, dom til forsorg, anbringelse i anstalt i Grønland eller i Danmark, særlige foranstaltninger over unge lovovertrædere, særlige foranstaltninger over for psykisk abnorme lovovertrædere og fortabelse af rettigheder.
Til nr. 2
Lovforslagets § 3, stk. 3, er en konsekvensændring af forslagets § 3, stk. 1.
Til § 2.
Lovforslaget træder i kraft den xxx.
Inatsisissatut siunnersuumut nassuiaatit
Siunertaa imaalu
Inatsisissatut siunnersuutikkut matumuuna peqqinnissaqarfik pillugu Inatsisartut peqqussutaasa unioqqutinneqarneranni Kalaallit Nunaanni pinerluttulerinermi inatsit naapertorlugu pineqaatissiisoqartarnissaanut malittarisassanik aalajangersaasinnaanissamut piginnaatitaanissamik Namminersornerullutik Oqartussat kissaateqarnerat naammassineqarpoq.
Matumani pineqarput eqqartuussutit piumasaqaatitallit, nakkutigisassanngortitaanermik pineqaatissiinerit, pinerluuteqarsimasunut Kalaallit Nunaanni Danmarkimiluunniit inissiisarfimmi inissiinissamut pineqaatissiinerit, inuusuttunut inatsisinik unioqqutitsisimasunut immikkut pineqaatissiinerit, tarnimikkut nappaatilinnut inatsisinik unioqqutitsisunut immikkut pineqaatissiinerit kiisalu pisinnaatitaaffinnik piiaaffiginninneq.
Piginnaatitaaneq nakorsaatit pissassaatit ilaasa inerteqqutaanerannik Inatsisartut peqqussutaata unioqqutinneqarneranut pineqaatissiisinnaanerup aalajangersaavigineqarnissaanut atorneqartussatut eqqarsaatigineqarpoq. Inatsimmik taassuminnga unioqqutitsineq ullumikkut taamaallaat akiliisitaanermik arsaagaanermilluunniit pineqaatissinneqaataasinnaavoq, danskilli nakorsaatit pissassaatit pillugit inatsisiliaannik taamaattumik unioqqutitsineq ukiut marluk angullugit parnaarussaanermik pineqaatissinneqaataasinnaalluni.
Piginnaatitaaneq aammattaaq nappaatit tunillaassuuttut pillugit suliassaqarfimmi atorneqartussatut eqqarsaataavoq, tamatumani inuit akornanni nappaatit tunillaassortut akiorniarlugit iliuutsit pillugit Inatsisartut peqqussutaannik atuuttumik unioqqutitsineq taamaallaat akiliisitaanermik pineqaatissinneqaataasinnaavoq, sakkortunerusumik pineqaatissiinissat inatsisiliakkut allakkut pineqaatissinneqataasinnaanngippata. Nappaatit tunillaassuuttut akiorniarlugit iliuutsit pillugit danskit inatsisaannik il.il. unioqqutitsineq akiliisitaanermik imaluunniit qaammatit arfinillit angullugit parnaarussaanermik pineqaatissinneqaataasinnaavoq, sakkortunerusumik pillaatissiineq inatsisiliakkut allakkut pineqaatissinneqaataasinnaanngippat.
Aammattaaq nakorsaatit pillugit Kalaallit Nunaanni inatsisiliat iluarsaanneqarnissaat Namminersornerullutik Oqartussat eqqarsaatigaat, tamatumanilu inatsisilianik taakkuninnga unioqqutitsineq akiliisitaanermit arsaagaanermilluunniit sakkortunerusumik Danmarkimisulli pineqaatissinneqaataasinnaalernissaa isumaliutersuutinut ilaavoq.
Kalaallit Nunaanni Peqqinnissamik Isumaginnittoqarfik pillugu inatsisikkut peqqinnissamik isumaginnittoqarfik pillugu malittarisassanik aalajangersaanissamut piginnaatitaaneq aammalu aqunneqarnera Namminersornerullutik Oqartussanit oqartussaaffigineqalerput.
Inatsit naapertorlugu aalajangersakkanik, peqqinnissamik isumaginnittoqarfik pillugu Inatsisartut peqqussutaannik taannalu naapertorlugu peqqusissutinik unioqqutitsinerit akiliisitaanermik arsaagaanermilluunniit nassataqarsinnaasunik Inatsisartut taamaallat aalajangersaasinnaapput.
Inatsisissatut siunnersuutikkut Kalaallit Nunaanni pinerluttulerinermi inatsit naapertorlugu aamma pineqaatissiissutaasinnaasunik Namminersornerullutik Oqartussat aalajangersaasinnaalissapput.
Inatsisissatut siunnersuutip aningaasaqarnikkut allaffissornermilu aqutsinikkut kingunissai
Inatsisissatut siunnersuut aningaasaqarnikkut allaffissornermilu aqutsinikkut kinguneqassanngilaq.
Inatsisissatut siunnersuutip avatangiisinut inuussutissarsiornermullu tunngasutigut kingunissai
Inatsisissatut siunnersuut avatangiisinut inuussutissarsiornermullu tunngasutigut kinguneqassanngilaq.
Inatsisissatut siunnersuutip EU-mi inatsisilianut tunngasortai
Inatsisissatut siunnersuut EU-mi inatsisilianut tunngasunik imaqanngilaq.
Tusarniaaneq
Inatsisissatut siunnersuut oqartussaaffeqarfinnut, kattuffinnut peqatigiiffinnullu il.il. ukununnga tusarniaassutigineqarpoq:
-
-
Inatsisissatut siunnersuutip kingunerisassaasa naliliiviginerat
| Pitsaasumik kingunerisassat/aningaasartuutikinnerunerit | Pitsaanngitsumik kingunerisassat/aningaasartuutaanerusussat |
Naalagaaffimmut, kommuninut amtskommuninullu aningaasaqarnikkut kingunerisassat | Soqanngilaq | Soqanngilaq |
Naalagaaffimmut, kommuninut amtskommuninullu allaffissornikkut aqutsinermi kingunerisassat | Soqanngilaq | Soqanngilaq |
Inuussutissarsiuteqartunut aningaasaqarnikkut kingunerisassat | Soqanngilaq | Soqanngilaq |
Inuussutissarsiuteqartunut allaffissornikkut aqutsinermi kingunerisassat | Soqanngilaq | Soqanngilaq |
Avatangiisinut tunngasunut kingunerisassat | Soqanngilaq | Soqanngilaq |
Innuttaasunut allaffissornikkut aqutsinermi kingunerisassat | Soqanngilaq | Soqanngilaq |
EU-mi inatsiseqarnermut tunngasut | Inatsisissatut siunnersuut EU-mi inatsiseqarnermut tunngasunik imaqanngilaq. |
Aalajangersakkanut ataasiakkaanut nassuiaatit
§ 1.
Nr. 1-imut
Inatsisissatut siunnersuutip § 3-ani, imm. 1 naapertorlugu Inatsisartut peqqussutaanni, § 1 naapertorlugu atulersinneqartuni, Inatsisartut peqqussutaanni taannaluunniit naapertorlugu peqqusissutini aalajangersakkanik unioqqutitsinerit Kalaallit Nunaanni pinerluttulerineq pillugu inatsit, tak. § 85, naapertorlugu pineqaatissitaanermik allatulluunniit eqqartuunneqarnermik nassataqarsinnaanerat pillugu malittarisassanik aalajangersaasoqarsinnaavoq.
Eqqartuunneqarneq uani ima paasineqassaaq arsaagaanermik, inatsisiliani atuuttuni aamma ilaareersoq.
Taamaattumik pineqaatissinneqaataasinnaalissapput akiliisitaaneq arsaagaanerlu, ullumikkut taamaaliortoqarsinnaareersutut, kiisalu tamatuma saniatigut eqqartuussutit piumasaqaatitallit, nakkutigisassanngortitaanermik pineqaatissiinerit, pinerluuteqarsimasunut Kalaallit Nunaanni Danmarkimiluunniit inissiisarfimmi inissiinissamut pineqaatissiinerit, inuusuttunut inatsisinik unioqqutitsisimasunut immikkut pineqaatissiinerit, tarnimikkut nappaatilinnut inatsisinik unioqqutitsisunut immikkut pineqaatissiinerit kiisalu pisinnaatitaaffinnik piiaaffiginninneq.
Nr. 2-mut
Inatsisissatut siunnersuutip § 3-ani, imm. 3 siunnersuutip § 3-ani, imm. 1-ip kingunerisaanik allannguutaavoq.
§ 2-mut
Inatsisissatut siunnersuut atuutilerpoq ulloq xxx.