Samling

23. september 2004          EM 2004/71

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at udarbejde lovgivning, der regulerer forekomsten af phthalater i Grønland.

(Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne)

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø, Jens Napãtô?’)

1. behandling.

Landstingsmedlemmet har stillet forslag om, at landsstyret pålægges at udarbejde lovgivning, der regulerer forekomsten af phthalater i Grønland. Forslaget tager udgangspunkt i en sag om tilbagetrækning af et parti badeudstyr fra en af de større dagligvarebutikker i Grønland i sommers pga., at udstyret indeholdt phthalater.

I denne forbindelse kan det oplyses, at miljøforordningen allerede på nuværende tidspunkt indeholder en hjemmel til, at landsstyret kan udarbejde bekendtgørelser med henblik på enten at forbyde eller begrænse ind- og udførsel, produktion, salg samt anvendelse af bestemte stoffer eller produkter, hvis disse antages at kunne skade miljøet.

Med udgangspunkt i denne hjemmel vil det således være muligt for landsstyret allerede nu at udarbejde en bekendtgørelse med henblik på at regulere forekomsten af phthalater i Grønland. Men som forslagsstilleren selv er inde på, er det væsentligt, at landsstyret får mulighed for at foretage en grundig vurdering af problemets omfang, inden der sker en egentlig regelfastsættelse.

Samtidig bør det også overvejes om, en kommende regulering skal gøres bredere således, at man ved samme lejlighed også inddrager andre stoffer og produkter, som har tilsvarende sundheds- og miljømæssige effekter.

Herudover er der også en lang række andre aspekter, der bør gøres til genstand for en nærmere vurdering, før der tages et egentlig lovgivningsinitiativ.

Som eksempel herpå kan nævnes, at det grundigt bør overvejes hvilket omfang reguleringen skal have. I Danmark er phthalaterne reguleret på en lang række områder. Den danske miljømæssige regulering er bl.a. rettet mod luft, vandmiljø, affaldsprodukter og småbørnsartikler. Ligeledes sker der en regulering af produkter, der anvendes til levnedsmidler, i regler udstedt af Fødevaredirektoratet, mens medicinsk udstyr er reguleret af Lægemiddelstyrelsen.

Skal der i Grønland laves en tilsvarende regulering, er der behov for et tværdirektoralt samarbejde således, at man får grundig belyst hvilke produktgrupper, der bør omfattes af reguleringen. I denne sammenhæng bør man også se på udviklingen i den internationale regulering af phthalater.

Ligeledes bør der tages stilling til om, der skal etableres en egentlig kontrolinstans, der besidder den nødvendige faglig viden og kompetence, der skal til for at kontrollere, at reglerne overholdes. Dette vil være forbundet med såvel lovgivningsmæssige, administrative og økonomiske konsekvenser.

Endelig skal man også være opmærksom på det faktum, at lovgivning alene ikke er nok. Det viser en tilsvarende sag fra Danmark i foråret, hvor en af de store butikskæder solgte badevinger indeholdende phthalater til trods for det eksisterende forbud.

Derfor skal brugen af andre virkemidler også overvejes forud for en kommende regulering. Som eksempler kan nævnes afgifter, substitution, miljøbevidst indkøbspolitik, miljømærkning og ikke mindst information.

Med udgangspunkt i disse bemærkninger er landsstyret ikke afvisende over for forslaget under forudsætning af, at man grundigt får belyst alle de allerede nævnte aspekter samt de administrative og økonomiske konsekvenser, inden der sker en regelfastsættelse.

Indtil man har fundet frem til en passende reguleringsform, kan man satse på, at problemets omfang er minimalt, idet der primært importeres produkter fra lande, der allerede har en regulering på området. Samtidig kan der også opfordres til, at de grønlandske importører og detailbutikker er miljøbevidste, når de henter varer hjem; ligesom den enkelte forbruger bør være tilsvarende miljøbevidst i forbindelse med de daglige indkøb.

I relation hertil kan det nævnes, at man med fordel kan drage nytte af de informationer, der ligger tilgængelige på bl.a. Miljøstyrelsens og Forbrugerstyrelsens hjemmesider.

Med disse afsluttende bemærkninger overgives sagen til Landstingets videre behandling.

23. september 2004       UKA 2004/71

 

Kalaallit Nunaanni phthalateqarnera pillugu maleruagassaqalernissaanut Naakkersuisut inatsisilioqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Palle Christiansen, Demokraatit)

 

Akissuteqaat

(Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Jens Napãtô?’)

Siullermeerineq

 

Inatsisartunut ilaasortap Naalakkersuisut Kalaallit Nunaanni phthalateqarnera pillugu inatsisilioqqullugit peqquneqassasut siunnersuutigaa. Siunnersuutip Kalaallit Nunaanni niuertarfiit ulluinnarni atortussanik tuniniaasut annerit ilaanni aasaq nalunnguarnermut atortut  phthalatinik akoqarnerat pissutigalugu utertinneqarsimanerannik suliaq aallaavigaa.

 

Tamatumunnga atatillugu oqaatigineqarsinnaavoq avatangiisit allanngutsaaliorneqarnissaat pillugu peqqussummi inatsisitigut tunngavissaqareermat akuutissat tunisassialluunniit aalajangersimasut eqqunneqarnissaat  anninneqarnissaallu, tunisassiarinissaat tuniniarneqarnissaallu kiisalu atorneqarnissaat siunertaralugit inerteqqutigineqarnissaat killilersorneqarnissaallu siunertaralugit Naalakkersuisut nalunaarusiorsinnaasut, tamakkua avatangiisinut ajoqusiisinnaasutut isigineqarpata. 

 

Inatsisitigut tunngavissakkut tamatumuuna taamaalilluni maannakkut Kalaallit Nunaanni phthalateqarnerata malittarisassaqartinnissaa siunertaralugu nalunaarusiornissamut Naalakkersuisut periarfissaqarput. Siunnersuuteqartulli nammineq eqqaasaatut pingaaruteqarpoq ajornartorsiutip annertussusiata peqqissaartumik naliliiviginissaanut Naalakkersuisut periarfissaqassappata, malittarisassanik aalajangersaavinnissaq pilersinnagu.

 

Tamatuma peqatigisaanik eqqarsaatigineqartariaqarpoq malittarisassaqartitsinissaq pisussaq annertunerulersinneqassasoq imaalillugu, periarfissami tamatumani akuutissat tunisassiallu allat peqqinnissamut avatangiisinullu taamatungajak sunniuteqarsinnaasut aammattaaq ilanngunneqarlutik.

 

Tamatuma saniatigut aammattaaq arlaqartunik allanik isiginiassaqarpoq erseqqinnerusumik naliliivigineqartariaqartunik, inatsisiliornikkut suliniuteqalivissinnagu naliliivigineqartariaqartunik.

 

Tamatumunnga assersuutitut taaneqarsinnaavoq malittarisassaqartitsinissaq qanoq annertutigissanersoq peqqissaartumik eqqarsaatigineqartariaqarmat. Danmarkimi phthalatit arlalippassuartigut malittarisassaqartinneqarput. Danskit avatangiisinut malittarisassaqartitsinerat ilaatigut silaannarmut, imeqarnermut, eqqakkanut meeqqanullu atortunut sammisinneqarpoq. Taamatuttaaq tunisassiat inuussutissanut atorneqartartut malittarisassanit Fødevaredirektoratimit suliarineqartunit malittarisassaqartinneqarluni, nakorsaatinillu atortut Lægemiddelstyrelsemit malittarisassaqartinneqarlutik. 

 

Kalaallit Nunaanni taamaangajattumik malittarisassaqartitsinerit suliarineqassappata pisortaqarfiit apeqqutaatinnagit imatut suleqatigiinneq pisariaqarpoq tunisassiat sorliit malittarisassaqartitsinissami ilanngunneqartariaqarnersut peqqissaartumik nassuiarneqarlutik. Tamatumunnga atatillugu aammattaaq nunani tamalaani phthalatit pillugit malittarisassaqartitsineranni ineriartorneq isigineqartariaqarpoq.

 

Taamatuttaaq nakkutilliiffittut kingullertut saaffigineqartartussap pilersinneqarnissaa pisariaqartinneqartumik suliamut tunngasumik paasisimasalik pikkorissuseqarfiusorlu isummerfigineqartariaqarpoq, malittarisassat maleruarneqarnissaannik nakkutilliisussaq. Tamanna inatsiseqarnermi, allaffissornermi aningaasaqarnermilu kingunerisassanut ataqatigiissinneqarumaarpoq. 

 

Kiisalu eqqortoq manna, tassa inatsisiliorneq kisimi naammanngitsoq, sianiginiarneqassaaq. Tamanna upernaaq suliassap Danmarkimeersup ersersippaa, niuertarfissuit arlalinnik immikkoortortallit ilaata nalunnguarluni puttaqutit inerteqqutaagaluartut tuniniarmagit.

 

Taamaattumik atortussanik allanik atuinissaq malittarisassaqartitsilernissap pilinnginnerani eqqarsaatigineqassaaq. Assersuutitut taaneqarsinnaapput akitsuutit, tapiiffigeqatigiittarneq, pisiniartarnermut politikki avatangiisinut paasisimasaqarnermut tunngasoq ingammillu paasissutissiinissaq.

 

Nassuiaatit tamakkua aallaavigalugit Naalakkersuisut siunnersuummut ajattuinngillat naatsorsuutigineqassappat isiginiagassat taaneqareersut kiisalu allaffissornikkut aningaasaqarnikkullu kingunerisassat peqqissaartumik nassuiarneqassasut, malittarisassaqartitsinerup aalajangersaavigineqannginnerani.

 

Malittarisassaqartitsinerup naleqquttup nassaarinissaata tungaanut isumaqataaffigineqarsinnaavoq ajornartorsiut annertoorsuunngitsoq, tassami annerusumik nunanit suliassaqarfimmi tamatumani malittarisassaqartitsereersunit tunisassiat eqqussorneqarmata. Tamatuma peqatigisaanik kajumissaarutigineqarsinnaavoq kalaallit avataaniit tikisitsisartut niuertarfiillu nioqqutissanik tikisitsinerminni avatangiisinut tunngasunik paasisimasaqarnissaat; taamatuttaarlu atuisartut ataasiakkaat ulluinarni pisiniartarnerminnut atatillutu taamatut avatangiisinut paasisimasaqarnissaat. 

 

Tamatumunnga tunngatillugu taaneqarsinnaavoq paasisitsiniaanerit Miljøstyrelsep aamma Forbrugerstyrelsep qarasaasiakkut nittartagaanniittut iluaqutiginiarneqarsinnaammata.

 

Taamatut naggasiutigalugu nassuiaateqarnikkut suliassaq Inatsisartuni akuersaartumik oqaluuserineqaqqittussanngorlugu ingerlatinneqarpoq.