Samling

BETÆNKNING

Afgivet af Landstingets Frednings- og Miljøudvalg

vedrørende

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at udarbejde lovgivning, der regulerer forekomsten af phthalater i Grønland

(Af Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne)

Afgivet til beslutningsforslagets 2. behandling

Landstingets udvalg har under behandlingen bestået af:

Landstingsmedlem Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit, Formand

Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut, Næstformand

Landstingsmedlem Otto Jeremiassen, Siumut

Landstingsmedlem Jakob Sivertsen, Atassut

Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne

Landstingets Frednings- og Miljøudvalg har efter 1. behandlingen under EM2004 gennemgået beslutningsforslaget og bemærker:

Forslagets indhold.

Forslaget og dets begrundelser samt de politiske indlæg ved 1. behandlingen viser entydigt, at forslagsstilleren rejser en meget relevant problemstilling. Dette er forholdet omkring påvirkningen af vores miljø og af vores sundhed med phthalater og lignende kemiske stoffer. 

Alle er enige om, at forekomsten af phthalater udgør et problem, som vi nødvendigvis må forholde os til. Ligeledes må vi vurdere, hvorledes samfundet skal håndtere andre kemiske stoffer, der har negativ indflydelse på miljøet og befolkningens sundhed.

Behandlingen af forslaget har vist, at der på området omkring kemiske stoffer i bred forstand er behov for en nærmere vurdering af flere forhold. Dette være sig en belysning af problemets omfang med phthalater og andre miljø- og sundhedsfarlige stoffer. Kontrol, administration og økonomi forbundet med problemstillingerne skal også vurderes. Derudover skal der vurderes, hvorledes vi på behændig vis kan gennemføre en simpel, effektiv og smidig regulering. Samtidig skal det undersøges, hvorledes Grønland kan indgå i et samarbejde om problemerne med miljø- og sundhedsfarlige stoffer. 

Der blev ved 1. behandlingen endvidere rejst konkrete spørgsmål om brugen af  plastemballage, der benyttes til fødevarer. Derudover blev der rejst spørgsmål omkring kemiske stoffer i legetøj, fødevarer, affaldsprodukter, småbørnsartikler, skyllemidler, kosmetik m.m.

Ved behandlingen af forslaget blev der tillige tilkendegivet et ønske om, at forbruger- information om miljø- og sundhedsskadelige stoffer bliver styrket.     

I Frednings- og Miljøudvalget er der enighed om, at der skal igangsættes et større udredningsarbejde, der skal belyse og komme med forslag til løsningsmodeller på de mange og komplekse problemstillinger, som forslaget har rejst. 

Udvalget bemærker særligt, at behandlingen af forslaget med stor tydelighed viser, at der er behov for, at Landsstyret skal igangsætte en national handlingsplan med indbyggede tiltag til at beskytte miljøet og befolkningen mod  miljø- og sundhedsskadelige stoffer i bred forstand. Dette med udgangspunkt i forsigtighedsprincippet. Landsstyret opfordres herefter til at fremme en mere samlet regulering omkring miljø- og sundhedsskadelige stoffer.

Med disse bemærkninger skal et enigt Frednings- og Miljøudvalg overgive beslutningsforslaget til 2. behandling med en indstilling om, at Landstinget støtter forslaget i den foreliggende form.

	Aqqaluk Lynge, Formand
Ruth Heilmann		Otto Jeremiassen
Jakob Sivertsen		Palle Christiansen

Kalaallit Nunaann phthalateqarnera pillugu maleruagassaqalernissaanut

Naalakkersuisut inatsisilioqqullugit peqquneqarnissaannik

Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut

(Inatsisartunut ilaasortamit Palle Christiansen, Demokraatineersumit)

pillugu

Inatsisartut Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliaata

ISUMALIUTISIISSUTAA

aalajangiiffigisassattut siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani saqqummiunneqartoq

Inatsisartut ataatsimiititaliaat suliarinninnermini ukuninnga inuttaqarpoq:

Inatsisartunut ilaasortaq Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit, siulittaasoq

Inatsisartunut ilaasortaq Ruth Heilmann, Siumut, siulitaasup tullia

Inatsisartunut ilaasortaq Otto Jeremiassen, Siumut

Inatsisartunut ilaasortaq Jakob Sivertsen, Atassut

Inatsisartunut ilaasortaq Palle Christiasen, Demokraatit

Aalajangiiffigisassatut siunnersuut UKA 2004-mi siullermeerneqareermat Inatsisartut Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliaata siunnersuut misissuataarpaa imatullu oqaaseqarfigissallugu:

Siunnersuutip imarisai.

Siunnersuut tassungalu tunngavilersuutit kiisalu siullermeerinninnermi naalakkersuinikkut saqqummiunneqartut erseqqissumik takutippaat ajornartorsiut pissutissaqarluartumik siunnersuuteqartup oqaluuserisassanngortikkaa. Tamanna avatangiisitsinnut phthalatillu stoffillu akuutissartallit tassunga assingisut peqqinnitsinnut sunniuterannut tunngassuteqarpoq.

Phthalatit ajornartorsiortitsisuunerat pisariaqarneralu malillugu isummerfigisariaqarivut kikkut tamarmik isumaqatigiissutigaat. Stoffittaaq akuutissartallit allat avatangiisinut innutaasullu peqqinnerannut pitsaanngitsumik sunniuteqartut inuiaqatigiinnit qanoq passunneqartarnissaat ilanngullugu nalilertariaqarparput.

Stoffit akuutissartallit tamakkiinerusumik eqqarsaatigalugit pissutsit arlallit erseqqinnerusumik naliliivigineqartariaqartut siunnersuutip suliarineqarnerata takutippaa. Taakku tassaasinnaapput phthalatit stoffillu avatangiisinut peqqinnissamullu ulorianaatillit allat pillugit ajornartorsiutaasut qulaavigineqartariaqarneri. Ajornartorsiutinuttaaq attuumassutilimmik nakkutilliineq, aqutsineq aningaasaqarnerlu aamma naliligassaapput. Tamatumattaaq saniatigut pisariitsumik, sunniuteqarluartumik eqaatsumillu maleruagassiortoqarnissaa qanoq pisinnaanersoq nalilerneqassaaq. Tamatuma peqatigisaanik stoffit avatangiisinut peqqinnissamullu ulorianaatillit Kalaallit Nunaata qanoq suleqataaffigilersinnaanerai misissorneqassaaq.

Siullermeerinermissaaq inuussutissatut nioqqusianut  plastikimik poortuutissanik atuineq pillugu apeqqutinik aalajangersimasunik saqqummiussisoqarpoq. Tamatumalu saniatigut pinngussani, inuussutissatut tunisassiani, igitassani, meeraaqqat atortuini, kingunerissutini, pinnersaatini il.il. stoffini akuutigineqartartut pillugit apeqqutinik saqqummiussisoqarpoq.

Siunnersuutittaaq suliarineqarnerani stoffit avatangiisinut peqqinnissamullu ajoqusiisartut pillugit atuisunut paasissutissiisarnerup patajaallisarneqarnissaanik kissaateqartoqarnera ersersinneqarpoq.

Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliami isumaqatigiissutigineqarpoq qulaajaalluni suliaqarnermik annertunerusumik, ajornartorsiuterpassuit ataatsimoortut aaqqiissutissaattut atorneqarsinnaasunik qulaajaasuusunik siunnersuusiorneq aallartinneqartariaqartoq.

Stoffit akuutissartallit avatangiisinut innuttaasullu peqqinnerannut ajoqusiisinnaaneri pillugit nunatsinni iliuusissanut pilersaarusianik siamasinnerusumik ilaqartinneqartunik Naalakkersuisut aallartitsinissaat pisariaqartoq siunnersuummik suliaqarnerup erseqqissorujussuarmik takutikkaa Ataatsimiititaliamit immikkut oqaaseqarfigineqarpoq. Tamannalu mianersortumik periuseqarnermik aallaaveqartariaqarpoq. Naalakkersuisut tamaalillutik kaammaatorneqarput stoffinut avatangiisinut peqqinnermullu ajoqusiisinnaasunut tunngatillugu ataatsimoorussamik maleruagassiornissamik pingaartitsissasut.

Taama oqaaseqarluni Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliap siunnersuut iluserisani atorlugu Inatsisartunit tapersiivigineqassasoq inassutigalugu  aalajangiiffigisassatut siunnersuut aappassaaniigassanngortippaa.

__________________________

Aqqaluk Lynge, siulittaasoq

__________________________                                                  __________________________

               Ruth Heilmann                                                                            Otto Jeremiassen

__________________________                                                 __________________________

             Jakob Sivertsen                                                                          Palle Christiansen