Samling
26. juli 2004 EM 2004/71
Jeg fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden:
Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at udarbejde lovgivning, der regulerer forekomsten af phthalater i Grønland.
(Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne)
Begrundelse:
Det er dybt bekymrende, at vi her i Grønland ikke har en lovgivning, der regulerer forekomsten af phthalater ¿ i daglig tale kaldet blødgørere. Senest kunne man i radioavisen den 23.-24. juli 2004 erfare, at butikskæden Pisiffik, da heldigvis frivilligt, trak et parti badeudstyr tilbage, da det var konstateret, at badeudstyret indeholdt phthalater.
Phthalater er blødgøringsmidler, stoffer, der tilsættes plast for at gøre dette mere fleksibelt.
Phthalater mistænkes for at være kræftfremkaldende, og blandt andet siden 1999 har stoffet på EU-plan været forbudt i legetøj til børn under tre år. Det er endvidere konstateret, at phthalater kan fremkalde allergi hos dyr.
Man har konstateret forekomst af phthalater rigtig mange steder og i mange miljøer. Phthalater findes blandt andet i legetøj, tøj og andre forbrugsartikler. Phthalater findes i fødevarer, og de højeste koncentrationer af phthalater findes i fødevarer, som har været i direkte kontakt med en phthalatholdig emballage, men stofferne findes i små mængder i stort set alle fødevarer uafhængigt af, hvad de har været pakket ind i. Vi kender forekomst af phthalater i PVC-gulve, hvilket har givet forskere mistanke om, at dette kan være en af årsagerne til den større forekomst af allergi hos mennesker. I medicinsk udstyr finder vi også phthalater, da phthalater er helt dominerende blandt blødgøringsmidler til PVC. Der er endvidere fundet phthalater i havvand, ferskvand, luft og støv og i atmosfæren.
Det er velkendt, at phthalatholdige materialer kan erstattes.
Fra Demokraternes side vil vi i første omgang pålægge Landsstyret at sørge for, at området snarest reguleres, da andet ville være uansvarligt med den viden og velbegrundede mistanke, vi har om phthalaternes skadelige virkninger på sundheden og miljøet. Den nærmere regulering og den præcise politiske holdning til regulering vil ske, når Landsstyret har foretaget en grundig vurdering af problemets omfang og har fremlagt forslag til regulering.
Demokraterne mener, at regulering af kemikalier skal tage udgangspunkt i forsigtighedsprincippet.
Med denne kortfattede begrundelse imødeser Demokraterne, at forslaget nyder fremme i Landstinget.
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
26. juli 2004 UKA 2004/71
Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu matumuuna imaattumik aalajangiiffigisassatut siunnersuummik saqqummiussivunga:
Kalaallit Nunaanni phthalateqarnera pillugu maleruagassaqalernissaanut Naalakkersuisut inatsisilioqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Palle Christiansen, Demokraatit)
Tunngavilersuut:
Phthalateqarnera ¿ ulluinnarni qitulisaammik taaneqartartoq - pillugu aalajangersagartalimmik Kalaallit Nunatsinni maani inatsiseqannginnera ernumanartorujussuuvoq. Kingullermik ulluni juulip 23-ianni 24-iannilu 2004 radioaviisikkut tusarparput nalunnguarnermi atortunik phthalatilinnik peqartoqarnera paasineqarmat pisiniarfiutilik Pisiffik qujanartumik nammineerluni nalunnguarnermut nioqqusiat peersimagai.
Phthalatit qitulisaataapput stoffit plastimut qitulisaatitut akulerunneqartartut.
Phthalatit pasineqarput kræfteqalersitsisinnaasoralugit, 1999-imiillu stoffi taanna meeqqanut pingasut ataallugit ukiulinnut pinngussani atorneqartutut EU-mi inerteqqutinngorsimavoq. Aammattaaq paasineqarsimavoq phthalatit uumasuni sapigaqarnermik nappaateqalersitsinnaasut.
Phthalatit sorpassuarniittut avatangiiserpassuarniittullu paasineqarsimavoq. Ilaatigut pinngussani, atisani atugassatullu nioqqusiani allani phthalatit nassaassaapput. Phthalatit nerisassiani nassaassaapput, phthalatillu annertunerpaat nerisassianut poortuutissiani toqqaannartumik phthalatinik akuulinniittarpoq, stoffilli taakku inuussutissatut nioqqusiani annikitsunnguakkaarlutik, sunik poortuuteqarnersut apeqqutaatinnagu, tamaniittarput. Natissiani PVC-mik taaneqartartuni phthalateqarnera nalunngilarput, tamatumalu ilisimatuut pasisaqalersissimavai inunni sapigaqarnermik annertunerusumik nappaateqartoqartarneranut patsisaaqataasoralugit. Aamma nakorsaatinut atortuni phthalatit nassaassaapput, phthalatimmi PVC-mut qitulisaatini annertunerpaamik atugaammata. Aammattaaq immap erngani, imermi, silaannarmi pujoralannilu aammalu silaannarsuarmi phthalatinik nassaartoqarsimavoq.
Naluneqanngilluarpoq atortussiat phthalatinik akullit taarserneqarsinnaammata.
Aallaqqaammut Demokraatinit Naalakkersuisut peqqujumavagut taakkununnga tunngasut piaarnerpaamik maleruagassiussagaat, taamaaliunngikkuttami peqqinnermut avatangiisinullu phthalatit ajoqusiisarnerannik ilisimasaqarnerput tunngavissaqarluartumillu pasitsaasimasaqarnerput akisussaassuseqanngitsuliornerussammata. Naalakkersuisut ajornartorsiutip annertussusianik sukumiisumik nalileereerpata maleruagassatullu siunnersuummik saqqummiussereerpata erseqqinnerusumik maleruagassiortoqarlunilu naalakkersuinikkut eqqortumik isummertoqassaaq.
Demokraatini isumaqarpugut akoorutissat maleruagassiuutissagaanni mianersortumik periuseqarneq aallaaviusariaqartoq.
Taamatut naatsumik tunngavilersuuteqarluta Demokraatinit qilanaaraarput siunnersuutip Inatsisartunit ilalerneqarnissaa