Samling
ATASSUT UKA04/109/dk.
Godmand Rasmussen 13.10.04
Forslag til forespørgselsdebat om, hvorledes vi gennemfører en alkoholpolitik i Grønland, hvor vi drastisk sætter ind over for drikkeri på åben gade og samtidig konsekvent sætter ind over for alkoholmisbrugets negative følger for befolkningen.
(Landstingsmedlemmerne Palle Christiansen og Astrid Fleischer Rex, Demokraterne)
Vi er i ATASSUT ikke i tvivl om, at uanset hvor mange kræfter og ressourcer man bruger for at hjælpe personer, der har alkoholproblemer, er og bliver det mere end meget svært at opnå noget, medmindre de pågældende personer erkender, at de har problemer med alkohol.
Vi er i ATASSUT ikke i tvivl om, at man ved at kritisere personer med alkoholproblemer og ved at indføre flere restriktioner ikke vil nå langt med bekæmpelsen af alkoholmisbrug og problemer.
Heldigvis er der iblandt os mennesker, der overfor sig selv har stillet store krav og dermed er kommet ud af deres misbrug, og dermed er kommet på rette spor, dem skal vi også være glade for og stolte over. Selv om der ikke er mange, vidner disse mennesker om, at man ved at stille krav til sig selv kan komme ud af alkoholmisbruget.
Vi er i ATASSUT ikke i tvivl om, at de fleste mennesker, der har alkoholproblemer har større og dybere problemer de ikke kan magte at få løst, og at de derfor flygter fra elendigheden og problemerne for at glemme de reelle problemer de sidder inde med.
Når vi har sagt det, vil vi fra ATASSUT forholde os til nærværende forslag til forespørgselsdebat om, hvorledes vi gennemfører en alkoholpolitik i Grønland, hvor der drastisk sættes ind over for drikkeri på åben gade, og samtidig konsekvent sætter ind over for alkoholmisbrugets negative følger for befolkningen, og vi har følgende kommentarer:
Forslagsstillerne har ret når de siger, at personer med alkoholproblemer og alkoholmisbrug for dem selv, og ikke mindst deres nærmeste omgivelser, er forbundet store menneskelige og økonomiske omkostninger, og at det derfor ikke bare er hjemmet, men også hele samfundet, der bliver berørt af problemet.
Derfor er det en nødvendighed, at samfundet som helhed nøje holder vågent øje med og søger at få løst problemet ved konkrete handlinger. Det vil vi fra ATASSUT deltage i.
Men når vi har sagt det, skal vi straks understrege, at vi under ingen omstændigheder vil deltage i at undergrave menneskerettighederne, der i forslaget bliver omtalt. Eksempelvis påpeger forslagsstillerne, at det bør være forbudt at sælge alkohol til de mennesker, der skylder samfundet penge, og at det skal være forbudt at sælge alkohol til personer, der er under behandling. Denne diskussion vil vi fra ATASSUT under ingen omstændigheder deltage i.
Vi ved i ATASSUT, at kommunalbestyrelserne i vort land, når der i forbindelse med alkoholindtagning er sket tragedier, har været nødt til at indføre restriktioner og endda lukke for salg af alkohol i en periode, og vi skal her minde om, at der i en periode har været indført restriktioner over hele landet med indførsel af pointsystem.
Vi respekterer, at kommunalbestyrelserne indenfor deres handlemuligheder har været nødt til at indføre restriktioner, men når vi har sagt det, skal vi sige, at vi i ATASSUT ikke tror på, at man ved nogen form for restriktioner kan være med til at forøge menneskets ansvarsbevidsthed og selvkontrol.
Derfor skal vi her understrege fra ATASSUT, at vi ikke tror på, at man ved restriktioner kan komme alkoholproblemerne til livs.
Men når vi har sagt det, vil vi dog fra ATASSUT tilkendegive, at vi er enig med forslagsstillerne i, at det skal være forbudt at drikke alkohol på de offentlige steder, hvor alle mennesker, især børnefamilier og unge kan opholde sig i.
Vi ved, at de stedlige kommunalbestyrelser i samarbejde med politiet og handelstandsforeningerne, i forbindelse med bekæmpelse af alkoholindtagelse foran butikker, veje og andre offentlige steder laver tiltag for at få folk, der drikker alkohol til at fjerne sig fra stederne. Dette har vi stor respekt for, for de sikrer på den måde børnefamilierne til, at de i fred kan handle sammen med børnene.
Derudover er vi bekendt med, at der er flere kommuner, der ved at indføre vedtægter har sikret forbud mod alkoholindtagelse de steder, hvor alle mennesker kan komme, eksempelvis på brædterne og andre offentlige steder, og det finder vi i ATASSUT som et naturligt tiltag.
Vi må som et samfund erkende, at der er alt for mange familier, især børnefamilier, der på grund af alkoholproblemer, i stedet for at leve i tryghed, lever under tragiske forhold, og dette er uacceptabelt.
Derfor skal vi fra ATASSUT påpege nødvendigheden af udbygning af familiebehandlingsmulighederne. Det er ikke nok, at der i dag er behandlingsmuligheder baseret på Minnesota-modellen.
For når det drejer sig om børnefamilier der har alkoholproblemer, så mener vi fra ATASSUT, at det er langt fra tilstrækkeligt, at man ligesom adskiller en familie og dermed behandler dem særskilt.
Derfor mener vi, at det offentlige bør være mere årvågen over de behandlingstilbud enkelte privatpersoner er begyndt på. Disse tager til familiernes hjemsteder og behandler familierne som en enhed.
Behandlerne kommer dermed helt ind i familiernes verden, børnene deltager under behandlingen, således at hele familien som helhed bliver behandlet uden at de bliver skilt ad. Derfor hilser vi fra ATASSUT Landsstyrets tilkendegivelse om, at man bør overveje alternative behandlingstilbud end, hvad Minnesota-modellen kan tilbyde.
Vi skal også fra ATASSUT udtrykke vort tilfredshed med, at der efterhånden er mange virksomheder i Grønland der har en hel klar alkoholpolitik. Dette er blandt andet med til at sikre, at virksomhederne, i stedet for at fyre medarbejdere med alkoholproblemer, også giver dem mulighed for at få hjælp.
Samfundet har igennem mange år brugt mange midler til forebyggelse, men desværre med begrænset og/eller ringe resultat, derfor er borgeroplysning og det at stille krav til sig selv de bedste veje til at bekæmpe problemet.
Vi er således i ATASSUT sikre på, at man ved at stramme op på og forny oplysningskampagnerne vil kunne skabe større optimisme for at opnå større resultater end hidtil.
Derfor skal vi fra ATASSUT endnu engang fremføre, at vi tror på, at man forbindelse med oplysningskampagnerne i langt større grad må benytte sig af de mennesker, der selv har haft alkoholproblemer.
Vi er i ATASSUT overbeviste om, at disse mennesker i kraft af deres egne erfaringer har meget mere at give af end brugen af de mange pjecer o.l., der i denne forbindelse bliver omdelt. Og vi er helt sikre på, at disse mennesker kan nå langt ind til de mennesker, der er sværest for andre at komme ind på livet af, nemlig de mennesker, der har alkoholproblemer.
Vi skal også her understrege vigtigheden af, at børnene og de unge mennesker skal have udfordrende og udviklende samlingssteder i deres fritid. Dette vil være med til, at man på alle planer hjælper børnene og de unge til en sund og god udvikling.
Det er i særdeleshed meget nødvendigt for den gruppe børn og unge mennesker, der kommer fra hjem med alkoholproblemer, at de har et sted de kan komme til og opleve tryghed.
Vi er også i ATASSUT overbeviste om, at man på den måde får større chancer for at bryde den sociale arv, såfremt forældrene er misbrugere.
Med disse ord vil vi fra ATASSUT tilkendegive, at vi vil deltage i nærværende debat.
ATASSUT UKA04/109/Kal.
Godmand Rasmussen 13.10.04
Aqqusinermi erngunneq imigassamillu atornerluinerup innuttanut pitsaanngitsumik kingunerisartagai sakkortuumik aalajangersimasumillu iliuuseqarfigisinnaajumallugit Kalaallit Nunaanni imigassaq pillugu politikkimik qanoq ingerlataqarsinnaanerput pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqaluuserisassatut siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortat Palle Christiansen aamma Astrid Fleischer Rex, Demokraatit)
ATASSUT-mit qularutiginngilarput innuttaasut imigassamik ajornartorsiuteqartut namminneerlutik ajornartorsiumminnik nassuerutiginnissinnaanngikkunik ikiorniarlugit qanorluunniit nukippassuit atorneqaraluarpata iluaqutaasinnaassusaa killeqartuassasoq.
ATASSUT-mit qularutiginngilarput innuttaasut imigassamik ajornartorsiuteqartut appisaluunnerisigut killilersuutilluunniit sakkortusarnerisigut ikilisarneqarnissaat angusaqarfiungaarnavianngitsoq.
Qujanartumilllu inoqateqarpugut imminut piumaffiginermikkut ilorraap tungaanut saassimasunik, tamakkuupput aamma nuannaarutissagut. Taakkuinaalluunniit takutippaat inuup imminut sakkortuumik piumaffiginermigut imigassaq ajornartorsiutigiunnaarlugu ilorrap tungaanut saassinaasoq.
ATASSUT-mit qularutiginngilarput innuttaasut imigassamik ajornartorsiuteqartut amerlanertigut ajornartorsiutivimminnit anigoruminaatsitaminnit aallaavilimmik tujorminertik qimakkusullugu imigassaq puigorsaatitut qimaaffiginiartaraat.
Taamatut oqareerluta ATASSUT-mit aqqusinermi erngunneq imigassamillu atornerluinerup innuttanut pitsaanngitsumik kingunerisartagai sakkortuumik aalajangersimasumillu iliuuseqarfigisinnaajumallugit politikkimik aalajangersimasumik siunnersuuteqartut apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiaminni ujartuinerat ATASSUT-mit imatut oqaaseqarfigissavarput:
Siunnersuuteqartut ilumoorput oqaramik imigassamik atornerluineq inummut namminermut aammalumi avatangiisinut, pingaartumik qaninnernut, inuttut allaallumi aningaasatigut akisoorujussuusoq, taamaattumillu inuiaqatigiit ataatsimut isigalugit imigassamik ajornartorsiuteqarneq angerlarsimaffimmiiginnanngilaq, aammali inuiaqatigiinniippoq.
Taamaattumillu ajornartorsiutip anigorniarneqarnerani inuiaqatigiit ataatsimoorussamik iliuuserisinnaasaat eqqumaffigineqartuartariaqarlutillu iliuuserineqarsinnaasut timitalersorneqarsinnaanissaat ATASSUT-mit suleqataaffigissavarput.
Taamatulli oqaaseqareerluta erseqqissassavarput inuit pisinnaatitaaffiinik piiaaffiginninnissamik tunngavillit siunnersuummi iliuuserineqarsinnaasutut tikkuartorneqartut, assersuutigiinnarlugu taakkartorneqarpoq innuttaasut pisortanut akiitsoqartut katsorsartittullu imigassarsiniarsinnaatitaajunnaassasut, tamakkulu ATASSUT-mit peqataaffigissannginnatsigit.
ATASSUT-mit nalunngilarput nunatsinni kommunalbestyrelset, imigassartorsimanerup kingunerisaanik kommuneminni sakkortuumik nalaataqartoqarsimatillugu, allatut iliorneq sapileraangamik, imigassap killilersorneqarnissaa, allaallumi matutinneqarallartarnissaa toqqartariaqartaraat. Allaallumi inuiaqatigiit imigassamik ajornartorsiuteqarnerat sakkortuseruttormat pointilersuilluni killilersuineq atuutsinneqartariaqarsimammat.
Kommunalbestyrelset pisinnaatitaaffimmik iluini killilersuisariaqartarnerat ATASSUT-mit ataqqivarput, taamatulli oqareerluta oqaatigissavarput imigassarsiniarsinnaanermut tunngatillugu killilersuutit suulluunniit inuup akisussaassuseqarluni minnerunngitsumillu kiffaanngissuseqarluni nammineq imminut aqussinnaaneranut annertusaataanavianngitsoq ATASSUT-mit isumaqaratta.
Taamaattumik maannangaaq ATASSUT-mit oqaatigeriissavarput upperinnginnatsigu killilersuiniutit aqqutigalugit imigassamik ajornartorsiuteqarneq anigorniarneqarsinnaasoq.
Taamaatulli oqareerluta ATASSUT-mit oqaatigissavarput maaniinnaq inuit tamarmik, pingaartumik meeqqat inuusuttuaqqallu tikissinnaasaanni imigassartortarneq aalakoortarnerlu unitsinneqartariaqarnerannik oqariartuummut isumaqataagatta.
Ilisimavarpullu pisiniarfiit saavini, aqqusinermi allaniluunniit innuttaasut tamarmik ornittagaanni maaniinnaq imigassartortarneq akiorniarlugu kommunalbestyrelsit sumiiffinnilu politiit kiisalu niuertarfiit peqatigiiffii (handelstandsforeninger) suleqatigiillutik nersortarialimmik iliuuseqartartut, taamaaliornerisigullu assersuutigalugu ilaqutariit meerartallit toqqissisimallutik pisiniarfilerisinnaasarput.
Taamatuttaaq kommunet ileqqoreqqusaliortarnerisigut inuit tamarmik ornissinnaasaanni aammalu kateriffigisinnaasaanni, soorlu kalaalimineerniarfinni ornittakkanilu allani imigassamik atuineq kommuneni arlalissuarni inerteqqutaalersimavoq, tamannalu ATASSUT-mit pissusissamisoorsoraarput.
Inuiaqatigiiussutsitta iluani miserratiginagu nassuerutigisariaqarparput imigasamik aallaavilimmik ilaqutariit, pingaartumik meerartallit, toqqissillutik inuunissaraluat mumisillugu alianartut pisartut amerlavallaartut akuersaarneqarsinaanatillu.
Taamaattumik ATASSUT-ip tungaaniit ilaqutariinnut katsorsaariaaseq pisariaqarluinnartutut tikkuarusupparput. Naammanngilaq nunatsinni pisortat tapersersugaannik Minnesotami periaaseq tunngavigalugu katsorsaasarneq
ATASSUT-mimmi qularutiginngilarput ilaqutariit imigassamik ajornartorsiuteqangaarnerminnik qaangiiniarnerannut ilaqutariiussusiat kipitillugulusooq immikkoortillugit katsorsarniarneqartarnerat ullumikkutut ittoq naammanngitsoq.
Taamaattumik ukiuni kingullerni namminneerlutik sumiiffimmut ornigullutik katsorsaasartut suleriaasiat pisortanit eqqumaffigineqarnerusariaqartoq isumaqarluinnarpugut.
Taakku ilaqutariit silarsuaat tikillugu katsorsaasarput, meeqqallu peqataatinneqartarput, ataatsimut oqaatigalugu ilaqutariit avissaartinnagit katsorsarneqartarput, taamaammat Naalakkersuisut oqaatigisaat, tassalu Minnesotami periuseq kisiat aallaaviginagu katsorsaariaatsit allat pisortat tapersersugaannik ingerlasinnaanerannut ammanerusariaqarnermik tikkuussisoq ATASSUT-mit ilassilluarparput.
Matumanilu ATASSUT-mit oqaatigissavarput iluarisimaaratsigu nunatsinni suliffeqarfippassuit imigassaq pillugu politikkeqarnermikkut sulisorisatik imigassamik ajornartorsiuteqartut soraarsiinnarnagit ikiorneqarnissaannut periarfissanik aqqutissiuussisarmata.
Ukiorpassuarni pinaveersaartitsineq atugaasimavoq ajoraluartumilli maannamut angusagut killeqarsimaqaat, taamaammat qaammarsaaneq imminullu piumaffigineq aqqutissaapput pitsaanerpaat.
ATASSUT-mit qularutiginngilarput imigassamik ajornartorsiuteqarnerup anigorniarneqarnerani qaammarsaaneq sukaternerneqarpat nutarterneqarpallu sunniuteqarnerusumik angusaqartoqarsinnaanera isumalluarnarnerussammat.
Taamaattumik ATASSUT-mit saqqummiuttagarput upperaarput, tassalu inuit atornerluisimasut aniguisimasulli qaammarsaanermi annertunerungaartumik atorneqarnissaat aqqutissaasoq pitsaanerpaasoq.
Tamakkumi inoqamminnut tunniussassaat annerungaarpoq, pissutsimmi namminneq atorsimasatik tunngavigalugit qaammarsaatinneqarnerulerpata aviiseerarpassuarnit agguaanneqartartunit iluaqutaanerungaassasoq, inunnullu nalinginnaasumik qaammarsaanermi apuuffigineqarsinnaanngitsunut apuussinnaanerpaassasut taamaalillutillu tunniussassaqarnerpaassasut ATASSUT-mit qularutiginngilarput.
Meeqqat inuusuttuaqqallu atuartut sunngiffimminni periarfissaasa unamminartuullutillu inerikkiartornerannut tapertaalluartuunissaat sutigut tamatigut qulakkeerniarneqarnissaa ATASSUT-mit pingaaruteqarluinnartutut isigaarput.
Tassami angerlarsimaffik imigassamik ajornartorsiuteqarfiusimappat toqqissisimaffigisinnaasaminnik ornitassaqarsinnaanissaat pingaaruteqarluinnarpoq.
Taamaaliornikkut angajoqqaat imigassamik ajornartorsiuteqarsimappata, tamannalu nangiinnassanngippassuk pitsaasumik periarfissaqartillugit imigassamik ajornartorsiuteqarnermik ”kingornussisinnaanissaat” pinngitsoortinniarneqarsinnaasoq ATASSUT-mit upperigatsigu.
Taama oqaaseqarluta oqallinnissamut ATASSUT-mit peqataanissarput oqaatigissavarput.