Samling
1. august 2004 EM 2004/109
I medfør af § 35 i Landstingets Forretningsorden fremsætter vi følgende forslag til forespørgselsdebat:
Forslag til forespørgselsdebat om, hvorledes vi gennemfører en alkoholpolitik i Grønland, hvor vi drastisk sætter ind over for drikkeri på åben gade og samtidig konsekvent sætter ind over for alkoholmisbrugets negative følger for befolkningen.
(Landstingsmedlemmerne Palle Christiansen og Astrid Fleischer Rex, Demokraterne)
Begrundelse:
Det er positivt, at mængden af indtaget af alkohol på årsplan i Grønland igennem mange år har været faldende, og at forbruget af alkohol i Grønland ikke adskiller sig fra forbruget i det øvrige norden. Det gennemsnitlige alkoholforbrug pr. person over 14 år målt i liter ren alkohol er for 2003 opgjort til 11,69 på landsplan.
Det er godt, at statistikken har ændret sig i positiv retning. Statistikken er dog helt sekundær set i forhold til den ufattelige tragedie alkoholforbruget har påført store dele af den grønlandske befolkning. Desværre har brugen og ikke mindst misbrugen af alkohol i Grønland enorme menneskelige og økonomiske omkostninger, hvilket vi alle er bekendt med. Men det kniber gevaldigt, når der skal gøres noget konkret og målrettet ved problemet.
Alkoholrelateret kriminalitet og alkoholrelateret svigt ¿ det være sig mord, misbrug af børn, voldtægt, vold og omsorgssvigt ¿ udgør et massivt problem her i Grønland, og fra Demokraternes side er vi af den grundlæggende holdning, at der NU skal arbejdes målrettet og resultatorienteret for at ændre på tingenes tilstand, så alle kan føle sig trygge og uforstyrrede i hverdagen.
Det er rystende og ufatteligt, at vi, den grønlandske befolkning, finder os i alkoholens negative følger og dets synlige negative nærvær i hverdagen.
Alle i den grønlandske befolkning, herunder også vi medlemmer af Landstinget, har enten professionelt eller personligt kendskab til flere af følgende forhold:
- At vores børn i en tidlig alder lærer at sige mor, far og fuld mand.
- At voksne mennesker og sågar mindreårige på alle tider af døgnet og på alle dage kan træffes dybt berusede, kravlende som dyr ¿ ydmyget og blottet for enhver menneskelig adfærd og værdighed.
- At skrigende, råbende og voldelige personer er synlige i gadebilledet. Disse kan endda være din eller min egen nabo.
- At vi dagligt ser personer med smadrede tænder og ansigter, der synliggør alkoholens negative følger eller med andre ord: symptomer på sygdommen.
- At velfungerende mennesker og familier får ødelagt deres nattesøvn på en hverdagsnat på grund af naboens, genboens, over- eller underboens fester og klammeri.
- At vi oplever sprutstinkende og forvrøvlede personer, der kører i bussen sammen med børn og unge, dig og mig, mens vi prøver at finde en maske, der kan passe, men ikke så meget desto mindre så accepterer vi ¿ om end modvilligt ¿ at de siger dik-dik til børnene med alkoholrelateret hvidt mundskum hængende i mundvigen, som om de var vellidte, afholdte og ikke udgjorde et stort problem.
- At vores søster, vores bror, vores mor, vores far, vores onkel, vores tante, vores mand eller vores kone er alkoholikere, og at flere at dem har for bestandigt ødelagt eller vanskeliggjort tilværelsen for deres nærmeste og sig selv.
- At forældre lige før lukketid i institutionen tropper døddrukne op for at hente deres børn, hvis de da overhovedet kommer.
- At din kollega udebliver fra arbejde en til flere dage efter lønudbetaling.
- At vi året rundt i radioen og i aviserne som en føljeton kan følge politiets døgnrapporter og den makabre alkoholiserede virkelighed med vold, mord, misbrug, husspektakler, omsorgssvigtede børn og blebørn, der tumler rundt om natten, fordi forældrene fester. Dette gentager sig i det uendelige.
· At trafikuheld, drukneulykker, båd-havarier og andre voldsomme ulykker meget ofte kan relateres til indtagelse af alkohol.
- At byer og bygder omkring lønudbetaling og ved udbetaling af børnepenge forvandles til åbne øl-telte, hvor ædru børn, unge og voksne skal kante sig gennem horder af gående, kravlende og vaklende berusere, og hvor små børn desperat prøver at få liv og kontakt med deres sanseløse berusede forældre.
Så er tonen slået an med socialrealisme og tragedien fra den grønlandske hverdag, og nu ved vi alle, hvad der tales om. Skal vi som samfund fortsat finde os i det? NEJ,- siger Demokraterne. Vi siger ikke blot NEJ, vi kræver tillige en konsekvent, målrettet indsats her og NU. De mange, der trods alt har et fornuftigt forhold til alkohol, skal ikke længere finde sig i og acceptere alkoholtyranniet.
Fra Demokraternes side finder vi det helt afgørende, at der bliver sagt stop, og at alkoholens daglige synlighed og negative følger drastisk afhjælpes. Der er mange, der ikke kan hjælpes. De kan afsprittes og forhindres i at gøre mere skade på deres medmennesker, men har du engang pga. alkohol skadet hjernen for altid, så er det illusorisk, at du får en uddannelse, et betroet arbejde og kan være aktivt medvirkende til landets opbygning. Fra Demokraternes side mener vi, at det er nu, at der skal sættes massivt ind over for de børn, unge og familier, der endnu kan reddes, således at vi gør befolkningen stærk og får standset den onde spiral af menneskelig tragedie. Der hviler i øjeblikket en ond alkoholiseret klæbeånd over landet. Lad os ved hjælp af reelle tiltag få renset samfundet for denne ånd.
Det synlige forbrug af alkohol på åben gade kan langt hen ad vejen betragtes som et ordensproblem, der skal løses af politiet. Omvendt kan vi nå rigtig langt, hvis vi i den grønlandske befolkning adfærdsmæssigt sætter ind over for hinanden og indbyrdes gør det til en uacceptabel handling med sanseløs druk i gadebilledet, i familien, blandt børn, osv.
Demokraterne anbefaler derfor:
- At der i erkendelse af, at brede grupper i befolkningen ikke har et afbalanceret forhold til alkohol, sker en markant økonomisk oprustning omkring forebyggelse mod overdreven forbrug af alkohol.
- At der i erkendelse af landets rystende mange menneskelige alkohol-tragedier skal ske en markant økonomisk oprustning rettet mod behandling af alkoholmisbrug.
- At vi undersøger og evt. overvejer, om stærk alkohol helt skal forbydes forskellige steder i Grønland.
- At vi overvejer, om vi skal lade salg af alkohol blive styret og kontrolleret af Hjemmestyre kontrollerede forretninger, som en grønlandsk pendant til det svenske ¿systembolaget¿.
- At vi tilsikrer, at der ikke sker salg af alkohol til børn, unge og berusere.
- At vi overvejer at forhindre salg til personer, der er i alkoholbehandling.
- At vi overvejer, hvilke måder man kan forhindre salg af alkohol til personer, der ikke kan dokumentere, at de ikke skylder det offentlige noget samt personer, hvor det offentlige er bekendt med, at de ikke i de fugtige tider kan tage vare på dem selv og deres familie.
- At vi alle arbejder mod at få reguleret vores alkohol-adfærd og får opbygget sunde alkoholvaner.
- At vi afsætter de fornødne midler til massive oplysningskampagner samt decideret undervisning i folkeskolen omkring alkohol.
En liberal alkohol-lovgivning i Grønland har i for mange år haft en ¿det kan vi da selv styre ånden¿ og ¿vi har da ikke noget alkoholproblem ånden¿, og det har haft en ufattelig høj pris for befolkningen i Grønland. Det har haft negative følger for opdragelsen, for alle facetter af tilværelsen, solidariteten, skolegangen, uddannelsen og for det indre selvværd, osv.
Demokraterne er ikke en afholdsforening endsige farisæere. Demokraterne skal ligeledes være de sidste til at foreslå formynderiske tiltag, men alkoholproblemets omfang kræver, at der omgående findes en løsning på problemet. Om folk personligt vælger at leve et liv med eller uden alkohol er dybest set et personligt valg, der skal respekteres. Bliver alkoholen dog et problem for en selv og samfundet, så bliver vi dog nødt til at gribe målrettet ind for at genskabe en sund og naturlig balance.
Derfor dette oplæg til denne debat, som vi håber, at medlemmerne af Landstinget vil deltage i, men som ikke må stoppe, før vi er fremkommet med effektive tiltag for at afhjælpe problemets bastante omfang. Det er reel og faktuel virkelighedsflugt at benægte, at misbrug af alkohol i Grønland ikke udgør et kæmpe - og for samfundet - gennemsyret problem, hvilket ikke bare skal have lov til at stå til.
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
1. august 2004 UKA 2004/109
Inatsisartut Suleriaasianni § 35 naapertorlugu matumuuna imaattumik apeqquteqaat aallaavigalugu oqaluuserisassanngortitsivugut:
Aqqusinerni erngunneq imigassamillu atornerluinerup innuttanut pitsaanngitsumik kingunerisartagai sakkortuumik aalajangersimasumillu iliuuseqarfigisinnaajumallugit Kalaallit Nunaanni imigassaq pillugu politikimik qanoq ingerlataqarsinnaanerput pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqaluuserisassatut siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortat Palle Christiansen aamma Astrid Fleischer Rex, Demokraatit)
Tunngavilersuut:
Pitsaasuuvoq ukiumut Kalaallit Nunaanni imigassamik imerneqartartup annertussusia ukiorpassuanngortuni milliartorsimammat, Kalaallillu Nunaanni imigassartorneq nunat avannarliit sinnerinut sanilliullugu allaanerussuteqanngimmat. Imigassamik akuitsumik inuup ataatsip 14 qaangerlugit ukiullip ukiumut agguaqatigiissillugu atuinera nuna tamakkerlugu 11,69-iusutut uuttorneqarsimavoq.
Kisitsisitigut takussutissat ilorraap tungaanut ingerlammata pitsaasuuvoq. Nunatsinni innuttaasut ilaannut amerlasuunut imigassamik atuinerup taassaanngitsumik aliasuutigisarialimmik kinguneqarsimaneranut sanilliullugu kisitsisitigut takussutissat suunngillat. Ajoraluartumik Kalaallit Nunaani imigassamik atuineq atornerluinerlu inuttut atugarisanut aningaasaqarniarnermullu annertoorujussuarmik pilliuteqarfiusimapput, tamannalu tamatta nalunngilarput, ajornartorsiulli aalajangersimasumik siunnerfilimmillu iliuuseqarfigineqartussanngortillugu ajornakusoortorujussuanngortarluni.
Imigassartorsimanermik tunngavilimmik pinerluuteqarnerit imigassartorsimanermillu tunngavilimmik sumiginnaaneq ¿ toqutsineruppat, meeqqanik atornerluineruppat, pinngitsaaliilluni atoqateqaruppat, angutaaserneruppat meeqqanillu sumiginnaaneruppat Kalaallit Nunaanni ajornartorsiut angisoorujussuvoq, Demokraatiniillu tunngaviusumik isumaqarpugut pissutsit ingerlanerat allanngortinniarlugu MAANNAKKUT siunnerfilimmik anguniagaqarfiusumillu sulisoqartariaqalersoq - taamaalilluni ulluinnarni kikkut tamarmik toqqissisimasutut akornusersorneqanngitsutullu misigisimaqqullugit.
Quarsaarnarlunilu paasiuminaatsorujussuuvoq nunatsinni innuttaasugut imigassap pitsaan-ngitsumik kingunerisai ulluinnarnilu qanimut inooqataanitsinnut pitsaanngitsumik takussaasumillu kingunerisartagai akuersaaginnartutut ikkatsigit.
Nunatsinni innuttaasut tamarmik, uagullu Inatsisartunut ilaasortat, makkununnga tunngasut arlaat suliffipput aqqutigalugu inuttullu ilisimasaqarfigaavut:
· Meeqqavut ukiukillutilli oqartalersarmata anaana, ataata aamma aalakoorpoq.
· Inuit inersimasut, allaallumi inuit ukiumikkut suli nammineersinnaalersimanngitsut aalakoortorujssuit, uumasutut paarmortut ¿ kanngunarsagaasutut inuttullu pissusilersorsinnaajunnaavissimasutut ataqqinassuseqanngitsutullu iliortut ullup unnuallu qanoq ilinera apeqqutaatinnagu naammattuugassaasarput.
· Inuit nilliasut, suaartartut angutaasertullu aqqusinermi nalinginnaasumik takussaapput. Taakkumi allaat illit uangaluunniit eqqaamiorisinnaavagut.
· Inuit kigutaat kiinaallu ajortumiikkat, imigassap pitsaanngitsumik kinguneqarneranik takussutissiisut allatulluunniit oqaatigalugu: Nappaammut ersiutaasut, ullut tamaasa takusarpavut.
· Inuit ilaqutariillu ingerlalluartut ulluinnarni eqqaamiut, qulimiut atilequtalluunniit fisternerat isumaqatigiinnginneralluunniit pissutigalugu sinissinnaajunnaarsinneqartartut.
· Inuit qarngi imigassarsunneqisut piumasaannarminnillu oqaluttut meeqqanik, inuusuttunik, ilinnik uannillu bussimut ilaaqateqartut naammattoortarpavut qanorlu periuseqarfiginissaat aaqqinniartarlugu, - nuannarinngikkaluarlugulu - akuerisarlugu nuannarineqartutut annertunerusumillu ajornartorsiutaanngitsutut qanermikkut imigassap qapuanik kuutsitsillutik meeqqanut piumasaannarminnik oqaluttut.
· Qatanngupput arnaq, angut, anaanarput, ataatarput, akkapput angappullu, atsapput ajarpullu, uerput nuliarpulluunniit imerajuttuusoq, taakkulu ilaat arlaqartut qanigisaminnut namminerminnulluunniit inuunertik qaqugumulluunniit iluarsineqarsinnaajunnaarlugu aseruisimasut ajornarkusoortunngortitsisimasulluunniit.
· Angajoqqaat meeqqeriviup matulivinnerani silaarullutik aalakoorlutik meeqqaminnik, takkussinnaagunik, aallersut.
· Ullup akissarsiffiup kingorna ulloq siulleq arlalilluunniit suleqatit suliartunngitsoortut.
· Ukioq kaajallallugu radiukkut aviisitigullu oqaluttuatut nangeqattaartutut politiit ulloq unnuarlu pisunik nalunaarusiaat imigassarlu pissutigalugu unataanerit, toqutsinerit, atornerluinerit, illumi eqqisiviilliornerit, meeqqanik sumiginnaanerit, meeraaqqallu nangillit unnuami maaniinnarmiittut, angajoqqaamik fisternerat pissutigalugu. Tamanna kipiuitsumik ingerlajuartoq.
Aqqusinikkut ajutoornerit, ipilluni ajunaarnerit, angallatinik ajutoornerit ajunaarnerillu sakkortuut imigassartorsimanermut attuumassutillit.
· Ullut akissarsiffiit nalaanni meeqanullu aningaasat tunniunneqarnerini illoqarfiit nunaqarfiillu ernguffissuanngortarput, meeqqat, inuusuttut inersimasullu qaatusimasut, aalakoorlutik ingerlaartut paarnortut uppeqqajaasullu akornatigut tattoqiullutik ingerlasariaqartut, meeqqallu mikisut angajoqqaatik silaarullutik aalakoortut itertinniarlugit attaviginiarlugillu annilaanngallutik ilungersortut.
Taamaalilluta nunatsinni ulluinnarni inuunerup qanorpiaq ingerlanera alianarneralu paasilerataaqaarput, sunalu oqallisigineqarnersoq nalujunnnaarlugu. Inuiaqatigiittut akueriuassanerparput. NAAMIK ¿ Demokraatiniit oqarpugut. NAAMIIGINNANNGILAGUT, MAAN-NAKKUT aalajangersimasumik anguniagaqarfiusumillu iliuuseqarnissaq piumasaraarput. Inuppassuit imigassamik atuinissamik ajornartorsiuteqanngitsut imigassap naalliutitsinera naammagiinnartariaarullugu akuersaaginnartariaaruppaat.
Dmokraatiniit pingaarluinnartutut isigaarput tassaartoqarnissaa, imigassallu ulluinnarni saqqumilaarnera pitsaanngitsunillu kingunerisartagai sakkortuumik iliuuseqarfigineqartariaqalersut. Amerlaqaat ikiorneqarsinnaanngitsut. Taakku timaat imigassaajarneqarsinnaapput inoqatigiminnillu ajoquseeqqinnissaat pinngitsoortinneqartariaqarluni, imigassarli pissutigalugu qaratsat iluarsineqarsinnaanngitsumik ajoqusersimagukku ilinniagaqarnissat, tatigineqarlutit sulilernissat nunattalu sanarfineqarnerani peqataalluarlutit suleqataanissaat takorloorneqarsinnaanngilarluunniit. Demokraatiniit isumaqarpugut meeqqat, inuusuttut ilaqutariillu, suli annaanneqarsinnaasut annertuumik iliuuseqarfigineqartariaqartut, taamaaliorutta innuttat nukittuunngortissagatsigit inuttullu alianaqisumik kipiffeqanngitsumik ajortumik ingerlaneq unitsillugu. Maannakkorpiaq nunarput tamakkerlugu imerajuttuussutsip anersaavanik tuniluuttumik qulangersimaneqarpugut. Piviusorsiortumik iliuuseqarnikkut inuiaqatigiit taamaattumik anersaaqarnerat salinniartigu.
Aqqusiniinnarmi takussaasumik erngunneq inatsisinik atuutsitsisut ajornartorsiutaattut, politiinit aaqqiivigineqartariaqartutut, annertuutigut isigineqarsinnaavoq. Akerlianik nunatsinni innuttatut akunnitsinni pissusilersorfigeqatigiinnerput iliuuseqarfigutsigu annertuunik angusaqarsinnaavugut, aqqusiniinnarmi, ilaqutariinni, meeqqat akornanni, assigisaannilu killeqanngitsumik erngunneq akuerineqarunnaarsinniarlugu iliuuseqarutta.
Taamaammat Demokraatiniit kaammatuutiginiarparput:
· Imigassamik ingasaallugu atuinerup pinaveersaartinneqarnissaa pillugu innuttaasuni inooqataasut ilarpassuisa imigassamik killilimmik atuisinnaannginnerat nassuerutigalugu aningaasaqarniarnikkut malunnarluinnartumik iliuuseqartoqassasoq.
· Imigassamik atornerluisunik katsorsaanissaq sammivigalugu imigassamik atuinermi inuttut alianartumik atugaqarnerpassuit annilaarnartut nassuerutigalugit aningaasaqarniarnikkut malunnarluinnartumik iliuuseqartoqassasoq.
· Kalaallit Nunaanni sumiiffinni assiginngitsuni imigassaq kimittooq inerteqqutaatilerneqarsinnaanersoq misissussagipput nalilersorlugulu.
· Imigassamik nioqquteqarneq Namminersornerullutik Oqartussanit nakkutilliivigineqartutut pisiniarfinnit, Sverigimi ¿systembolaget¿-ulli, nunatsinni aqunneqarsinnaanersoq isumaliutigissagipput. Meeqanut, inuusuttuaqqanut aalakoortunullu imigassamik nioqquteqartoqassanngitsoq qulakkiissagipput.
· Inunnut imerajuttutut katsorsarneqartunut imigassamik nioqquteqarnerup pinngitsoortinneqarnissaa isumaliutigissagipput.
· Inunnut pisortanut akitsuugaqannginnerminnik uppernarsaasinnaanngitsunut kiisalu inunnut, piffissani imerfimmik nalaani imminut ilaquttaminnillu isumaginnissinnaanngitsunut nioqquteqarnissap qanoq pinngitsoortinneqarsinnaanera isumaliutigissagipput.
· Imigassartornermi pissusilersuutigisartakkatta aaqqiiviginissaat sulissutigissagipput imigassamillu peqqinnartumik atuisinnaaneq pilersinniassagipput.
· Meeqqat atuarfianni imigassaq pillugu qaammarsaaniarnermik annertuunik atuartitsissutinillu ingerlatsinikkut pisariaqarneratut aningaasaliissuteqassasugut.
¿Nammineerluta aqussinnaavarpumik anersaaqarneq¿ aamma ¿imigassamik ajornartorsiuteqanngilagumik anersaaqarneq¿ ukiut amerlavallaat atorlugit Kalaallit Nunaanni killilersuerusussuseqannginneq tunngavigalugu inatsiseqarsimanitsigut Kalaallit Nunaanni innuttaasut angivallaamik pilliuteqarsimapput. Tamanna perorsaanikkut, inuunermi sutigulluunniit, nammaqatigiinnermut, atuarfimmi atuarnermut, ilinniagaqarnermut ilukkullu inuttut pingaaruteqarnermut, assigisaasigullu pitsaanngitsunik kinguneqartarsimavoq.
Demokraatit iminngernaveersaartut peqatigiiffiginaguluunniit farisiiariunngillat. Demokraatit aamma kissaatiginngeqaat meeraasiarinnilluni iliuuseqarnissartik, imigassamilli ajornartorsiut ima annertutigaaq ajornartorsiut maannakkorluinnaq aaqqiissutissarsineqartariaqarluni. Inuit nammineerlutik imigassartalimmik imigassartaqanngitsumilluunniit inuuneqarumanerlutik toqqaasinnaanerat ataqqineqassaaq. Imigassarli inummut ataatsimut inuiaqatigiinnullu ajornartorsiutinngorpat peqqinnartumik oqimaaqatigiimmillu ingerlanissaq pilerseqqinniarlugu allatut ajornartumik anguniagaqarfiusumik iliuuseqartariaqarpugut.
Taamaammat taamatut ittumik oqallissaaruteqarpugut, ajornartorsiutip annertoorujussuunerata qaangerniarneqarnissaanut sunniutilimmik iliuuseqarnissamik saqqummiusitinnata oqallinneq unitsinneqartariaqanngitsoq isumaqaratta, neriuutigigatsigulu Inatsisartunut ilaasortat peqataaffigiumassagaat. Piviusut qiviaraanni taakkunannga qimarratiginninneruvoq Kalaallit Nunaanni imigassamik atornerluineq inuiaqatigiinnut aserorsaataasumik ajornartorsiutaasoq, isiginngitsuusaagassaanngitsoq nassuerutigiumanngikkaanni.