Samling
19. september 2004 EM 2004/12, 16, 17, 18 og 19
FM 2004/44, 71, 76, 88 og 89
BETÆNKNING
Afgivet af Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg
vedrørende
EM 2004/12 (FM 2004/44):
Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret at ændre Landstingsforordning nr. 9 af 15. april 2003 om offentlig pension med henblik på, at det offentlige fremover udbetaler en ikke differentieret alderspension og førtidspension, således at det ikke længere er afgørende, om en del af alders- og førtidspensionisterne oppebærer en biindtægt.
(Anthon Frederiksen og Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet)
EM 2004/16 (FM 2004/71):
Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at fremsætte forslag om, at retten til alders- og førtidspension gøres indkomst-uafhængig.
(Enos Lyberth, Siumut)
EM 2004/17 (FM 2004/76):
Forslag til landstingsbeslutning om at pålægge Landsstyret at arbejde for, at der inden for Rigsfællesskabet skabes ensartede vilkår for modtagere af offentlig pension, herunder førtidspension.
(Anthon Frederiksen og Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet)
EM 2004/18 (FM 2004/88):
Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for at ændre Landstingsforordning nr. 9 af 15. april 2003 om offentlig pension, således at alle der opfylder optjeningsbetingelserne, uanset ægtefælles eller samlevers indtægter, får mulighed for at modtage fuld offentlig pension.
(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen og Jakob Sivertsen, Atassut)
EM 2004/19 (FM 2004/89):
Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for at ændre Landstingforordning nr. 9 af 15. april 2003 om offentlig pension, således at der fastsættes et minimumsbeløb for hvor meget modtagerne af offentlig pension skal have til rådighed efter dækning af faste udgifter.
(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen og Jakob Sivertsen, Atassut)
Afgivet til forslagenes 2. behandling
Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg har under behandlingen bestået af:
Landstingsmedlem Enos Lyberth, Siumut, formand
Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, næstformand
Landstingsmedlem Doris Jakobsen, Siumut
Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne
Landstingsmedlem Godmand Rasmussen, Atassut
Tidligere Landstingsmedlem Jensine Berthelsen, Atassut
Landstingsmedlem suppleant Jakob Sivertsen, Atassut
Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg har efter 1. behandlingen under FM 2004 gennemgået forslagene om offentlig pension og har følgende bemærkninger.
Spørgsmål
Udvalget har til brug for udvalgets behandling af forslagene anmodet Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed om at fremkomme med oplysninger om de økonomiske konsekvenser for forslagene. Kopi af udvalgets henvendelse og Landsstyremedlemmets besvarelse er vedlagt nærværende betænkning som bilag.
Udvalgets bemærkninger
Pensionsområdet skal forbedres
Udvalget mener, at forholdene for de ældre skal forbedres. Pensionister og førtidspensionister bør så vidt muligt sikres en tryg tilværelse, og de ældres vilkår skal reguleres i forhold til udviklingen. Gennem de sidste par år er der blevet rejst større krav i befolkningen om at skabe lighed for de ældre borgere, både hvad angår økonomi og kravet om en værdig alderdom. Udvalget er derfor meget opmærksom på, hvordan den offentlige pensionsordning kan forbedres, så den giver de bedste levevilkår for de ældre. Udvalget er vidende om, at det er svært at forbedre de ældres vilkår væsentligt, uden at det får økonomiske konsekvenser. Derfor kræver det langsigtet økonomisk planlægning at skulle forbedre pensionsområdet.
Pensionsområdet bør reguleres, så det stemmer overens med fremtidens udfordringer
Ser man på befolkningsudviklingen, vil der om 20 år være procentvis flere ældre i forhold til andre aldersgrupper end forholdet er i dag. Det vil betyde, at der vil blive færre erhvervsaktive samtidig med, at der vil blive flere og flere at forsørge. Spørgsmålet er derfor, hvor stort et udgiftspres de ældre vil lægge på Landskassen i fremtiden. Det grønlandske samfund står over for nogle kolossale udfordringer, hvis pensionsområdet skal forbedres i takt med, at der bliver flere og flere ældre. Derfor er det udvalget magtpåliggende, at pensionsområdet allerede på nuværende tidspunkt bliver analyseret til bunds og efterfølgende bliver reformeret på en måde, så det er i overensstemmelse med fremtidens udfordringer.
Landsstyrets skattemæssige udspil
Landsstyret annoncerede under EM 2003, at det første skridt på vejen for at opnå forbedringer for pensionsmodtagere skulle ske gennem skattelettelser, og at resultaterne af den nye skattelovgivning vil danne grundlag for det videre arbejde med pensionsforbedringer. I Landsstyrets udspil lægges der vægt på, at en skattereform vil føre til skattelettelser for lav- og mellemindkomstgruppen. Alle pensionister vil derved få en reel forbedring af deres økonomiske vilkår.
Et flertal i udvalget bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit og Demokraterne anser skattereformen som et godt skridt på vejen for at opnå forbedringer for pensionsmodtagere, men mener, at der bør gøres meget mere for at forbedre pensionsområdet.
Et mindretal i udvalget bestående af Atassut anser Landsstyrets påstand om forbedring som uholdbar, for selvom enlige pensionsmodtagere på papiret vil få en lettelse på ca. 3.500 kr. om året og ægtepar/samlevende ca. 7.900 kr. om året, vil det være en forudsætning, at hver enkelt kommune her i landet regulerer rådighedsbeløbet for hver enkelt modtager netop for at sikre, at pensionisterne reelt får flere penge til rådighed. Endvidere vil det være en forudsætning, at kommunerne, i og med at pensionisterne får skattelettelser, ikke begynder at nedbringe tilskuddene til de ældres udgifter.
Landsstyrets Strukturudvalg bør undersøge rådighedsbeløbet
Kommunernes tildeling af personlige tillæg har indflydelse på rådighedsbeløbets størrelse (rådighedsbeløbet er de penge, der er tilbage til mad, tøj og andre livsfornødenheder, når alle faste udgifter er betalt). Undersøgelser fra 2001 viser, at der er en betydelig forskel på kommunernes principper og praksis for udbetaling af personlige tillæg til de ældre: Der gives højere personlige tillæg til de ældre i de økonomisk bedrestillede kommuner i forhold til i de økonomisk dårligere stillede kommuner. Udvalget er vidende om, at bevilling af personlige tillæg er et kommunalt anliggende, og at kommunerne har ret til at træffe afgørelser i sådanne spørgsmål i henhold til Det Kommunale Selvstyre.
Familie- og Sundhedsudvalget ønsker at blive orienteret løbende om Strukturudvalgets arbejde, da udvalget ser frem til Strukturudvalgets fremlæggelser om, hvordan man kan forholde sig til den nuværende byrde- og opgavefordeling mellem kommunerne og Landsstyret. Udvalget finder det nødvendigt, at der arbejdes for mere ensartede vilkår for de ældre, og at Strukturudvalget inddrager problemstillingerne med de forskellige rådighedsbeløb i dets videre arbejde.
Et flertal i udvalget bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit og Demokraterne skal om forslagene bemærke:
Landsstyret fremkom under 1. behandlingen af forslagene med de økonomiske konsekvenser for forslagene, og udvalget har efterfølgende også modtaget en skrivelse fra Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed om de anslåede overslag.
Med baggrund i fordelinger af pensioner til ældre i 2003 viser beregninger, at hvis pensionerne ikke var indkomstafhængige, ville udgiften til alderspensioner stige med 50 mio. kr, dvs. en stigning på 20% på hovedkonto 30.12.08 Offentlig pension til alderspensionister. Endvidere oplyser Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed, at hvis alle over 63 år skulle modtage pension, skønnes udgifterne til alderspension at kunne anløbe et niveau på 330 mio. kr., hvilket er mere end 120 mio. kr. i forhold til, hvad der blev anvendt i 2003.
Forslagenes mål er at forbedre levevilkårene for de ældre, men selvom hensigten er god, har forslagene så store økonomiske konsekvenser, at et flertal i udvalget bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit og Demokraterne ikke mener, at det er økonomisk forsvarligt, at forslagene vedtages. Ovennævnte udvalgsflertal indstiller på denne baggrund forslagene til Landstingets forkastelse.
Et mindretal i udvalget bestående af Atassut skal om forslagene bemærke:
Landstinget har igennem årene debatteret og erkendt, at de ældre i vores samfund har meget ringe økonomiske vilkår. Adskillige levevilkårsundersøgelser har ligeledes dokumenteret holdbarheden i denne erkendelse. ATASSUT mener derfor, at det er Landstinget magtpålæggende reelt at arbejde for, at de ældre i det grønlandske samfund kan få bedre økonomiske vilkår.
ATASSUT er derfor uforstående over for den modvilje, forslagene har mødt hos flertallet i Landstinget. Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg har ydermere i forbindelse med behandling af forslagene bedt Landsstyret om at komme med konkrete oplysninger om de økonomiske konsekvenser for forslagene, og i denne forbindelse skal ATASSUT på det kraftigste påpege Landsstyrets manglende dokumentation, der i dag er grundlaget for flertallets forkastelse af forslagene.
Under Landstingets forårssamling 2003 besluttede Landstinget, at pensionister, der ikke har personlige indtægter, fremover skulle være berettiget til at få udbetalt 20% af pensionsbeløbet for en enlig pensionist. På trods af denne forbedring for denne gruppe ældre mener ATASSUT, at det stadig er Landstinget magtpålæggende at gøre op med den eksisterende offentlige forskelsbehandling af de ældre, således at ældregruppen, der i dag kun modtager 20% af pensionen for enlige, på lige fod med andre kan modtage fuld pension.
Der har i tidens løb været flere undersøgelser af de ældres økonomiske vilkår, og i den seneste fra Direktoratet for Familier har man i efteråret 2001 lavet en undersøgelse af pensionisternes personlige tillæg. Denne undersøgelse påviste, at der er store forskelle på, hvor meget de ældre har til rådighed, når faste udgifter er betalt. Derfor fastholder ATASSUT, at det er Landstinget magtpålæggende at gøre op med den forskel, således at der for pensionisterne fremover kan være ensartede økonomiske levevilkår, uanset hvor i landet pensionisterne bor. Ovennævnte udvalgsmindretal indstiller på denne baggrund medlemsforslagene pkt. 16, 18 og 19 til Landstingets vedtagelse.
.
Med disse bemærkninger skal Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg overgive forslagene til 2. behandling.
|
|
|
|
|
|
Enos Lyberth, formand |
|
|
|
|
|
|
Agathe Fontain |
|
Doris Jakobsen |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Godmand Rasmussen |
|
Astrid Fleischer Rex |
19. september 2004 UKA 2004/12, 16, 17, 18 aamma 19
UPA 2004/44, 71, 76, 88 aamma 89
UKA 2004/12 (UPA 2004/44):
Utoqqalineq pissutigalugu pensionisiallit ilaasa siusinaartumillu penisonisiallit ilaasa saniatigut isertitaqarsinnaanerminni saniatigut isertittagaat apeqqutaatikkunnaarlugit utoqqalineq pissutigalugu pensionisiat siusinaartumillu pensionisiat pisortanit allanngortinnagit tunniunneqartalernissaat anguniarlugu pisortanit pensionisiat pillugit Inatsisartut peqqussutaata ne. 9-p, 15. april 2003-meersup allanngortinneqarnissaanik Naalakkersuisut Inatsisartunit peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Anthon Frederiksen aamma Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit)
UKA 2004/16 (UPA 2004/71):
Utoqqalinersiaqarsinnaanerup siusinaartumillu pensionisiarsinnaanerup isertitat angissusiinik aallaaveqartinneqarunnaarnissaannik Naalakkersuisut siunnersuuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Enos Lyberth, Siumut)
UKA 2004/17 (UPA 2004/76):
Pisortanit utoqqalinersiutinik, taakkunanngalu ilanngullugit siusinaartumik sulisinnaajunnaarnersiutinik tigusartagallit atugarisaasa naalagaaffeqatigiinnermi assigiissaariffigineqarnissaat pillugu Naalakkersuisut sulissuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Anthon Frederiksen aamma Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit)
UKA 2004/18 (UPA 2004/88):
Katissimasap inooqatigisalluunniit isertitai apeqqutaatinnagit pisortanit pensioninik pisinnaatitaasut tamarmik tamakkiisumik pisinnaatitaalernissaat siunertaralugu pisortanit pensionisiat pillugit Inatsisartut peqqussutaat nr. 9, 15. april 2003-meersup allanngortinneqarnissaa pillugu Naalakkersuisut sulissuteqaqqullugit Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen aamma Jakob Sivertsen, Atassut)
UKA 2004/19 (UPA 2004/89):
Aningaasartuutit aalajangersimasut akilerneqareernerini pisortanit pensionisisartut assigiimmik minnerpaaffilimmik aningaasanik tigusartagaqalernissaat siunertaralugu pisortanit pensionisiat pillugit Inatsisartut Peqqussutaat nr. 9, 15. april 2003-meersup allanngortinneqarnissaa pillugu Naalakkersuisut sulissuteqaqqullugit Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen aamma Jakob Sivertsen, Atassut)
pillugit
Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaata
ISUMALIUTISSIISSUTAI
Siunnersuutit aappassaaneerneqarnerani saqqummiunneqartut
Inatsiartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaat suliarinninnermini ukuninnga inuttaqarpoq:
Inatsisartunut ilaasortaq Enos Lyberth, Siumut, siulittaasoq
Inatsisartunut ilaasortaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit. Siulittaasup tullia
Inatsisartunut ilaasortaq Doris Jakobsen, Siumut
Inatsisartunut ilaasortaq Astrid Fleischer Rex, Demokraatit
Inatsisartunut ilaasortaq Godmand Rasmussen, Atassut
Inatsisartunut ilaasortaasimasoq Jensine Berthelsen, Atassut
Inatsisartunut ilaasortaq sinniisussaq Jakob Sivertsen, Atassut
Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaata UPA 2004-mi siullermeerinnerup kingorna pisortanit utoqqalinerisat siunnersuutit pillugit nassuiaatitai ilanngullugit misissorpai.
Apeqqutequt
Ataatsimiititaliap siunnersuummik suliarinninnissaanut atatillugu Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq siunnersuutit aningaasatigut kinguneqaatissai pillugit paasissutissiissasoq ataatsimiititaliap qinnuigaa. Ataatsimiititaliap saaffiginnissutaa Naalakkersuisunullu ilaasortap akissutaa isumaliutissiissummut matumunnga ilanngussatut ilanngunneqarput.
Ataatsimiititaliap oqaaseqaatai
Pensioninut tunngasut pitsanngorsarneqassapput
Utoqqarnut atugassarititat pitsanngorsarneqassasut ataatsimiititaliaq isumaqarpoq. Pensionisiallit siusinaartumillu soraarnerussutisiallit toqqissisimasumik inuunissaat sapinngisamik qulakkeerneqartariaqarpoq, utoqqaallu atugarisaat ineriartorneq naapertorlugu aaqqiivigineqartariaqarput. Utoqqaat innuttaaqataasut aningaasaqarnerannut naleqarnerusumillu utoqqalinissaannut innuttaasut annertunerusumik piumasaqaleriartornerat ukiuni kingullerni qaqinneqartarpoq. Taamaammat utoqqaat atugarisaat pitsaanerpaaffissaminiinnissaat pisortat pensioninut aaqqissuusisimanerat qanoq pitsanngorsaavigineqarsinnaanersoq ataatsimiititaliap eqqumaffigisorujussuuvaa. Ataatsimiititaliap ilisimavaat utoqqaat atugarisaasa aningaasatigut kinguneqartitsinngitsumik malunnaatilimmik pitsanngorsaaviginiarneri ajornakusoortuusut. Pensiuninut tunngassuteqartut pitsanngorsarneqarnissaat eqqarsaatigalugu ungasinnerusoq isigalugu aningaasatigut pilersaarusiornissaq pisariaqarpoq.
Pensioninut tunngasut aaqqivigineqartariaqarput, taamaalilluni siunissami unammilligassanut naleqquttuuniassammata
Innuttaasut amerliartornerat isigissagaanni ukiut 20-t qaangiuppata procentinngorlugu ullumikkumut naleqqiullugu utoqqaat amerlanerussapput. Tassa sulisinnaasut ikilissapput, taassuma malitsigisaanik pilersugassat amerliartuinnassallutik. Taamaattumik apeqqutaalerpoq siunissami Landskarsimut utoqqarnut aningaasartuutigineqartut qanoq nammakkersuutaatigissanersoq. Utoqqaat amerliartornerat peqatigalugu pensioninut tunngasut pitsanngorsarneqassappata Kalaallit Nunaanni innuttaasut annertuumik unammilligassaqalissapput. Taamaattumik maammangaaq pensioninut tunngasut paasiniaqqissarneqarnissaat kingornalu aaqqissuunneqarnissaat siunissami unammilligassanut naapertuuttunngorsarneqarnissaat ataatsimiititaliap ilungersuutiginiarpaa.
Naalakkersuisut akileraartarnermut tunngasunut saqqummiussaat
Pensioninik tigusartagallit akileraarutitigut oqilisaavigineqarnermikkut akileraartarnermilu inatsimmi nutaami pensionit pitsanngorsarneqarnissaat pillugit suliap ingerlaqqinnerani tunngavissiissasoq UKA 2003-mi Naalakkersuisut nalunaarutigaat.
Isertitakinnerit akunnattumillu isertitallit akileraarutit aaqqissuuteqqinneqarneranni akileraarutitigut oqilisaavigineqarnissaat Naalakkersuisut siunnersuumminni pingaartippaat. Taamaaliornikkut pensionisiallit aningaasaqarnikkut atugaat pitsanngoriaateqassaaq. Akileraartarnermi aaqqissuusseqqinneq pensioninik tigusisartunut pitsanngoriaammik angusaqarnissamut alloriarnertut ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut Siumumit, Inuit Ataqatigiinnit Demokraatinillu isumaqarfigineqarpoq, kisiannili pensioninut tunngasut annertunerujussuarmik pitsanngorsaavigineqartariaqaraluartut isumaqarluni.
Naalakkersuisut pitsanngoriaateqartoqarnissaanik oqarnerat attanneqarsinnaanngitsutut ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut Atassutip nalilerpaa, naak pappiaratigut kisimiittut soraarnerussutisiat tigusartakkat ukiumut 3.500 kr-inik nuliariillu/aappariillu ukiumut 7.900 kr.-inik oqilisaavigineqaraluartut, soraarnerussutisiaqartunut aningaasat tigusartakkat amerlanerulernissaannut kommunit ataasiakkaat pisartagallit tigusartagaasa annertussusiat qulakkeerniarlugu naleqqussaasartussaapput, taamaalilluni soraarnerussutisiallit aningaasanik amerlanerusunik atugassaqalersillugit. Taamatuttaaq soraarnerussutisiallit akileraartarnikkut oqilisaassiffigineqarnerannut tunngaviussaaq utoqqaat aningaasartuutaannut kommunit tapiissutaat annikillilerneqannginnissaat.
Naalakkersuisut aaqqissuussaanermut suleqatigiissitaata aningaasat tigusartakkat pillugit misissuisitsisariaqarpoq
Kommunit pensioninut inummut tapiutinik tunniussisarnerat aningaasat tigusartakkat annertussusisannut sunniuteqartarpoq (aningaasat tigusartakkat tassaapput nerisassanut, atisanut allallu inuuniarnermi pisariaqartitat akiligassat aalajangersimasut akilerneqareernerisigut sinneruttut). 2001-imi misissuinerit takutippaat utoqqarnut inummut tapiutigineqartartut kommunit assigiinngitsorujussuarmik tunngaveqarlutik periuseqarfigalugulu aalajangiiffigisaraat: Kommunit aningaasatigut inissisimalluartut kommuninut aningaasatigut inissisimanerllunnernut naleqqiullugit utoqqarnut inuttut tapiutinik annertunerusunik tunniussisarput. Inuttut tapiutinik aningaasaliisarneq pillugu kommunit susassaqarfigigaat, kommunillu namminersornerat naapertorlugu apeqqummi taamaattumi kommunit namminneq aalajangiisinnaanerat ataatsimiititaliap ilisimaaraa.
Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliap kissaatigaa aaqqissuussaanermut suleqatigiissitap suliai pillugit ataavartumik paasissutissinneqartarnissani, kommunit Naalakkersuisullu akornanni maannakkut nammakkersuutit suliassallu agguataarneqartarneri qanoq iliuuseqarfigineqarsiinnara pillugu aaqqissuussaanermut suleqatigiissitap saqqummiussassai ataatsimiititaliap qilanaarimmagu. Utoqqaat atugaasa assigiinnerusumik suliniuteqarfigineqarnissaat ajornartorsiutillu aningaasat tigusartakkat assigiinnginnerat pillugu aaqqissuussaanermut suleqatigiissitap suleriaqqinnissamini ilanngutissagai ataatsimiititaliap pisariaqartutut isigaa.
Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut Siumumit, Inuit Ataqatigiinnit Demokraatinillu siunnersuutit pillugit ima oqaaseqaateqarput:
Siunnersuutit siullermeerneqarneranni siunnersuutit aningaasatigut kingunerisinnaasai pillugit Naalakkersuisut saqqummiuppaat, missingersuutillu taaneqartut pillugit Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisumit allakkiamik ataatsimiititaliaq kingusinnersukkut aamma tigusaqarpoq.
2003-mi utoqqarnut pensionisianik agguataarinninnerit tunngavigalugit naatsorsuinerit takutippaat soraarnerussutisiallit aningaasarsiaat apeqqutaatinneqaraluarunik, utoqqalinersianut aningaasartuutit 50 mio. Kr.-inik qaffariaateqarsimassagaluartut, tassa kontomi pingaarnermi 30.12.08-mi utoqqalinermi pensionisiat 20 %-imik qaffassimassagaluarput. Aammattaaq Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisup ilisimatitsissutigaa 63-sileereersimasut tamarmik pensiunisiaqaleraluarpata utoqqalinersianut aningaasartuutit 330 mio. Kr.-it angussinnaagaat naatsorsuutigineqarsinnaasoq, 2003-mi atorneqarsimasunut sanilliullugit 120 mio. Kr.-inik amerlanerullutik.
Siunnersuutini utoqqaat inuuniarnermikkut atugarisaasa pitsanngorsaavigineqarnissaat anguniarneqarpoq, taamaattorli siunertarineqartut pitsaagaluartut siunersuutigineqartut aningaasatigut annertuumik kingunerisassaat eqqarsaatigalugit ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut Siumumit, Inuit Ataqatigiinnit Demokraatillu isumaqarput siunnersuutit akuersissutigineqarnissaat aningaasaqarniarnikkut illersorneqarsinnaanngitsoq. Tamanna tunngavigalugu ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut siunnersuutit qulaani taaneqartut Inatsisartunit itigartitsissutigineqarnissaat inassutigineqarpoq.
Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut Atassut siunnersuut pillugu ima oqaaseqaateqassaaq:
Inatsisartut ukiut ingerlanerini oqallisigalugulu nassuerutigisarpaat, inuiaqatigiinni utoqqaat aningaasaqarnikkut atugarisaat ajorpallaartut. Taamatuttaaq atugassarititaasut pillugit misissuinerit arlaqartut nassuerneq tamanna pissutissaqartoq uppernarsarpaat. Taamaattumik ATASSUT isumaqarpoq nunatsinni inuiaqatigiinni utoqqaat aningaasatigut atugarissaarnerulernissaat Inatsisartut ilungersuullugu sulissutigisarfiaqaraat.
Taamaattumik siunnersuutit Inatsisartut amerlanerussuteqartut akerlerimmassuk tamanna ATASSUTIP paasiuminaatsippaa. Aammattaaq siunnersuutit suliarineqarnerannut atatillugu siunnersuutit aningaasatigut kingunerisinnaasai pillugit paasissutissanik sukumiisunik Naalakkersuisut saqqummeeqqullugit Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaata qinnuigisimavaat, tassungalu atatillugu Naalakkersuisunit amigartunik uppernarsaatissaqartitsisarnerat amerlanerussuteqartut siunnersuutinut itigartitsinerannut ullumikkut tunngaviusuusoq ATASSUTIP sakkortunerpaamik uparuarumavaa.
2003-mi Inatsisartut upernaakkut ataatsimiinneranni Inatsisartut aalajangerpaat soraarnerussutisiallit inuttut nammineq isertitaqanngitsut, siunissami soraarnerussutisialinnut kisimiittunut soraarnerussutisiap 20 %-tianik tunniunneqartalissasoq. Utoqqaat ilaannut pitsanngoriaateqassagaluartoq, utoqqaat pisortanit assigiinngitsumik pineqarnerat atuuttoq Naalakkersuisunit ilungersuullugu atorunnaarsinneqartariaqartoq ATASSUT isumaqarpoq, taamaalilluni ullumikkut utoqqaat kisimiittut pensionisianit 20 %-tiinnaarmik pisartagaqartut allatuulli tamakkiisumik pensionisianik pisartagaqalerniassammata.
Piffissap ingerlanerani utoqqaat aningaasatigut atugaat arlaleriarluni misissuivigineqarsimapput, kingullertullu 2001-ip ukiaani soraarnerussutisiallit inuttut tapisiaat Ilaqutariinnermut Pisortaqarfimmiit misissuivigineqarsimapput. Akiligassat aalajangersimasut akilereerlugit utoqqaat anningaasatigut qanoq assigiinngitsigisumik atugassaqartitaanersut misissuinerup taassuma takussuserpaa. Taamaattumik Inatsisartut assigiinngissummik taassuminnga atorunnaarsitseqqusillutik suliakkiissutaat ATASSUTIP aalajangiusimavaa, taamaalilluni pensionisiallit nunatsinni sumi najugaqarnerat apeqqutaatinnagu, siunissami pensionisiallit aningaasatigut atugarisaat assigiinnerulersinnaaqqullugit. Tamanna tunngavigalugu ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut siuliani taaneqartut immikkoortut 16, 18 aamma 19 ilaasortat siunnersuutaat Inatsisartunit akuersissutigineqassasut.
Taama oqaaseqarluni Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaata siunnersuutit aappassaaniigassanngortippai.
________________________
Enos Lyberth, siulittaasoq
__________________ ____________________
Agathe Fontain Doris Jakobsen
__________________ _____________________
Godmand Rasmussen Astrid Fleischer Rex