Samling

EM2004/109

13. oktober 2004

Agathe Fontain 

Forslag til forespørgselsdebat om, hvorledes vi gennemfører en alkoholpolitik i Grønland, hvor vi drastisk sætter ind over for drikkeri på åben gade og samtidig konsekvent sætter ind over for alkoholmisbrugets negative følger for befolkningen.

(Palle Christiansen aamma Astrid Fleischer Rex, Demokraatit)

 

Brugen af alkohol er dalende her i landet. Her i landet er misbrug af alkohol dalende. Andre former for misbrug er dalende. Bekæmpelsen af brug og misbrug af alkohol er på rette vej, og som folk er vi på vej til at lære og styre brugen af disse. Det kan ses ved folks opførsel og tal – og disse forhold kan vi sagtens vise stolt frem, da det er en vigtig brik i vores udvikling.

 

Efter disse ord vil vi dog fra Inuit Ataqatigiit præcisere, at også vi synes, at brug og misbrug af spiritus og andet stadigvæk er alt for høj, og bør bekæmpes fortsat.

 

Ligeledes vil vi præcisere, at vi under ingen omstændigheder kan være enig i forslagsstillernes syn på folk med misbrug som en sygdom og efterfølgende problemer samt deres syn på deres medmennesker. Kort sagt mener forslagsstillerne, at folk med de nævnte problemer skal kriminaliseres, fratages rettigheder og straffes med frihedsberøvelse. Disse synspunkter er meget, meget svært at acceptere for Inuit Ataqatigiit.

 

Hvis en hvilken som helst overtrædelse af loven skyldes indtagelse af alkohol eller ej, anbefaler vi fra Inuit Ataqatigiit, at de aldeles ikke bliver accepteret uanset hvornår, lovovertrædere bliver sigtet, stillet for retten og bliver dømt.

 

Dette bliver sørget for af folk, som er sat til det. Politiet og retten som har pligt til at behandle sagerne på samfundets vegne. Som enkelte borgere har vi ikke ret til at optræde hverken som politi eller domstol.

 

Jeg vil ikke gentage forslagsstillernes argumentationer.

 

Argumenterne viser klart, hvordan menneskesynet er. Synspunkter der går ud på at ville styre, hvordan medmenneskene burde være. Synspunkter uden tiltro til sine medmennesker.

 

Lad mig med det samme sige, at Inuit Ataqatigiit anser forældre, der ikke henter deres børn i daginstitutionerne for klandreværdige.

 

Og lad mig fortsat sige med det samme, at vi ikke kan gå med til at kalde andre mennesker for kravlende dyr, som ikke kan opføre sig menneskeligt. Derimod anser vi dem som folk med alkoholproblemer og som bør revurdere deres brug af alkohol.

 

Hvis et hvilket som helst familiemedlem misbruger alkohol er det vores pligt til at opfordre vedrørende til at indrømme sin alkoholisme, opfordre vedkommende til at komme ud af sit problem. Men vi ved, at eksperterne gentagne gange siger, at det er svært at hjælpe en misbruger, som ikke indrømmer at være det.

 

Vi vil ikke undlade at nævne, at det ikke er alle steder, at folk forsømmer arbejdet efter lønningsdag. Men vi ved også, at problemer kendes i mange arbejdspladser. I Inuit Ataqatigiit anser vi det for vigtigt, at der er vedtaget alkoholpolitik på arbejdspladserne som kan være én af vejene frem til at mindske problemet.

 

Det er svarene på nogle af forslagsstillernes argumenter.

 

Vi forstår udmærket, hvordan forslagsstillernes syn er på livet i dagligdagen.

 

Ja, nogle lever på nævnte måde. Vi ved, der er folk med problemer, vi ved der ligger et arbejde foran os som enkeltpersoner, familiemedlem, forælder, kommune og Landsting.

 

Angående forslagsstillernes aktionsplan:

 

Jeg er enig i:

 

·Mærkbar  forebyggelse af misbrug af alkohol, samt foranstaltninger derfor

·Effektivisering af behandlingssteder af folk med alkoholproblemer 

·Arbejde for at etablere et sundt forhold til drikkevarer

·Oplysning om alkohol i folkeskolerne

 

Jeg kan ikke være enig med jer i:

·at salg af spiritus styres og kontrolleres af Hjemmestyret.

 

Angående  evt. forbud mod køb af spiritus for folk under behandling. Vi er ikke ude på at skade hverken demokratiet eller folks ret til at bestemme selv. Skal vi virkelig se på én under behandling som en kriminel og fratage denne med hans rettigheder? Et sådant syn kan ikke være animerende for folk med vilje til at komme under behandling og vejen er ikke at fratage disse folk deres selvværd og rettigheder.

 

Med i jeres forslag er forbud mod køb af spiritus for folk med gæld til det offentlige!

 

Vi i Inuit Ataqatigiit kan ikke være med til at forbyde folk der er kommet til

gæld til det offentlige køb af spiritus, da det vil føre til en følelse af fratagelse af personlige rettigheder og følelse af at være straffet. Dette vil samtidig medføre et meget omfattende og dyrt bureaukrati.

 

Det psykologiske grundlag for at skabe personer med selvtillid er:

 

Udadlelig opførsel, videreudvikling af ens gode evner. Hvis disse er i orden vil ulemperne automatisk begynde at blive minimeret.

 

Som vi ved, kan vi ikke føre et medmenneske frem ved at kalde vedkommende for værende uduelig, uden evner og som ikke kan udvikle sig videre.

Ligesom man ikke kan bekæmpe vold med vold.

 

Med disse ord vil vi igen opfordre Hjemmestyret til at fortsætte forebyggelsesarbejdet, og iværksætte arbejdet i samarbejde med kommunerne. Dette løbende samarbejde kan ske i koordination mellem kommunerne og Paarisa, således man kan iværksætte fælles aktiviteter og tiltag.

 

Inuit Ataqatigiit vil hermed også gøre det klart, at brugen af alkohol er blevet mærkbart mindre i løbet af de seneste år og er tilfreds med sådanne skridt og vil vil derfor opfordre til fortsættelse af initiativer, der allerede er eller påtænkes iværksat.

UKA 2004/109

13. oktober 2004

Agathe Fontain

 

Aqqusinerni erngunneq imigassamillu atornerluinerup innuttanut pitsaanngitsumik kingunerisartagai sakkortuumik aalajangersimasumillu iliuuseqarfigisinnaajumallugit Kalaallit Nunaanni imigassaq pillugu politikkimik qanoq ingerlataqarsinnaanerput pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqaluuserisassatut siunnersuut.

(Palle Christiansen aamma Astrid Fleischer Rex, Demokraatit)

 

 

Nunatsinni imigassartorneq annikilliartorpoq. Nunatsinni imigassamik atornerluineq annikilliartorpoq. Nunatsinni allatigut atornerluineq annikilliartorpoq. Imigassamik atuinerup atornerluinerullu akiorniarneqarnera iluatsikkiartorpoq inuiaqatigiiullutalu tamakkuninnga aqutsisinnaaneq ilikkariartorparput. Tamakku inuit pissusilersornerisigut kisitsisitigullu takussutissaqarpoq – tamannalu tulluussimaarutigalugu ersersittariaqarpoq inuiaqatigiittut ineriartornitsinni pingaaruteqaqimmat.

 

Taamatut oqareerluta Inuit Ataqatigiit-niit erseqqissaatigissavarput aamma uagut isumaqaratta imigassamik allanillu atuineq atornerluinerlu suli annertuallaartoq, tamannalu nangittumik suliniarfigisariaqartoq.

 

Aamma erseqqissaatigissavarput siunnersuuteqartut inunnik atornerluinermik nappaateqartunik ajornartorsiuteqartunillu isiginneriaasiat qanorlu pineqartariaqarnerannik isumaat isumaqatiginngilluinnaratsigit. Siunnersuuteqartut isumaat naatsumik oqaatigalugu tassaavoq inuit taamatut ajornartorsiuteqartut pinerluttutut pineqassasut pisinnaatitaaffiagaallutik, kiffaanngissusiagaallutillu pillagassaasut, taamatullu isiginneriaaseq Inuit Ataqatigiit-nniit akuersaaruminnaatsorujussuuvoq. 

 

Pinerluuteqarnerit  suugaluartulluuniit imigassartorsimanermik tunngaveqarpata, tunngaveqanngippataluuniit qaquguluuniit akuerineqassanngitsut Inuit Ataqatigiit isumaqarpugut, taamaatuminguna pinerlussimasut unnerluutigineqartartut, eqqartuuneqarlutik, pineqaatissinneqarlutillu. Tamannalu suliarinnittusanit, politiinit, eqqartuusivinnillu pisussaaffigineqarluni inuiaqatigiit sinnerlugit suliarineqartarput. Inuimmi ataasikkaarluta politiitut, eqqartuusisutullu sulisussaannginnatta, sulisussaanatalumi.

 

Siunnersuuteqartut tunngavilersuutaat  utissanngilakka.

 

Tunngavilersuutit  inoqatinut isiginneriaatsimik assut ersarissaapput. Inoqatit qanoq ittuusariaqarnerannik aaliangersaasut. Inoqatinut nikassuisut.

 

Ingerlaannaq oqaatigilara  Inuit Ataqatigiit-niit angajoqqaat  ilaat, meeqqaminnik paaqqinnitarfimmut aallingitsoorsimasut isorisariaqartutut isigigatsigit.

 

Aamma ingerlannaq oqaatigilara inoqatigut putumappata, putumanngippataluunniit nersutitut paarnuttutunik, inuttut pissusilersorsinnaangitsutut, taanissaat akuerisinnaanngitsigit.

Inuttulli ajornartorsiutilittut  isigatsigit, imigassamik atueriaatsiminnik nalilersuisariaqartut.

 

Ilaquttatta arlaatt kinagaluarnersoq imerajuttuuppat, imerajuttuunerminik nassuerutiginninnissaannik kaammattussagatsigu, aniguiniartariaqartoq. Nalunngilarpulli inuup nammineerluni nassuerutiginninngitsoq ikioruminaatsuusoq, ilisimasallit oqaatigisuaraat.

 

Suleqatigut aningaasarsinerup kingorna sulinngitsoortuartut, sumi tamani atuuttuunngimmata oqaatiginnitsoorumanngilarput. Nalunngilarpulli suliffeqarfippaasuit ajornartorsiutigigaat. Inuit Ataqatigiit suliffeqarfiit imigassamut politikkeqarnissaat periarfissat ilaattut isigigipput.

 

Tunngavilersuutigisaasa ilaannut  taamatut akivagut.

 

Siunnersuuteqartut nunatsinni ulluinnarni innunerup qanorpiaq ingerlaneranik  isiginninnerat paasivarput.

 

Aap inuit ilaat taamatut inuuneqarput. Ajornartorsiortoqartoq ilisimavarput, ilisimavarput suliassaqartugut, inuttut ataasiakkaatut, ilaquttatut, angajoqqaatut, kommunitut, inatsisartutut.

Siunnersuuteqartut iliuusissatut siunnersuttaannut:

 

Isumaqatigaassi:

 

• Imigassamik ajornartorsiuteqaranerut pinaveersartinnissaa , malunnartumik iliuuseqarfineqarnissaalu

• Imigassamik ajornartorsiutilinnut katsorsaaviit nukittorsartariaqartut 
• Imigassartornermi peqqinnartumik atuisinnaaneruq anguniarnissaa pilersisinnaaniaasagipput

• Meeqqat atuarfiini imigassaq pillugu qaammarsaaniarnerup ingerlannissaa

 

Isumaqatigisinnaangilassi:

                     

• Imigassamik nioqquteqarneq Namminersornerullutik Oqartussanitnakkutigineqarlunilu isumagineqalissappat.

 

Katsorsartittut pisinniaqqusaajunnaartinnissaat Inuit tamat oqartussaaqataanerat, demokratii aallaavigalugu inuk imminik aaliangersinnaatitananerat  innarlernianngilarput. Katsorsartittoq pillagaasutut pisinnaatitaajakkatut inississavarput?? Katsorsartikkusunnermut kaammatuutaasinnaanngilaq, inuttut pisinnaatitaaffiiaanertut nalilerneqartariaqarluni.

 

Pisortanut akiitsullit imigassarsiniaqqusaajunnaarnissaat ilanngullugu siunnersuutigaarsi!

 

Allatut ajornartumik akiitsoqalersimagaanni, inuttut pisinnatitaafimmik arsagaanermik, pillakkatut pineqarnermik kinguneqartassasoq, Inuit Ataqatigiiniit isumaqatigisinnaanngilarput. Aamma taamaaliortoqartalissappat allaffisornerujussuarmik nassataqartussaassammat.

 

Psykologi aallaavigalugu inuk imminut ataqqisoq pilersinniarlugu suleriaaseq, aallaaviusartoq unaavoq:

 

Pitsaasumik iliornerit, pikkoriffiit kaffassarneqarnissaat aallaaviussasoq, taakkua qaffassarneqarpata ajoqutaasut immineq milliartulissammata.

   

Soorlumi ilisimagipput, neriuppunga tamatta. Inuk qaffassarnaviannagilarput kukkusuaannartutut pisinnaassuseqanngitsutut, siuariarsinnaanngitsutut taagorlugu.

 

Soorluni persuttaaneq, persutaaqqiinermik akiorneqarsinnaanngitsoq.

 

Taamatut oqaaseqarluta Naalakkersuisut Kommunillu pitsaaliuinermik suleqateqarnissaat Inuit Ataqatigiinniit taperseqqissavarput, tamatumanilu kajumissaarutigissallugu iliuuseqaatini assigiinngitsuni sapinngisamik kommunit Paarisallu akornanni suliniutit ikorfartoqatigiissutigineqartassasut. Inuit Ataqatigiit ilanngullugu erseqqissaatigissavarput, nunatsinni imigassamik atuisarneq ukiuni kingullerni malunnaatilimmik annikilliartorsimammat, taamatullu alloriartoqallattaartoqarnera iluarisimaarparput, suliniutillu pioreersut ingerlanneqarnissaat kaammattuutigissallutigu.