Samling

24. september 2004                                                                                                      EM 2004 / 115

 

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for indførelse af faste priser på salg af frugt og mælkeprodukter i byer og bygder i islægsområder.

(Landstingsmedlem Ole Thorleifsen, Siumut)

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked)

1.Behandling

Landsstyret er helt enig med forslagsstilleren i, at det kan være svært at acceptere, at en liter yoghurt i islægsområderne kan komme til at koste op til 50 kr., selv om det mest er på grund af omkostningerne ved flyfragt. Men det må erkendes, at der er nogle særlige omkostninger forbundet med forsyning i islægsområderne om vinteren.

I forbindelse med Landsstyrets bygdesamordningsprojekt er det et af målene, at sørge for en hyppigere forsyning af bygderne. Dette forventes blandt andet at kunne forbedre forsyningen med frugt og mælkeprodukter generelt. Men selvfølgelig kan dette projekt ikke realiseres i islægsperioderne, hvor skibstransport er en umulighed.

Forslagsstilleren kommer med to forslag til en kompensationsmodel.

For det første foreslås, at der på baggrund af finanslovstilskud fra Grønlands Hjemmestyre bliver gennemført forhandling med henblik på at lade tilskuddet tilfalde forbrugerne direkte. Det er svært at se, hvorledes dette skulle afhjælpe problemet, i en situation, hvor der ikke er en konkurrencesituation hverken i transport- eller forsyningsleddet.

Landsstyret er en smule uforstående over for dette med at lade et tilskud tilfalde forbrugerne direkte.

Selv om Landsstyret i dag har servicekontrakter med blandt andre KNI A/S, Air Greenland A/S,  må det stå alle klart, at der er store ekstraomkostninger ved at fragte eksempelvis mælkeprodukter til byer og bygder i islægsområderne om vinteren.

Såfremt der tænkes på en krydssubsidieringsmodel for at gøre frugt og mælkeprodukter billigere, må dette frarådes, idet krydssubsidiering generelt er en dårlig måde at finansiere lavere priser på.

Skal vi udvikle dette samfund, vil det under alle omstændigheder være vigtigt at holde fast i, at man skal kunne se, hvad tingene koster. Dette princip forsøges indført generelt og har til dels været gældende på dagligvareområdet.

Før det realistisk kan overvejes at lave en tilskudsmodel eller en forhøjelse af servicekontraktbetalingen for at kunne få frugt og mælkeprodukter ud i byer og bygder i islægsområderne til en lavere pris, vil et forslag skulle være så konkret,  at følgende forinden skal være afklaret i forslaget:

• Det er vigtigt, at afklare, om der principielt ønskes at give tilskud til specifikke fødevarer i islægsområderne om vinteren ?. 
• Hvilke varegrupper, der i givet fald skal gives større landskassetilskud til ?

• Hvilke lokaliteter skal omfattes af en særlig støtteordning ?
• Hvornår på året skal tilskud kunne gives ?
• Hvem skal udvælge de særlige varegrupper ? og
• Hvor stort skal tilskuddet være og hvorledes skal det finansieres ?

Først når disse spørgsmål er besvaret vil det være realistisk at kunne forelægge en ansøgning for Landstingets Finansudvalg.

Teoretisk kunne udmøntningen efterfølgende tænkes foretaget ved etablering af en ny  fragttilskudsmodel; men en sådan ville kræve, at man kunne udskille méromkostningerne ved fragten af netop disse specielle varer fra øvrige fragtomkostninger – hvilket i praksis næppe er muligt.

For det andet peger Landstingsmedlemmet på en ordning finansieret ved indførelse af en tilpasset afgift for sodavand, chips og slikvarer.

Synspunktet med en afgift på sodavand, chips og slikvarer findes i en anden variant i den fødevarepolitiske redegørelse, som jeg på Landsstyrets vegne har den glæde at fremlægge på denne samling. I den fødevarepolitiske redegørelse er formålet  dog at gøre usunde fødevarer dyrere.

Et praktisk problem vil under alle omstændigheder være, at opkrævede penge for de usunde fødevarer under alle omstændigheder skal gå i Landskassen og at et særligt tilskud herefter skal godkendes af Landsting eller Finansudvalg for at få gjort de sunde fødevarer billigere.

Landsstyret er som bekendt i færd med at gøre op med tilskudssystemet på en række andre områder. Formålet er som bekendt at skabe flere selvbærende enheder, således at samfundet som helhed bliver mere selvbærende og på sigt mere økonomisk uafhængigt. Et af midlerne hertil er, som det ganske rigtigt nævnes i svarnotatet, at forbrugerne i højere grad skal betale en mer pris, der er mere kostægte.  Nærværende forslag om en tilskudsordning til specielle produkter på udvalgte steder, går den modsatte vej.

Det fremsatte forslag indebærer, som Landsstyret ser det, også både store praktiske og bevillingstekniske problemer.

Af de nævnte grunde, finder Landsstyret at forslaget i sin foreliggende form bør afvises.

Såfremt Landstinget alligevel vælger at viderebehandle forslaget håber jeg, at dette beslutningsforslag inden 2. behandlingen vil blive henvist til behandling i Landstingets Erhvervsudvalg og at udvalget i forbindelse med behandlingen vil inddrage den af Landsstyret fremlagte fødevarepolitiske redegørelse.

24. september 2004                                                                                                      UKA 2004 / 115

 

Illoqarfinni nunaqarfinnilu sikusartuniittuni naatitanik nioqqutissanillu immunnik akulinnik nioqquteqartarnermi akit aalajangersimasut atuutilersinneqarnissaannik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Ole Thorleifsen, Siumut)

 

Akissuteqaat

(Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoq)

 

Siullermeerneqarnera

 

Yoghurtip liiterip - timmisartumik assartorneqarnerani aningaasartuutit pissutiginerullugit - 50 kr.-i angullugu sikusartuni akeqarsinnaanera naak timmisartukkut assartuinermut aningaasartuutinik tamanna pissuteqarnerugaluartoq akueriuminaassinnaammat siunnersuuteqartoq Naalakkersuisut isumaqatigilluinnarpaat. Nassuerutigineqartariaqarporli sikusartuni ukiukkut pilersuinermut atatillugu immikkut ittunik aningaasartuuteqartarnera.

 

Nunaqarfiit ataatsimut aaqqissuussivigineqarnissaannut Naalakkersuisut suliniutaannut atatillugu anguniakkat ilagivaat nunaqarfiit akulikinnerusumik pilersorneqarnissaat. Tamatumani ilaatigut naatsorsuutigineqarpoq paarnanik nioqqutissanillu immummik akulinnik pilersuineq nalinginnaasumik pitsaanerulissasoq. Suliniut taanna sikuunerani soorunami piviusunngortinneqarsinnaanngilaq umiarsuartigut assartuisinnaaneq ajornavissammat.

 

Siunnersuuteqartoq iluarseeriutissanik marlunnik siunnersuuteqarpoq.

 

Siullertut siunnersuutigineqarpoq Namminersornerullutik Oqartussanit aningaasanut inatsisikkut tapiissutaat tunngavigalugit isumaqatigiinniarnerit ingerlanneqassasut tapiissutit toqqaannartumik atuisunut tuttarnissaat siunertaralugu. Assartuisarnermi imaluunniit pilersuinermi unammilleqatigiittoqanngimmat tamatuma ajornartorsiummut qanoq iluaqutaasinnaanera takujuminaappoq.

 

Tapiissutit toqqaannartumik atuisunut tuttarnissaat Naalakkersuisunit paasiuminaatsinneqarpoq.

 

Ilaatigut KNI A/S-imik, Air Greenland A/S-imik ullumikkut Naalakkersuisut kiffartuunneqarnissamik isumaqatigiissuteqarsimagaluartut tamanut erseqqippoq illoqarfinnut nunaqarfinnullu ukiuunerani sikuusartumiittunut assersuutigalugu nioqqutissanik immummik akulinnik assartuinermi annertuunik immikkut akissaajaateqartoqartartoq.

 

Paarnat nioqqutissallu immummik akullit akikinnerulersinniarlugit suliffeqarfinnut tapiissuteqartarnissaq eqqarsaatigineqarpat tamanna nangaasaarutigineqassaaq, suliffeqarfinnummi tapiissuteqarneq akit appartinnissaannut aningaasalersuinermut nalinginnaasumik iluartuunngimmat.

 

Inuiaqatigiit ineriartortissagutsigit qanorluunniit pisoqaraluarpat pisiassat qanoq akeqarnersut takuneqarsinnaanissaat aalajangiussimassallugu pingaartuuvoq. Isuma taanna nalinginnaasumik atuutsinniarneqarpoq ilaatigullumi ulluinnarni pisiarisartakkani atuutsinneqarluni.

 

Illoqarfinnut nunaqarfinullu ukiuunerani sikuusartuni paarnat nioqqutissallu immummik akullit akii appartinniarlugit tapiissuteqariaasissap imaluunniit kiffartuunneqarnissamik isumaqatigiissutinut akiliutaasartut qaffanneqarnissaat piviusorsiortumik eqqarsaatersorfigitinnagu siunnersuutissaq ima tigussaatigisussaassaaq siunnersuutissami pissutsit makku paasineqareersimassallutik:

 

• Ukiukkut sikusartuni nioqqutissat immikkut ittut tapiissuteqarfigisarnissaat tunngaviatigut kissaatigineqarnersoq erseqqissassallugu pingaaruteqarpaa ?
• Nioqqutissat suut nunatta karsianit annertunerusumik tapiiffigineqartassappat ?
• Ukiup qanoq ilinerani tapiissuteqartassanersut ?
• Nioqqutissiat suut pineqassanersut kiap aalajangissavaa ? aamma
• Tapiissut qanoq annertutigissava taannalu qanoq aningaasalersorneqassava ?

 

Apeqqutit taakku akineqareerpata qinnuteqaatip Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaannut saqqummiunneqarnissaa aatsaat piviusorsiortuusinnaavoq.

 

Tamatuma kingorna eqqarsaatigineqarsinnaavoq piviusunngortitsineq pisinnaasoq assartuinermi tapiissuteqariaatsimik nutaamik pilersitsisoqarsinnaasoq; tamatumanili nioqqutissiat taakku immikkuullarissut assartornerini akissaajaataanerusartut assartuinermi akissaajaatinit allanit immikoortinneqarnissaat pisariaqassaaq - piviusumilli tamanna pisinnaagunarani.

 

Aappaatut sodavandit, naatsiiat panertut mamakujuillu naleqqussakkamik akitsuusiiviginerisigut tamatuma aningaasalersorneqarsinnaanera Inatsisartunut ilaasortap tikkuarpaa.

 

Sodavandit, naatsiiat panertut mamakujuillu akitsuusersornissaannut isuma allanngorlugu inuussutissat pillugit naalakkersuinikkut ingerlatsineq pillugu nassuiaammi takuneqarsinnaavoq, taanna qilanaarlunga ataatsimiinnermi maani Naalakkersuisut sinnerlugit saqqummiuttussaavara. Inuussutissat pillugit naalakkersuinikkut ingerlatsineq pillugu nassuiaammi siunertaavoq inuussutissat peqqinnartuunngitsut akisunerulernissaat.

 

Qanorluunniit pisoqaraluarpat piviusumik ajornartorsiut tassaavoq inuussutissanit peqqinnartuunngitsunit aningaasat akiliutigineqarsimasut qanorluunniit pisoqaraluarpat Nunatta Karsianut tutsinneqartussaammata tamatumalu kingorna inuussutissat peqqinnartut akikinnerulersinniarlugit immikkut ittumik tapiissuteqarnissaq Inatsisartunit imaluunniit Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit akuersissutigineqartariaqarlutik.

 

Ilisimaneqartutut allarpassuarnut tapiissuteqartarneq naatsorsorneqaruttulerpoq. Naluneqanngitsutut immikkoortortanik imminnut nammassinnaasunik arlalinnik pilersitsinissaq siunertaavoq taamaalilluni inuiaqatigiit ataatsimut imminut nammassinnaalernissaa ungasinnerusorlu isigalugu aningaasaqarnikkut nammineersinnaalernissaq anguneqassammat. Tamatuma anguniarnerani sakkussaq tassaavoq, akissuteqaammi eqqorluinnartumik oqaatigineqartutut akiviusumik atuisartunut annertunerusumik akiliuteqartitsisarnissaq. Najukkani aalajangersimasuni nioqqutissanut immikkut ittunut tapiissuteqartarneq pillugu siunnersuut manna killormut sammivoq.

 

Naalakkersuisut isaannit isigalugu suliassatigut annertuumik aningaassaliissuteqartarnikkullu ajornartorsiutinik siunnersuut nassataqartussaavoq.

 

Oqaatigineqartut tunngavigalugit Naalakkersuisut isumaqarput siunnersuut taama isikkoqartillugu itigartittariaqartoq.

 

Siunnersuutilli suliarineqaqqinnissaa Inatsisartunit aalajangerneqassappat aalajangiiffigisassatut siunnersuut manna aappassaaneerneqannginnermini Inatsisartut Inuussutissarsiornermut ataatsimiititaliaanni oqaluuserisassatut innersuunneqassasoq ataatsimiititaliallu taassuminnga oqaluuserinninnerminut atatillugu inuussutissat pillugit naalakkersuinikkut ingerlatsineq pillugu nassuiaat Naalakkersuisunit saqqummiunneqartussaq ilaatikkumaaraa neriuutigaara.