Samling

20120913 09:26:42
Svarnotat

21. september 2004                                                                                             EM 2004/107/130


                                                                                                                              


Spørgsmål til Landsstyret: Hvad er status for arbejdet i det uvildige ekspertudvalg, som Landsstyret under EM03 tilkendegav over for Landstinget, at det ville nedsætte i forbindelse med Landstingets behandling af punkt nr. 48/90/98, der alle omhandlede en varslet opsigelse af de tidsubegrænsede licenser til rejefiskeri?


(Landstingsmedlem Per Skaaning, Demokraterne)


 


Forslag til landstingsbeslutning om at pålægge Landsstyret i medfør af § 14 nr. 4 i Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri at gøre tidsubegrænsede licenser tidsbegrænsede pr. 1. januar 2010.


(Landstingsmedlem Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit)


 


Svarnotat.


Punkt 130 og Punkt 107 er henvist til behandling i sammenhæng


(Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst)


1. behandling


 


Hr. Per Skaaning spørger, om hvad status er for arbejdet i det uvildige ekspertudvalg, som Landsstyret under EM03 tilkendegav over for Landstinget, at det ville nedsætte i forbindelse med Landstingets behandling af punkt nr. 48/90/98, der alle omhandlede en varslet opsigelse af de tidsubegrænsede licenser til rejefiskeriet.


 


Hr. Aqqalukasik Kanuthsen foreslår, at Landsstyret pålægges at gøre brug af muligheden i fiskerilovens § 14, således at tidsubegrænsede licenser bliver tidsbegrænsede pr. 1. januar 2010.


 


Beslutningsforslaget er i indhold det samme som blev fremsat ved Landstingets efterårssamling i 2003 af Landstingsmedlemmerne Hr. Ole Dorph, Hr. Per Skaaning og Hr. Aqqalukasik Kanuthsen. I det beslutningsforslag der dengang blev fremsat blev det foreslået, at Landstinget burde gøre brug af sin ret til i henhold til Fiskerilovens § 14 med passende varsel at gøre de tidsubegrænsede licenser tidsbegrænsede. Forslagene nød ikke fremme i Landstinget. Det blev dog tilkendegivet fra Landsstyret, efter at Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalgs i sin betænkning havde henstillet om at se på problemstillingen, at det var nødvendigt, at der i den nærmeste fremtid skulle nedsættes et uvildigt ekspertudvalg, som skulle se på problemstillingen.


 


Siden efterårssamlingen 2003 har Landsstyret jf. ønske om at tilvejebringe lovgivnings- og forvaltningsmæssige forudsætninger for stabile, forudsigelige og langsigtede indtjenings-muligheder for det grønlandske fiskerierhverv, og derved også et stabilt samfundsøkonomisk udbytte, arbejdet målrettet for at få en sammenhængende fiskeristrukturpolitik. Man har arbejdet på at få en konstruktiv dialog i gang med erhvervet. Dette har blandt andet udmøntet sig i fiskerikonferencen, der blev holdt i juni måned. Her blev også rejefiskeriet og den nuværende struktur indenfor dette fiskeri bearbejdet og vurderet. Redegørelsen er omdelt til alle Landstingets medlemmer.


 


 


Landsstyret har vurderet, på baggrund af rejefiskeriets store samfundsøkonomiske betydning for Grønland, at et så vigtigt samfundspolitisk og samfundsøkonomisk spørgsmål skal vurderes på det bedst mulige grundlag og at det derved har været nødvendigt, at spørgsmålet først skulle vendes på den nylig afholdte fiskerikonference. Da målet er at få forudsigelige og landsigtede strukturer og planer for samfundet, har det været nødvendigt, at få hørt det grønlandske fiskerierhvervs synspunkter ved fiskerikonferencen og få den konstruktive dialog i gang, før nedsættelse af et uvildigt ekspertudvalg.  


 


Det uvildige ekspertudvalg er nu nedsat af Landsstyret. Udvalget vil bestå af 4 personer og består på nuværende tidspunkt af følgende:


  1. Michael Hansen Jensen, lektor ved Aarhus Universitet, med særlig indsigt i ekspropriationsretlige emner,
  2. Orla Friis Jensen, professor ved Ålborg Universitet, særlig indsigt i forvaltningsretlige emner herunder ekspropriation,
  3. Bent Martinsen, lektor ved Handelshøjskolen i Århus, særlig indsigt i samfundsøkonomi herunder Grønland
  4. Niels Vestergaard, lektor, ph.d., Syddansk Universitet, Erhvervsøkonomi herunder fiskerierhvervet.

 


Udvalget forventes at starte arbejdet primo oktober og vil efter den foreløbige tidsplan have færdigbehandlet udvalgsarbejdet inden 1. maj 2005.


 


Da arbejdet om problemstillingen er blevet igangsat, synes Landsstyret at en definitiv beslutning om tidsfaktoren, som det er blevet foreslået af Landstingsmedlem Hr. Aqqalukasik Kanuthsen, ikke kan tilsluttes, førend det nævnte ekspertudvalgs arbejde er tilendebragt.


 


Landsstyret kan ikke på det foreliggende grundlag støtte forslaget.    


Akissuteqaat

21. september 2004                                                                                          UKA 2004/107/130


 


Naalakkersuisunut apeqqut: Raajarniartarnermi piffissamik killiligaanngitsumik akuersissutinik atorunnaarsitsiniarnermik ilimasaarinermi ajornartorsiutaasinnaasut pillugit Inatsisartut immikkoortunik nr. 48-mik, 90-imik 98-imillu suliaqarnerannut atatillugu arlaannaannulluunniit attuumassuteqanngitsumik immikkut ilisimasalinnik inuttalerlugu UKA 03-mi Naalakkersuisut ataatsimiititaliorniarlutik Inatsisartunut neriorsuutigisaasa sulinera sumut killippa?


(Inatsisartunut ilaasortaq Per Skaaning, Demokraatit)


 


Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaat nr. 18, 31. oktober 1996-imeersumi § 14, nr. 4 naapertorlugu pisarineqarsinnaasut qummut killilernagit piffissamut killeqanngitsumut akuersissut ulloq 1. januar 2010-mit piffissamut killilerlugit atuutilersitsinissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.


(Inatsisartunut ilaasortaq Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit)


 


Akissuteqaat.


Imm. 130 aammalu imm. 107 ataatsimut akissuteqarfigineqarput


(Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq)


Siullermeerineq


 


Per Skaaning apeqquteqaateqarpoq raajarniartarnermi piffissamik killiligaanngitsumik akuersissutinik atorunnaarsitsiniarnermik eqqartuinermi arlaannaannulluunniit attuumassuteqanngitsumik immikkut ilisimasalinnik inuttalerlugu UKA 03-mi Naalakkersuisut ataatsimiititaliorniarlutik Inatsisartunut neriorsuutigisaasa sulinera sumut killinnersoq.


 


Aqqalukasik Kanuthsen-ip aalajangiiffigisassatut siunnersuutigaa, pisarineqarsinnaasut qummut killilernagit piffissamut killeqanngitsumut akuersissut ulloq 1. januar 2010-mit piffissamut killilerlugit atuutilersitsinissamik Naalakkersuisut peqquneqassasut, aalisarnermi inatsisip § 14-ia naapertorlugu.


 


Aalajangiiffigisassatut siunnersuut imarisamigut Inatsisartunut ilaasortat Ole Dorphip, Per Skaaningip Aqqalukasik Kanuthsenillu 2003-mi Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinneranni saqqummiussaattut iinnarpoq. Taamani aalajangiiffigisassatut siunnersuummi saqqummiunneqartumi siunnersuutigineqarpoq Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaanni § 14 naapertorlugu Inatsisartut qummut killilernagit piffissamut killeqanngitsumut akuersissutit naapertuuttumik ilimasaarereernikkut piffissamut killilerneqartarnissaannut pisinnaatitaanerminnik atuisariaqartut. Siunnersuutit Inatsisartuni taperserneqanngillat. Taamaattorli Inatsisartut Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Ataatsimiititaliaata isumaliutissiissutimini ajornartorsiummik misissuinissamik qinnuiginnereernerata kingorna Naalakkersuisunit oqaatigineqarpoq siunissami qaninnerpaami ajornartorsiummik misissuisussamik arlaannaannulluunniit attuumassuteqanngitsumik immikkut ilisimasalinnik inuttalimmik ataatsimiititaliortoqarnissaa pisariaqartoq.


 


 


Kalaallit Nunaanni aalisarnermik inuussutissarsiuteqarnermut aalaakkaasumut, siumut ilisimaneqareertumut ungasinnerusorlu eqqarsaatigalugu isertitaqarfiusinnaasumut inatsisitigut ingerlatsinikkullu piumasaqaatinik aqqutissiuussinissamik taamaaliornikkullu aamma inuiaqatigiit aningaasaqarneratigut aalaakkaasumik iluanaaruteqalernissap aqqutissiuunneqarnissaannik kissaateqartoqarnera naapertorlugu Naalakkersuisut 2003-mi ukiakkut ataatsimiinnermiilli aalisarneq pillugu ataqatigiissumik ingerlatsisoqalernissaa anguniarlugu sulipput. Inuussutissarsiortut kinguneqartussamik oqaloqatigineqartarnissaat sulissutigineqarpoq. Tamatumuuna ilaatigut aalisarneq pillugu ataatsimeersuartoqarnera juunip qaammataani pisoq timitalerneqarpoq. Tamatumani aamma raajarniarneq aalisarnermilu tassani maanna iluseritinneqartoq eqqartorneqarlutillu naliliiffigineqarput. Nassuiaat Inatsisartunut ilaasortanut tamanut agguaanneqarpoq.


 


Raajarniarnerup inuiaqatigiit aningaasaqarnerannut Kalaallit Nunaannut pingaaruteqartorujussuunera tunuliaqutaralugu Naalakkersuisut naliliipput pineqartoq inuiaqatigiinni ingerlatsinikkut inuiaqatigiinnilu aningaasaqarnikkut taama pingaaruteqartigisoq pitsaanerpaamik tunngaveqarluni naliliiffigineqassasoq taamaammallu  pineqartup aatsaat aalisarneq pillugu ataatsimeersuarnermi peqqammersumi eqqartorneqarnissaa pisariaqarsimavoq. Inuiaqatigiinnut ilisimaneqareertunik ungasinnerusorlu eqqarsaatigalugu ilutsinik pilersaarutinillu pilersitsinissaq anguniagaammat arlaannaannulluunniit attuumassuteqanngitsumik immikkut ilisimasalinnik inuttalerlugu ataatsimiititaliunnginnermi pisariaqarsimavoq aalisarneq pillugu ataatsimeersuarnermi Kalaallit Nunaanni aalisarnermik inuussutissarsiuteqartut isumaat tusassallugu kiisalu kinguneqartumik oqaloqatigiittoqarnissaa.


 


Arlaannaannulluunniit attuumassuteqanngitsumik immikkut ilisimasalinnik inuttalimmik ataatsimiititaliornermik pilersitsisoqarpoq. Ataatsimiititaliaq sisamanik ilaasortaqassaaq maannalu taakku makkuupput:


  1. Michael Hansen Jensen, Aarhus Universitetimi lektori, pinngitsaaliissummik taarsiissutitalimmik pigisanik piginnikkunnaarsitsisarnermut tunngasuni inatsisilerinermik immikkut ilisimasalik,
  2. Orla Friis Jensen, Ålborg Universitetimi professori, ingerlatsinermi inatsisilerinermik, tassunga ilanngullugu pinngitsaaliissummik taarsiissutitalimmik pigisanik piginnikkunnaarsitsisarnermik immikkut ilisimasalik,
  3. Bent Martinsen, Århusimi Handelshøjskolimi lektori, inuiaqatigiit aningaasaqarnerannik, aamma Kalaallit Nunaanni, immikkut ilisimasalik
  4. Niels Vestergaard, lektor, ph.d., Syddansk Universitet, Inuussutissarsiornermi aningaasaqarneq, aamma aalisarnermik inuussutissarsiuteqarneq.

 


Ataatsimiititaliaq oktobarip aallartinnerani sulilernissaa naatsorsuutigineqarpoq piffissaliussatullu pilersaarutaagallartoq naapertorlugu 1. maj 2005 tikitsinnagu ataatsimiititaliap sulinini naammasseriissavaa.


 


Ajornartorsiut pillugu sulineq aallartinneqareermat piffissamut tunngatillugu aalajangiinissaq Inatsisartunut ilaasortamit Aqqalukasik Kanuthsenimit siunnersuutigineqartoq isumaqatigineqarsinnaanngilaq,  ataatsimiititaliap immikkut ilisimasalinnik ilaasortaaffigineqartup sulinera naammassippat aatsaat piffissamik aaliangersimasumik aaliangiisoqartariaqarmat.


 


Tamanna tunngavigalugu Naalakkersuisut siunnersuutigineqartumut tapersiinngillat.