Samling

13. oktober 2004         EM 2004/12, 16, 17, 18 og 19

(FM 2004/44, 71, 76, 88 og 89)

 

EM 2004/12 (FM 2004/44): 

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret at ændre Landstingsforordning nr. 9 af 15. april 2003 om offentlig pension med henblik på, at det offentlige fremover udbetaler en ikke differentieret alderspension og førtidspension, således at det ikke længere er afgørende, om en del af alders- og førtidspensionisterne oppebærer en biindtægt.

(Anthon Frederiksen og Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet)

 

EM 2004/16 (FM 2004/71): 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at fremsætte forslag om, at retten til alders- og førtidspension gøres indkomst-uafhængig.

(Enos Lyberth, Siumut)

 

EM 2004/17 (FM 2004/76): 

Forslag til landstingsbeslutning om at pålægge Landsstyret at arbejde for, at der inden for Rigsfællesskabet skabes ensartede vilkår for modtagere af offentlig pension, herunder førtidspension.

(Anthon Frederiksen og Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet)

 

EM 2004/18 (FM 2004/88):

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for at ændre Landstingsforordning nr. 9 af 15. april 2003 om offentlig pension, således at alle der opfylder optjeningsbetingelserne, uanset ægtefælles eller samlevers indtægter, får mulighed for at modtage fuld offentlig pension.

(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen og Jakob Sivertsen, Atassut)

 

EM 2004/19 (FM 2004/89): 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for at ændre Landstingforordning nr. 9 af 15. april 2003 om offentlig pension, således at der fastsættes et minimumsbeløb for hvor meget modtagerne af offentlig pension skal have til rådighed efter dækning af faste udgifter.

(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen og Jakob Sivertsen, Atassut)

 

Svarnotat

(Landsstyremedlem for Familie og Sundhed)

 

2. behandling

Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg har efter 1. behandlingen under FM 2004 gennemgået forslagene om offentlig pension og til brug for udvalgets behandling af forslagene er Landsstyreområdet for Familier og Sundhed fremkommet med yderligere oplysninger om de økonomiske konsekvenser af forslagene.

Overslagsberegningerne over fordelingen af pensioner til ældre i 2003 viser, at hvis pensionerne for de personer, som har modtaget pension i 2003 ikke var indkomstafhængige, ville udgiften til alderspensioner for denne gruppe alene stige i størrelsesordenen 50 mio. kr., dvs. en stigning på 20% på hovedkonto 30.12.08 Offentlig pension til alderspensionister. Endvidere viser oplysningerne, at hvis alle over 63 år skulle modtage pension, vil udgifterne til alderspension antages at kunne anløbe et niveau på 330 mio. kr., hvilket er mere end 120 mio. kr. i forhold til, hvad der blev anvendt i 2003.

Forslagenes mål er, at forbedre levevilkårene for de ældre, men forslagene har meget store økonomiske konsekvenser. Et flertal i Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg indstiller med baggrund i ovenstående fremlagte beregninger, og med henvisning til, at forslagene ikke er økonomisk forsvarlige, beslutningsforslagene til landstingets forkastelse. Synspunkter Landsstyret er enig i.

 

Landsstyret er enige med udvalget i, at forholdene for de ældre skal forbedres.

Landsstyrets ældrepolitik er formuleret med udgangspunkt i temaet: en aktiv tredje alder. På Landstingets efterårsmøde i 2003 fremlagde Landsstyret de overordnede mål og pejlemærker for ældrepolitikken. Jeg vil derfor nøjes med at opsummere disse.

 

Grønland er kendetegnet ved store forskelle i fordeling af økonomiske ressourcer, også blandt ældre ser billedet sådan ud. Landsstyrets overordnede  og generelle målsætning er at skabe mere lige vilkår for borgerne. Politiske tiltag og samfundsmæssige indsatser vil derfor have som mål, at medvirke til at udjævne uligheder – også socialpolitikken skal, ligesom skattepolitikken, være et instrument til omfordeling. Det betyder, at grupperne af de mindre bemidlede ældre først og fremmest skal tilgodeses.

  Landsstyret er derfor ikke enig i at alders- og førtidspension skal gøres uafhængig af, om pensionisterne har en biindtægt. Det vigtigste er, at der ydes støtte til de svagest stillede pensionister, herunder enlige og par, som ikke har en biindtægt af betydning.

 

Landstyret er kommet med et skattemæssigt udspil, der blandt andet indebærer en forhøjelse af personfradraget og standardfradraget, samtidigt med at der foreslås en forhøjelse af den fælleskommunale skat og den særlige landsskat. Der lægges i udspillet vægt på den fordelingspolitiske virkning, således at en skattereform vil føre til skattelettelser for lav- og mellemindkomstgruppen. Alle pensionister herunder gruppen af alderspensionister vil derfor få en reel forbedring af deres økonomiske vilkår. Skattereformen har endvidere den fordel, at alle pensionister få et rådighedsbeløb der er ca. 5 % højere end det beløb de modtager i dag.

 

Landsstyret bemærker, at et mindretal i Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg, anser Landsstyrets skattemæssige udspil som uholdbar, med formodning om, at kommunerne blot vil nedsætte deres ydelser til pensionisterne tilsvarende.

 

Dertil skal det oplyses, at Landsstyret i deres skattemæssige udspil forudsætter, at kommunerne ikke modregner ændringer i borgernes rådighedsbeløb ved udbetaling af kontante ydelser, eksempelvis personlige tillæg til pensionister. Denne forudsætning er således allerede blevet aftalt og indarbejdet i bloktilskudsaftalen mellem Hjemmestyret og kommunerne for budgetåret 2005.

 

Kommunernes tildeling af personligt tillæg har indflydelse på rådighedsbeløbets størrelse. Undersøgelser har vist, at der er en betydelig forskel på kommunernes principper og praksis for udbetaling af personligt tillæg til de ældre. Som reglerne er i dag er kompetencen til bevilling af personligt tillæg et kommunalt anliggende, og i henhold til Det kommunale Selvstyre har kommunerne ret til at træffe afgørelse i sådanne spørgsmål.

 

Landsstyret har nedsat et strukturudvalg, der blandt andet vil skulle forholde sig til den nuværende byrde- og opgavefordeling mellem kommunerne og hjemmestyret. Landsstyret finder det oplagt, at strukturudvalget får lejlighed til at inddrage det her rejste spørgsmål i sit arbejde.

 

Med disse bemærkninger indstiller Landsstyret i overensstemmelse med flertallet i Familie og Sundhedsudvalget, at de fremlagte beslutningsforslag forkastes.    

13. oktober 2004       UKA 2004/12, 16, 17, 18 aamma 19

(UPA 2004/44, 71, 76, 88 aamma 89)

 

UKA 2004/19 (UPA 2004/89): 

Aningaasartuutit aalajangersimasut akilerneqareernerini pisortanit pensionisisartut assigiimmik minnerpaaffilimmik aningaasanik tigusartagaqalernissaat siunertaralugu pisortanit pensionisiat pillugit Inatsisartut Peqqussutaat nr. 9, 15. april 2003-meersup allanngortinneqarnissaa pillugu Naalakkersuisut sulissuteqaqqullugit Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen aamma Jakob Sivertsen, Atassut)

 

Akissuteqaat

(Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq)

Aappassaaneerinninneq

 

Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu ataatsimiititaliaata UPA 2004-mi siullermeerinninnerup kingorna pisortanit pensionisiat pillugit siunnersuutit misissorsimavai, ataatsimiititaliallu siunnersuutinik suliarinninnissaanut atugassatut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoqarfik aningaasatigut kingunerisassat pillugit paasissutissanik allanik saqqummiussisimavoq.

 

2003-mi utoqqarnut pensionisiat agguarneqarneranni missingersuutitigut naatsorsukkat takutippaat inuit 2003-mi pensionisiaqarsimasut isertitat apeqqutaatinnagit pensionisiaqarsimasuuppata taakkununngaannaq utoqqalinermi pensionisiaritinneqartunut aningaasartuutit 50 mio. kr.-inik amerlissasut, t.i. kontumi pingaarnermi 30.12.08-mi Utoqqalinermi pensionisiat, 20%-imik qaffariaat. Aammattaaq paasissutissat takutippaat inuit 63-it sinnerlugit ukiullit tamarmik pensionisiaqassagaluarpata utoqqalinermi pensionisianut aningaasartuutit 330 mio. kr.-iusinnaasut, taakkulu 2003-mi atorneqarsimasunut sanilliullugu 120 mio. kr.-inik amerlanerupput.

Siunnersuutit siunertaraat utoqqarnut atugassarititaasut pitsanngorsarneqarnissaat, siunnersuutilli aningaasatigut annertoorujussuarmik kinguneqartussaapput. Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu ataatsimiititaliaanni amerlanerussuteqartut naatsorsukkat qulaani saqqummiunneqartut tunngavigalugit, siunnersuutillu aningaasatigut illersorneqarsinnaannnginnerat innersuussutigalugu siunnersuutigaat inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuutit akuersaarneqassanngitsut. Isummat Naalakkersuisunit isumaqatigineqartut.

 

Naalakkersuisut ataatsimiititaliaq isumaqatigaat utoqqarnut atugassarititaasut pitsanngorsarneqassasut.

Utoqqaat pillugit naalakkersuinikkut Naalakkersuisut anguniagaanni aallaaviuvoq qulequtaq: Ukioqqortussutsit pingajuat uniinnarfiunngitsoq. Inatsisartut 2003-mi ukiakkut ataatsimiinneranni utoqqaat pillugit naalakkersuinikkut anguniakkat pingaarnerit immikkoortullu aalajangersimasut Naalakkersuisut saqqummiuppaat. Taamaattumik taakku eqikkalaaginnassavakka.

 

Nunatta ilisarnaatigaa aningaasatigut isumalluutinik agguaasseriaatsip assigiinngitsorujussuarmik sunniuteqarnera, aammattaaq utoqqaat akornanni tamanna atuuppoq. Naalakkersuisut pingaarnertut ataatsimullu isigalugu anguniagaraat innuttaasut assigiinnerusunik atugassaqalernissaat. Taamaattumik naalakkersuinikkut suliniutini inuiaqatigiinnilu suliniuteqarnermi isertitanik nalimmassaanissaq anguniarneqassaaq – aammattaaq akileraartarnermut tunngatillugu anguniagaqarnermituulli isumaginninnermut tunngatillugu anguniagaqarneq agguaaseqqinnissamut sakkussaassaaq. Tamanna ima paasineqassaaq utoqqaat akissaatikinnerit salliutillugit isumagineqassasut.

Taamaattumik pensionisiallit saniatigut isertitaqarsimanerat utoqqalinermi siusinaartumillu pensionisianut apeqqutaatinneqarunnaassasoq Naalakkersuisut isumaqatiginngilaat. Pensionisiallit akissaatikinnerusut tapersersorneqarnissaat pingaarnerpaavoq, tassunga ilanngullugit kisimiittut aappariillu annertunerusumik saniatigut isertitaqanngitsut.

 

Akileraartarnermut tunngasunik Naalakkersuisut saqqummiussereerput, tamatuma ilaatigut kingunerisaanik inummut ilanngaatit nalinginnaasumillu ilanngaaatit qaffassallutik, tamatumalu peqatigisaanik kommunit ataatsimut akileraarutaasa nunalu tamakkerlugu immikkut akileraarutip qaffanneqarnissaat siunnersuutigineqarlutik. Siunnersuummi nammaqatigiinnerusumik agguaasseriaatsip sunniutaa pingaartinneqarpoq, taamaalilluni akileraarutinik iluarsaaqqinnerup isertitakinnerit akunnattumillu isertitallit akileraarutitigut oqilisaaffigissavai. Taamaattumik pensionisiallit tamarmik, tassunga ilanngullugit utoqqalinermi pensionisiallit, aningaasaqarnikkut atugassarisaat pitsanngoriaateqassapput. Aammattaaq akileraarutinik iluarsaaqqinnerup pitsaaqutigaa pensionisiallit tamarmik ullumikkut aningaasanit tigusartakkaminnit 5%-inik amerlanernik atugassaqalertussaanerat.

 

Naalakkersuisut maluginiarpaat akileraartarnermut tunngasutigut Naalakkersuisut saqqummiussaat Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu ataatsimiititaliaanni ikinnerussuteqartut attanneqarsinnaanngitsutut naatsorsuummassuk, naatsorsuutigalugu kommunit pensionisialinnut tunniuttakkatik annertoqataannik appartiinnassagaat.

 

Tassunga atatillugu ilisimatitsissutigineqassaaq akileraartarnermut tunngasutigut Naalakkersuisut saqqummiussaqarnerminni naatsorsuutigigaat innuttaasut aningaasatigut atorsinnaasaasigut allannguutit kommunit aningaasanngorlugit tunniuttakkaminni ilanngaatigissanngikkaat, assersuutigalugu pensionisiallit inummut tapisiaasigut. Taamaattumik taamatut naatsorsuuteqarneq isumaqatigiissutigineqareerpoq aammalu Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu akornanni ukiumut missingersuusiorfiusumut 2005-imut ataatsimoortumik tapiissutit pillugit isumaqatigiissutaanni ilanngunneqareerluni.

 

Inummut tapiutinik kommunit tunniussisarnerat aningaasat tigusartakkat annertussusiannut sunniuteqartarpoq. Misissuinerit takutippaat utoqqarnut inummut tapiutigineqartartut kommunit assigiinngitsorujussuarmik tunngaveqarlutik periuseqarfigalugulu aalajangiiffigisaraat. Inummut tapiutinut aningaasaliissutit pillugit oqartussaaffik ullumikkut kommunit sulissaraat, kommunillu namminersortuunerat naapertorlugu kommunit apeqqutini taamaattuni aalajangiisinnaatitaapput.

 

Naalakkersuisut aaqqisuussaanermut ataatsimiititaliorsimapput, taassuma ilaatigut kommunit aamma Namminersornerullutik Oqartussat akornanni nammagassat suliassallu maannakkut agguataarneqarnerat isummerfigissavaa. Naalakkersuisut pissusissamisoorsoraat aaqqissuussaanermut ataatsimiititaliap sulinermini apeqqut taanna ilanngutissallugu periarfissinneqassasut.

 

Naalakkersuisut taamatut oqaaseqarlutik, Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut isumaqatigalugit inassutigaat aalajangiiffigisassatut siunnersuutit saqqummiunneqartut akuersaarneqassanngitsut.