Samling

UKA2004/109 13. OKTOBER 2004

 

 

Forslag til forespørgselsdebat om, hvorledes vi gennemfører en alkoholpolitik i Grønland, hvor vi drastisk sætter ind over for drikkeri på åben gade og samtidig konsekvent sætter ind over for alkoholmisbrugets negative følger for befolkningen .

(Palle Christiansen & Astrid Fleischer Rex, Demokraterne)

 

Vi har fra SIUMUT følgende bemærkninger til forslaget til forespørgselsdebat om, hvorledes vi gennemfører en alkoholpolitik i Grønland, hvor vi drastisk sætter ind over for drikkeri på åben gade og samtidig konsekvent sætter ind over for alkoholmisbrugets negative følger for befolkningen:

 

Oplægget til debat fra landstingsmedlemmerne Astrid Fleischer Rex og Palle Christiansen, Demokraterne, om at sætte drastisk ind over for drikkeri på åben gade og samtidig sætte ind over for alkoholmisbrugets negative følger har i en lang række år været genstand for lange debatter her i salen. Der er undervejs fremlagt forslag til ændringer af den gældende lovgivning, og der har endog været opfordringer til at indføre restriktioner, som direkte berørte folks basale selvbestemmelsesret.

 

Vi har i SIUMUT altid været blandt bannerførerne for nedbringelse af brugen af alkohol, euforiserende stoffer og andre rusmidler, og vi vil fortsætte vort indædte arbejde herfor. Vi ved også i SIUMUT, at forbruget af alkohol har været uacceptabelt højt op igennem 60-erne, 70-erne og endda helt op i 80-erne. Skønt den grænse i alkoholforbruget, vi i dag er nået til efter vores mening stadig kan reduceres, er vi af den opfattelse, at nedbringelsen af forbruget trods alt er markant, fordi vi kan se, at det årlige forbrug for den enkelte person er faldet fra et gennemsnit på 22 liter til 10-12 liter i dag.

 

Imidlertid er vi i SIUMUT også af den opfattelse, at drikkeri på åben gade og hvor folk ellers samles udendørs må standses helt, og at der snarest må tages tiltag hertil. Så langt kan vi støtte forslaget.

 

Vi mener i SIUMUT, at vi for alt i verden må forhindre, at vore børn og unge vælger en forkert side af livet på grund af det syn, de til stadighed møder i deres dagligdag. Tværtimod er vi i SIUMUT af den opfattelse, at børn og unge skal gives muligheden for at vokse op med glæde og kunne have en respekt og en beundring for deres medmennesker i behold. Dette er vores allesammens ansvar.

 

Landsstyret redegør i svarnotatet for de initiativer, der er taget i forhold til problemet, herunder bl.a. PAARISA’s igangværende oplysningskampagne, TV-spots samt ikke mindst de initiativer, der primært henvender sig til skolen, de unge og forældrene til de unge.

   

I Demokraterne begrundelse for forslaget nævnes også muligheden for restriktioner, og landstinget anmodes i den forbindelse om at overveje den svenske model. Fra SIUMUT vil vi gerne anmode om, at man tager de restriktioner, vi tidligere har haft, og som ikke har virket efter hensigten, med i overvejelserne. Vi er i SIUMUT på den baggrund ikke tilhængere af nye restriktioner, da vi også kan se at forbruget har været dalende efter ophævelsen af restriktionerne tilbage i 1988.

 

Forskellige initiativer er i gang, og vi skal også huske på, at landsstyret har nedsat en arbejdsgruppe, som vil barsle med en rapport, som vi vil kunne bruge som redskab i det forsatte arbejde.

 

Når Demokraterne i deres forslag anmoder os om at overveje muligheden af at anvende andre  landes restriktionsformer skal vi lige huske på, at Demokraternes Palle Christiansen sidste år stillede et forslag her i salen om forlængelse af værtshusenes åbningstid til kl. fem om morgenen. Vi må derfor fra SIUMUT sige, at vi har noget svært ved at forstå den dybere mening med demokraternes holdning, når deres meninger skifter som vinden blæser.

 

Vi skal heller ikke undlade at gøre opmærksom på, at de forskellige kommuner selv udarbejder vedtægter som forbyder drikkeri på åben gade, samtidig med at kommunerne har mulighed for at anvende den gældende politivedtægt til at udarbejde offentlig skiltning de steder, hvor drikkeri på offentlig plads ikke må finde sted.

 

Vi skal mod slutningen af vort indlæg fra SIUMUT stærkt opfordre til, at man yder helhjertet støtte til kommunerne i deres bestræbelser på dette område, ligesom det er vores opfattelse, at vi må forstå og værdsætte de bestræbelser, som forskellige organisationer gennem mange år har bidraget med til at afhjælpe problemerne. Vi vil ligeledes opfordre til, at der ydes mere synlig støtte til de mennesker, der her i Grønland arbejder med kriminalitetsforebyggende initiativer.

 

Vi vil gerne fra SIUMUT udtrykke vor store respekt for det vanskelige arbejde, der ydes gennem SSPK-samarbejdet her i landet, ligesom vi også ønsker at rette vores tak til de mennesker, der på frivillig basis yder et stort stykke arbejde. Det at arbejde med disse sager er vanskeligt og medfører ind imellem svære konsekvenser for én selv og ens familie. På trods heraf fortsætter disse mennesker troligt deres arbejde. Vi betragter i SIUMUT disse mennesker som meget værdifulde rollemodeller for andre, og de fortjener en stor dybfølt tak.

 

Enos Lyberth

SIUMUT

UKA-2004-109

13. oktober 2004

 

 

Aqqusinerni erngunneq imigassamillu atornerluinerup innuttanut pitsaanngitsumik kingunerisartagai sakkortuumik aalajangersimasumillu iliuuseqarfigisinnaajumallugit Kalaallit Nunaanni imigassaq pillugu politikkimik qanoq ingerlataqarsinnaanerput pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqaluuserisassatut siunnersuut.

(Palle Christiansen aamma Astrid Fleischer Rex, Demokraatit)

 

Aqqusinermi erngunneq imigassamillu atornerluinerup innuttanut pitsaanngitsumik kingunerisartagai sakkortuumik aalajangersimasumillu iliuuseqarfigisinaajumallugit Kalaallit Nunaanni imigassaq pillugu politikkimik qanoq ingerlataqarsinnaanerput pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqaluuserisassatut siunnersut pillugu Siumumit imatut oqaaseqarfigissavarput.

 

Inatsisartunut ilaasortat, Astrid Fleischer Rexip Palle Christiansen-illu, tamarmik Demokratineersut, aqqusinermi ernguttarnerup imigassamillu atuinerup sakkortunerusumik inatsisiliuunneqarnissaa pillugu siunnersuutaat, ukiorpassuarni maani inimi annertoqisumik oqaluuserineqartareeqisoq, inatsisit atuuttut naapertorlugit  iliuuseqarfigineqartarnissaat inassutigineqartarpoq allaallu inuit kiffaanngissuseqarlutik pisinnaatitaanerinut akerliusumik killilersuivigineqartarnissaat kaammattuutigineqartarluni.

 

Siumumi Nunatsinni imigassamik, ikiaroornartunik allanillu atuinerup millisaaffigineqarnissaat pimoorullugu ilungersuutigiuarparput ilungersuutigiuassallugulu. 1960-ikkunni 1970-ikkunilu, ilami 1980-ikunni allaat imigassamik atuinerput akuerineqarsinaanngitsumik angissuseqarsimammat Siumumi ilisimalluarparput, maannamullu angusat naak suli millisinneqarsinaagaluartutut imaannaanngitsutut isumaqarfigaagut, ukiummi amerlavallaanngitsut ingerlanerini  agguaqatigiisillugu inuup ataatsip ukiumut imertagaa 22 literimiit 10-12 literimut appariarsimammata arajutsisimanngilarput.

 

Inuilli tamat silami katersuuffiini erngunneq Siumumit unitsinneqartariaqavissutut piaartumillu iliorfigineqartariaqavissutut isumaqarfigaarput.  Tamakku tunngavigalugit siunnersuut tunngaviatigut akuersaarparput.

 

Meerartatta inuusuttattalu isiginerlutsinneqartuartut killormut saakkaluttuinnarnissaat pinaveersimatinneqartariaqartoq Siumumi isumaqarpugut. Siumumi isumaqarpugut akerlianik nuannarlutik nuannaartorinnillutillu alliartornissaat tamatta akisussaaffigigipput.

 

Naalakkersuisut akissuteqaamminni ersersippaat, pitsaaliuninikkut Paarisalu aqqutigalugu naqitatigut, tv-kullu takoqqusaarusiatigut, minnerunngitsumillu atuarfiit aqqutigalugit paasisitsiniaanerit ingerlateqqinneqarniartut.

 

Demokratit saqqummiussaanni imigassap killilersorneqarsinnaanera taagamikku, allaat svenskit killilersueriaasiat eqqarsaatigeqquaat. Siumumit eqqarsaatigeqquarput siusinnerusukkut killilersuineq atuussimasoq iluatsitsiviusimanngimmat. Taamaattumik Siumumi killilersueqqilernissaq orniginngilarput, aammami takuneqarsinnaavoq imigassamik 1988-mi killilersuijunnaarneq atuinerup milliartorneranik kinguneqarnikuusoq.

 

Suliniutit assigiinngitsut ingerlapput aamma eqqaamassavarput Naalakkersuisut suleqatigiisitaliornikuummata nalunaarusiortussamik suliat ingerlateqqinneranni aamma sakkutut atorneqarumaartussamik.

 

Demokratit siunnersuuteqarnerminni allaat nunani allani killilersueriaatsit eqqarsaatigeqquaat eqqaamatiguli demokratineersoq Palle Christiansen 2003-mi imerniartarfiit ullaassakkut tallimat tungaanut ammasalernissaat siunnersuutiginikuummagu. Demokratini isummat taama aalarrajutsiginerat Siumumi paasiuminaatsikkatsigu oqaatigissavarput.

 

Sinerissami kommunalbestyrelsit silami maniinnaq ernguttoqassannginneranut malittarisassaqartitsimmata matumani aamma eqqaasitsissutiginngitsuussanngilarput, politiimmi ileqqoreqqusaat (politivedtægt) naapertorlugu kommunit sumiiffinni imerfioqqusaanngitsuni allagartalersuisinnaatitaapput.

 

Naggataatigut ilungersortumik Siumumit inassutigissavarput komuunit suliniarneranni ilungersuuteqarnerannilu tapersersorneqarnerusariaqartut, taamatullu Kattuffiit ukiorpassuarni pitsaaliueqataasut paasinerullugillu tapersersorneqarnerusariaqartut Siumumit isumaqartuarpugut, taamatullu nunatsinni pinerlutsaalisitsisut suliniarneranni tapersorsorneqarnermik erseqqinnerusunik takutitsiffigineqarnissaat inassutigissavarput.

 

SSPK-t nunatsinni suliniutaat ilungersunarsinnaasut piffissarujussuarnillu atuiffiusut, minnerunngitsumillu nammineq kajumissuseq aallaavigalugu suliniuteqartuartut Siumumit nersorpagut, suliammi taama ittut inuttut ilaquttanullu annertuumik misigisaqartitsisaraluartut ilungersuullugit ulloq manna tikillugu suliariuarpaat –  Siumumi tamakku maligassiuilluartutut angisuumillu qutsavigisariaqartutut isumaqarfigaagut.

 

Enos Lyberth.

Siumut.