Samling

13.okt 2004  EM 2004/ 109

 

Forslag til forespørgselsdebat om, hvorledes vi gennemfører en alkoholpolitik i Grønland, hvor vi drastisk sætter ind over for drikkeri på åben gade og samtidig konsekvent sætter ind over for alkoholmisbrugets negative følger for befolkningen.

(Landstingsmedlemmerne Palle Christiansen og Astrid Fleischer Rex Demokraterne)

 

Det har i mange år været sådan at vi på Grønland bare er blevet vant til især på en lønningsdag at se en masse fulde mennesker i forretningerne, busserne, på gaden, i opgange ja, kort sagt alle steder.

Hvis de er folk som bare har fået et par glas til maden, så kan det ikke rage os andre, men når folk er så fulde at de ikke selv har kontrol, over om de forstyrrer andre, så må de ædru folk træde over og sige fra.

 

Det er altid rart når folk synes at vore børn er søde, når det så går hen og gør barnet nervøst eller direkte bange på grund af deres fuldskab så må de ædru voksne træde til.

 

Nu er det ikke sådan at fulde folk altid er søde overfor andre, der er mange eksempler på hvor også vi voksne begynder at undgå steder hvor der er mange fulde folk, på grund af den uro de giver.

Det er blevet hverdag for mange forældre at sige til deres børn: ”Tag dig i agt over for fulde mennesker”.

Børnene ser voksne mennesker sidde eller ligge udenfor og sove deres brandert ud. De er blevet hverdag for vores børn og unge at se vaklende mennesker som  ikke en gang har kontrol over deres gang. Det er blevet hverdag for vores børn og unge at se fulde folk råbe og skrige af hinanden på gaden uden at andre blander sig.

 

Skal vi blive ved med at leve i det armod uden at gøre noget?  Nej, siger vi fra Demokraterne.

Vi må ikke laden stå til, vi må gøre noget. Gøre noget for de små, store, unge, voksne, fulde og ædru.

 

I stedet for at se opgivende til, mener vi fra Demokraterne at vi må og kan gøre noget ved det åbenlyse druk.

 

De kan gøres ved at man sætter flere penge af til forebyggelse mod alkoholmisbrug.

Flere midler til massive oplysningskampagner omkring alkohol

Samtidig må det pointeres at der ikke sker salg af alkohol til fulde folk.

Udover alle de tiltag som må og skal komme, må vi alle gribe os selv i barmen og spørge:” hvad kan jeg gøre”? Jeg kan selv gøre det, at jeg ikke med åbne øjne overser fulde folks dårlige opførsel over for andre, uden selv at gøre noget. Hvis vi ikke selv gør´ noget tillader vi med andre ord det utilladelige: at opdrage vores børn og unge til at opfatte,at åbenlyse  druk og åbenlyse dårlig opførsel er tilladt.

 

Det lyder så let at remse op hvad vi kan gøre for det store problem, vi må indrømme at det er tungt og nogen gange flovt emne.

Det hjælper bare ikke at gøre det til et tabuemne, derfor må vi alle på taburetterne idag og indse at vi alle må og kan være med til at sætte ind overfor for alkoholmisbrugets negative følger for befolkningen.

 

 

Ved ikke at gøre noget, ved ikke at sige noget tillader vi alle et kæmpe samfundsproblem som alle og enhver burde være med til at løse. Alle vi borgere i Grønland er med til at opretholde tingene tilstand ved at holde vores mund og ikke gøre noget. Det er noget af det værste man kan gøre, det er at prøve at tie det ihjel. Mange tager denr nemmeste vej at tie, nemmeste men værste ved at  være med-alkoholiker.

 

Astrid Fleischer Rex

Demokraatit/Demokraterne

 

13. oktober 2004

UKA 2004/109

 

Aqqusinerni erngunneq imigassamillu atornerluinerup innuttanut pitsaanngitsumik kingunerisartagi sakkortuumik aalajangersimasumillu iliuuseqarfigisinnaajumallugit Kalalalit Nunaanni imigassaq pillugu politikkimik qanoq ingerlataqarsinnaanerput pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqaluuserisassatut siunnersuut.

 

Ukiorpassuanngortuni nunatsinni nalinginnaasuulersimavoq aningaasarsinerit nalaanni niuertarfinni, bussini, inissiarsuit majuartarfeqarfiini ilami suni tamani aalakkattunik takussaasoqartarnera.

 

Imigassaq angerlarsiamffinni neriniartarfinnilu nerinermut iggisitut killilimmik atorneqarpat, taava kialluunniit tamanna susassaqarfiginngilaa, kisianni imminnut aqussinanajunanarlutik aalakkuttut ulluinnarni eqqissisimasumik inuusunut ajoqusersuinermik imaqalerpat, taava imertuunngitsut akuliuttariaqalissapput

killiliinissamik ujartuillutik.

 

Nuannertaqaaq inuit meeqqanik nuannarinninnermik asanninnermillu malunnartitsigaangata, kisiannili aalakoorneq peqqutigalugu meeqqat ersiortitaallutillu toqqissisimajunanartitaaleraangata taava inuinnaat akuliuttariaqalissapput.

 

Aalakoortummi ilaatigut allanut inussiarnisaarunnaarsinanasarput, taamatullu pisoqaraangat inuinnaat sumiiffinnut imerfiusunut aqqusaarinninnissaq toqqissisimanngissutigilersarpaat. Taamallu pissutsit iligaangata  angajoqqaat meeqqatik ilersorumallugit aalakoortunut mianersoqqusisariaqalersarput.

 

Taamaakkaluartorli meeqqat takunngitsoorsinananeq ajorpaat ilaatigut inuit aalakkattut ilaatigullu allaat artuleqqasut. Tamannalu tassa maanna ajoraluartumik ulluinnarni takussaajartuinnarpoq. Meeqqat inuusuttullu takujualerpaat  aalakkallutik akornusersuillutillu nipituuliortut, avataanit akuliuffigineqassanatik avaanngusaarlutillu avannaagutitsisut.

 

Ilumut isiginanartuuinnassanerpugut?

Tamanna Demokraatinit naaggaarluinnarpaarput.

Isiginanaginnarunnaarluta timitalimmik iliuuseqartariaqalerpugut, inuiaqatgiinni mikisortagut, inuussuttagut allallu torersumik inoorusuttut illersorumallugit.

 

Demokraatinit isumaqarpugut susinnaajunanaqqasutut nipangiinnarata maanna imigassartornerujussuaq iliuuseqarfiginiartariaqaleripput.

 

Iliuuseqarsinnaavugut pinaveersaartitsiniarnermik sulinermut aningaasaliissuteqarnerunikkut.

Iliiuuseqartariaqalerpugut paasisitsiniaaneq qaammarsaaniarnerlu nukittorsarlugit tassanilu sukateriffigalugu aalakoortunut aalakoornartunik tuniseqqusaannginneq.

Asuli isiginnaaginnarunanarluta immitsinnut piumaffigisariaqalerpugut iliuuseqarsinnaasugut akunnitsinni aperaluta ”Qanoq iliussaagut”.  Uanga maanna nammineq taamatut imminut aperinera ilissinnut ingerlateqqippara – suleqatissarsiorlunga.  Iliuuseqanngikkuttami meerartartinnut inuusuttatsinnullu assigiinassigiinnalerpaa oqarutta ”ilissi aamma aalakoortakuttoorniaritsi” – ajortutummi tamanna akisussaasunit isigineqanngimmat”.

 

Oqallinnerinnaassanngilarli – timitaliiniartariaqarpugut naak oqaluuserisap imarisai oqimaakkaluaqisut.

 

Aaqqiissutaasinnaanngilluinnartutuaq tassa ajornartorsiummik nipangiussineq, taamaammat inimi maani qinikkatut issiasugut immitsinnut tasissiuttariaqarpugut inuiaqatigiittut ajornartorsiuterput suleqatigiilluta iliuuseqarfigiumallugu.

 

Nipangiinnarutta ajornartorsiut ajugaatissavarput nalunngilluinnaraluarlugu iliuuseqartariaqarluta.

Maannami nipangiussinikkut iliuuseqannginnerujussuakkullu pisooqataavugut ajornartorsiutip maannatut piuneranut. Akisussaaffimmik qimarratiginninneq  tassaavoq  pissutsinik piviusunik killuussineq ikkannersiunerusoq  isertortumik imerajuttoqataanermit pitsaanerunngitsoq.

 

 

Astrid Fleischer Rex

Demokraatit/Demokraterne