Samling

7. oktober 2004          EM 2004/95

 

Beslutningsforslag om at Landsstyret pålægges, at indarbejde en anbringelsesgaranti i den grønlandske lovgivning i forbindelse med tvangsfjernelser af børn og unge.

(Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne)

Svarnotat.

(Landsstyremedlem for Familie og Sundhed)

 

1. behandling

 

Det er kommunens sociale udvalg, bestående af kommunalbestyrelsesmedlemmer, der træffer beslutning om tvangsfjernelse, og er der ikke umiddelbart plads på en døgninstitution, er det kommunens ansvar, at finde et egnet anbringelsessted evt. hos en plejefamilie.

 

Landsstyret prioriterer døgninstitutionsområdet og en udbygning heraf højt. Det indgår således som del af landsstyreaftalen, at forholdene for de omsorgssvigtede børn og unge skal forbedres.

 

Landsstyret fremsætter her på efterårssamlingen en sektorplan for udbygning af døgninstitutionsområdet. Sektorplanen er udarbejdet i fuld forståelse med Kanukoka og indebærer en udvidelse af de nuværende pladser på landets døgninstitutioner med 32 pladser til børn og unge, 18 pladser til familiebehandling og 17 pladser til handicappede, og skal gælde for perioden 2005 – 2009.

 

Forslaget er udarbejdet på baggrund af analyser af behov og tendenser, som det tegner sig i dag, og tager afsæt i de allerede eksisterende institutioner. Et vigtigt princip har været at opfylde målsætningen om at styrke familien og den forebyggende indsats.

 

Når børn og unge tvangsfjernes fra hjemmet, er der tale om så alvorlige omstændigheder, at det selvfølgelig skal ske straks. Der er ikke tal på, hvor mange børn og unge der tvangsfjernes, men for langt de fleste børn og unge, der anbringes uden for hjemmet, sker anbringelsen frivilligt efter aftale med forældrene.

 

Løsningen på de manglende døgninstitutionspladser er selvsagt at udbygge døgninstitutionsområdet, og ikke at indsætte en anbringelsesgaranti. Uden flere pladser hjælper en retsgaranti ikke. Derfor har Landsstyret fremsat omtalte sektorplan på døgninstitutionsområdet.

 

Landsstyret er endvidere - i samarbejde med KANUKOKA - i gang med at oprettet en central venteliste, som skal styre anbringelserne på landets institutioner samt sørge for opdateret viden på området. Det er meningen, at landets kommuner, når der er truffet en afgørelse om at anbringelse af et barn eller en unge fra hjemmet, retter henvendelse til den centrale venteliste, hvorfra man så styrer fordelingen på døgninstitutionerne. Det er Familiedirektoratet, der har ansvaret for den centrale venteliste.

 

Oprettelsen af den centrale venteliste er et vigtigt skridt hen mod en bedre styring af landets døgninstitutioner, da man her blandt andet vil få aktuelle oplysninger om hvor mange børn og unge, der mangler et anbringelsessted, om der er tale om en frivillig eller en tvangsfjernelse, og om der er særlige typer af døgninstitutioner og behandlingstilbud, der er ventetid på.

 

Børn og unge der tvangsfjernes, vil i fremtiden automatisk komme forrest i køen til en institutionsplads. I dag bliver børn og unge, der tvangsfjernes optaget på venteliste til den enkelte institution. Da det samme barn eller ung kan være på venteliste til flere forskellige institutioner er det umuligt at danne sig et retvisende billede af om behovet for institutionspladser er opfyldt. Det er Landsstyrets vurdering, at der i langt de fleste tilfælde vil være anbringelsespladser, således at de tvangsfjernede umiddelbart kan få en plads. Hvis der ikke kan skaffes en institutionsplads med det samme, er det kommunens ansvar, at sørge for midlertidig anbringelse indtil en sådan plads er ledig.

 

Den centrale venteliste bliver et vigtigt styringsinstrument i det videre arbejde med de omsorgssvigtede børn og unge.

 

Landsstyret kan oplyse, at man er ved at færdiggøre en døgninstitution i Sisimiut. Der er tale om et behandlingshjem med 12 pladser for de 12 – 17 årige. Institutionen forventes at starte den 1. april 2005.

 

Indsættelsen af en retsgaranti kan have den meget uhensigtsmæssig følge, at kommunerne – for at slippe for en eventuel straf – for ikke at opfylde kravet om øjeblikkelig anbringelse, i stedet vælger enten venter med beslutningen om tvangsfjernelse, indtil man har et anbringelsessted, eller at kommunen autoriserer plejefamilier, der ikke er egnede til at løfte opgaven. Og dette er ikke til gavn for barnets sundhed og udvikling.

 

Med disse bemærkninger indstiller Landsstyret, at det fremlagte beslutningsforslag ikke imødekommes.

7. oktober 2004       UKA 2004/95

 

Meeqqanik inuusuttunillu pinngitsaaliissummik arsaarinninnermut atatillugu inissiivissaqarnerup qulakkeerneqarnissaata nunatsinni inatsiseqarnermut ilanngunneqarnissaannik Naalakkersuisut suliniuteqaqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Astrid Fleischer Rex, Demokratit)

Akissuteqaat.

(Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq)

 

Siullermeernera

 

Pinngitsaaliissumik arsaarinninnissaq kommunip isumaginninnermut ataatsimiititaliaata kommunalbestyrelsimi ilaasortanit inuttallip aalajaangertarpaa aammalu kommunip akisussaaffigalugu ulloq unnuarlu paaqqinniffimmi inissaqanngippat inissiiffissamik naleqquttumik allamik pissarsinissaq, soorlu ilaqutariinni paarsisartuni.

 

Ulloq unnuarlu paaqqinniffeqarneq tamatumalu inerisaavigineqarnissaa Naalakkersuisunit pi-ngaartilluinnarneqarpoq. Taamaattumik meeqqanut inuusuttunullu sumiginnagaasunut atugarititaasut pitsaanerulersinnissaat naalakkersuisooqatigiinnissamik isumaqatigiissutip ilagaa.

 

Ulloq unnuarlu paaqqinniffeqarnerup inerisaavigineqarnissaanut immikkoortumut pilersaarut ukiaq manna ataatsimiinnermi Naalakkersuisut saqqummiunniarpaat. Immikkoortumut pilersaarut suliarineqarpoq Kanukoka paaseqatigilluinnarlugu tamatumalu nassatarisussaavaa ullumikkut inissanut sanilliullugu nuna tamakkerlugu ulloq unnuarlu paaqqinniffinni inissat meeqqanut inuusuttunullu 32-nik, ilaqutariinnik katsorsaanermut 18-nik innarluutilinnullu 17-nik ilaneqarnerat taakkualu piffissami 2005-imit 2009-p tungaanut atuutissapput.

 

Ullumikkut takuneqarsinnaasut tunngavigalugit pisariaqartitsinermik pisariaqartitsiartornermillu misissuinerit aammalu paaqqinniffiit pioreersut aallavigalugit siunnersuut suliarineqarpoq. Ilaqutariinnik nukittorsaanissamik pinaveersaartitsiniarlunilu suliaqarnissamik anguniagaqarnerup naammassineqarnissaa pingaarutilittut tunngavigineqarpoq. 

 

Meeqqat inuusuttullu angerlarsimaffimminniit pinngitsaaliissummik arsaarinnissutigineqaraangata pissutsit ima ilungersunartigisarput taamaaliornissaq erngerluni pisariaqarluni. Meeqqat inuusuttullu pinngitsaaliissummik arsaarinnissutaasartut kisitsisaatiginngilavut, kisiannili meeqqat inuusuttullu angerlarsimaffiup avataanut inissinneqartartut amerlanerpaartaat pinngitsaaliissutaanngitsumik angajoqqaat isumaqatigiissuteqarfigereerlugit inissinneqartarput. 

 

Ulloq unnuarlu paaqqinniffinni inissaaleqinerup aaqqiivigineqarnissaa ulloq unnuarlu paaqqinniffeqarnerup inerisaavigineqarneratigut pisariaqarpoq inissiivissanik qulakkeerinninnikkut pinnani. Inissanik amerlanerusunik peqartinnagu inatsisikkut qulakkeerineq iluaqutaanavianngilaq. Taamaattumik ulloq unnuarlu paaqqinniffeqarnermi immikkoortumut pilersaarut taaneqartoq Naalakkersuisut siunnersuutigaat.

 

Kiisalu Naalakkersuisut - KANUKOKA suleqatigalugu - qitiusumik utaqqisunut nalunaarsuiffimmik pilersitsilerput, taanna nunami tamarmi paaqqinniffinnut inissiisarnernik aqutsissutaassaaq kiisalu suliassaqarfimmi ilisimasanik nutarteriffiussaaq. Isumaavoq meeqqamik inuusuttumilluunniit angerlarsimaffiup avataanut inissiinissaq aalajangiiffigineqaraangat nunatsinni kommunit qitiusumik utaqqisunut nalunaarsuiffimmut saaffiginnittassasut tassanngaanniit ulloq unnuarlu paaqqinniffinnut inissiiortorneq aqunneqassammat. Qitiusumik utaqqisunut nalunaarsuiffimmut Ilaqutariinnermut pisortaqarfik akisussaassaaq.

 

Nuna tamakkerlugu ulloq unnuarlu paaqqinniffiit pitsaanerusumik aqunneqalernissaannut qitiusumik utaqqisut nalunaarsuiffimmik pilersitsineq alloriarneruvoq pingaarutilik, tassani ilaatigut paasissutissat pissarsiarineqarsinnaassapput meeqqat inuusuttullu inissiivissaqartinneqanngitsut qassiunersut, pinngitsaaliissutaanngitsumik imaluunniit pinngitsaaliissummik inissiinerit pineqarnersut, aammalu ulloq unnuarlu paaqqinniffiit immikkut ittut katsorsaanissamillu neqeroorutit utaqqiffiunerunersut.

 

Meeqqat inuusuttullu pinngitsaaliissummik arsaarinnissutaasut siunissami paaqqinniffimmi inissamut utaqisuni ingerlaannaq sallinngortinneqartalissapput. Meeqqat inuusuttullu ullumikkut pinngitsaaliissummik arsaarinnissutaasartut ulloq unnuarlu paaqqinniffinnut ataasiakkaanut utaqqisunut nalunaarsuiffinni ilanngunneqartarput. Meeraq inuusuttorluunniit paaqqinniffinnut assigiinngitsunut arlalinnut utaqqisutut nalunaarsorsimasinnaasarmat paaqqinniffinni inissanik pisariaqartitsineq naammassineqarsimanersoq eqqortumik takussutissarsiffiusinnaanngilaq. Naalakkersuisut naliliipput pisuni amerlanerpaani inissiiffissaqarsinnaasoq, taamaalillutillu pinngitsaaliissummik arsaarinnissutigineqartut ingerlaannaq inissarsissunneqarsinnaassallutik. Ulloq unnuarlu paaqqinniffinni inissamik ingerlaannaq pissarsisoqarsinnaanngippat inissaqalernissaata tungaanut inissiigallarnissap isumagineqarnissaa kommunip akisussaaffigaa.

 

Qitiusumik utaqqisunut nalunaarsuiffik meeqqat inuusuttullu sumiginnakkat pillugit suleriaqqinnissami aqutsinermi sakkuulissaaq pingaarutilik.

 

Naalakkersuisut nalunaarutigisinnaavaat ulloq unnuarlu paaqqinniffissaq Sisimiuni naammassineqalersoq. Matumani pineqarpoq 12-iniit 17-inut ukiulinnut katsorsaavittut angerlarsimaffik aqqaneq marlunnut inissalik.

 

Inatsisitigut qulakkeerinissamik ilanngussinerup pitsaanngitsorujussuartut kingunerisinaavaa ingerlaannartumik inissiinissamik piumasaqaatip naammassineqannginnera pissutigalugu pillarneqarsinnaanertik pinngitsoorniarlugu inissiiffissamik pissarsinissap tungaanut pinngitsaaliissummik arsaarinninnissamik aalajangiinissamik kommunit  kinguartitsinerat imaluunniit suliassamik naammassinninnissamut piukkunnaateqanngitsunik ilaqutariinnik paarsisartussanik akuersissutiginninnerat. Tamanna meeqqap peqqissusianut ineriartorneranullu iluaqutaanavianngilaq.

 

Taamatut oqaaseqarlutik Naalakkersuisut inassutigaat aalajangiiffigisassatut siunnersuut saqqummiunneqartoq akuerineqassanngitsoq.