Samling

26. oktober 2004          EM 2004/95

 

 

Beslutningsforslag om at Landsstyret pålægges, at indarbejde en anbringelsesgaranti i den grønlandske lovgivning i forbindelse med tvangsfjernelser af børn og unge.

(Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne)

 

Svarnotat.

(Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed)

 

2. behandling.

 

Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg har behandlet beslutningsforslag om, at Landsstyret pålægges, at indarbejde en anbringelsesgaranti i den grønlandske lovgivning i forbindelse med tvangsfjernelser af børn og unge og er fremkommet med en betænkning til 2. behandling.

 

Et flertal i udvalget bestående af Siumut og Inuit Ataqatigiit indstiller forslaget til forkastelse.

 

Flertallet bemærker, at tvangsfjernelse af et barn eller en ung er en alvorlig sag, som ikke kan løses med en anbringelsesgaranti, men kræver et langsigtet udviklingsarbejde i form af forebyggelse og en bedre prioritering af de eksisterende ressourcer.

 

Et mindretal i udvalget bestående af Demokraterne og Atassut indstiller forslaget til vedtagelse i den foreliggende form.

 

Mindretallet begrunder indstillingen med, at tvangsfjernede børn og unge ikke skal være på venteliste til en institutionsplads, og at kommunerne ikke overholder lovgivningen, som den er udformet i dag.

 

Det er Landsstyrets vurdering, at der i langt de fleste tilfælde er anbringelsespladser, således at de tvangsfjernede umiddelbart kan få en plads. Hvis der ikke kan skaffes en institutionsplads med det samme, er det kommunens ansvar, at sørge for midlertidig anbringelse indtil en sådan plads er ledig.

 

Når børn og unge tvangsfjernes fra hjemmet, er der tale om så alvorlige omstændigheder, at det selvfølgelig skal ske straks. Der er ikke tal på, hvor mange børn og unge der tvangsfjernes, men for langt de fleste børn og unge, der anbringes uden for hjemmet, sker anbringelsen frivilligt efter aftale med forældrene.

 

Det er kommunens sociale udvalg, bestående af kommunalbestyrelsesmedlemmer, der træffer beslutning om tvangsfjernelse, og er der ikke umiddelbart plads på en døgninstitution, er det kommunens ansvar, at finde et egnet anbringelsessted evt. hos en plejefamilie.

 

Indsættelsen af en retsgaranti kan have den meget uhensigtsmæssig følge, at kommunerne – for at slippe for en eventuel straf – for ikke at opfylde kravet om øjeblikkelig anbringelse, i stedet vælger enten venter med beslutningen om tvangsfjernelse, indtil man har et anbringelsessted, eller at kommunen autoriserer plejefamilier, der ikke er egnede til at løfte opgaven. Og dette er ikke til gavn for barnets sundhed og udvikling.

 

Hvis en retsgaranti ikke strafsanktioneres vil det være en garanti uden reelt indhold, da det ikke vil have konsekvenser såfremt garantien ikke opfyldes En retsgaranti vil altså ikke nødvendigvis gøre forholdene bedre for de omsorgssvigtede børn og unge.

 

Med disse bemærkninger indstiller Landsstyret sammen med et flertal i udvalget, at det fremlagte beslutningsforslag ikke imødekommes.

26. oktober 2004       UKA 2004/95

 

Meeqqanik inuusuttunillu pinngitsaaliissummik arsaarinninnermut atatillugu inissiivissaqarnerup qulakkeerneqarnissaata nunatsinni inatsiseqarnermut ilanngunneqarnissaannik Naalakkersuisut suliniuteqaqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Astrid Fleischer Rex, Demokratit)

 

Akissuteqaat.

(Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq)

 

Aappassaaneerinninneq

 

Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaata meeqqanik inuusuttunillu pinngitsaaliissummik arsaarinninnermut atatillugu inissiivissaqarnerup qulakkeerneqarnissaata nunatsinni inatsiseqarnermut ilanngunneqarnissaannik Naalakkersuisut suliniuteqaqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut suliarisimavaa aappassaaneerinninnissamullu isumaliutissiissuteqarluni.

 

Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut Siumumeersut Inuit Ataqatigiinneersullu siunnersuutip itigartitsissutigineqarnissaa inassutigaat.

 

Amerlanerussuteqartut oqaatigaat meeqqamik inuusuttumilluunniit pinngitsaaliissummik arsaarinnittarneq ajornartorsiutaasoq ilungersunartoq, inissiivissanik qulakkeerinninnikkut aaqqiivigineqarsinnaanngitsoq, kisiannili ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu pinaveersaartitsinikkut aammalu nukissat pioreersut pitsaanerusumik tulleriiariffiginerisigut inerisaanissaq pisariaqartoq.

 

Ikinnerussuteqartut Demokratineersut Atassummersullu siunnersuutip iluserisamisut isikkoqartillugu akuersissutigineqarnissaa inassutigaat.

 

Ikinnerussuteqartut inassuteqaatiminnut tunngavilersuutigaat meeqqat inuusuttullu pinngitsaaliissummik arsaarinnissutigineqarsimasut paaqqinniffimmi inissamut utaqqisuniittariaqanngitsut aammalu inatsisit ullumikkutut ilusilerneqarsimatillugit kommuninit eqquutsinneqanngitsut.

 

Naalakkersuisut naliliipput pisuni amerlanerpaani inissiiffissaqarsinnaasoq, taamaalillutillu pinngitsaaliissummik arsaarinnissutigineqartut ingerlaannaq inissarsissunneqarsinnaassallutik. Ulloq unnuarlu paaqqinniffinni inissamik ingerlaannaq pissarsisoqarsinnaanngippat inissaqalernissaata tungaanut inissiigallarnissap isumagineqarnissaa kommunip akisussaaffigaa.

 

Meeqqat inuusuttullu angerlarsimaffimminniit pinngitsaaliissummik arsaarinnissutigineqaraangata pissutsit ima ilungersunartigisarput taamaaliornissaq erngerluni pisariaqarluni. Meeqqat inuusuttullu pinngitsaaliissummik arsaarinnissutaasartut kisitsisaatiginngilavut, kisiannili meeqqat inuusuttullu angerlarsimaffiup avataanut inissinneqartartut amerlanerpaartaat pinngitsaaliissutaanngitsumik angajoqqaat isumaqatigiissuteqarfigereerlugit inissinneqartarput. 

 

Pinngitsaaliissumik arsaarinninnissaq kommunip isumaginninnermut ataatsimiititaliaata kommunalbestyrelsimi ilaasortanit inuttallip aalajaangertarpaa aammalu kommunip akisussaaffigalugu ulloq unnuarlu paaqqinniffimmi inissaqanngippat inissiiffissamik naleqquttumik allamik pissarsinissaq, soorlu ilaqutariinni paarsisartuni.

 

Inatsisitigut qulakkeerinissamik ilanngussinerup pitsaanngitsorujussuartut kingunerisinaavaa ingerlaannartumik inissiinissamik piumasaqaatip naammassineqannginnera pissutigalugu pillarneqarsinnaanertik pinngitsoorniarlugu inissiiffissamik pissarsinissap tungaanut pinngitsaaliissummik arsaarinninnissamik aalajangiinissamik kommunit  kinguartitsinerat imaluunniit suliassamik naammassinninnissamut piukkunnaateqanngitsunik ilaqutariinnik paarsisartussanik akuersissutiginninnerat. Tamanna meeqqap peqqissusianut ineriartorneranullu iluaqutaanavianngilaq.

 

Inatsisitigut qulakkeerineq pillaatissiissutitaqanngippat qulakkerinerussaaq piviusorsiortuunngitsoq, tassami qulakkerineq naammassineqarsinnaassanngikkaluarpat kinguneqartinneqarnavian-ngimmat. Taamaattumik inatsisitigut qulakkeerineq meeqqat inuusuttullu sumiginnagaasut atugarisaannik pitsaanerulersitsinavianngilaq.

 

Naalakkersuisut taamatut oqaaseqarlutik ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut peqatigalugit inassutigissavaat aalajangiiffigisassatut siunnersuut saqqummiunneqartoq akuersarneqassanngitsoq.