Samling

11. marts 2004 FM 2004/ 71

I henhold til § 32, stk. 1 i Landstingets forretningsorden fremsætter jeg herved følgende beslutningsforslag:

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landstyret pålægges at fremsætte forslag om, at retten til alders- og førtidspension gøres indkomst-uafhængig.

(Landstingsmedlem Enos Lyberth, Siumut)

Begrundelse:

Retten til alders- og førtidspension har siden 1988 været afhængig af egen samt eventuel ægtefælle eller samlevers skattepligtige indtægt.

For enlige pensionister sker der efter gældende regler fradrag i pensionen, hvis pensionisten har indkomster over 28.000 kr. årligt. Har den enlige pensionist indtægter over 180.000 kr. bortfalder retten til offentlig pension helt. For ægtefæller eller samlevende sker der fradrag i pensionen, hvis ægteparret eller de samlevende tilsammen har indtægter over 42.000 kr. Re tten til offentlig pension bortfalder helt ved samlede indtægter på over 270.000 kr. Pensionister uden personlig indtægt er dog nu berettiget til 20% pension uanset ægtefællens eller samleverens indtægter.

Denne ordning rammer bl.a. pensionister, som har en tjenestemands- eller arbejdsmarkedspension. Det samme gælder de pågældendes ægtefæller eller samlevere.

Dette forekommer ikke rimeligt. Retten til tjenestemands- eller arbejdsmarkedspension er optjent som en del af den pågældendes løn. Værdien af denne løndel er imidlertid stort set elimineret i kraft af, at disse pensioner, når de kommer til udbetaling, reducerer retten til at modtage offentlig pension til et absolut minimum (nemlig 20%), ikke alene for pensionisten selv, men også for hans ægtefælle eller samlever.

Det kan derfor ikke undre, at mange føler, at de efter et langt liv som skatteydere snydes for deres pension – at de straffes for års ansættelse som tjenestemænd eller overenskomstansatte. De har i deres tid på arbejdsmarkedet måttet tåle en relativt lav løn for til gengæld at kunne se frem til et supplement til deres alderspension. Men når de så når pensionsalderen, fratages de størsteparten af alderspensionen under henvisning netop til deres tjenestemands- eller ar bejdsmarkedspension. Ja ikke alene fratages de selv størstedelen af deres alderspension; det samme gælder deres ægtefælle. Hvad er så værdien af tjenestemands- eller arbejdsmarkedspensionen? Hvor er kompensationen for den relativt lave løn, de har måttet tåle?

Også pensionister, som er gift eller samlevende med erhvervsaktive, rammes af det nuværende system, idet de fratages 80% af pensionen. Heller ikke dette forekommer rimeligt.

Alderspension bør være en borgerret for ældre medborgere, uanset deres økonomiske vilkår i øvrigt, på samme måde som førtidspension bør være en borgerret for uarbejdsdygtige medborgere uanset økonomiske vilkår.

Jeg foreslår derfor, at retten til alders- og førtidspension gøres indkomst-uafhængig.

11. marts 2004 FM 2004/ 71

I henhold til § 32, stk. 1 i Landstingets forretningsorden fremsætter jeg herved følgende beslutningsforslag:

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landstyret pålægges at fremsætte forslag om, at retten til alders- og førtidspension gøres indkomst-uafhængig.

(Landstingsmedlem Enos Lyberth, Siumut)

Begrundelse:

Retten til alders- og førtidspension har siden 1988 været afhængig af egen samt eventuel ægtefælle eller samlevers skattepligtige indtægt.

For enlige pensionister sker der efter gældende regler fradrag i pensionen, hvis pensionisten har indkomster over 28.000 kr. årligt. Har den enlige pensionist indtægter over 180.000 kr. bortfalder retten til offentlig pension helt. For ægtefæller eller samlevende sker der fradrag i pensionen, hvis ægteparret eller de samlevende tilsammen har indtægter over 42.000 kr. Re tten til offentlig pension bortfalder helt ved samlede indtægter på over 270.000 kr. Pensionister uden personlig indtægt er dog nu berettiget til 20% pension uanset ægtefællens eller samleverens indtægter.

Denne ordning rammer bl.a. pensionister, som har en tjenestemands- eller arbejdsmarkedspension. Det samme gælder de pågældendes ægtefæller eller samlevere.

Dette forekommer ikke rimeligt. Retten til tjenestemands- eller arbejdsmarkedspension er optjent som en del af den pågældendes løn. Værdien af denne løndel er imidlertid stort set elimineret i kraft af, at disse pensioner, når de kommer til udbetaling, reducerer retten til at modtage offentlig pension til et absolut minimum (nemlig 20%), ikke alene for pensionisten selv, men også for hans ægtefælle eller samlever.

Det kan derfor ikke undre, at mange føler, at de efter et langt liv som skatteydere snydes for deres pension – at de straffes for års ansættelse som tjenestemænd eller overenskomstansatte. De har i deres tid på arbejdsmarkedet måttet tåle en relativt lav løn for til gengæld at kunne se frem til et supplement til deres alderspension. Men når de så når pensionsalderen, fratages de størsteparten af alderspensionen under henvisning netop til deres tjenestemands- eller ar bejdsmarkedspension. Ja ikke alene fratages de selv størstedelen af deres alderspension; det samme gælder deres ægtefælle. Hvad er så værdien af tjenestemands- eller arbejdsmarkedspensionen? Hvor er kompensationen for den relativt lave løn, de har måttet tåle?

Også pensionister, som er gift eller samlevende med erhvervsaktive, rammes af det nuværende system, idet de fratages 80% af pensionen. Heller ikke dette forekommer rimeligt.

Alderspension bør være en borgerret for ældre medborgere, uanset deres økonomiske vilkår i øvrigt, på samme måde som førtidspension bør være en borgerret for uarbejdsdygtige medborgere uanset økonomiske vilkår.

Jeg foreslår derfor, at retten til alders- og førtidspension gøres indkomst-uafhængig.