Samling

BETÆNKNING

 

Afgivet af Landstingets Frednings- og Miljøudvalg

 

vedrørende

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at det pålægges Landsstyret, at der i finanslovsforslaget for 2006 samt i budgetoverslagsårene 2007-2009 afsættes midler til flytning af rensdyr og moskusokser fra overfyldte landområder til andre potentielle landområder

(Af Atassuts Landstingsgruppe: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Godmand Rasmussen, Finn Karlsen og Jakob Sivertsen)

 

Afgivet til beslutningsforslagets 2. behandling

 

Landstingets udvalg har under behandlingen bestået af:

 

Landstingsmedlem  Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit, Formand

Landstingsmedlem  Ruth Heilmann, Siumut, Næstformand

Landstingsmedlem  Otto Jeremiassen, Siumut

Landstingsmedlem  Jakob Sivertsen, Atassut

Landstingsmedlem  Palle Christiansen, Demokraterne

 

Landstingets Frednings- og Miljøudvalg har efter 1. behandlingen under EM2004 gennemgået beslutningsforslaget og be­mærker:

 

Forslagets indhold.

Frednings- og Miljøudvalget har med interesse gennemgået beslutningsforslaget fra Atassut´s Landstingsgruppe. Frednings- og Miljøudvalget kan konstatere, at forslaget indeholder miljø- og naturmæssige aspekter samt forhold af erhvervsmæssig interesse og emner af interesse i relation til landets forsyning af egne fødevarer. Forslag med økonomiske aspekter skal ses i sammenhæng til Finanslovens samlede økonomiske ramme. Det bemærkes, at forslaget ikke angiver et eksakt beløb til afsættelse på finanslovsforslaget for 2006, og i budgetoverslagsårene.  

 

Et flertal i udvalget bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit, og Demokraterne skal om forslaget bemærke:

 

Forslaget lyder umiddelbart interessant, men det rejser flere miljø- og naturfaglige spørgsmål af principiel karakter, hvilket nødvendigvis må gennemgå en grundigere vurdering forud for en nærmere beslutning om at afsætte midler til at flytte rensdyr og moskusokser.  

 

Vi har blandende erfaringer med hidtidige flytninger af rensdyr og moskusokser, og der er behov for, at erfaringerne omkring tidligere flytninger samles og belyses nærmere, således at vi samler hidtidige erfaringer som afsæt for kommende beslutninger. At viden herom samles i Naturinstituttet er naturligt. 

 

Vi oplever i disse år klimaændringer i en hast, som overgår mands minde. Kan scenarier om klimaændringernes indflydelse på eventuelt fremtidige flytninger af rensdyr og moskusokser tillige belyses i en kommende redegørelse, er dette en spændende vinkel i det videre arbejde.

  

Ovennævnte flertal kan ikke umiddelbart støtte forslaget i den form forslaget har, da der er flere relevante forhold, der forinden skal undersøges og redegøres for.  

 

Ovennævnte udvalgsflertal agter at følge Landsstyrets opfordring til at foreslå, at der udarbejdes en nærmere redegørelse om forholdene, hvorefter udvalgsflertallet på denne baggrund skal fremsætte følgende ændringsforslag til beslutningsforslaget:

 

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at udarbejde en redegørelse, der skal evaluere allerede foretagne udsætninger af moskusokser og rensdyr i Grønland samt afdække mulighederne for og perspektiverne ved fremtidige udsætninger i Grønland af primært rensdyr og moskusokser. 

 

Redegørelsen skal inden for mulighederne i Naturbeskyttelsesloven gennemgå, belyse og evaluere allerede foretagne udsætninger af rensdyr og moskusokser, således at der sker en afdækning af biologiske, økonomiske og forvaltningsmæssige aspekter. Det være sig økologisk bæreevne, langtidsvirkninger af samspillet mellem vegetation og udsætning af rensdyr og moskusokser, bestandstilvækst m.v. I forbindelse med udarbejdelsen af redegørelsen bør Landsstyret tilsikre at relevante instanser og parter bidrager til redegørelsen som nævnt ved 1. behandlingen.

 

Udvalgsflertallet bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit, og Demokraterne indstiller til Landstinget, at Landstinget tilslutter sig udvalgsflertallets fremsatte ændringsforslag.

 

  

Et mindretal i udvalget bestående af Atassut skal om forslaget bemærke:

Atassut har bemærket, at der har været stor interesse for forslaget. Atassut finder, at forslaget i den forelagte form ved at relatere sig til finanslovsforslaget for 2006 på en god og fornuftig måde tager højde for den planlægning og høring, der skal ske mellem Landsstyret og de grønlandske kommuner omkring mulighederne i forslaget.

Atassut skal særligt fremhæve, at Atassut kan tilslutter sig, at Landsstyret udarbejder en redegørelse om de allerede foretagne udsætninger af rensdyr og moskusokser, men at forslaget allerede på nuværende tidspunkt med fordel kan vedtages, således at processen allerede nu påbegyndes.

Atassut fastholder, at deres forslag skal nyde fremme, så interesserede kommuner kan tilsikres en mulighed for udsætning af de omtalte dyr til deres kommuner, uden at man skal vente på Landsstyrets redegørelse af tidligere foretagne udsætninger.

 

Ovennævnte udvalgsmindretal indstiller på denne baggrund forslaget til Landstingets vedtagelse i den form forslaget har.

 

Med denne indstilling skal Frednings- og Miljøudvalg overgive beslutningsforslaget til 2. behandling i Landstinget.

 

	Aqqaluk Lynge, Formand
Ruth Heilmann		Otto Jeremiassen
Jakob Sivertsen		Palle Christiansen

 

 

Tuttut umimmaallu nuaminertanit amerlavallaarfigisaannit

nunaminertanut allanut nunneqarsinnaanerat siunertaralugu

2006-imut Aningaasanut Inatsisissatut siunnersuummi

ukiunilu missingersuusiorfiusuni 2007-imiit 2009-mut

aningaasanik immikkoortitsisoqarnissaanik sulissuteqaqqullugit

Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik

Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut

(Atassutip Inatsisartunut ilaasortaatitaannit: Augusta Sallingimit, Ellen Christoffersenimit, Godmand Rasmussenimit, Finn Karlsenimit Jakob Sivertsenimillu)

 

pillugu

 

Inatsisartut Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliaata

 

ISUMALIUTISSIISSUTAA

 

aalajangiiffigisassatut siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani saqqummiunneqartoq

 

 

Inatsisartut ataatsimiititaliaat suliarinninnermini ukuninnga inuttaqarpoq:

 

Inatsisartunut ilaasortaq  Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit, siulittaasoq

Inatsisartunut ilaasortaq Ruth Heilmann, Siumut, siulittaasup tullia

Inatsisartunut ilaasortaq Otto Jeremiassen, Siumut

Inatsisartunut ilaasortaq Jakob Sivertsen, Atassut

Inatsisartunut ilaasortaq Palle Christiansen, Demokraatit

 

Aalajangiiffigisassatut siunnersuut UKA 2004-mi siullermeerneqareermat Inatsisartut Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliaata siunnersuut misissuataarpaa imatullu oqaaseqarfigissallugu:

 

Siunnersuutip imarisai.

Atassutip Inatsisartunut ilaasortaatitaasa aalajangiiffigisassatut siunnersuutaat Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliap soqutigalugu misissuataarsimavaa. Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliap paasisinnaavaa siunnersuut avatangiisinut pinngortitamullu tunngassutilinnik kiisalu inuussutissarsiornermut soqutiginaatilinnik pissutsinik nunattalu inuussutissatut nioqqusianik nammineerluni pilersorneranut soqutiginaatilinnik imaqartoq. Siunnersuutit aningaasanut tunngassuteqartut Aningaasanut Inatsimmi aningaasaqarnikkut killiliussanut tamarmiusunut atatillugit isigisassaapput. Aningaasanut inatsisissatut 2006-imut siunnersuummi ukiunilu missingersuusiorfiusuni aningaasaliissutinik aalajangersimaqqissaartumik amerlassusilinnik immikkoorsitsisoqarnissanik siunnersuut oqaasertaqanngilaq.

 

Siunnersuut pillugu ataatsimiititaliami amerlanerussutillit Siumut, Inuit Ataqatigiit Demokraatillu ima oqaaseqarniarput:

 

Siunnersuut tusaannarlugu soqutiginaraluarluni avatangiisinut pinngortitamullu tunngatillugu suliamut apeqqutinik tunngaviusumik isigisarialinnik arlalinnik pilersitsivoq, tuttullu umimmaallu nuunneqarnissaannut aningaasaliinissamik erseqqinnerusumik aalajangernissaq sioqqullugu taakku sukumiinerusumik naliliiviginissaat pisariaqassalluni.

 

Manna tikillugu tuttunik umimmannillu nussuisarnerit pillugit assigiinngiiaartunik misilittagaqarpugut, siusinnerusukkullu nuussisarnerit pillugit misilittakkat katersorneqarnissaat erseqqinnerusumillu qulaajarneqarnissaat pisariaqarpoq, taamaaliornitsigut piffissami aggersumi aalajangiisarnissanut maannamut misilittagarineqartut toqqammavissatut katersorsinnaagatsigit. Tamatumunnga tunngatillugu paasisat Pinngortitaleriffimmi katersorneqarnissaat pis-susissamisuussaaq.

 

Ukiuni makkunani silaannaap pissusaata allanngoriartorneri eqqaamaneqartunit sukkanerujussuarmik pisut misigaavut. Tuttut umimmaallu siunissami nussorneqarsinnaanerinut silaannaap pissusaata allanngornerisa sunniutissaannut takussutissat piffissami aggersumi nassuiaasiakkut ilanngullugit nassuiarneqarsinnaappata tamanna suliap ingerlateqqinneqarneranut pissanganartumik takutitsisinnaassaaq.

  

Amerlanerussutillit qulaani taaneqartut siunnersuut iluserisani atorlugu taperserneqarsinnaasutut isiginngilaat, pissutsimmi tassunga attuumassutillit arlallit tamanna sioqqullugu misissorneqartariaqarlutillu nassuiaatigineqartariaqarmata.

 

Pissutsit erseqqinnerusumik nassuiaasiorneqarnissaat pillugu Naalakkersuisut kaammattuutaat ataatsimiititaliami amerlanerussutillit qulaani taaneqartut malilersaarpaat, tamannalu pereerpat taanna tunngavigalugu aalajangiiffigisassatut siunnersuummut allannguutissatut siunnersuummik imaattumik ataatsimiititaliami amerlanerussutillit saqqummiussissallutik:

 

Umimmannik tuttunillu Kalaallit Nunaanni nussuisareernerit kiisalu tuttut umimmaal-lu pingaarnerutillugit siunissami nussuisarnissanut periarfissat atugassarititaasussallu qulaajaavigineqarnissaat pillugit Naalakkersuisut sulissuteqaqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

 

Pinngortitap allanngutsaaliornissaa pillugu inatsimmi periarfissat atorlugit tuttunik umimmannillu nuussereersimanerit misissuataarlugillu, qulaajarlugillu nalilersorneqassapput taamaaliornikkut uumasoqassutsimut, aningaasaqarnermut ingerlatsinermullu tunngasut qulaa

 

jarneqassallutik. Tamakku tassaasinnaapput uumassusillit ataqatigiinnerannik innarliinnginnissaq, naasoqassutsip aammalu tuttunik umimmannillu nuussinerup piffissamut sivisuumut

 

sunniutaasa ataqatigiinneri, peqassutsikkut amerlatsikkiartorneq il.il. Siullermeerinninnermi oqaatigineqartutut nassuiaasiornermut atatillugu nassuiaasiornermut attuumassutillit peqataasullu naleqquttumik tunniusseqataanissaat Naalakkersuisut qulakkeertariaqarpaat.

 

Ataatsimiititaliami amerlanerussutilinnit allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussaq Inatsisartut akuersissutigissagaat ataatsimiititaliami amerlanerussutillit Siumut, Inuit Ataqatigiit Demokraatillugu inassutigaat.

  

Ataatsimiititaliami ikinnerussutillip Atassummersuup siunnersuut imaattumik oqaaseqarfigaa:

Siunnersuut annertuumik soqutigineqartoq Atassutip malugaa. Siunnersuut saqqummiunneqarnermini ilusiligaanermigut 2006-imut aningaasanut inatsisissatut siunnersuummut attuumassuteqartinneqarmat siunnersuummi periarfissaritinneqartut pillugit Naalakkersuisut nunatsinnilu kommunit akornanni pilersaarusiornissamik tusarniaanissamillu pitsaasumik isumatuumillu naatsorsuutiginittuusoq Atassut isumaqarpoq.

Tuttunik umimmannillu nussuereersimanerit pillugit Naalakkersuisut nassuiaasiornissaat Atassummit isumaqatigineqartoq Atassummit immikkut erseqqissarneqassaaq, suliassarli maannakkut suliaralugu aallartinneqarluni siunnersuut piffissami matumani iluaqutaasumik akuersissutigineqarsinnaasoq oqaatigalugu.

 

Atassut-mit aalajangiusimavarput siunnersuuterput akuersaarneqartariaqartoq, taamaaliornikkut Kommunit uumasunik pineqartunik nuussiffigineqarnissaminnut soqutiginnittut periarfissinneqarsinnaaniassammata namminneq aningaasaleeqataaffigisaminnik nuussisinnaanissamut nalunaarusiaq utaqqeqqaanngikkaluarlugu.

 

Tamanna tunngavigalugu siunnersuut iluserisani atorlugu Inatsisartunit akuersissutigineqassasoq ataatsimiititaliami ikinnerussutilittut qulaani taaneqartup inassutigaa.

 

Taama oqaaseqarluni Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliap aalajangiiffigisassatut siunnersuut aappassaaniigassanngortippaa.

	Aqqaluk Lynge, siulittaasoq
Ruth Heilmann		Otto Jeremiassen
Jakob Sivertsen		Palle Christiansen